Baggrund
Læsetid: 6 min.

Frank hvem – på udebane

'Respekt' er omdrejningspunktet for overborgmesterkandidat Frank Jensens massive valgkampagne i København. Det er et direkte budskab til de unge, men rammer det mon bageste række i Nørrebrohallens cafeteria? De unge vidste i al fald ikke, hvem han er
Indland
9. november 2009

»Vi giver lige Frank 10 minutter,« siger Niels Rytter, der er formand for foreningen Nørrebros børne- og ungdomskomité (NØBU).
I aften skal Niels Rytter uddele en pris til personer, som har gjort en ekstra indsats for børn og unge på Nørrebro, og derfor har han inviteret overborgmesterkandidat Frank Jensen ned i Nørrebrohallens cafeteria.

Han regner nemlig med, at socialdemokraten bliver Københavns nye overborgmester, og Niels Rytter håber på et bedre samarbejde med ­Københavns Rådhus efter valget. Men Frank er forsinket. Et par nysgerrige små gutter kommer ind fra hallen og spørger, hvad der skal ske. »Hvorfor? Hvem? Og hvor mange penge får vinderen?«

Niels Rytter bøjer sig ned mod en lille fyr med mørke øjne og en hvid hue trukket ned over sit sorte hår og spørger ham, hvor han da kommer fra.

»Danmark,« svarer drengen med høj klar stemme.

»Ja, ja. Det ved jeg da godt,« siger Niels Rytter:

»Jeg mente, hvilken klub?«

Og så kommer det på plads, imens folk begynder at indtage bordene i cafeteriet.
Selv om denne artikel handler om overborgmesterkandidat Frank Jensen, vil det være ham, der fylder mindst. For denne dag i en regnvåd Nørrebrohal, hvor det drypper ind, og Niels Rytter uddeler en pris til Gadeteamet Ydre Nørrebro for deres utrættelige og vedholdende indsats på gadeplan for børn og unge i Mjølnerparken, der fylder Frank Jensen ikke ret meget.

To verdener

Det institutionsbemalede cafeteria bliver hurtigt delt op i to: De voksne indtager den ene halvdel og de unge den anden – den bageste. Det er som to forskellige verdener: De voksne smiler, småsludrer og netværker, imens de venter på Frank. De unge fyre bagest i rummet, i store sorte vinterjakker med pelskant på hætterne, sidder stille, indtil fire unge piger træder ind. Det får dem til at klappe højt – og de voksne afbrydes et øjeblik for ­hurtigt at vende tilbage til samtalen med deres sidemand.

Spørgsmålet er, hvor tit de to verdener egentlig mødes? Ifølge de unge selv, sker det i hvert fald, når voksenver­denen hedder Gadeteam ­Ydre Nørrebro.

»Der er brug for dem her på Nørrebro,« fortæller ­Hacer Sibel Bag, en af de unge piger, der har samlet sig om et rundt gult bord. Ved bordet sidder også Yonca Ceran og Nisrin El-Khatib, og de er alle enige om, at Gade­teamet fortjener at få NØBU-prisen.

»De gør en forskel. De får drengene til at gå over i klubberne i stedet for at stå på gaden,« uddyber Hacer Sibel Bag.

Men hvad når det kommer til politikernes voksen­verden? Hvor tit mødes den med de unge?
Yonca Ceran, der går på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, mener, at hendes lærer måske har nævnt Frank Jensens navn i undervisningen, men hun er ikke sikker. Hun kender ikke Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten.

Til gengæld ved hun, at skolen har haft besøg af Anders Fogh Rasmussen, Ritt Bjerregaard og også kronprinsesse Mary.
To politibetjente i uniform går rundt og giver hånd til alle de unge. En af dem, Flemming Gulløv, er også indstillet til prisen for sit arbejde i bydelens nærpoliti.
Så kommer Frank Jensen ind i lokalet. Han sætter sig oppe foran, og Niels Rytter går hen til mikrofonen for at byde velkommen. Kort efter giver han mikrofonen videre til Frank Jensen.

Som en dårlig film

»Det vigtigste, vi har i København, er vores børn og unge. Jeg har været meget på Nørrebro, og jeg har fået et godt indblik i, hvor mange ildsjæle der gør et utroligt stykke arbejde. Selv er jeg glad for, at børn og unge er blevet hovedtemaet i valgkampen,« siger han og fortsætter:

»Bandekrigen har sat sit præg i medierne og i vores hoveder, og den har skabt utryghed og billeder fra noget, der ligner en dårlig amerikansk gangsterfilm. Jeg vil gerne stå i spidsen for en bandeenhed på rådhuset, og det vil I kunne mærke ude i marken.«

De voksne klapper, og Frank Jensen stiller sig ned ved siden af en mintgrøn stolpe. Da der ikke er nogen spørgsmål fra salen – der er helt stille – sætter han sig ned og tjekker sin mobil. Forhenværende minister, socialdemokraten Jytte ­Andersen, skal nu uddele NØBU-prisen og benytter sig af lejligheden til at rose sin partifælle:

»Synes I ikke, at Frank er en dejlig mand? Lige så rolig og åben, som han virker her, sådan er han altid. Stem på Frank!,« siger hun.

Da Gadeteamet rejser sig for at modtage prisen på 25.000 kroner, indsamlet ved bingoarrangementer og blandt butiksindehavere på Nørrebro, lyder der »Wuuuhuu« og pift fra de bageste rækker.
11 personer stiller sig op til en mikrofon, der ikke rigtig virker, og projektleder Henning C. Hansen indleder med at henvende sig direkte til bageste række:

»Kan I høre mig bagved?«

Henning C. Hansen begynder med at remse de ting op, som Gadeteamet ikke vil holdes ansvarlig for, som for eksempel: boligpolitikken, der har skabt ghettoer, unge der sættes i voksenfængsel, ungdomsklubber, der kun har åbent 25 timer om ugen, mediernes evige jagt på en forsidehistorie, politiets til tider voldsomme magt­udøvelse – og meget mere. Og understreger derefter det, som Gadeteamet gerne vil tage ansvar for:

»At gå i dialog med gadens børn og unge. Lytte, hjælpe og forsøge at forstå deres frustrationer – og ikke mindst deres håb og drømme. Det handler om at blive mødt med respekt,« siger han. ’Respekt’ – det er slagordet i Frank Jensens valgkamp.

Efter prisuddelingen fortæller Frank Jensen, hvorfor han valgte netop dette ord som det centrale i sin valgkampagne:

»Jeg har respekt for København. København er min by, fordi jeg godt kan lide folk i store sko med store hjerter. Alt skal ikke være så velfriseret. Jeg håber, at køben­havnerne også vil få grund til at have respekt for rådhuset. Der er for meget internt fnidder politikerne imellem, og jeg synes i stedet, vi skal bruge vores kræfter på løsninger.«

Onkel politimand

Trøstepræmien på 5.000 kroner går til politiassistent Flemming Gulløv, og det bliver fremhævet, at han er den eneste politimand i Danmark, som børn og unge i Mjølnerparken kalder for onkel.
Frank Jensen kigger på sit ur. Derefter bliver årets sportspris uddelt til to unge lovende boksere: Khalid Khattab og Rashid Kassem. Og på de bagerste rækker er Frank Jensen allerede glemt.

»Jeg hørte ikke efter,« siger Ali Abdullah.

»Var det ham nummer to af talerne? Jeg hørte heller ikke efter,« siger hans sidemand, der med et skævt smil tilføjer, at han hedder Muhammed Heich.

De to unge fyre er ikke helt enige om, hvor stor en forskel Gadeteamet gør.

»Henning har gjort en stor forskel! Der er brug for dem – de stopper volden,« siger Muhammed Heich.

Men Ali Abdullah mener ikke, at Gadeteamet gør meget andet end at snakke.

»Det, vi virkelig har brug for, er nogle flere klubber, hvor vi kan være sammen,« siger han.

Foran i salen sidder Frank Jensen og sludrer med en politimand, med hånden på stoleryggen, parat til at rejse sig. Han tager jakke på og bliver et kort øjeblik fanget af skoleleder fra Rådmandsgade skole, Lise Engholm, inden han bevæger sig mod udgangen.
Inden han går, svarer han på, hvordan han vil nå ud til de unge på Nørrebro:

»Jeg har besøgt mange uddannelsesinstitutioner, senest Niels Brock, og jeg har talt med mange unge på Nørrebro. Blandt andet nede i en taekwondo-klub. Jeg vil gerne have de unge til at se, at lokalpolitik handler om deres liv. Jeg har trevlet det hele igennem; fra Blågårds Plads til Rådmandsgade Skole,« siger han.

Men den socialdemokratiske politiker har tilsyneladende ikke gjort så stort et indtryk på eleverne på Rådmandsgade Skole som Ritt, Anders og Mary, da de besøgte skolen.

I hvert fald ikke, hvis man lytter til pigerne ved det gule bord. Den ende af rummet har Frank Jensen ikke bevæget sig ned i.
Han hilser på et par personer fra Gadeteamet, siger tillykke til politimand Flemming Gulløv og smutter med lange hurtige skridt ud af bagdøren.

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her