Nyhed
Læsetid: 6 min.

Fremtidens energisystem står i et drivhus ved Vejle Fjord

I et drivhus ved Vejle Fjord står et apparat, der kan hjælpe med at tøjle den globale opvarmning. Det såkaldte pyrolyse-apparat er stadig under udvikling, men en ekspert vurderer, at teknikken om 50 år vil kunne lagre, hvad der svarer til mere end en fjerdedel af den nuværende årlige menneskeskabte CO2-udledning
Et anlæg som det i Thomas Harttungs drivhus vil kunne producere strøm og varme svarende til forbruget i 40 danske husholdninger.

Et anlæg som det i Thomas Harttungs drivhus vil kunne producere strøm og varme svarende til forbruget i 40 danske husholdninger.

Kristine Kiilerich

Indland
10. november 2009

Det ser ikke ud af meget: Et blikrør, en motor i en grøn kasse og en rusten skorsten i et drivhus på en mark bag herregården Barritskov.

»Her er uhyret,« siger bondemand og iværksætter Thomas Harttung, da han åbner glasdøren ind til maskinen, der kan lave organisk materiale til såkaldt biochar.

En form for koks, der opsamler og lagrer kulstof fra plantemateriale og samtidig ser ud til at forbedre jordens kvalitet, så sandede jorde i fremtiden kan blive frugtbare marker. Skal man tro ledende forskere på området, så tegner udviklingen for uhyret i drivhuset ved Vejle Fjord lovende.

»Hvis vi virkelig vil det her, så gætter jeg på, at vi om 50 år kan opsamle op mod otte milliarder ton CO2 årligt på globalt plan,« siger Claus Felby, professor ved Skov og Landskab.

Otte milliarder ton svarer til mere end en fjerdedel af de nuværende årlige menneskeskabte udledninger på omkring 30 milliarder ton.

»Med biochar har vi et effektivt redskab til at gå imod klimaforandringerne,« siger Claus Felby.

Og det kan lade sig gøre på en bæredygtig måde, uden at man opdyrker ny jord eller tager fra den nuværende produktion. Men vores landbrugssystem og skovbrug er ikke gearet til det og derfor skal der udvikles nye dyrkningssystemer, hvis det skal lade sig gøre, forklarer Claus Felby.

Derfor understreger han, at de otte milliarder CO2 nærmer sig science fiction, fordi det kræver, at vi begynder at indsamle al vores organiske affald i landbrugs- og skovproduktionen, og at vi i stor stil udvikler nye afgrøder såsom halm, der eksempelvis har længere strå end de nuværende, for at vi på den måde forøger det biologiske input til at lave biochar.

»Vi ved, at det kan lade sig gøre, og det er den vej, vi skal,« siger Claus Felby.

Og teknikken er grundlæggende meget simpel: Man brænder biologisk materiale i et kammer uden ilt. Teknikken har været kendt i tusindvis af år, selv om forskningsverdenen først er ved at forstå dens jordforbedrende kvaliteter i disse år.

Miljøhelt

Thomas Harttung er økologisk bondemand og medstifter af firmaet Aarstiderne, der leverer økologisk frugt og grønt til døren. I september blev han hædret af Time Magazine som 'hero of the environment' (miljøhelt) for sit iværksætteri og opfindsomhed. Og maskinen i drivhuset - pyrolysesneglen som den kaldes - er det nyeste skud på stammen.

»Det er fremtidens energisystem,« siger Thomas Harttung.

Han står ved siden af det tykke blikrør, pyrolysesneglen, hvor træflisen varmes op, uden at der kommer ilt til, hvilket producerer både en brændbar gas og biochar.

Det er hverken højteknologisk eller særlig indviklet, men en form for bioenergiproduktion, hvor der laves strøm og varme, samtidig med at restproduktet, biochar, kan spredes i jorden og derefter holder på det organiske materiales kulstof i rigtig mange år.

»Det bliver formentlig i jorden i mange tusinde år,« siger en af de førende forskere på området herhjemme, lektor Sander Bruun, Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet.

Apparatet er et af de første af sin slags herhjemme, og det er skabt i samarbejde mellem Thomas Harttung, DTU og firmaet Stirling, med støtte fra Fødevareministeriet.

Apparatet er stadig på udviklingsstadiet, og selv om det fungerer og allerede har lavet træflis om til biochar, er der endnu problemer med at få anlægget til at køre af sig selv ved hjælp af den gas, der udvindes. Når anlægget er færdigt, skal det ud over at drive selve pyrolyseprocessen også gøre gården og firmaet Aarstiderne selvforsynende med strøm og varme.

Thomas Harttung fortæller, at hans anlæg vil producere strøm og varme svarende til forbruget i 40 danske husholdninger, og når det er færdigudviklet, vil det koste omkring 1,5 million kroner, vurderer han. Med den danske støtte til strøm fra gas betyder det, at anlægget tjener sig hjem på ti år.

Fra sand til frugtbar jord

Thomas Harttung dykker hænderne ned i en spand med biochar. Det støver, og han løfter hænderne med et sort fint materiale.

»En teskefuld biochar har en ligeså stor overflade som en tennisbane. Det har en fantastisk infrastruktur. Nogen kalder det et femstjernet hotel for mikroorganismer,« smiler Thomas Harttung.

Forskere har de seneste år fundet ud af, at biochar forbedrer jordens evne til at holde på næringsstoffer og vand.

Det viser sig, at de jorde, man kender fra Brasilien og som har gået under navnet Terra Preta - den mørke jord - er skabt for mere end 2.500 år siden af indianere, der spredte biochar på deres marker. På trods af at disse marker ligger i områder med jord af ringe kvalitet, er de stadig meget frugtbare den dag i dag.

»De forsøg man har, viser, at biochar virker rigtig godt på dårlige jorde,« siger Sander Bruun, Institut for Jordbrug og Økologi.

Derfor vil teknikken kunne have god indvirkning i Danmark på de sandede jorde i Vestjylland. Den frugtbare jord i Danmark risikerer desuden at blive udpint, da der i øjeblikket fjernes en del halm for at lave bioenergi. Hvis man bliver ved med at fjerne organisk materiale fra jorden, vil den på længere sigt udpines. Lektor Sander Bruun vurderer, at det kan blive et problem i Danmark om 50-100 år. Her kan biochar spille en væsentlig rolle i at bibeholde de gode jordes frugtbarhed.

Biochar vil kunne spille en endnu større rolle i de dele af verden, hvor jorden er dårlig. Det gælder f.eks. store dele af Afrika og de tropiske egne, hvor regnskovens jorde ligger udpinte tilbage, få år efter de er blevet ryddet. Her kan biochar betyde, at man ikke behøver at rydde mere skov, fordi ens jorde ikke udpines.

Biochar i klimaaftaler

Når produktionen af biochar vurderes som meget lovende og med kæmpe potentiale både for opsamling af CO2 og for landbrugsproduktionen, kan det undre, at der ikke er mere fokus på at udvikle teknikken. En af årsagerne er, at biochar stadig er relativt dyrt.

»Lige nu koster det kassen, men det bliver bedre og billigere« siger Claus Felby, Skov og Landskab.

En af de ting, der kan hjælpe med udviklingen af biochar er, at prisen for at udlede CO2 stiger, og at det omvendt bliver mere rentabelt at holde på CO2. Derfor bliver det vigtigt for udviklingen af biochar, hvorvidt en kommende klimaaftale kommer til at anerkende teknikkens evne til at binde CO2. Det er endnu usikkert, og biochar nævnes ikke i den nuværende aftaletekst, men det skyldes primært, at specifikke teknikker slet ikke nævnes i aftaleteksten, forklarer den danske forhandler på området Peter Iversen.

Først efter København bliver det forhandlet, hvordan man konkret skal forstå principperne og detaljerne i en mulig aftale, og her kan man ifølge Peter Iversen godt forestille sig, at biochar vil blive accepteret som en måde at imødegå klimaforandringerne på.

I USA indeholder forslaget til den klimalov, som i øjeblikket behandles i senatet, muligheden for, at man i stedet for selv at mindske sine udledninger kan betale sig til CO2-reduktion via biochar-projekter.

Enkelte miljøorganisationer advarer dog om, at man i fremtiden risikerer at se skove og marker konverteret til biochar, og at behovet for at lagre CO2 vil betyde yderligere pres på de naturlige ressourcer, på samme måde som man har set med biobrændstof. Men den risiko bør ikke stå i vejen for udviklingen af biochar, mener Claus Felby.

»Udgangspunktet er, at vi ikke skal bruge en kvadratmeter mere landbrug eller skov på biochar. Tværtimod vil vi kunne øge produktiviteten af vores landbrugsjord, og det vil give mere plads til skove og natur,« siger Claus Felby.

Den konklusion bakker Thomas Harttung op.

»Det gode ved anlægget er jo netop, at det er så robust. Det kan tage alt fra halm og majskolber til kokosskaller og træpaller,« siger Thomas Harttung, der regner med at fodre anlægget med de ødelagte trækasser og paller, som han bruger i udbringningen af frugt og grøntsager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og udledningen af NOX er?

biochar lyder meget som et spinord for aktiveret trækul...

Kristoffer Olsen

»En teskefuld biochar har en ligeså stor overflade som en tennisbane.«

Gad vide om dette såkaldte biochar kan bruges som bestanddel i mikroporøs maling? I nedenstående produkt bruger de vist vulkansk aske, men hvis vi nu ikke i begyndelsen har marker nok til at tage imod biochar kunne man måske kickstarte økonomien i processen ved at lade restproduktet indgå i ting som nedenstående:

"BioRid danner mikroporer med en stor samlet overflade. Et areal på 1 m2 påført et lag på 0,8mm danner en samlet overflade på ca. 18.000m2. Denne egenskab gør BioRid i stand til at optage kondensvand i store mængder og gennem
længere tid. Overfladespændingen nedbrydes og ved ventilation afgives fugten i dampform."

Kilde: http://www.kefa-international.com/uploads/media/Vaerd_at_vide_om_BioRid.pdf

Det er da ligegyldigt. Vi kan alligevel ikke bremse klimaforandringerne, da de jo er naturlige.

"The common enemy of humanity is man. In searching for a new enemy to unite us, we came up with the idea that pollution, the threat of global warming, water shortages, famine and the like would fit the bill. …The real enemy then is humanity itself.
Democracy is no longer well suited for the tasks ahead."
Fra Club of Rome, som Al Gore er medlem af.

mogens christensen

Ethvert seriøst tiltag til at bremse klimaproblemet må hilses velkomment. Men så vidt jeg ved, svarer princippet både til fremstilling af trækul, hvilket man har gjort i århundreder, og de gasgeneratorer, man anvendte under 2.verdenskrig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der ligger andre kendte ting og venter på at blive "genopfundet".
Og endelig savner jeg noget, der virkelig rykker. Biogasanlæg er efterhånden nået så vidt, at de fungerer problemfrit. Alligevel udnyttes kun en brøkdel af de gyllemængder, der findes. Er det i virkeligheden markedsmekanismerne, der spiller fallit overfor den opgave det er, at reducere co2 udledningen her og nu?
Vedr. klimaskeptikerne, så sammenlignede Al Gore i et nyligt interview dem med de konspirationsteoretikere, der fortsat benægter, at amerikanerne nogen sinde har været på månen.

Caspar Christiansen

@ Lars Hansen,
At klimaforandringerne er naturlige hænger vel ikke specielt sammen med at dit sammenklippede citat fra Club of Rome.

At nogen evt. misbruger klimaforandringerne betyder ikke forandringerne ikke er menneskeskabte - og problemet derfor stadig er reelt nok.

@ Mogens:

Ja, det gjorde han jo. Den er den sædvanlige infantile reaktion, når man ikke har andre argumenter. Enhver kan forhåbentlig se fornuften i, at man skal gå efter bolden og ikke manden - altså fokusere på spørgsmålet, og ikke på spørgsmålsstilleren.
Det er direkte tragisk, at han på en så perfid måde undgår konkrete faktuelle spørgsmål. Det er ikke politisk korrekt at være skeptisk. Det kan også kaldes blød fascisme.

Forholder du dig selv til ovenstående citat?
Ellers kan du læse hele møllen her:
http://www.scribd.com/doc/2297152/Alexander-King-Bertrand-Schneider-The-...

mogens christensen

@ Lars: Jo selvfølgelig forholder jeg mig til de citater jeg bringer. Jeg har selv en klimaskeptiker i den nærmeste familie, så problemstillingen er allerede godt gennemtygget.

1) Jeg mener at klimaforandringen efterhånden må tages som et faktum, også uanset muligheden for, at en del måske er udslag af kortvarige variationer. 2) Jeg mener ikke, at man kan afvise, at der kan være naturligt medvirkende årsager til klimaforandringen. Klimaet har altid ændret sig over tid.
3) Men samtidig opfatter jeg det som et faktum, at co2 udledningen nødvendigvis må bære en særdeles stor del af ansvaret for klimaforandringen, uanset om det så er 50 % eller 95 %. I mine øjne er det ren logik: Man kan ganske enkelt ikke lukke så meget co2 ud i atmosfæren uden at det får en eller anden form for konsekvens.

Jeg opfatter en klimaskeptiker som en, der betragter udledningen af co2 i atmosfæren som uden betydning. Her er jeg fuldstændig på linie med Al Gore.

Og så kommer vi til min konklusion på det hele: Vi har i mine øjne en moralsk forpligtelse til som minimum at rydde op efter os selv. Ellers vil i hvert fald jeg få svært ved at se mine børnebørn i øjnene.
Kan vi brokke os over svineri i parken, hvis vi selv går og smider papir omkring os?

mogens christensen

@ Lars:
Derimod synes jeg, at citatet fra Rom-klubben er svært at forholde sig til. Det er rigtigt, at man som individ kan være sin egen værste fjende (selvdestruktiv) - men jeg har svært ved at se, at det kan udbredes til menneskeheden som helhed.
Min personlige holdning er, at det enkelte menneske sagtens kan være intelligent, men så snart mange mennesker samles i flok, så reguleres vores adfærd af helt andre kortsigtede principper end de forstandsmæssige, hvilket gør at vi i flok ikke handler stort anderledes end en flok chimpanser. Kan aber i en flok være deres egen fjende? Var dinosauerne deres egne fjender, fordi de ikke formåede at overleve?
Og at stille spørgsmåltegn ved demokratiet er mig endda en fuldstændig uforståeligt. Så er det da først for alvor vi sætter den sidste lille gnist af menneskelighed over styr.

@ Mogens

Jeg benægter ikke klimaforandringerne. Jeg er blot skeptisk, og stiller kritiske spørgsmål ved den nærmest religiøse dyrkning af CO2-mantraet. Men det må man ikke...

Der er så mange ting der viser, at kuldioxid intet har med temperaturudsvingene at gøre. 2008 var eksempelvis det koldeste år over en tiårig periode, og det er da bemærkelsesværdigt. Vi oplvede også en kold periode i halvfjerdserne, hvor der mig bekendt ikke var et fald i kuldioxidudledningen. Derimod ser vi klimaforandringerne som en bieffekt af, at solen varmer vores have op, med ca. 800 års forsinkelse.

COR-citatet viser den egentlige agenda. Der ligger helt andre interesser bag, men det er så en helt anden historie der gør, at man forsøger at tænke udenfor boksen. Hvis man, som mange, benægter at sådan en boks eksisterer, har man givetvis en stor udfordring i at kunne ræsonnere sig frem til hvad Gore og resten af fårene egentlig er med til at udføre.

mogens christensen

Hvis to hold eksperter står og slår hinanden i hovedet med veldokumenterede argumenter, så er man som ikke-ekspert nødt til enten at tro mest på en af parterne eller også helt melde pas. Jeg hører på argumenter fra begge sider, men har valgt at "tro" på det hold, der mener, at co2 udledningen har en meget stor betydning for eksisterende og kommende klimaforandringer.
Det er muligt, at vi de senere årtier har oplevet koldere perioder end normalt, men samtidig kan vi også konstatere helt konkret at havisen i Arktisk smelter, at gletchere over hele verden trækker sig tilbage og at vi ser flere ekstreme vejrfænomener, hvad enten det er tørke eller orkaner og oversvømmelser.
For mig tæller det imidlertid også, at en hurtig overgang til VE kan løse andre problemer for os. Det er vist anerkendt, at forbruget af olie stiger hurtigere end mængden af nye fund. Og at dette nødvendigvis må føre til meget stærkt stigende oliepriser inden for en overskuelig fremtid, hvilket igen kan få meget negative konsekvenser for den globale økonomi. En sådan udvikling kan bremses eller evt. helt undgås ved at omstille energisektoren til VE. Hertil kommer så også, at vi mindsker den politiske afhængighed af de olieproducerende stater.
Jeg ser en masse gode argumenter for en hurtig omstilling til VE, og faktisk ingen gode argumenter imod.

Jeg troede selv længe på, at vores udåndingsluft var ved at få vores samfund til at gå under. Men ad omveje fandt jeg ud af, at agendaen ikke handler om at passe på os allesammen, men om dominans, penge, magt.

Derfor er COR-udtalelsen overordentlig interessant. Den er blot en blandt mange der afslører denne ondskabsfulde dagsorden.

VE er indlysende logisk, og det skal vi naturligvis satse på. Men f.eks. i USA er man i gang med at belønne skolebørn med $200, hvis de sladrer om deres forældres sløsen med energien. Så kommer klimapolitiet(!) på besøg uden dommerkendelse, og så falder hammeren. Det er det jeg mener med fascisme.

Under krisen falder forbruget af alt muligt, og dét burde jo lige være noget for Connie Hedegaard, da mindre aktivitet udleder mindre kuldioxid - men i stedet snakker de ikke om andet end hvordan vi får gang i hjulene igen.

Bilerne skal være spritnye og gå langt på literen. Ser man på vugge-til-grav-forureningen, er nye højteknologiske biler som Toyota Prius en af de mest forurenende af slagsen, hvor en amerikansk Jeep med V8-motor en af de mindst forurenende, grundet dens simple konstruktion og meget lange levetid. Og hvor er al snakken om genbrug? Gamle møbler? Næh, i stedet skal vi begrænse antallet af børn, og så er det jo et spørgsmål om tid, inden vi får kinesiske tilstande i De Forenede Europæiske Stater.

Det er rent hykleri, og har intet med at beskytte miljøet at gøre. Punktum.

@Thomas Holm

Aktivt kul er bare kulstof med en meget stor overflade.

Jeg ved, er siden kemiker. Og derfor efterspørger jeg en funktionel forskel til biochar som ifølge den givne beskrivelse ikke er andet og dermed et godt, gammelt, velkendt produkt, nu bare med nyt spin på.

Det lyder som nogle meget gennemsigtige beklædningsgenstande.

Har snuset lidt rundt i literaturen omkring biokul (biochar). Der er mange tilhængere, men det meste handler om jordforbedring i u-lande.
Biokul kan give større udbytte for bønner o.l. andre afgrøder kræver tilførelse af kvælstof. Bliver biokul indholdet i jorden for stort falder udbyttet derimod.
Der findes intet bevis for at biokul er stabilt i jorden over meget lang tid >100år.
Biokul hæver jorden pH værdi.
Som CO2 deponering vil biokul kræve enorme landområder.

Som modvægt til artiklen, er her et mere kritisk syn på biochar:
http://www.organicconsumers.org/articles/article_17330.cfm

mogens christensen

@ Lars Hansen.
Jeg synes det er en spændende politisk diskussion, du er inde på. Og jeg er helt enig med dig i, at klimadiskussionen har en hel masse skjulte dagsordener. Og at disse dagsordener gør det stort set umuligt at gennemskue, hvad der er op og ned.
I mine øjne forplumrer det problemstillingen at snakke om besparelser. Det er ganske enkelt umuligt at spare os ud af co2-problemet ved hjælp af sparepærer og færre brusebade.
Derimod mener jeg en total og hurtig omstilling til VE vil gøre alting mere gennemsigtigt. Besparelser vil medføre, at vi i stedet for 1000 kulkraftværker kun har brug for 500, og udledningen af co2 bliver således kun halveret, den fjernes ikke.
100 % omstilling til VE vil derimod stoppe co2 udledningen fuldstændig og kan på sigt føre til et samfund med overskud af næsten gratis energi. Det vil give politisk og økonomisk uafhængighed af olielandene, og det vil give økonomisk aktivitet, som vel er ok, hvis bare den ikke sviner eller nettoforbruger ressourcer.
Et eller andet sted på Informations hjemmeside findes en kronik med titlen: Vi kan løse klimakrisen på 5 år, hvis vi vil. Her er en lang interessant diskussion, om alle disse ting.
- og jo: Jeg har en lille aktiepost i Vestas.

Så lav da for he..... en ordentlig klimaaaftale!!!

mogens christensen

Hvad er en ordentlig klimaaftale?

The Road to Copenhagen Part I: The Club of Rome
( http://www.infowars.com/the-road-to-copenhagen-part-i-the-club-of-rome/ )

“(…) Perhaps those agencies, combined with UNEP and the United Nations population agencies, might eventually be developed into a Planetary Regime- sort of an international superagency for population, resources, and environment. Such a comprehensive Planetary Regime could control the development, administration, conservation, and distribution of all natural resources, renewable or nonrenewable, at least insofar as international implications exist. Thus, the Regime could have the power to control pollution not only in the atmosphere and the oceans, but also in such freshwater bodies as rivers and lakes that cross international boundaries or that discharge into the oceans. The Regime might also be a logical central agency for regulating all international trade, perhaps including assistance from DC’s and LDC’s, and including all food on the international market. The Planetary Regime might be given responsibility for determining the optimum population for the world and or each region and for arbitrating various countries’ shares within their regional limits. Control of population size might remain the responsibility of each government, but the Regime should have some power to enforce the agreed limits.” John P. Holdren, Paul and Anne Ehrlich, Ecoscience, 1977

Nogle af jer ved nok hvem Holdren er.

Vi ved alle udemærket at Holdren er Præsident Obamas videnskabelige rådgiver som du her prøverat klandrer. Men som så mange andre konspirationsteoretikere så underslår du at Holdren og begge Ehrlichs i afslutningen af bogen du citerer kommer fem til at denne citerede metode netop IKKE er vejen frem...

Ja, den er fin Thomas Holm. Og Gores relation til Club of Rome er heller ikke noget vi skal bekymre vores små hjerner med, antager jeg..

Verdens magtelite arbejder ihærdigt mod netop den globale regering, som er beskrevet i bogen, så deres konklusion er irrelevant.

Gores metode til at opnå hans 350 ppm er 'Global governance' iflg. ham selv, og adskillige klimareligiøse er helt oppe at køre over, at vi kan se frem til en økofascisme der nok skal styre hver en handling i vores liv - alt efter hvor meget kuldioxid der udledes.

For at vende tilbage til den såkaldte "biochar":
Hvis man forgasser træflis og antager, at der ved denne proces kun dannes methan, så vil der stadig (med en "gennemsnitstræ" som udgangspunkt) være en vis mængde kulstof (og ved en ikke fuldstændig forgasning også en vis mængde brint) tilbage.
Derudover vil restproduktet (for nu at kalde det dets mindst lige så rette navn) bestå af de andre grundstoffer, som også en en naturlig bestanddel af træet.
Det var blot som information for folk, som spekulerer i anvendelsesmuligheder.... ;-)