Flere universitetsfyringer på vej

I går kom det frem, at Københavns Universitet skal skille sig af med op mod 130 medarbejdere i januar. Men landets største universitet bliver næppe det eneste, der skal spare til næste år. Det forudsiger rektorkollegiets formand, Jens Oddershede:

»Den generelle tilbagemelding er, at der ikke er meget at rutte med til den almindelige drift. Så jeg vil ikke blive overrasket, hvis der i de næste uger kommer lignende udmeldinger fra andre universiteter,« siger Jens Oddershede.

Fine laboratorier

Endnu er man ikke klar med budgetterne på alle de øvrige universiteter, så omfanget er derfor ikke kendt. Men problemet for universiteterne er - ganske som det var tilfældet for Københavns Universitet - at der er flere midler, som er øremærket bestemte formål og færre af de såkaldte basismidler, som universitetet selv råder over:

»Hvis man har lavet sit 2010-budget ud fra en forventning om, at man ville få flere basismidler fra Globaliseringspuljen, så er det klart, at man nu bliver nødt til at tilpasse budgettet. For der kom stort set ingen,« siger Jens Oddershede.

Bladt andet blev der i globaliseringsaftalen øremærket seks milliarder kr. til at renovere universiteternes laboratorier. Det er mange penge, som universiteterne kunne have god brug for til den daglige drift, mener Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl:

»Vi synes, det er glimrende at renovere laboratorier. Men universiteterne har brug for flere basismidler her og nu. Det er altafgørende, at man kan fastholde sit personale,« siger hun.

Samme holdning har SF:

»Vi risikerer at komme til at stå med fine, flotte laboratorier, men for få gode forskere til at bruge dem,« siger Jonas Dahl.

De studerende

Afskedigelserne på Københavns Universitet - og de eventuelle afskedigelser på de øvrige universiteter, er et skridt i den retning, universitetsverdenen er gået de seneste år - mod flere løse ansættelser på baggrund af projektbevillinger. Det mener Jens Oddershede:

»Processen har været i gang i et stykke tid. Flere og flere bliver ansat på projekter og færre bliver fastansat. Det ligger i kortene, når man følge midlerne. Man lægger pengene i kasser med bestemte formål, som vi så skal søge midlerne fra. Og den slags penge kan vi ikke bruge til at fastansætte forskere. De skal bruges til de formål, som står på kassens låg,« siger Jens Oddershede.

Og den udvikling vil gå ud over undervisningen, mener SF:

»Man vil ansætte flere deltidsundervisere, der ikke forsker. Og det betyder, at den undervisning, vi giver til de studerende, bliver dårligere.«

Det er Jens Oddershede enig i: »På universitetet har vi jo forskningsbaseret undervisning. Så det betyder noget for kvaliteten af undervisningen, hvis der er færre fastansatte forskere,« siger han.

Basismidler

Kirsten Brosbøl mener, at fyringerne på Københavns Universitet er udtryk for, at videnskabsministeren mangler viden om de reelle forhold på universiteterne:

»På universiteterne har man tilsyneladende store problemer med at få budgetterne til at hænge sammen, så det er på tide, at ministeren revurderer sin opfattelse af, hvordan fordelingen mellem basismidler og øremærkede midler er,« siger hun.

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser dog i en mail til Information, at der skulle være kommet færre basismidler til Københavns Universitet:

»Bevillingerne til Københavns Universitet er steget. Helt præcist er de steget med 60 mio. kr. fra 2009 til 2010. Det ved Ralf Hemmingsen (rektor på KU, red.) godt. Jeg synes derfor ikke, at det er fair, at han sender skylden videre til Videnskabsministeriet,« skriver han. Basismidler er et svært definerbart ord, og der er sandsynligvis en forskellig opfattelse af, hvad man tæller med som basismidler i ministeriet og på universiteterne, der er skyld i de modsatrettede opfattelser. Men det ændring ikke ved situationen, mener Kirsten Brosbøl:

»Selv om ministeren tror, at de har nok, så må man alligevel skære ned,« siger Kirsten Brosbøl, som har stillet spørgsmål til ministeren på baggrund af sagen.