Læsetid: 3 min.

Danmarks svageste betaler regningen efter Løkkes reform

Hjælpen til Danmarks svageste er blevet dårligere efter kommunalreformen, viser ny rapport. Da tilbuddene kom ud på det fri marked, blev kommunerne tvunget til at vægte økonomi over kvalitet, lyder det fra forskere og socialchefer Fortsat fra forsiden
17. november 2009

Regeringens projekt med at nedlægge amterne for at skabe bedre forhold for landets svage grupper har slået fejl. Tilbuddene til blandt andet handicappede og stofmisbrugere er - stik mod hensigten med kommunalreformen - blevet dårligere. Det viser den nye årsrapport fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (Casa).

»Formålet med reformen var, at området skulle overlades til markedskræfterne, sådan at kommunerne skulle købe og sælge tilbud af hinanden, så man på den måde fik mest for pengene. Men det, vi ser, er, at markedsgørelsen af det specialiserede sociale område hverken har ført til bedre eller billigere tilbud. Der er sket det helt modsatte,« siger Finn Kenneth Hansen, der er forskningsleder hos Casa, og fortsætter:

»Det er ekstra bekymrende, fordi forringelserne rammer de svagest stillede grupper,« siger han.

Ønsker uafhængighed

Ifølge Claus Wendelboe, der er analysechef for Socialpædagogernes Landsforbund ser man ikke bedre tilbud, fordi kommunerne på grund af et massivt økonomisk pres på området ikke kan indrette sig efter 'markedstanken'.

»I stedet for at sende borgerne til gode tilbud i andre kommuner, så ser vi en selvforsyningstendens i kommunerne, fordi man ikke ønsker at blive afhængige af andre kommuner. Det er, fordi man oplever, at prisen på en plads i en anden kommune er uforudsigelig. Den styrbarhed, man gerne vil have under så presset en økonomi, den opnår man altså bedst ved at styre tilbuddet selv,« siger Claus Wendelboe.

Han har lavet en undersøgelse blandt næsten 60 af landets kommunale socialchefer, der viser, at 76 procent af socialcheferne ikke mener, at de kan forudse og styre udgifterne, når deres borgere er i tilbud i andre kommuner.

Kvaliteten falder

Tina Mørk, der er chef for Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune oplever også, at det er svært at styre tallene i regnskaberne.

»Man overvejer altid, om man selv kan lave et tilbud, der er billigere, fordi økonomien bare ikke kan hænge sammen,« siger hun.

67 procent af socialcheferne laver således en øget 'hjemtagning' af borgere til egne tilbud. Men tendensen til selvforsyning betyder, at kvaliteten i tilbuddene falder.

»Man får mindre specialisering og faglighed, både fordi man ikke har ekspertisen i alle kommuner, men også fordi man samler borgere med forskellige problemer under ét tag, fordi borgergrundlaget ikke er stort nok til at have en masse forskellige tilbud - og det går i høj grad ud over borgerne,« siger Claus Wendelboe ...

... og fortsætter:

»En markedsgørelse af dette område virker derfor ikke, fordi der er brug for et tættere samarbejde frem for konkurrence,« siger Claus Wendelboe.

Faste aftaler

Undersøgelsen blandt socialcheferne viser også, at næsten halvdelen af socialcheferne mener, at ramme-aftalesystemet, hvori markedsgørelsen af området indgår, bør ændres og erstattes af faste aftaler mellem kommunerne.

Tina Mørk er enig i, at faste aftaler mellem kommunerne er vejen frem.

»Vi skal have defineret et fast serviceniveau og have nogle faste aftaler for, hvor stort borgergrundlaget skal være, før man opretter et tilbud. Samtidig skal vi i et større forum lave nogle aftaler for, hvilke kommuner der står for hvad,« siger hun.

Kurt Hjortsø, der er vicekontorchef for Kommunernes Landsforenings social- og sundhedsområde, mener, at rammeaftalerne blot skal videreudvikles.

»Området skal koordineres bedre, sådan at samarbejdet mellem kommunerne bliver mere selektivt. Nogle områder kan kommunerne ikke løfte selv, og andre kan de sagtens. Vi skal også huske på, at formålet med reformen var at få flere tilbud tættere på borgerne, og det virker tilsyneladende, når kommunerne opretter flere tilbud selv,« siger han.

Kommunalordfører Erling Bonnesen (V) ser også udviklingen som positiv.

»Vi ville gøre op med det delte ansvar mellem amterne og kommunerne, og det er lykkedes. Nu skal kommunerne bare have tid til at få tingene sat rigtigt i system, så vil vi med tiden se fordelene. Vi har givet ekstra penge til de stigende budgetter, og der er allerede muligheder i lovgivningen for mere samarbejde mellem kommunerne. Værktøjerne ligger på bordet - det er bare om at gribe dem,« siger han og fortsætter:

»Ellers må socialcheferne råbe højt til deres lokale politikere, fordi det er dem, vi lytter til i sidste ende.«

Men kommunalordfører Rasmus Prehn (S) mener, at der er brug for en tilbundsgående undersøgelse af området:

»Inden vi laver en helt ny konstruktion med mellemkommunalt samarbejde, så er det værd at undersøge de fejl, der skete med reformen. Jeg synes, vi skal overveje, at det specialiserede sociale område holdes på regionalt niveau,« siger han og understreger:

»Men vigtigst af alt skal vi lave en realistisk økonomisk ramme for området.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Danmarks svageste betaler regningen efter Løkkes reform"

Det ved vi godt, og har smagt fladpandernes marcheren i de sidste mange år.
Men slaget mellem afmagten kontra immunitetskåbens svineri, er tabt.

martin sørensen

Det var selve foremålet med reformen, der skulle give råderum til de skattelettelser som de bogerlige kunne omfordele fra svage danskere, til rige stærke danskere det er jo så synd for de fine danske rige, der må køre på en lidt mindre fin første kasse, end de rige fra andre lande,

Derfor er det da kun retfærdigt og fair, at de svage danskere nu må bidrage lidt til at prada kjolen og mercedesen nu kan ha precist den rigtige fine stil,

Det er jo også lidt deres egen skyld.

( der kan være brugt lidt socialistisk ironi i denne kommentar)

Mads Kjærgård

Tja privatisering betyder bare at man betaler det samme eller mere og at jobbet bliver udført dårligere. Og det kan man jo sige sig selv, når man har den samme pose penge og der lige pludselig skal skal gå 20-30% til fortjeneste til den private leverandør, så er der mindre at gøre godt med og i mange tilfælde er det private betydeligt mindre effektivt end det offentlige.

Dorte Sørensen

Det mest fortvivlende er, at regeringen og DF blev advaret mod denne udvikling i de 3 måneder som Strukturreformen blev behandlet og vedtaget i Folketinget, da advarslerne kom både fra oppositionen og fra høringssvarene. De eneste der var positive var KL, der med reformen fik flere opgaver som de var lovet midler med til at kunne løse. Desværre for kommunerne nægtede Løkke Rasmussen at få foretaget en økonomivurdering før vedtagelsen og før valget af de første ny kommunalbestyrelser og regionalråd.
En ande forunderlig ting var at medierne ikke beskrev denne kritik særlig grunddigt . I stedet lovpriste de fleste medier Løkke Rasmussen for hans store dygtighed over at gennemføre en sådan stor reform så hurtig. Hvorfor var medierne ikke mere kritiske over for Løkke Rasmussens Strukturreform dengang, hvorfor refererede de ikke debatterne i Folketinget, hvor alle disse kritikpunkter kom frem, og ustandseligt blev afvist af regeringen og DF med at de havde fuld tillid til kommunerne.
Derudover indførte regeringen og DF knapt 50 nye ministerbeføjelser så den samlede danske lovgivning nu har ca. .100 ministerbeføjelser i alt, så her lyder det højt besungne kommunale selvstyre noget hult.

At de svageste koster samfundet for meget, er efterhånden blevet fast mantra og har bredt sig i medierne, der ustandselig føler sig forpligtet til at nævne, hvor meget en bestemt lidelse eller adfærd koster skatteyderne ("os alle, samfundet"). Senest influenzaen, der udelukkende betragtes som en katastrofe for arbejdsgivere og aktionærer. Nøglepersoner i adminstration, militær og erhvervslivets top skal naturligvis vaccineres først. Det forlyder også, at dødsfald og indlæggelser foråsaget af trafikstøj koster Danmark milliarder af kroner - for slet ikke tale om fedme. Vi går fallit.

De dygtige kommuner nord for København - Rudersdal, Allerød, Hørsholm m.fl. må fungere som forbilled-kommuner for Lolland, Ishøj, Morsø osv. Så kan de se , hvordan man får hånd i hanke med borgerne og forhindrer dem i at være syge og arbejdsløse og implementere disse produktive strategier i deres egne kommuner!

Christian Olesen

Det er jo efterhånden meget pinligt med den lille mand fra Græsted, som gerne vil fremstå som handlekraftig og beslutsom og det holder lige til DF mener noget andet, tænk at det sku blive så pinligt i Danmark.

Kent Broe Goldschmidt

Ja, der ikke noget nyt under solen, kommunalreformen var en undskyldning for at udhule vores velfærdssamfund, og det er lykkes VKO ganske godt.
Så op i røven med de svageste og fattigste, lad dem betale prisen, for middelklassens velstand, de skulle jo nødigt ikke have råd til endnu en ny bil el. fladskærm.
De fattige og svage stemmer jo alligevel ikke på VKO, så fuck dem.

Søren Kristensen

Jeg tror egentlig også at mange svage er fascineret af højrefløjens kongstanke om at enhver er sin egen lykkes smed. Når de selv er gået til bunds skyldes det netop ofte at de ikke har formået at gøre sig positivt gældende i et forpligtende samarbejde.

Michael Skaarup

Kent Broe Goldschmidt kommer med en helt fantastisk kommentar, der hamre sømmet i bund i første slag.

Jeg gad godt at vide lars Løkke (om halsen) rasmussens bud på.
Hvad koster en god samtale?, hvad indeholder den og i hvor lang tid varer den.
Og er prisen på varen det sammen som kvaliteten på varen?

Hold nu op, regeringen har lige foreslået at hæve flaskepanten fra 1 kr til 1,50 kr. Hvor mange mange andre har fået en lønstigning på 50%? Sig ikke at regeringen intet går for fattige.

Thomas Petersen

Sabrina Drevsfeldt er garanteret en sød pige.... MEN - Den seriøse journalist formår uafhængigt af sine egne politiske holdninger, at være kritiske på de rigtige tidspunkter....
Når jeg kikker på Sabrinas artikler som en helhed, så er der en rød tråd - desværre alt for rød!
Opfordringen herfra går derfor blot på at kikke op, tage de neutrale briller på... og hver anden gang skrive kritisk om venstrefløjen i dansk politik! Der er masser at tage fat på. Eksempelvis kunne "Villy & Co" konfronteres med kendsgerningen at den velstand som vi nyder godt af i Danmark, og som er nødvendig for velfærdssamfundet, er
skabt af kapitalisme og ikke af socialisme. Hvorfor er det attraktivt at afskaffe den samfundsform, som historisk set mest effektivt har været
i stand til at skabe overskud til at tage sig af sine svage borgere?
Er tvangskollektivisering bedre end frit initiativ? -og er det bedre end frihandel og retten til at høste egne frugter?
Kan man overhovedet stemme socialistisk, og socialt ansvarligt på samme tid??

Hvis du har en "krone" i din lomme, og der på din vej sidder en glemt retaderet. Vil du så føre "ansvarlig" økonomisk politik, eller "uansvarlig" økonomisk politik.

At antage ordet ansvarlig kræver et større vid end det egoistiske kortsyn, repræsenteret ved en selvopfyldende del.

Storhed, sammenhold, næstekærlighed, er konverteret til kolde gyser anvendt på et budget med flere penge til krig på en løgn, utroværdige banker, minister lønninger, gyldne håndtryk...o.s.v..o.s.v

Ansvarlighed er et begreb som de færreste i realiteten forstår den fulde betydning af. Hvis det var forstået, så ville du ikke høre et klynk fra nogen fronter.

Kære Sonja, vi græder med dig. Men det er spildte kræfter. Ignorer, lev dit liv, og håb at de bliver udskiftet. Lige nu er oprydningsarbejdet uoverskueligt, så det kræver knofedt at brede viften ud igen, så vi alle kan være her.

Kære Klara, jeg ville meget gerne ignorere, men man kan altså ikke ignorere noget der i den grad ødelægger ens liv. Ellers er vi enige.

Mads Kjærgård

No wonder, privatisering er en dyr og ineffektiv løsning, specielt når kommunerne bliver tvunget til det, hvis de private skulle konkurrere på pris og kvalitet, så ville der måske være ide i det.
Men det kan de jo ikke og så har regeringen jo været nødt til at give dem en fordel, ineffektiv og kammerateri, intet med liberalisme at gøre.

Bjørn Herring

Helt ærligt. Jeg kan ikke forstå forargelsen. Hvem skulle ellers betale.
Ved en enhver humanitær indsamling er det de der har mindst der giver mest.
Så hvis de rige har ondt i røven, hvem ellers end de fattige kan betale dem ud af suppedasen?