Baggrund
Læsetid: 7 min.

Christiansborg sætter sig tungt på lokalvalget

Den kommunale valgkamp er stadig først og fremmest en lokal affære. Men folketingspolitikere og partiledere blander sig mere end nogensinde og fylder stadig mere på gader og stræder. Kommunalvalget har efterhånden karakter af et midtvejsvalg i bedste amerikanske stil
Den kommunale valgkamp er stadig først og fremmest en lokal affære. Men folketingspolitikere og partiledere blander sig mere end nogensinde og fylder stadig mere på gader og stræder. Kommunalvalget har efterhånden karakter af et midtvejsvalg  i bedste amerikanske stil
Indland
9. november 2009

De skal nok blive diskuteret, de lokale varme emner: Det lukkede bibliotek, madkvaliteten på plejehjemmet, normeringen i børnehaverne, navnet til den nye omfartsvej og byrådspolitikeren, der løb fra en aftale efter sidste valg. Som altid er den kommunale valgkamp fyldt af hundredvis af sådanne helt lokale dagsordener i hver af de 98 kommuner, hvor valgkampen nu går ind i den afgørende uge inden valget den 17. november.

Men de lokale dagsordener er ved at blive trængt. Hvor partiformænd og andre ’landsdækkende’ politikere tidligere holdt lav profil, når deres kommunekolleger udkæmpede valgkamp, så blander de sig nu mere end nogensinde.

Landspolitikerne, ja selv partiformændene deltager aktivt i de lokale valgkampe med besøg og optræden ved vælgermøder i disse dage: SF-formand Villy Søvndal har lanceret sit »Danmarkshold« af lokale kandidater, som han vil bakke op med en lang række af lokale besøg. S-formand Helle Thorning-Schmidt har meldt ud med markante ambitioner om socialdemokratisk dominans både i vælgerantal og borgmesterposter. Hun vil ligeledes drage på turné som led i en landsdækkende kampagne, hvor socialdemokrater skal have ringet på mindst en kvart million dørklokker, inden valget er overstået. Og Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti vil være frontfigur i en »Stem dansk – også lokalt«-kampagne i lokale medier over hele landet.

Landspolitikerne stjæler også mediernes opmærksomhed ved at komme med kommunalpolitiske udmeldinger, der overdøver debatten i de enkelte kommuner.

Og dét ærgrer formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), der er borgmester i Rudersdal Kommune i Nordsjælland.

»Den debat, der skal finde sted, og som står til prøvelse, det er jo det lokale demokrati. Men man får ikke en ordentlig debat ude i kommunerne, fordi den bliver overskygget eller overtrumfet af den landspolitiske debat,« siger han.

Erik Fabrin mener, at »der er nogen«, der er mere interesserede i at gøre hele kommunalvalget til »en landspolitisk affære«.

»Man forsøger at gøre det til et tema, hvilket afsæt kommunalvalget vil give de forskellige partier til næste Folketingsvalg. Og det er rigtig ærgerligt. Det ville være vidunderligt, hvis der nu havde været et frirum på tre-fire måneder, hvor vi kunne have koncentreret os om vores lokale problemer og debatter.«

Dét frirum må Fabrin og de andre lokalpolitikere nøjes med at drømme om. For især fra nogle partiers side bliver der sat meget store kræfter ind på at gøre kommunalvalget 2009 til et spørgsmål om »blå blok mod rød blok«, som vi kender det fra landspolitikken.

Indblanding tager til

Den stigende kobling mellem lands- og lokalpolitik er ikke ny. Men den er blevet stadigt mere tydelig, siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær.

»En turné som Helle Thorning-Schmidts ville vi aldrig have set for 8-12 år siden. Landspolitikerne ville ikke røre lokalpolitik med en ildtang – og lokalpolitikerne ville ikke have, at der kom nogen fra København og blandede sig,« siger han, og tilføjer, at tendensen til landspolitisk indblanding i kommunalpolitikken efter hans vurdering vil fortsætte og tage til.

»Efterhånden kan kommunalvalgkampene få karakter af at være et midtvejsvalg. Det er ikke noget, der sker fra den ene valgperiode til den næste, men det er en proces, jeg tror, vil komme til at gå meget stærkt de næste fire-otte-tolv år,« vurderer Krause-Kjær.

De temaer, der præger den kommunale valgkamp, har også en klar sammenhæng med de store landspolitiske temaer og konflikter. Krise, kommunalreform og kommunekasser, der er stadigt mere slunkne, har bestemt ikke gjort arbejdet nemmere for kommunalpolitikerne de senere år, og de temaer præger valgkampen i alle kommuner – med og uden landspolitikernes indblanding.

Sure borgere

Kommunalreformen, der smeltede 275 kommuner sammen til 98, er en af Danmarkshistoriens største reformer. Ved sidste kommunalvalg i 2004 var reformen endnu ikke trådt i kraft, og i de forløbne fire år har aviserne været fulde af eksempler på de mange praktiske problemer med at få ført reformen ud i livet – lige fra computersystemer, der ikke kunne tale sammen, til utilfredshed med sammenlagte skoler og nedlagte biblioteker.

Den slags har gjort reformen upopulær hos befolkningen. Ifølge en undersøgelse som LO’s ugebrev A4 offentliggjorde i slutningen af oktober, mener kun ni procent af danskerne, at de nye storkommuner har været en fordel for borgerne, og fire ud af 10 mener, at reformen har været en direkte ulempe.

Utilfredsheden er størst i de kommuner, der er blevet fusioneret med andre, og det kan meget vel få fatale konsekvenser for borgmestrene i de nye, større kommuner, vurderer Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Det er jo den første mulighed, borgerne har for at evaluere reformen og vise deres utilfredshed i stemmeboksen. Og når borgerne er sure eller utilfredse, så rammer det borgmestrene. Det er uretfærdigt, men sådan er politik,« siger han.

KL-formand Erik Fabrin er enig. Altså i, at debatten om kommunalreformen er uretfærdig. Han mener, at mediernes mange negative historier er med til at skabe et forkert billede af, hvordan det egentlig står til ude i kommunerne. Og at dét billede bruges bevidst i de landsdækkende partiers kamp om at sætte dagsordenen i den lokale valgkamp.

»Der er ingen tvivl om, at de politiske partier har vidt forskellige interesser i, hvordan reformen fremstår, for det kommunale styre reflekterer i meget vid grad velfærdssamfundet. Der er nogen, der gerne vil sige, at velfærdssamfundet bruger alt for mange penge, mens andre siger, at det bliver udsultet. Men den generalisering ud i, at hele det decentrale demokrati er forfærdeligt, og at forventningerne til reformen ikke er blevet indfriet – det er et medieskabt billedet. Det er ikke et reelt billede,« siger Fabrin.

Velfærden til debat

Debatten om fremtiden for det danske velfærdssystem har fyldt meget på Christiansborg i de senere år. Oppositionen har igen og igen beskyldt regeringen for at »udsulte« velfærden og bruge pengene på skattestop og skattelettelser i stedet. Regeringen har forsvaret sig med, at der aldrig er blevet brugt så mange, også ekstra, penge på velfærd som i disse år.

Uenighederne er kun taget til i takt med, at den økonomiske krise er vokset. Det er en anden vigtig grund til, at landspolitikerne blander sig i den kommunale valgkamp. For når man snakker velfærd og investeringer i offentlige bygninger, så er det i langt de fleste tilfælde kommunale opgaver, det handler om: skoler, ældrepleje, børnepasning, socialhjælp og så videre.

Økonomien i kommunerne er imidlertid presset af stigende sociale udgifter på en lang række områder – og en stærkt stigende arbejdsløshed gør ikke sagen bedre, siger Roger Buch.

»Skattestoppet har bevirket, at kommunerne ikke har kunnet gøre det, de ellers kunne gribe til at gøre – nemlig at sætte skatten lidt op,« siger han.

Hvor presset, økonomien er, kan ifølge Roger Buch aflæses i et usædvanligt faktum: I ingen af de 98 kommuner har man i den forløbne valgperiode valgt at sætte kommunalskatten ned. Faktisk har hovedparten af borgmestrene udtrykt ønske om i stedet at sætte skatten i vejret.

»Det har man aldrig set før i et kommunalt valgår. Det siger noget om, hvor presset økonomien ser ud. At hæve skatten er jo ikke noget, man gør for sjov,« understreger kommunalforskeren.

Ubehagelig beslutning

Selv når den økonomiske nedtur engang er overstået, er der udsigt til ubehagelige, men nødvendige beslutninger for kommunalbestyrelserne, påpeger Roger Buch.
I de kommende år vil antallet af danskere, der er berettigede til folkepension, nemlig stige fra dagens cirka 800.000 personer til 1,2 millioner.
Det betyder at kommunerne får stærkt stigende udgifter til hjemmehjælp, plejehjem og andre udgifter til ældre. Samtidig vil antallet af skolebørn falde de næste 15 år.

»Det betyder groft sagt, at der skal flyttes penge fra børnene over til de ældre. Så en masse skolebørn vil opleve, at deres skole lukker, og at der vil ske indskrænkninger og besparelser. For selv om det statslige tilskud pr. skoleelev vil være uændret, så skal en lærer jo stadig have det samme i løn, uanset at der er tre elever færre i klassen,« siger Roger Buch.

Der er altså svære og formodentligt upopulære beslutninger og omprioriteringer i sigte for kommunalpolitikerne – og der er heller ikke mange penge at tage af til at love nye tiltag. Oven i det skal mange af lokalpolitikerne endnu en gang ud i en kommunalvalgkamp, der er helt anderledes, end de var vant til før kommunalreformen, siger professor Ulrik Kjær, der forsker i kommunalpolitik på Syddansk Universitet.

»Mange politikere har været vant til at drive valgkamp i små kommuner. Her kunne de møde vælgerne, når de alligevel fulgte børnene til skole eller var trænere i håndboldklubben. Nu skal de ud og møde vælgerne i et meget større område. Kommunalvalget i 2005 var den store prøve – og ved det her valg vil vi se, om lokalpolitikerne har lært af erfaringerne fra dengang,« siger han.

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her