Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Hvorfor siger politikerne ikke bare, at de vil af med konventionerne?'

Regeringen og Dansk Folkeparti vil have flere udvisninger for selv milde forbrydelser. Derfor vedtager de den lovgivning, der, hvis den eksekveres af domstolene, vil føre til konventionsbrud. Men politikerne kan ikke bare fralægge sig ansvaret, siger eksperter
Indland
27. november 2009

Går den, så går den. Det virker til at være tanken bag de seneste års stramninger i udvisningsreglerne, som regeringen og Dansk Folkeparti har gennemført. Tidligere i år blev der givet øget mulighed for at udvise for milde voldsforbrydelser, og i går kunne Information fortælle, at den netop vedtagne lømmelpakke skal følges op af en skærpelse af udvisningsreglerne.

Det skal ifølge regeringen og Dansk Folkeparti være muligt at udvise udlændinge, der lægger hindringer i vejen for politiet eller begår hærværk i forbindelse med uroligheder. Og det uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark.

»Hvis man ikke er dansk statsborger, så skal man med det samme ryge ud af landet,« som Venstres retsordfører Kim Andersen formulerede det fra Folketingets talerstol ved pakkens vedtagelse.

Problemet er blot, at det slet ikke kan lade sig gøre at udvise udlændinge, der har boet her i mange år for så små forbrydelser, da det vil stride imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det siger en lang række eksperter, som Information har talt med. De kritiserer regeringen for at vedtage en lovgivning, der lægger alt ansvaret for overholdelse af konventionerne over på domstolene.

»Man siger jo ikke, at man vil opsige konventionerne. Man vil åbenbart blive ved med at lave lovgivning og så se, hvad domstolene siger til det. Det er en underlig form for lovgivningspraksis bare at skubbe ansvaret over på domstolene,« siger professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet Eva Smith.

Også formand for Dommerforeningen Jørgen Lougart opfordrer politikerne til at finde ud af, hvilket ben de vil stå på.

»Med mindre det bare er ren signallovgivning, som man inderst inde ikke mener alvorligt. Så må man jo gøre op med de regler, der er. Hvis det indebærer, at man vil trække sig ud af en konvention, så må man jo gøre det. Det er i sidste ende op til lovgiverne,« siger han.

Ifølge Ole Espersen, der er formand for Retsikkerhedsfonden og professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, er det et problem, der har været stigende indenfor de sidste par år.

»Tidligere var det sådan, at man meget grundigt undersøgte, hvorvidt den gældende lovgivning var i harmoni med konventionerne. Nu har der bredt sig en tendens til, at man laver den lovgivning, man politisk vil have, og så skriver, at man forudsætter, at domstolene og administrationen tager hensyn til konventionerne,« siger han.

Uklarheder

En opgørelse fra Rigsadvokaten viser en fordobling af antallet af udvisninger fra 2002 til 2007, så Danmark nu i gennemsnit udviser to mennesker om dagen. Samtidigt viser en anden opgørelse, at 38 udvisningssager i løbet af de sidste ti år er blevet omstødt i Højesteret, hvad der tyder på en hvis uklarhed i domstolenes fortolkning. Den udvikling kan risikere at fortsætte med de nye stramninger, der gør det muligt for domstolene at udvise endnu flere:

»Tidligere har Østre Landsret nogle gange fulgt det politiske signal og udvist nogen. Men Højesteret har omstødt det, da der er en meget klar retspraksis i forhold til konventionen,« siger Eva Smith.

Udlændingeadvokat Gunnar Homann mener, at domstolene presses til at gå til kanten af konventionerne:

»Man tilkendegiver fra politisk side, at domstolene skal gå helt til grænsen af konventionen. Dengang man lavede udlændingeloven, var der en sikkerhedsmargin i forhold til konvention. Den sikkerhedsmargin er nu forsvundet,« siger han.

Ifølge Ole Espersen er det retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt, da en udvisning har store konsekvenser, også selvom den senere bliver omstødt. »Du kan gå i flere år og frygte at blive sendt til et land, hvor du aldrig har været. Det er heller ikke godt nok, at politikerne siger, at så kan I bare bringe en sag for domstolen i Strasbourg. Det er noget, der tager mange år og sætter folk i en situation, hvor de er juridisk hjælpeløse,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for tallene. 10 omstødelser er da noget der må skabe eftertanke, - altså hos os der tænker i forvejen!

og jeg kan ikke læse, - sorry, 38 for pokker!