Den 1. januar 2010 skal der ske noget nyt i DR. Organisationsstrukturen bliver radikalt forandret. Det sker for at styrke indholdssiden til fordel for den seertalsorienterede tilgang til kanalens public service-forpligtelser.
I alt vil 40 chefer blive fyret. Men det er øverst oppe i direktionen, de mest betydningsfulde omstruktureringer bliver gennemført. Bestyrelsen skal nu ansætte fire områdedirektører for forskellige dele af DR's programproduktion. Folk med fokus på programindhold bliver således indsat i den direktion, der i de senere år har været domineret af mænd med fokus på markedsføring.
»Ændringerne lægger op til, at kvaliteten af DR's programmer bliver styrket. Det er der ingen tvivl om,« siger mediejournalist Lasse Jensen, der tidligere blandt andet har været programchef i DR.
Før bestod direktionen af fire medlemmer, generaldirektør Kenneth Plummer, mediedirektør Lars Grarup, økonomidirektør David Hellermann og direktør for programproduktion, Mette Bock.
Kenneth Plummer og Lars Grarup er kendt for at operere med en kommerciel public service-definition - en giv-dem-hvad-de-vil-have-mentalitet. Direktionens kvindelige medlem, Mette Bock, har derimod været ambassadør for en mere klassisk public service-tradition, der bygger på oplysning og kvalitet.
For 14 dage siden valgte Mette Bock imidlertid at forlade DR. Det er uklart, om det er den ændrede stillingsstruktur, der har fået hende til at tage sin afsked, eller om hendes fratræden snarere har udløst den nye struktur. Sikkert er det altså til gengæld, at hun bliver erstattet af hele fire områdedirektører for henholdsvis DR Nyheder, DR Oplysning, DR Kultur og DR Danmark
Omstruktureringen betragtes som en sejr for Michael Christiansen, der for godt et år siden skiftede chefstolen i Det Kongelige Teater ud med pladsen for enden af bordet i DR's direktion.
Lige siden sin tiltræden har den 64-årige jurist da også insisteret på, at DR ikke bare skal underholde, men også danne.
Selv giver Michael Christiansen da også udtryk for, at forandringerne er et skridt i retning af et mere seriøst DR.
»Den her omstrukturering skal se som en skærpelse af fokuseringen på traditionelt public service-indhold. Det er ikke en afvisning af det brede, men det er et ja til det oplysende. Derved kan det godt tænkes, at balancen vil rykkes i retning af et mere traditionelt public service-begreb,« siger han.
Bestyrelsesformanden ser det som DR's opgave at »gøre folk til klogere, rigere og åbne mennesker gennem oplysning, kultur og nyheder.« Og han lægger ikke skjul på, at den nye stillingsstruktur er udtryk for et markant kursskifte i forhold til de senere års fokus på seertal:
»Den tidligere struktur er opstået ud fra en filosofi, der byggede på, at DR indtil midthalvfemserne kunne diktere, hvad folk skulle se. Så omstrukturerede man DR med henblik på, hvad folk gerne vil se. Det er jeg enig i. Men der er en dialog mellem befolkningens lyst og DR's muligheder for at give folk det, de ikke ved, de gerne vil have. Den dialog skal nu skærpes.«
Grarups nederlag
Mette Davidsen-Nielsen, der er tidligere chef for DR2 og nu selvstændig rådgiver, ser også den nye struktur som et delvist opgør med tidligere tiders fokus på seertal.
»DR1 har været i meget direkte konkurrence med TV 2 om markedsandele. Derfor har man været inde i en volumenperiode, hvor det handlede om at vinde markedsandele og sende så mange timer som muligt. Men nu kommer der mere fokus på diskussionen om, hvad det er, man samler folk om,« siger hun og tilføjer:
»På den ene side skal DR passe på, at markedsandele og sendetimer ikke bliver det eneste mål. Men på den anden side nytter det heller ikke at vende tilbage til fortidens evindelige specialmagasiner og lange samtaleprogrammer. Det må ikke blive kedeligt, gammeldags og uambitiøst. DR skal være et moderne medie, der tør udvikle sig og opfinde nye tiltag. Det er en svær balancegang. «
Mens det seneste skridt i denne balancegang altså må ses som en sejr for Michael Christiansen, ligner det et nederlag for mediedirektør Lars Grarup, der inkarnerer den brede public service-definition, der har betydet mere X-Factor og andre talentshow end oplysning og dannelse i de senere års DR.
Ifølge flere kilder var han blevet den mest magtfulde mand i DR. Men for det første bliver de to vigtige områder medieforskning og markedsføring flyttet fra mediedirektøren til generaldirektør Kenneth Plummers ansvarsområde. Det betyder, at Lars Grarup ikke længere kan kontrollerer undersøgelserne af seernes fjernsynsvaner og indrette markedsføringen derefter. Og for det andet må Lars Grarup sande, at han sandsynligvis vil få mere modstand fra de fire nye områdedirektører, end han har været vant til.
»Lars Grarups eneste modspiller i direktionen var Mette Bock. Nu står den pludselig 4:1,« som Lasse Jensen siger.
Politisk indflydelse?
Kritikere af den ny organisationsstruktur har påpeget, at den politisk udpegede direktion får større indflydelse på programindholdet i DR. Det vækker bekymring, at for eksempel næstformand i bestyrelsen Ole Hyltoft, der er udpeget af Dansk Folkeparti, nu skal være med til at udpege de nye områdedirektører. Ole Hyltoft, der tidligere har krævet, at bestyrelsen skulle have mandat til at stå for flere ansættelser i DR, har nemlig flere gange blandet sig i programproduktionen på en måde, som fra flere sider er blevet opfattet som partisk.
Michael Christiansen er helt med på, at »der kommer mere indholdsstrategi i bestyrelsesarbejdet.«
»DR's bestyrelse er sammensat af folketinget og folket. De ejer DR, og derfor skal de havde indflydelse på definitionen af public service-begrebet og stoffordelingen i DR. Ellers ender det med, at bestyrelsen kun tager stilling til den overordnede planlægning og økonomi. Så forsvinder public service-diskussionen fra bestyrelsens bord, og det må den ikke,« siger han.
Michael Christiansen understreger imidlertid, at »den enkelte udsendelse ikke rager bestyrelsen.«
Og der er da heller ikke grund til bekymring, mener Mette Davidsen-Nielsen.
»Stillingerne som områdedirektører er udpræget faglige, og det er et meget begrænset felt, der kan søge dem. Derfor kan jeg ikke forestille mig, at en Jens Rohde-type for eksempel ville blive direktør for DR Oplysning,« siger hun.
Heller ikke Lasse Jensen er bekymret:
»Selvom Ole Hyltoft råber højt, skal vi huske på, at bestyrelsen er bredt politisk sammensat. Der er hverken noget højre- eller venstreorienteret flertal. Og Michael Christiansen er så stærk en bestyrelsesformand og har så stor en integritet, at jeg har meget svært ved at forestille mig, at han ville tillade nogen form for politiske ansættelser.«
Så må Metz da blive glad!
Hvis ikke de skulle omstrukturere, hvad skulle de så lave?
"Danne", naturligvis. Pop er der nok af masser, masser af andre steder
Herligt med en formand, der vedc hvad han vil - og gør det.
» ..... på den anden side nytter det heller ikke at vende tilbage til fortidens evindelige specialmagasiner og lange samtaleprogrammer. Det må ikke blive kedeligt, gammeldags og uambitiøst. DR skal være et moderne medie, der tør udvikle sig og opfinde nye tiltag. « udtaler Mette Davidsen-Nielsen.
Det er jo noget vrøvl!
Det ville netop være ambitiøst at sende specialmagasiner og samtaleprogrammer med et seriøst indhold som man gjorde før i tiden før X-factor og alle de andre ligegyldige programmer, der fik mig til at sælge mit fjernsyn.
Hvis fjernsynet skal tilbage til et bredere publikum, så skal der programmer med domæner af en helt anden kaliber.
Som mange andre, er jeg stået helt af det LORT, der bliver sendt på 8000 kanaler, og smed kokassen ud for 8 år siden.. JUHU....
Man bliver vitterlig dummere af den sendeflade der er idag, det kan ikke diskuteres, det gør man.
Thomas Vinding :
" Først var det jo bare skægt at lave TV for børn. Men så en dag gik det op for mig at der altså sad nogen børn derude og forventede noget, og som havde valgt at tilbringe tiden med mig. Så tænker man altså lidt over hvad man laver."
Hurra - bare vi så også igen får teater i fjernsynet!!!
DR har altid (tidligere) været stærk til at levere kvalitet, uanset om vi taler non-fiktion eller fiktion.
Og deres styrke har ligget i noget meget enkelt: at lave uafhængigt TV med en skandinavisk/nordeuropæisk indfaldsvinkel.
Netop det, har været på vej ud i det sidste årti. Der er sket en hollywoodificering af alle underholdningsprogrammer, og nyhederne er også blevet de rene kopiprodukter.
Matador er en af de succeser der tit fremdrages, når man skal beskrive DRs styrke, og netop den, er jo ret så nordeuropæisk/skandinavisk i sit rolige og underspillede forløb, at den nok ikke kan eksporteres til andre kulturområder (og personligt mener jeg faktisk at den minder mig ret meget om tyske serier som Huset Buddenbrook, Berlin Alexanderplatz, Ein Man Will Nach Oben, osv. - men det bliver man vel landsforvist for at tænke? ;-)
Dr update
Om jeg fatter hvorffor der skal være
så meget Bling-Bling.
Jeg vil have licensen tilbage.
Billedet fylder kun en tredjedel af min tvskærm.
Grafisk er det en katastrofe.
Og de samme 3-4 nyhedshistorier,
genudsendes i det uendelige.
Græsseligt......
Jeg holder også meget af "oldschool langsomt" TV.
Så jeg ser frem til.......
( Medmindre jeg har smidt Tv´et af h..til forinden ).
Som det sidste nye skal folk, der ikke har fjernsyn og derfor betaler radiolicens, nu bevise at de ikke ser fjernsyn på pc'en.
Jeg begriber ikke helt hvad der foregår i hovedet på folk der foreslår den slags. - Hvorfor i alverden tror man at folk gider se dårligt tv på en lille skærm, eller bruge DR's sider som ikke opfylder et behov som andre ikke gør bedre........
I stedet for al den mistænkeliggørelse burde man lave et login-system så kun de der betaler medielicens kan logge sig ind på DR's sider.
Det burde nemt kunne lade sig gøre for de penge man nu vil bruge på at sende DR's taleban ud for at chikanere folk.
»DR1 har været i meget direkte konkurrence med TV 2 om markedsandele. Derfor har man været inde i en volumenperiode, hvor det handlede om at vinde markedsandele og sende så mange timer som muligt. Men nu kommer der mere fokus på diskussionen om, hvad det er, man samler folk om,« siger hun og tilføjer:
»På den ene side skal DR passe på, at markedsandele og sendetimer ikke bliver det eneste mål. Men på den anden side nytter det heller ikke at vende tilbage til fortidens evindelige specialmagasiner og lange samtaleprogrammer. Det må ikke blive kedeligt, gammeldags og uambitiøst. DR skal være et moderne medie, der tør udvikle sig og opfinde nye tiltag. Det er en svær balancegang. «
TP kommentar: jeg er vildt uenig med Mette Davidsen-Nielsen i ovenstående synspunkt. Magten ligger i ordene, i samtalen, den skal bare være åndrig, have indhold, være kreativ, nyfrembringende, facetteret, karsk, så bliver samtalen, om døden, livet, kærligheden og samfundet aldrig kedelig. Vi er nogle stykker der aldrig glemmer de samtaleprogrammer på TV som Jørgen Thorgaard stod for.
Jeg synes der er snævertsynet kritisere DR så meget for at lave populært tv. Alle de læsere, der har smidt deres tv væk kan jo heller ikke se Forbrydelsen eller dokumentarer eller Spise med Price. Selv branchen selv, som leverer til de kommercielle kunder giver priser og anerkendelse til DR. Er Søren Ryge heller ikke noget værd? De, der der klager, skulle tage os se noget mere tv, eller blive ved med at læse avis. Det er helt sikkert information i deres eget tempo. Derudover bør journalisterne ikke kalde Grarup og Plummer for folk, der kun vil give folk det, som de vil have. Mange skønne programmer er kommet i deres regeringstid, og endog opera i prime time lørdag har været på. Igen, se mere tv, og bare rolig, der er slet ikke 8000 kanaler, som man kan se.
Ulrik Gutt-Nielsen, producent
og rigtig mange genudsendelser.