Læsetid: 8 min.

Derfor taber Venstre altid byerne

Venstres vision om at blive et stort parti i byerne ser ud til at slå fejl igen. Men partiet afviser at gøre som Socialdemokraterne og hive kendte kandidater ind fra højre. Ifølge landssekretær Jens Skipper Rasmussen mangler Venstre bare det sidste skridt for at få de afgørende poster
Venstres svaghed. Kultur og socialpolitik er vigtigt i storbyerne, og det er Socialdemokraternes stærke side. Til gengæld er netop de områder knapt så vigtige på landet. Det afspejler de blå og røde klatter på det kommunale valgkort - Socialdemokraterne har storbyerne, mens Venstre står stærkt på landet.

Venstres svaghed. Kultur og socialpolitik er vigtigt i storbyerne, og det er Socialdemokraternes stærke side. Til gengæld er netop de områder knapt så vigtige på landet. Det afspejler de blå og røde klatter på det kommunale valgkort - Socialdemokraterne har storbyerne, mens Venstre står stærkt på landet.

Christian Als

14. november 2009

Selv om Venstre har haft regeringsmagten siden år 2001, har partiet endnu ikke formået at sætte sig på magten i storbyerne. Når resultatet af årets kommunalvalg kommer i næste uge, er Venstre sandsynligvis gået mindst fem procentpoint tilbage. Tilbage står partiets faste fanskare: de tyndt befolkede kommuner i eksempelvis Vestjylland, Syd-og Sønderjylland og på Fyn. Ved sidste valg var Venstres højborge Herning, Ringkøbing, Lemvig, Billund og Gribskov. Endnu en gang står det gamle landbrugsparti som det store taberparti i byerne, der ikke formår at overføre partiets landspolitiske succes til den lokale valgkamp.

Her har Socialdemokraterne for længst vundet kampen, og Venstre gør intet for at stoppe dem. Allerede i august afskrev næstformand Kristian Jensen partiets mulighed for at vinde de fire største byer, og selv om flere lokale Venstrefolk blev skuffede over den udmelding, var det de færreste, der for alvor bebrejdede næstformanden. For bortset fra Louise Gades sejr i Århus tilbage i 2001, har de største byer altid været Socialdemokraternes.

Ifølge europaparlamentariker og tidligere folketingspolitiker Jens Rohde hænger det især sammen med, at Socialdemokraternes taktik i den lokale valgkamp adskiller sig markant fra Venstres.

»Socialdemokraterne er gode til at placere kandidater i byerne, som er valgt centralt. Det er kendte kandidater med stor medieappel. Men den kultur har vi ikke i Venstre, for vi lægger vægt på, at kandidaterne skal vælges lokalt,« siger han.

Jens Rohde indrømmer dog, at Socialdemokraternes måde at føre lokalpolitik på har vist sig at være ret effektiv. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at Venstre sagtens kunne få lettet vejen til magten ved at efterligne Socialdemokraternes taktik.

»Men det er ikke sikkert, det er det, vi vil. For den form for placering er udtryk for en topstyring af lokalpolitikken. I Venstre er den øverste ledelse enormt opmærksom på, at de ikke skal blande sig i kommunalpolitik. Men den kultur har Socialdemokraterne ikke,« siger han.

Landssekretær for Venstres Landsorganisation Jens Skipper Rasmussen afviser også, at partiet skal ændre taktik. Han mener, at Socialdemokraterne undervurderer deres vælgere, når de hiver kandidater som Jan Trøjborg, Nicolai Wammen og Frank Jensen ind udefra.

»Vælgerne kan godt gennemskue, at de skal stemme på, hvem der er bedst til at lede sin egen kommune. Samtidig er det en undervurdering af de lokalpolitikere, som knokler for at finde løsninger på en række lokale problemstillinger. Vi har tilrettelagt en kampagne med vores lokale folk i centrum, for det er dem, der ved, hvad der rører sig i kommunerne,« siger han.

Største oppositionsparti

Jens Skipper Rasmussen mener bestemt, at Venstre har opnået den fremgang i byerne, som der især blev lagt op til, da Uffe Ellemann-Jensen var formand for partiet.

»Før Uffe Ellemann-Jensen var formand, havde vi en eller to repræsentanter i Københavns Borgerrepræsentation, og vi var hverken et stort parti i Århus, Aalborg eller Odense. Men i dag er vi det førende borgerlige oppositionsparti i byerne, og vi har syv medlemmer i Borgerrepræsentationen. Vi mangler bare det sidste nøk, så vi kan få de afgørende poster,« siger han.

Men med syv mandater er der fortsat langt til en borgerlig overborgmester i København. Ifølge lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen hænger Venstres svage position især sammen med, at Socialdemokraterne har haft held med at vinde størstedelen af stemmerne blandt den nye middelklasse.

»En del af middelklassen tilhører den 'kreative klasse', og de har kreative behov og ønsker om, at byerne indeholder kultur. For Socialdemokraterne har det været naturligt at lægge sig i det spor og gøre det til deres sag at støtte kulturen,« siger han.

Men den nye middelklasse er ikke kun et fænomen i byerne. Inden for de seneste år har flere folk fra middelklassen også valgt at slå sig ned på landet, hvor det traditionelt set er Venstre, der regerer. Landkommunernes middelklasse er folk, der gerne vil bo i et fredeligt område, hvor de kan tage den med ro. For dem spiller kulturpolitikken ikke den store rolle.

»Dem, der har valgt at flytte på landet, har indirekte valgt, at der ikke behøver at være store kulturambitioner i det område, de bor i. Hvis de vil have det, tager de bare ind til Horsens eller nogle af de andre større byer,« siger Johannes Andersen.

Bastionen må ikke falde

På den måde bliver Venstres svaghed i byerne til deres styrke på landet. Johannes Andersen påpeger, at de nye tilflyttere på landet indirekte er med til at videreføre traditionen om, at der skal være orden på tingene på landet, men ikke nødvendigvis så meget kultur. Ifølge Johannes Andersen passer den indstilling godt til et borgerligt parti.

»Hvis man flytter på landet og gearer ned i forhold til sine egne ambitioner og de forventninger, man har til det område, man bor i, så er en Venstrekommune klart at foretrække frem for en kommune, der sætter skatten op. Det hænger sammen med, at man formentlig har høje udgifter til transport og institutioner, men til gengæld har et billigt, stort hus,« siger Johannes Andersen og tilføjer:

»Det går ikke nødvendigvis hånd i hanke med Venstre, men det strider ikke mod en Venstreborgmesters politik«.

Men når en venstre- eller en socialdemokratisk kommune generelt står stærkt i et bestemt område, så hænger det også sammen med den politiske identitet, som dominerer i den enkelte kommune. Ifølge sociolog og forfatter Henrik Dahl har det blandt at gøre med den selvrefleksion, som opstår over en længere periode.

»Man kan godt bo i Hellerup og føle, at byen er konservativ som selvrefleksion, eller at Århus er rød som selvrefleksion. Efter et stykke tid begynder der at være flere mennesker, der gerne vil have, at det skal være sådan. Og så begynder borgerne at tale om, at Herning ikke må falde, og at Frederiksberg ikke må falde og så videre,« siger han.

Ifølge Henrik Dahl fungerer selvrefleksionen som en slags beskyttelse for det siddende parti. For selv om den enkelte borgmester måske ikke har gjort det så godt, så tænker folk alligevel, at byen jo nu en gang er rød eller blå. Det betyder, at et parti skal dumme sig ekstra meget for at miste magten i en kommune, hvor det i forvejen sidder på borgmesterposten.

Et parti med erfaring

Det var netop det, der skete tilbage i 2001, da Socialdemokraterne for første gange nogensinde tabte Århus til Venstre. Dengang havde Socialdemokraterne opstillet den tidligere borgmester Flemming Knudsen som kandidat til borgmesterposten, mens Venstre stillede op med den yngre Louise Gade.

»Flemming Knudsen var den folkelige kandidat, der stod for gang i den og bajere på bordet. Han dyrkede ikke middelklassekulturen - tværtimod. Så da Venstre præsenterede en kandidat, der var væsentligt mere elegant og orienteret mod middelklassen, var der flere, der foretrak hende,« fortæller Johannes Andersen og tilføjer, at Socialdemokraterne dog tog revanche ved at opstille en kandidat af samme kaliber fire år efter.

I dag sidder Nicolai Wammen solidt på borgmesterposten i Århus, men ifølge Johannes Andersen betyder det ikke, at han er urokkelig.

»Den nye middelklasse er ikke nær så trofast, som arbejderklassen var. Så selv om man er orienteret mod Socialdemokraterne, betyder det ikke, at man har indgået et giftermål. Det er en alliance, man sagtens kan bryde, hvis man kan se nogle bedre muligheder et andet sted,« forklarer han.

Men når de røde og blå klatter på det kommunale landkort ligger så fast, som de gør, handler det ifølge lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager ikke om, at borgerne i de enkelte kommuner er trofaste tilhængere af et enkelt parti og dermed ikke ænser de andre.

»Der findes flere vælgere, som ikke tillægger det så stor betydning, om det er Venstre eller Socialdemokraterne, der styrer kommunen. De vil bare have det parti, der er bedst til at varetage kommunens interesser, og derfor vælger de det parti, der har erfaring med at stå i spidsen,« siger han.

Rune Stubager er nu heller ikke i tvivl om, at de historiske traditioner i byerne stadig spiller en rolle. For i byerne bor der stadig flere arbejdervælgere end på landet, og generelt er de studerende ved byernes universiteter også en gruppe, der foretrækker venstrefløjen. Til gengæld befinder Venstres vælgere sig især på landet, fordi partiet traditionelt har plejet bøndernes interesser.

Ifølge Henrik Dahl lever de gamle opfattelser af partierne i dag videre som fordomme.

»Venstre har ry for at mangle forståelse for den urbane livsform og de moderne værdier. De kender ikke til livet i en storby, og hvilke krav det stiller. I en storby er der brug for effektiv kollektiv trafik og en velfærdsstat, der fungerer helt anderledes end på landet,« siger han.

I modsætning til landet fungerer byerne som mindre massesamfund, hvor de mange indbyggere er anonyme i forhold til hinanden. Båndene mellem byboerne er derfor langt fra lige så stærke som på landet, og derfor er det civile samfund i byerne svagt.

»Det er det aspekt af det moderne storbyliv, som Venstre ikke forstår,« tilføjer Henrik Dahl og fortsætter: »Den manglende forståelse for bylivet svarer til Socialdemokraternes manglende forståelse for landbrugspolitik. De kan måske godt forstå den tekniske del, men på landet føler man ikke, at Socialdemokraterne har hjertet på rette sted, når det kommer til at forstå de grundlæggende værdier i landbrugskulturen,« siger han.

Landets liberale ånd

Den analyse kan Ole Birk Olesen godt nikke genkendende til. Han er forfatter og redaktør på den borgerlige netavis 180 grader. Som ung boede han i Sønderjylland, og dengang var der ingen tvivl om, hvem borgerne i Nørre-Rangstrup Kommune - nuværende Tønder Kommune - satte deres kryds ved.

»Man har traditionelt set altid stemt på Venstre, og det gør man fortsat. Det er ikke en tendens, som forsvinder i løbet af generationer, for de fleste børn føler, det er naturligt at stemme ligesom deres forældre,« siger han.

Ifølge Ole Birk Olesen eksisterer der en liberal livsstil på landet, der handler om, at man selv tager fat, hvis man vil have noget gjort.

»Man arrangerer selv sine byfester, og man står selv for sine idrætsforeninger. Man forventer ikke, at der skal komme et fritidstilbud dumpende ned fra kommunal side. Den kultur passer til, at man stemmer på et parti som Venstre - i hvert fald som det var i gamle dage,« siger han og drager en parallel til livsstilen i byerne.

»Hvis københavnerne vil have et hus til fritidsaktiviteter, så beder de politikerne om at bygge det. I Agerskov gik folk sammen om at bygge idrætshallen, og det er sådan man gør i Venstre-kredse,« siger Ole Birk Olesen.

Henrik Dahl er også opvokset i den kommune, der i dag hedder Tønder. Han boede i Skærbæk Kommune, som han flyttede til med sine forældre i 1960'erne. Den liberale ånd har han ikke meget til overs for.

»Ole Birk Olesen har ret i, at man hjælper sine egne. Man hjælper bare ikke dem, der ikke er sine egne. Dem, der er afvigende og udenfor, lader man i stikken. Nye tilflyttere er flere årtier om at falde til«.

Ifølge Henrik Dahl er den liberale ånd desuden for længst forduftet fra landet.

»Der kan være spor tilbage. Men opfattelsen af landet som et liberalt åndehul hører hjemme på et åndeligt frilandsmuseum«.

Serie

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Men det er ikke sikkert, det er det, vi vil. For den form for placering er udtryk for en topstyring af lokalpolitikken. I Venstre er den øverste ledelse enormt opmærksom på, at de ikke skal blande sig i kommunalpolitik. Men den kultur har Socialdemokraterne ikke,« siger han.

Det er selvfølgelig langt fra sandheden, og det ved Jens Rhode naturligvis også.

Venstre har skam altid ville magten -og fint med det. Men hvis muligheden var plausibel nok, så havde man til stadighed også søgt den.

Det er selvklart nemmere at fjerne fokus, og antyde det grumme ved den Socialdemokratiske diskurs. Men vi alle er - velvidende om, at Venste ikke har lyst til at tabe ansigt med alt for markante kandidater og at man derfor hellere vil køre en lavere profil.

Det ikke tilfældigt, at Lars Løkke har holdt sig godt væk fra kommunalvalgets lys og at han i øvrigt ikke ønsker at deltage i en paneldebat på selve valgdagen.

Politik er gennemsyret at taktiske overvejelser. Og Venstre er ikke en undtagelse, snarere tværtimod.

Eks: Tony-Blair movet med, at sælge ideologien og idealer, for at rykke mod Venstre.

Anders Fogh " der er ikke en fugl, en frø, ...." og bekendte han sig fuldt til den grønne ideologi.

»Men det er ikke sikkert, det er det, vi vil. For den form for placering er udtryk for en topstyring af lokalpolitikken. I Venstre er den øverste ledelse enormt opmærksom på, at de ikke skal blande sig i kommunalpolitik. Men den kultur har Socialdemokraterne ikke,« siger han.

Han er Jens Rohde fra Venstre. Det er ikke bare langt fra sandheden, som en tidligere kommentator siger. Det er udtalelser fra en parallelverden, som kun eksisterer i Jens Rohdes hoved, men hvor han alligevel ser ud til at befinde sig.

På sæt og vis er det en fantastisk udtalelse efter små 10 års centralistisk VKO-styring (se i øvrigt Georg Metz klummen om denne sag).

Dybt interessant er dette jo - inden kommunal-valget.

Efter - not so much.

Fyn er f.eks. blevet total rødt. Og Flemming Knudsen vandt ikke Århus for Soc.Dem, fordi EB kørte en usmagelige kampagne på ham om at han drak for meget mm. Præcis på samme måde som EB nu tager æren (credit) for at de 5 borgmestre, de udnævnte til skandale-borgmestre faldt. (sjovt nok var de alle socialdemokratiske...sådan ca.)

Jeg er skam også opvokset i en land-kommune, og her var der ingen tvivl om at også Venstre gerne stillede op med tilskud til alskens gymnastik og idræts-forerninger. Og ja, man arrangerer selv sine byfester; det gjorde (og gør) man altså også i arbejder-kvarterne, der hedder de bare vejfester.

For at fortsætte ud af kommunalvalgets spor, så blev landkommuner jo netop lagt sammen med bykommuner for at Venstre kunne få flere stemmer.
Og her i den kommune hvor jeg bor lykkedes det. Det var så ej heller, fordi vi havde en af EB's skandale-borgmestre, men fordi kommunen rent faktisk har et underskud på 150-300 millioner kr.
Og muligvis fordi den afgående borgmester har siddet (alt) for længe....

Mht. middelklassen og kultur, tjah, så stemmer den nye middelklasse stort set som vinden blæser, en dag stemmer den på SF, en anden dag på Venstre, en anden dag på DF - alt efter hvem der har nu har dagens tilbud...

Og den ny borgmester i min kommune tilhører faktisk den omkring 40+-årige middelklasse...

At Venstre sparer på kræfterne i kampen om de store kommuner, er vel blot en erkendelse af den danske stammestruktur, hvor de urbane og de rurale klaner traditionelt har ligget i fejde siden Ruder Konges tid.

At man så har lavet en kommunalreform, hvor landkommuner er slået sammen med bykommuner, er nok ikke så meget for at få mere indflydelse i de områder, men blot for at lade de urbane i de tidligere selvstændige bykommuner være med til at betale for at Venstrevælgerne kan bevare deres landlige lugt og stemmetendenser.

;-)