Læsetid: 4 min.

Eksperter: Brugerbetaling på universiteterne er nødvendig

Tiden er moden til at gøre op med princippet om gratis uddannelse. Ellers vil Danmark sakke bagud i globaliseringen, advarer bl.a. professor Nina Smith. Politikerne afviser blankt
Tiden er moden til at gøre op med princippet om gratis uddannelse. Ellers vil Danmark  sakke bagud i globaliseringen, advarer bl.a. professor Nina Smith. Politikerne afviser blankt
2. november 2009

Hvis Danmark skal være et videnssamfund og holde fast i målsætningen om uddannelser i verdensklasse, så er det nødvendigt, at vi indfører brugerbetaling på de danske universiteter. Det mener blandt andre Nina Smith, som er professor i økonomi på Aarhus Universitet og ekspert i uddannelsesøkonomi:

»Det bliver svært at bevare en 100 procent skattefinansieret model,« siger Nina Smith og tilføjer:

»Hvis ikke vi gør noget, kommer vi til at sakke bagefter. I dag har vi finansieringsproblemer - en lang række af vores uddannelser er underfinansierede, og der er mange andre lande, der investerer mere i uddannelse, end vi gør herhjemme.«

I foråret viste den såkaldte McKinsey-rapport, at de danske universiteter får færre penge i taxametertilskud pr. studerende, end uddannelserne reelt koster. Selv om taxametrene forventes at få et løft med de aktuelle forhandlinger om globaliseringspuljen, vil mange uddannelser også fremover være underfinansierede.

Og derfor vil brugerbetaling være en oplagt løsning på finansieringsproblemet, mener Nina Smith:

»Jeg mener, at det er rimeligt, at man laver en ordning, hvor de studerende tager et lån, som kan medfinansiere deres kandidatuddannelse. Det er jo dem, der investeres i, og dem, der efterfølgende kommer til at tjene flere penge som et resultat af investeringen,« siger hun.

Diskussion

Desuden er det vigtigt at komme i gang med en grundig diskussion af finansieringen, så man kan finde den bedste model, mener Nina Smith:

»Jeg siger ikke, at vi skal indføre brugerbetaling her og nu. Men det nytter ikke, at det er tabu at diskutere det. Vi skal kunne diskutere hvilke muligheder, der er for at finansiere uddannelserne på alternative måder - herunder brugerbetaling. For det bliver der behov for,« siger Nina Smith.

Samme holdning har man i Akademiet for de Tekniske Videnskaber, som sammen med Danmarks ErhvervsforskningsAkademi i dag udgiver rapporten Fælles visioner for fremtidens universiteter, hvori man også anbefaler at kigge på alternative finansieringsmetoder.

»Danmark skal være et videnssamfund, og det kræver universiteter i topklasse. I dag allokerer vi for få ressourcer til uddannelse i forhold til andre lande. Det kniber med at skaffe nok offentlige kroner, og målet er utroligt vigtigt. Derfor må vi også kigge på, om vi kan finde andre finansieringskilder, herunder en form for brugerbetaling,« siger direktør for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Lasse Skovby Rasmusson.

Både han og Nina Smith understreger, at man skal finde en løsning, som sikrer, at der ikke kommer en social slagside:

»Man skal finde en løsning, som er socialt bæredygtig. Det er ikke vores målsætning at tage fra nogle og give til andre,« siger Lasse Skovby Rasmusson.

Og derfor er det også nødvendigt at tage diskussionen nu, mener Nina Smith:

»Vi skal finder nogle modeller for, hvordan man kan betale noget af uddannelsen selv. Men det skal være gennemtænkt ordentligt og ikke vende den tunge ende nedad. Derfor skal vi i gang nu. Ellers står vi om 10-15 år og må indføre en uigennemtænkt model i al hast.«

Udenlandske universiteter

Hos Dansk Erhverv er forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann enig i, at brugerbetaling bliver en nødvendighed:

»Udviklingen taler for, at vi bliver nødt til at graduere på vores gratisprincip. Jeg tror, vi vil ende på en model, hvor uddannelse overordnet er gratis, men hvor der er et element af brugerbetaling,« siger Jannik Schack Linnemann, som mener, at udenlandske universiteter i Danmark kan blive en afgørende faktor:

»Der må før eller siden komme udenlandske universiteter i Danmark, som opkræver brugerbetaling af de studerende. Og når det sker, bliver vi nødt til at stille de danske universiteter lige - altså give dem de samme muligheder,« siger Jannik Schack Linnemann.

Upopulært

Brugerbetaling på universiteterne er imidlertid ikke populært blandt politikerne:

»Alle partier er sådan set enige i, at det ikke er interessant at indføre brugerbetaling,« siger Venstres forskningspolitiske ordfører, Malou Aamund.

Det bekræfter Socialdemokraternes Kirsten Brosbøll:

»Det er en stor sejr, at vi har formået at fastholde et gratisprincip i Danmark. Og jeg synes ikke, at udviklingen i lande omkring os skal gøre, at vi skal gå på kompromis med det.«

Hun medgiver, at der er et finansieringsproblem, men brugerbetaling er ikke løsningen:

»Jeg er enig i, at der er en udfordring, når det kommer til finansiering af uddannelser, Men jeg mener, at vi skal løse den inden for gratisprincippet.«

Det samme mener Malou Aamund:

»Der er andre måder at skaffe pengene til uddannelse, som jeg er mere tilhænger af,« siger hun.

Politikernes klare afvisning overrasker ikke Jannik Schack Linnemann fra Dansk Erhverv:

»Der er ikke nogen stemmer i det. Det er et upopulært synspunkt,« lyder hans kommentar.

Samme udlægning har Nina Smith fra Aarhus Universitet:

»Det er ikke nogen vindersag at tale for brugerbetaling. Det er det samme som at tale om stramninger for adgangen til efterlønnen. Men det her handler om at sikre et fremtidigt velstandsniveau, og det kræver nogle standpunkter, som kan være upopulære i samtiden. Desværre er der ikke mange politikere, der vil tage standpunktet lige nu,« siger Nina Smith.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Venstre skal nok finde ud af at fiske stemmer på, at kun de riges unge får adgang til universiteterne. Bare vent, det er trods alt Venstrefløjens politiske linje ... i praksis.

Søren Kristensen

Brugerbetaling er helt i overenstemmelse med principperne i LEAN (som implementeres overalt i den offentlige forvaltning), hvorefter alt overflødigt som ikke bidrager til en virksomheds værdiskabelse skæres fra. Lean betyder smal eller slank, heraf navnet. I dette tilfælde er det de studerende der ikke forlods har den sociale og økonomiske kapital til at rykke en samfundsklasse op, som skæres fra. Fint nok, de havde såmænd ikke klaret den alligevel, for vi har længe haft et kastesystem, nu bliver det bare formaliseret.

Peter B. Jensen

Vi er vel snart nået dertil hvor vi skal betale for at få læst godnathistorier.

Var det ikke snarere en ide at pille nogle af disse almennyttige offentlige goder ud at det økonomiske cirkus og finde andre modeller så vi kan sikre deres funktion, selv hvis den hellige mønt en dag bliver detroniseret?

Vi er nok mange som er villige til at yde en indsats hvis blot vores basale behov er dækket, og som godt kan finde ud af at dele vores legetøj.

Træerne vokser jo ikke på penge.

Det er en interessant problematik. Igen ser vi globaliserings/konkurrenceargumentet rejst. Er det mon sådan, at danskerne ikke længere kan forvente at opretholde deres høje levestandard (og væksten i den) uden at ændre samfundet i mere en mere højreorienteret retning a' la' USA, fordi sådan et type samfund er mere konkurrencedygtigt? Det er jo det grundlæggende spørgsmål, som der vel endnu ikke kan gives noget sikkert svar på.

Frej Klem Thomsen

Det er interessant at alle fortalerne for at afskaffe gratis uddannelse mener at emnet er tabubelagt, samtidig med at den helt indlysende præmis for deres argumenter er at skattestigninger til at finansiere de (grotesk) underfinansierede universiteter er ikke bare utænkelige men også unævnelige.

Der er intet galt med princippet om gratis uddannelse eller de universiteter det skaber. Men uddannelserne er blevet udsultet systematisk. Den helt enkle løsning er at øge de offentlige investeringer - massivt.

Jammer - der har vi den igen. Et forslag, som overhovedet ikke inddrager erfaringerne fra vores nabolande. I Tyskland har man, i nogle Länder, haft studiegebyrer i nogle år. Gæt selv om uniteterne har brugt dem til at gøre undervisningen bedre:

http://www.spiegel.de/unispiegel/studium/0,1518,632548,00.html

Derudover - lige gyldigt hvad Ninas lærebøger nu ellers siger - har gebyret ført til et darstisk fald i antallet af unge mennesker, som søger ind på de højere læreanstalter:

http://www.netzeitung.de/arbeitundberuf/1194117.html

Jeg vil lige gøre opmærksom på den vigtige - for mig sætning - i den melding:

"Insbesondere Frauen und junge Menschen aus bildungsfernen Elternhäusern verzichten der Untersuchung zufolge wegen der Gebühren häufiger auf das Studium".

Altså - ren ideologi.

Højrefløjsernes ( mere/mindre ) underforståede begrundelser når de gennemfører stramninger

[ Tiltag som de af og til da også ofte selv offentligt beklager, men påpeger en nødvendighed i. Men nødvendigt for hvem? - HVIS vi nu ikke alle lige virkeligt - i enhver henseende - er i HELT den samme båd ? ]

er ( altså deres yndlingbegrundelse ):

Det er selveste udviklingen!

- underforstået:

"Og DERFOR kan der så aldrig gøres noget ved det - thi udenfor selveste UDVIKLINGEN, der er kun religiøse galninge - nægtende selveste udviklingen"

( UDVIKLINGEN som vi andre naivt troede først og fremmest sku' handle om: Udviklingen af mennesker,
og ikke om udviklingen af højrefløjsernes økonomi ).

Martin Pedersen

Jo flere penge staten investere i uddannelse jo mere får staten vel ind igen. Tag nogle penge fra ældreplejen, invester dem i uddannelse og de ekstra penge som kommer ind igen, går tilbage til ældreplejen.

I forhold til brugerbetaling kunne jeg godt tænke mig at det også nogle gange kunne gå den anden vej.

At have individuel brugerbetaling på internetforbindelse er ligeså ineffektivt som brugerbetaling på vejene.

Læg den teknologiske infrastruktur ind under staten. Staten sørger for at alle borgere får en internetforbindelse over skattebilletten. Når hastigheden kommer over 50M/b så er det ikke længere relevant at diskutere hastighed. De eneste der har interesse i, at holde fast i forskellige hastigheder er internet udbyderne, for at de kan tage flere penge for deres produkter. Derfor bliver erhvervslivet en hindring for hurtigere internet.

Det er selvfølgelig sort snak for højrefløjen fordi de af princip ikke mener, at staten kan varetage noget som helst. Men selv de må da forstå, at der ingen regler er uden undtagelser.

"Find logikken"

Skolen forfalder, men i det øjeblik hjernen er næsten udviklet klinisk "satses" på top kvalitet for folks egne midler.

Men der er ulykken jo sket.

Tag pengene fra forsvaret og beskat spekulations gevinster.
Bruger betalt uddannelse bliver smal og er ingen garant for kvalitet.

Enddog kunne man starte med at give flere penge, der ikke skal vindes af de enkelte forskere.

At indfører brugerbetaling i Danmark, medfører en tilbagegang af studerende. Årsagen skyldes, at nogle studerende ikke vil være i stand til at overskue usikkerhed af et fremtidigt afkast af deres egenbetaling. Samtidig er der ikke en kulturel forståelse for, at uddannelse er vigtigt – tværtimod slås man gentagende gange i hovedet om, hvordan topskatten stjæler hele gevinsten ved uddannelse. Som følge heraf vil mange ikke fortsætte deres uddannelse. Og de tilbageværende studerende skal betale mere for undervisningen. Slutresultatet bliver færre mennesker med en videregående uddannelse. Danmark, som videnssamfund, vil som følge heraf ende med et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau pr indbygger. Og da der er en stor samvariation mellem samfundets samlede indkomst og uddannelse, betyder dette også et fattigere Danmark.
Det bedste samfundsmæssige afkast bliver derfor, at der i langt højere grad fra politisk side fokuseres på, at kanaliserede flere penge i universiteterne.

En bibemærkning: Taxametertilskuddet er ikke nødvendigvis en god indikator for hvorledes universiteterne finansieres. Universiteterne har andre indtægter – bl.a. indtægtsdækkende virksomhed og statens forskningsmidler – og fordelingen af disse indtægter er ikke nødvendigvis retvisende for hvorledes disse indtægter forbruges. Sammensætningen af indtægterne er et politisk valg og afspejle de politiske ønsker mere, end de økonomiske realiteter. Forbeholdet kan man tilsvarende tage med, når der sammenlignes på tværs af lande – bl.a. har strukturelle forhold meget stor indflydelse på hvor mange der får en videregående uddannelse, samt kvaliteten af denne.

Nina Smith (NS) fortæller "mange andre lande, der investerer mere i uddannelse, end vi gør herhjemme", Men både OECD og undervisningsministeriet mener noget andet . Fra OECD's raport " Education at a Glance 2008 " se evt. http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Internationalt/Inte...
Men agandaen fra NS er vel også en anden, nemlig at få indført private universiteter, som så skal have lige så lukratiiv overbetaling som privat hospitalerne får. Og skræmme os mod globaliseringen, de fremmede, der kommer og ødelægger vores land. Jeg tror for de fleste danskere, er der to vigtige ting, som vi både er glade for og stolte af, nemlig gratis uddannelse og gratis sundhedsbehandling. Hvis der bliver pillet ved disse to principper, falder også forståelsen og støtten til at betale den relative høje personskat mm. og i det hele taget forståelsen for at have et relativt solidarisk samfund.

Nej Stig, jeg har lige talt med Pia, det er de fremmedes skyld, vi er et helt udkyldigt folk, hvor alle fremmede bare bombardere os med globalisering, indvadere vores grænser . Du kan bare se i december, som kommer alle islamisterne i sorte burkaer. Min Pia siger at vi overhovedet ikke kan komme frem for burkaer.

Vedr. taxametertilskudet, så var min bemærkning alene en henvisning til taxametertilskudet som sammenligningsgrundlag. Bruges parameter alene til at sammenligne på tværs af lande, er dette problematisk, da den ikke nødvendigvis afspejler de egentlige udgifter brugt på undervisning. Hvis taxametertilskudet var den eneste parameter der blev sammenlignet med på tværs af lande, vil sammenligningen ikke være retvisende, da finansieringen er sammensat forskellig fra land til land.
Med hensyn til hvorvidt Danmark bruger mere eller mindre på uddannelse pr elev end andre lande skal jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke har læst OECD’s rapport.

Jeg tror slet ikke taxametertilskudet er brugt i OECD's rapport. Min egenttige pointe var også de bruger universiteternes økonomi til an anden agenda. Jeg tror nok lige som du, vi har en stor intelligens reserve at hente i de underpriviligerede som social udsatte og folk med anden etnisk hertkomst, Jeg kender ihvertfald flere i disse grupper, der ikke har udfoldet der es personlige ressourcer helt.

Stig, mig og Pia invitere slet ikke nogen som dig til til the. Der jo en alvorlig risiko for, du og Willy, min gode nye ven som har rettet sine meninger ind til Pia's. så vi snart er et dansk (nationailitisk) socialitisk folkeparti,. Det med betaling af uddannelse er jo rigtig, vi kan jo ikke have at tidligere folk (som Pia) tror at de er noget, det er jo kun mest studerende der har rige forældre, der bør have en længere uddannelse, det andet er jo bare skum.

Da det desværre er en kendsgerning, at den siddende regering systematisk er i færd med at underminere det danske uddannelsessystem, må jeg desværre være enig med Nina Smith og andre, der måtte fremføre lignende overvejelser og synspunkter.

Blot mener jeg, at der så bør udvikles en alternativ model for brugerbetaling, hvor det ikke er aktuelle brugere, der skal betale, men derimod tidligere brugere, d.v.s. de kandidater, der anvender deres uddannelse som grundlag for fremtidig indtjening.

I et samfund som det danske, der aktuelt mere end nogensinde giver plads for udmøntning af princippet om, at den kloge narrer den mindre kloge, vil det være særdeles rimeligt, at den type kloge i taknemlighed tilbagebetaler et passende beløb, der matcher deres udbytte.

Det kan foreslås, at de pågældende tilbagebetaler i forhold til deres faktiske indkomst over en årrække.

Jeg er sikker på, at veluddannede økonomer med Nina Smith i spidsen vil kunne udvikle en model, der tilrettelægges sådan, at ikke kun de, der lærte at regne godt, men især dem, der understøttet af en liberalistisk samfundsorden viser gode evner for at ”regne den ud”, tilbagebetaler mest til universitetskassen.

Martin Pedersen

Iøvrigt tror jeg det er 29 mia. der kommer i skattelettelser næste år. Sjovt at vi har råd til at finansiere det, men ikke til at investere penge som rent faktisk kommer ind igen.

Man må holde fast ved, at vi alle er lige. Hvis ikke det afspejles i uddannelserne, så bliver vi jo rene kapitalister.

Kan vi ikke alle blive lige kloge, så må vi alle blive lige dumme.