Læsetid: 3 min.

Finansrådet forsøger at sløre prisen for Roskilde Bank

Bankernes interesseorganisation, Finansrådet, gør alt, hvad den kan, for at sløre det, men det ændrer ikke ved, at danske skatteydere kommer til at betale milliarder for Roskilde Banks tab, lyder det fra direktøren for Finansiel Stabilitet
Karsten Ree solgte for et år siden Den Blå Avis til amerikanske eBay for 2,1 milliarder kroner. I sidste uge kom det frem, at han ved at skyde penge ind i Amagerbanken.

Karsten Ree solgte for et år siden Den Blå Avis til amerikanske eBay for 2,1 milliarder kroner. I sidste uge kom det frem, at han ved at skyde penge ind i Amagerbanken.

Christian Als

7. november 2009

Er krakket i Roskilde Bank en udgift i milliardklassen eller modsat en guldgrube for de danske skatteydere? Svaret har blafret om kap med den stride novembervind her i Uge 45.

Først skrev magasinet Økonomisk Ugebrev mandag, at de danske skatteydere kunne se frem til at skulle dække 10 milliarder kroner af Roskilde Banks tab på ejendomsspekulation.

Det fik det statslige selskab Finansiel Stabilitet (som administrerer Bankpakke 1, red.) til at udsende en korrigerende pressemeddelelser, der fortalte, at bankens tab reelt var langt mindre, og at de danske skatteydere derfor 'kun' skal dække for omkring fire milliarder kroner.

Som reaktion på det trådte direktør for bankernes interesseorganisation Finansrådet, Jørgen Horwitz, så frem på åben skærm i TV-Avisen, og dementerede, at skatteyderne får nogen regning overhovedet.

»Nej, efter min bedste overbevisning kommer skatteyderne ikke til at betale for tabene i Roskilde Bank,« sagde Jørgen Horwitz.

I stedet kan staten se frem til at tjene milliarder, når al bøvlet med de danske banker en gang er ovre.

En lidt mindre gevinst javel, men stadig en milliardgevinst, tilføjede Finansrådets direktør.

To forskellige ordninger

Stridens kerne handler om, hvorvidt man kan blande Roskilde Banks tab sammen med resten af de tab i de andre nødlidende banker, som Bankpakke 1 dækker.

Roskilde Bank blev nemlig overtaget af Nationalbanken og resten af de sunde danske banker i forening, inden Bankpakke 1 blev vedtaget i efteråret 2008.

Derfor er det også en anden ordning, der styrer fordelingen af tab i Roskilde Bank mellem staten og de danske banker end den ordning, der styrer tabene i resten af de nødlidende banker i Danmark mellem de to parter.

For Roskilde Banks vedkommende dækker de sunde banker tab op til 750 millioner kroner. For resten af de nødlidende bankers vedkommende har de sunde banker med Bankpakke 1 - for 15 milliarder kroner - købt sig til en ordning, hvor staten dækker tab ud over 20 milliarder kroner.

Selvom der altså er tale om to ordninger, er Jørgen Howitz' pointe, at Roskilde Banks tab ikke kan isoleres fra den gevinst staten formentlig kan se frem til at få på Bankpakke 1.

»Der er tale om, at staten taber fire af de 15 milliarder som de danske banker betaler for bankpakke 1. Men omvendt tjener den stadig 11 milliarder kroner,« forklarede Finansrådets direktør i TV-avisen.

Til det siger professor i finansiering på CBS, Finn Østrup, at uanset hvordan man vender og drejer det, så er situationen for skatteyderne den, at de kan se frem til fire milliarder kroner mindre med Roskilde Banks tab.

»Aftalen om Roskilde Bank er en aftale for sig, og det er stensikkert, at skatteyderne ender med at betale regningen. Skal man endelig koble de to aftaler sammen, kan man sige, at Bankpakke 1 viser, at de danske banker slap meget billigt fra aftalen om Roskilde Bank. For traditionen er jo, at finanssektoren selv betaler når enkelte banker krakker,« siger Finn Østrup.

Administrerende direktør i Finansiel Stabilitet Henrik Bjerre-Nielsen understreger også, at der er tale om to forskellige ordninger, og tilføjer, at det derfor ikke nødvendigvis er rimeligt at blande statens firemilliarders tab på Roskilde Bank sammen med de 15 milliarder kroner, som bankerne betaler staten for Bankpakke 1.

For de 15 milliarder er penge staten får for at påtage sig en risiko. Et beløb som nu pludselig bliver mindre, hvis man følger Jørgen Jørgen Horwitz' logik.

»Det afhænger af synsvinklen, men med Bankpakke 1 har staten jo påtaget sig en stor risiko - som ingen kendte omfanget af da staten påtog sig den. På samme måde som i forholdet mellem et forsikringsselskab og en kunde, kan man sige, at den aftale pris for at påtage sig den risiko er 15 milliarder kroner. Ikke mindre,« påpeger Henrik Bjerre-Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Før skatteyderne bliver tvunget til at dække tabet på Roskilde Bank, bør de der har tjent på fiduserne aflevere deres fortjeneste. - Incl. den arrogante eks-direktør Niels Valentin Hansen.

der var nogle Islandske bankdirektører som gav sig selv lån på 2 milliarder hver, i alt 4 milliarder, som så skulle betales af skatteyderene, forhåbentlig er det ikke det der er ved at ske her.

Citeret fra Børsen:

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) blev orienteret om, at der var problemer i Roskilde Bank hele tre år før, kollapsen indtraf i august 2008 – men uden at han reagerede over for banken. Nuværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen fastholder, at hendes forgænger »ikke har vidst en
dyt« om situationen i Roskilde Bank, og understreger også, at tiden var en anden i 2005: En irettesættelse fra Fondsrådet var ikke nødvendigvis en alarmklokke, man burde have reageret på.

Desværre er DFs vælgere for dumme til at fatte hvorfor Finansrådet støtter deres parti så massivt. I andre lande kaldes den slags for korruption, især når de modtagende politikere, til gengæld sikrer bankerne imod retslige efterspil.

Når det går godt, beholder jeg fortjenesten.

Når det går skidt, sender jeg regningen til staten.

Fed forretning! Ren win-win situation ( for mig )

Joakim v And