Læsetid: 3 min.

Dansk videns-offensiv i udlandet

Internationalisering af forskning og uddannelse kræver strategisk tænkning og nye midler Uden det vist egentligt var politisk og strategisk tilsigtet bragte universitetsreformen strukturelt større konkurrence og mindre samarbejde mellem de danske universiteter...
4. november 2009

Internationalisering af forskning og uddannelse kræver strategisk tænkning og nye midler

Uden det vist egentligt var politisk og strategisk tilsigtet bragte universitetsreformen strukturelt større konkurrence og mindre samarbejde mellem de danske universiteter. Dejligt at se, at vi nu er gået ind i en fase, hvor der er fokus på fælles indsats. Det andet store initiativ, hvor danske universiteter går fælles om en profilering og indsats i udlandet, er netop blevet søsat. I sidste måned kom rapporten om danske universiteters syv fælles platforme, der skal bidrage til Building stronger universities in developing countries. Og 19.-21. oktober var der startup workshop mellem kinesiske og danske forskere i Beijing, der skal positionere danske universiteter i Kina. Vores egentlige konkurrenter er jo ikke hinanden. Skræmmebilledet er, at vi i det globaliserede videns- og netværkssamfund marginaliseres som et lille land, uden for hvor væksten foregår. Satsning på internationalisering gennem integration i EU's forskningssamarbejde er vigtigt og nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Der er en verden uden for EU, som vi må forholde os strategisk og proaktivt til.

Så langt så godt

Den første workshop i SDC, Sino Danish Center, i Beijing var en god start. Det kunne konkluderes, at det var lykkedes i fællesskab at finde emner, hvor der er brug for ny viden, som er vigtige for verden; og som både kinesiske og danske forskere har interessante kompetencer inden for og er interesserede i at samarbejde om. Man er også enige om, i hvilken rækkefølge samarbejdet skal udvikles: først en forskningsfase, hvor det vigtigste er fælles ph.d.-studerende, med både dansk og kinesisk vejleder og længerevarende ophold i begge lande i løbet af de tre ph.d.-år. Senere er dette planlagt opfulgt af etablering af fælles kandidatkurser og kandidatuddannelser, afviklet i det dertil byggede hus i international forskningspark i Beijing.

So far so good. Men nu gælder det om at få udformet dette nye instrument strategisk. Når man som lille land samarbejder med en stærk og strategisk tænkende mastodont af en partner, er der alle gode grunde til at stå tidligt op og tænke sig om. Basalt er det en fordel at få eksponering og del i den vidensvækst, der foregår i Kina. Det kan vise sig at give vigtigt bidrag også til udsyn. Men der er også risiko for, at vi bliver drænet for nogle af de bedste kræfter, uden at få meget andet tilbage end spændende oplevelser. Der skal udformes en egentlig businessplan, hvor det vidensmæssige regnskab er afbalanceret, så det sikres, at der bliver tale om et egentligt win-win samarbejde, på trods og i kraft af vores i næsten alle henseender forskellige udgangspunkter. Et andet afgørende nødvendigt strategisk tiltag er at få de danske virksomheder, der er i Kina, inddraget i samarbejdet. SDC kan bruges til, at vi får nogle af de bedste kinesiske talenter hertil. Ph.d.-studerende, både danske og kinesiske, udgør kernen i indsatsen. Men at få dette til at lykkes kræver dedikerede nye stipendier. Klog brug af RTI's (Scientific Research Development Institute, red.) erhvervsforskerstipendier kan blive en god model til at finansiere ph.d.-stipendier og samtidig aktivt inddrage relevante danske industrier.

Lokalforankret viden

I fredags havde Danida indbudt til Dialog Café-møde om forskningens rolle i forbindelse med udformning af den nye 'Development Strategy'. Også her blev det klart, at initiativet omkring udformning af de syv fælles faglige platforme, hvor dansk universitetsforskning og uddannelse kan bidrage til at opbygge stærkere universiteter specielt i Afrika, er en god basis for at blive taget alvorligt som strategisk partner - også hos Danida. Behovet for stærkere universiteter og mere vidensgenerering i Afrika er stort. Men det er ikke nok at bygge institutioner og viden. Der er akut behov for at lokalforankret viden kommer i spil for at udforme nye og bæredygtige løsninger. Udviklingen af nye, ikke-fossilt baserede teknologier bygger på naturens ressourcer. Her må og skal der udvikles ny teknologi lokalt og regionalt. Det er også en del af forberedelserne til COP15. Og ikke mindst en del af opfølgning efter COP 15.

Lene Lange er prodekan og professor ved Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu