Læsetid: 3 min.

Den glemte sagtmodighed

Trangen til at føre sig frem er en sikker igangsætter af energislugende projekter
3. november 2009

»Han kører sin bil med sagtmodighed,« sagde formanden for Rådet for større Færdselssikkerhed engang om Mogens Fog. Det er længe siden, men jeg bed mærke i sætningen, for det slog mig, at netop sådan burde man køre sin bil. Men hvor er ordet sagtmodighed blevet af i sproget - eller nænsomhed for den sags skyld? Ældre læsere vil vide, at den sagtmodige er en person, der har et mildt, stille og tålsomt sind. Ikke lige egenskaber der rimer med tidens hårdtpumpede ideal om selvrealisering. 'Hvorfor lade sig nøje?' lyder det snarere nu om dage, hvilket er det eksakt modsatte af sagtmodighed.

Alligevel fandt Google frem til hele 13.500 websites med ordet 'sagtmodighed'. Det skyldes dog - viste det sig - at Jesus lærte sine disciple, at 'salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden' (Matthæus 5.5). Fravælger man de websider, hvor ordene Gud eller Jesus optræder, bliver der kun 766 sider tilbage (mod 123.000 websites med 'selvrealisering').

Sagtmodig bilkørsel

Læseren aner vel, hvorfor hun skal belemres med disse petitesser. Trangen til at føre sig frem - 'vise sig' som det hed, dengang sagtmodighed endnu ansås for en dyd - er en sikker igangsætter af energislugende projekter: Større, hurtigere, flottere. Når lyset skifter til grønt, sætter de fleste bilister f.eks. speederen i bund og spurter i strakt galop frem til næste gadekryds 500 meter længere fremme. Her bremser de op for rødt lys, hvorefter manøvren er klar til at gentage sig. Dette til trods for, at enhver kan se, at det næste lyskryds allerede er skiftet til rødt. Om dette mageløse benzinsvineri skyldes ønsket om at demonstrere sin bils ydeevne, eller om man vil forhindre bilen ved siden af i at mase sig ind foran, skal jeg ikke kunne sige. Men enorme mængder af CO2 kunne i alt fald spares, hvis vi blot kørte vores bil med sagtmodighed - og ingen ville komme langsommere frem af den grund.

Klimakrisen har ikke nogen simpel løsning. Energi og CO2 er involveret i alt, hvad mennesker laver, ja bare det at trække vejret. Ingen har endnu foreslået børnebegræsning som løsning på klimakrisen, men det kommmer nok. Dyrenes prutten vækker allerede bekymring, så nu er vi blevet bedt om at spise mindre kød. Det korte af det lange er imidlertid, at man må tænke bredt. Og når man tænker på, hvor overraskende vidt man har kunnet forandre adfærden på rygeområdet, er der vel håb om, at man også kunne gøre folk mere opmærksomme på dagligdagens utallige nytteløse former for spild af energi. Lidt større fokus på sagtmodighed, nænsomhed og omtanke som vigtige ingredienser i et godt liv ville gøre det nemmere. Det kan ikke træde i stedet for politiske, økonomiske og teknologiske initiativer, men det hjælper altsammen.

Venstres raske drenge

Jeg skal ikke idyllisere fortidens dyrkelse af det sagtmodige. Den kristne kirke har i alt for mange tilfælde ageret villigt redskab for tidens magthavere. Befokningens sagtmodighed skader jo ikke just magtens interesser. Men da vi nu om dage lever i et folkestyre, ville lidt mere sagtmodighed nu være nyttigt rent socialt, ikke mindst som modstykke til den tro på selvudfoldelsens lyksaligheder, der vedblivende kaster det folkelige instinkt i armene på Venstres raske drenge.

Som gammel hedning (ateist kan man jo ikke kalde sig, efter at denne betegnelse er blevet erobret af videnskabsfundamentalister) er jeg ikke begejstret for at give kirken for meget 'credit'. Men sandt er det vel, at fortidens religiøse tugtelse faktisk bidrog til at holde befolkningens individualistiske udskejelser i ave. Den socialistiske ide om solidaritet kunne for en tid træde i stedet. Men vi må til at smide krykkerne. Vi må indse, at livet ikke bare kan gå ud på at realisere et såkaldt 'selv', for selvet findes ikke, det er noget vi skaber og genskaber i en stadig proces, som kaldes livet. Den proces er nødvendigvis social, og at iblande den et drys sagtmodighed gør bestemt ikke processen mindre sjov.

Jesper Hoffmeyer er dr. phil og lektor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu