Nyhed
Læsetid: 6 min.

Erhvervslivet kræver CO2-prisen sat op

Store dele af internationalt erhvervsliv trygler om en global pris på CO2 som redskab til at sikre en grøn revolution. I næste måned skal politikerne levere. Det sker næppe
Erhvervslivet vil have stabile og høje priser på CO2-kvoter ellers kan det ikke betale sig at investere i et renere teknologi. Københavns første brinttank-station åbnede i forrige uge for at vise vejen for at begrænse CO2-udslip, mens Klaus Bondam (billedet) stadig var teknik- og miljøborgmester. Københavns Kommune har et ambitiøst mål om CO2 - neutralitet i 2025 og har som led mod at nå målet indkøbt otte nye brintbiler.

Erhvervslivet vil have stabile og høje priser på CO2-kvoter ellers kan det ikke betale sig at investere i et renere teknologi. Københavns første brinttank-station åbnede i forrige uge for at vise vejen for at begrænse CO2-udslip, mens Klaus Bondam (billedet) stadig var teknik- og miljøborgmester. Københavns Kommune har et ambitiøst mål om CO2 - neutralitet i 2025 og har som led mod at nå målet indkøbt otte nye brintbiler.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
24. november 2009

De har stået i kø længe. Sidste år sagde Shells vicepræsident, Jeremy Bentham, at en høj pris på CO2-udledning er redskabet, der for alvor kan få erhvervslivet til at handle mod klimatruslen. En pris »over 50 dollar pr. ton og under 100 dollar pr. ton« var Benthams bud.

I januar i år fulgte BP's øverste chef, Tony Hayward, efter.

»Vi har brug for, at verden sætter en pris på CO2,« sagde han på World Economic Forum.

I marts var det PricewaterhouseCoopers, en af verdens største finansielle konsulentvirksomheder, der slog til lyd for et system med en fast bundgrænse for, hvor lav CO2-prisen må blive.

I sidste måned kom så Jeff Immelt til København og gentog appellen. Immelt er CEO for General Electric, en af verdens største virksomheder.

»Det er vores overbevisning, at der skal en pris på CO2 til,« sagde han.

»Hvis man kan sætte afgift på CO2-udledning uden for meget bureaukrati, vil markedet selv finde den bedste løsning. Klimatopmødet i København giver mulighed for at få skabt globale rammer, der kan skabe den sikkerhed, vi har brug for. Det er nu, vi skal rykke.«

Jeff Immelt satte i København sin underskrift på en fælles appel fra 12 store koncerner, heriblandt Danfoss, DONG Energy, British Airways, DuPont, China Powers International og indiske Tata Group.

»Det er afgørende, at der sendes et klart prissignal om, at energi med lav CO2-belastning er værdifuld. Vi må have en pris på CO2 og et loft over CO2-udledninger. Kommer der intet langsigtet signal, sker der ingen seriøs og storstilet innovation, og det betyder, at vi i sidste ende bliver ude af stand til at nå vore mål,« hedder det i appellen, initieret af Copenhagen Climate Council.

En stribe andre erhvervsalliancer har også sendt signalet.

The Institutional Investors Group on Climate Change - investeringsselskaber med en portefølje på 4.000 mia. euro - har f.eks. appelleret om stærke CO2-prissignaler. I erklæringen The Copenhagen Call fra erhvervs-klimatopmødet i maj kaldes tilsvarende på et internationalt CO2-marked med stabile priser og ambitiøse reduktionsmål. Og til dato har 781 virksomheder skrevet under på The Copenhagen Communiqué on Climate Change, der - på initiativ af britiske prins Charles - henstiller til verdens ledere om at handle målrettet mod klimatruslen ved bl.a. at skabe og sammenkæde nationale og regionale CO2-kvotemarkeder baseret på »en høj CO2-pris«.

På det politiske niveau har EU taget budskabet til sig. I mandatet til EU's forhandlere på klimatopmødet om 12 dage hedder det på bureaukratsprog, at »EU gentager sit ønske om et OECD-baseret CO2-marked via sammenkobling af kvotesystemer, der er på niveau med hensyn til ambitioner og forenelige i design, så hurtigt det er praktisk muligt og helst ikke senere end 2015, samt udvidelse af dette marked til mere fremstående udviklingslande i 2020 som vigtige skridt mod et fult integreret globalt CO2-marked.«

10.000 dollarspørgsmålet er, hvad klimatopmødet i Bella Centret kan levere? Vil verdens politiske ledere anbefale et CO2-kvotemarked for OECD-landene om fem år med efterfølgende udvidelse? Kan de enes om en køreplan for modificering af den globale økonomi, så det kommer til at koste - dyrt - at forurene med CO2? Og så det globale erhvervsliv får det incitament, det trygler om som redskab til at sætte fart på den grønne revolution?

Ingen ved det. Der råder p.t. betydelig forvirring om forhandlingerne i København efter budskabet om, at en del af traktat-arbejdet udskydes til næste år til fordel for en politisk topmødetekst med konkrete substansmål. Og en status over enkeltlandes og regioners hidtidige initiativer for at etablere egne kvotesystemer med effektive CO2-priser tegner et broget billede.

Systemerne

EU har sit kvotesystem, EU ETS, der startede i 2005 og nu er i sin anden fase, perioden 2008-12. To gange er bunden gået ud af dette marked. Første gang i 2007, fordi regeringerne havde uddelt langt flere CO2-kvoter, end virksomhedernes udledninger gav behov for. Derfor faldt værdien af ledige kvoter fra godt 30 euro pr. ton CO2 til nul. Anden gang da den økonomiske recession i 2008 førte til fald i energiforbrug og CO2-udledninger og dermed igen rigelighed af kvoter. Prisen faldt fra 30 euro pr. ton CO2 til otte euro. I øjeblikket svinger den omkring 12-14 euro pr. ton.

»At prisen kan bevæge sig fra 30 euro til nul på kort tid er meget uhensigtsmæssigt, når man skal lægge det til grund for langsigtede investeringer. Som virksomhed har vi brug for så klart som muligt at vide, hvordan verden ser ud, også efter 2012,« siger Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy.

Kvoteprisen skal imidlertid ikke blot være rimeligt stabil, den skal også være høj.

»En høj CO2-pris er helt nødvendig, hvis nye teknologier skal blomstre frem. Jo højere pris, desto mere vil erhvervslivet reagere,« mener Eldrup.

Han ønsker et politisk fastsat prisminimum, som CO2-kvoterne ikke må bevæge sig under. Samt at kvotesystemet udvides geografisk.

»EU står kun for 14 pct. af de globale CO2-udledninger. Med et globalt klimaproblem er man nødt til at have et meget bredere system, hvis det skal nytte.«

Samme signal sender en anden stor virksomhed med internationale aktiviteter.

»Næste naturlige skridt efter EU's marked bør være et CO2-kvotemarked for OECD. Det er samtidig vigtigt, at stadig flere sektorer inddrages, og at der kommer en mindstepris på kvoterne,« siger Fleming Voetmann, direktør i Novozymes, som mener, at bundprisen bør være 60 euro pr. ton CO2 - fire gange dagsprisen i EU.

USA hænger i bremsen

Novozymes har mange aktiviteter i USA, hvor man langsomt bevæger sig mod et kvotesystem - dér kaldet cap&trade - som del af den klimalov, der behandles i Senatet. Senest er fremlæggelsen af et færdigt lovforslag blevet udskudt til foråret, og med modstand fra republikanerne og en håndfuld demokratiske senatorer er det uvist, hvornår og i hvilken form, et amerikansk CO2-kvotesystem kan vedtages.

»Som det amerikanske lovforslag ligger nu, er det bekymrende, at det kun opererer med en maksimumpris for kvoterne. Det er den gale vej at gå. Et system uden minimumpris har en overhængende risiko for ikke at virke,« siger Fleming Voetmann.

I Canada, der ligger milevidt over sit Kyoto-mål for 2012, annoncerede regeringen i sommer planer om et cap&trade-system, der kan samordnes med et amerikansk og europæisk CO2-marked. Canadas miljøminister, Jim Prentice, gjorde imidlertid forleden klart, at der kan gå år, før en klimalov kan være på plads. Canada vil afvente det endelige resultat af de delvist udskudte globale klimaforhandlinger, sagde Prentice. Regeringen i Australien har fremlagt et forslag til national klimalov med CO2-kvotesystem, som efter planen skal til afstemning i denne uge. Premierminister Kevin Rudd har imidlertid brug for stemmer fra den borgerlige opposition, og netop nu diskuterer oppositionspartierne, om de skal vælte lovforslaget eller blot kræve ekstra indrømmelser til kulindustrien.

New Zealand vedtog et cap&trade-system sidste år, men efter et regeringsskifte blev dets ikrafttræden udskudt. Klimaminister Nick Smith sagde forleden, at han håber på indførelse af en CO2-pris fra juli 2010. Forslagets begrænsning er, at kvoteordningen ikke rummer noget fast kvoteloft, i starten kun omfatter halvdelen af industriernes udledninger, og i flere årtier forærer kvoterne gratis til virksomhederne.

Japans nye regering har bestilt et første lovudkast til et cap&trade-system til januar. Landets miljøminister ønsker et system fra 2011-12 - økonomiministeren mener, det kan tage længere tid.

Sammenlagt et billede af OECD-lande, der enten har eller bevæger sig i retning af CO2-kvotesystemer, men hvor der også er komplikationer, usikkerheder og kontroverser.

Anders Eldrup finder, at selv om EU's kvotesystem grundlæggende er en succes, så er det også »et meget indviklet og bureaukratisk system.«

»Selv i det gennemregulerede EU har man haft svært ved at administrere systemet. Derfor kan man have sin tvivl om, hvordan man skal administrere et system som EU's på globalt plan.«

DONG's chef drømmer om en simpel model med en global CO2-pris, der uden for meget bureaukrati sender det rigtige signal til erhvervslivet om at investere grønt.

Kilder tæt på klimaforhandlingerne anser det ikke for sandsynligt, at topmødet forholder sig direkte til forslaget om et udvidet CO2-marked. De betegner et globalt CO2-marked med en høj CO2-pris som en vision »på meget, meget lang sigt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da klart de kræver højere priser, de skal jo tjene penge på skidtet.

Her er en lang liste over virksomheder som går ind for den såkaldte "Cap and Trade", dvs de nye finansielle instrumenter som erhvervslivet så gerne vil lege med.

http://www.nocapandtrade.com/boycott/

Det er ikke ligefrem virksomheder som er kendt for at være altruistiske.

Personligt har jeg intet holdningsmæssigt tilfælles med Shell, Alcoa, BP, Dow Chemical, GE, PepsiCo, JCDecaux, Warner Bros, eller mange af de andre på listen. Jeg vil endda gå så langt som at påstå at deres interesser skader mine interesser.

Det er kun én grund blandt mange til at være modstander af alt hvad der lugter af CO2-handel.

IMHO

Du har sikkert ret, selvom det er svært at gennemskue.

Rasmussen (III) finder jo iøvrigt nok også på noget meget bedre her i de næste to uger ... mon ikke ?

Der skal en holdningsændring til - ikke en markedsændring til som der er lagt i ovnen til - for at redde det skrantende klima fra afgrunden. Og nævn mig bare ét tidspunkt i historien hvor erhvervslivet eller det såkaldte borgerskab har været positive for at forandre ting der har været mere vidtgående og brudt rammen for 'business as usual'?

Aldrig. Forandringen er altid kommet nedefra og må nødvendigvis også gøre det i denne sammenhæng...

Fraya Mikkelsen

@ Claus Schmidt: Hørt!

@ Alle
Der er jo sket det, at der er leaket en masse emails fra klimaforskere .. Her ligger nogle informationer man ville være interesseret i at indtage, hvis man er af den overbevisning, at det er os mennesker der er skyld i klimaforandringerne.

http://online.wsj.com/article/SB100014240527487048

http://infoammo.blogspot.com/2009/11/climatic-rese

http://www.climateaudit.org/?p=7810#more-7810

I rest my case…