Baggrund
Læsetid: 3 min.

Københavns styreform koster borgerne millioner

Hovedstadens særegne styreform gør administrationsudgifterne langt dyrere end i andre store byer. Politisk fnidder fører til uigennemskuelige beslutningsgange og dårlig planlægning, siger samarbejdspartnere
Københavns Kommune er langt dyrere at administrere end de andre store danske kommuner.

Københavns Kommune er langt dyrere at administrere end de andre store danske kommuner.

Gregers Reimann

Indland
4. november 2009

Næsten 3.000 kroner om året. Så meget mere betaler hver borger i København for kommunens administration end borgerne i de andre af landet seks største kommuner, fremgår det af en analyse, som Rambøll Management har lavet.

Både eksperter og samarbejdspartnere peger på Københavns særegne styreform, hvor både flertallet og mindretallet i Borgerrepræsentationen sikres borgmesterposter, som en stor del af problemet.

»For det første har du med stor sandsynlighed større administrationsudgifter, fordi du ikke kan koordinere mellem de enkelte forvaltninger. Samtidig har de politikere, der mest af alt ønsker at vælte overborgmesteren, en hel forvaltning stillet til deres rådighed. Det er ikke særligt smart,« siger professor og kommunalforsker Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet.

Ifølge Rambøll kan tallene fra København ikke sammenlignes fuldstændig med Århus, Odense og de andre store byer.

»Men hvordan man end vender og drejer det, så er administrationen i København dyrere end de andre store byer i Danmark,« siger Teddy Johansen, der er administrerende direktør for Rambøll Management.

Usund konstruktion

I rapporten, som blev udarbejdet for Københavns Kommune tidligere på året, er der 170 mio. kroner om året at hente, hvis den kommunale administration blev strømlinet - for eksempel gennem fælles lønadministration, fælles it-systemer og lignende.

Men selv om Københavns Kommune er landets største arbejdsplads med 40.000 ansatte, støder den særegne organisationsform sammen med den rationelt smarteste måde at drive byen på.

»Når du har en styreform som den i København, så kan alting blive til politik. Det betyder, at der også kan gå politik i en sag, som med min kolde DJØF-hjerne ikke handler om politik, men om rationel måde at drive og administrere kommunen på,« siger Teddy Johansen.

København bliver i dag styret i en indviklet konstruktion af syv forvaltninger, hvor borgmesterposterne fordeles mellem både »regeringsmagt« og oppositionen i Borgerrepræsentationen - og så et tilsvarende antal udvalg, hvor den enkelte borgmester er formand. Mellemformsstyre bliver konstruktionen kaldt.

Og Poul Erik Mouritzen betegner dén konstruktion som usund.

»Kunne man forestille sig, at Villy Søvndal (SF) havde ret til en plads i Lars Løkke Rasmussens (V) regering?« spørger han - og henviser til virkeligheden i andre store kommuner, hvor borgmesteren som øverste administrative chef direkte kan rykke rundt i de enkelte forvaltninger.

»I København kan overborgmesteren ikke en gang få oplyst, hvor mange ansatte der er i de enkelte forvaltninger, hvis forvaltningerne ikke ønsker at oplyse det,« siger han.

Mindre attraktiv

Den københavnske styreform, hvor alle deles om magten, men ingen har det endelige, overordnede ansvar, gør ikke bare administrationen dyr og beslutningerne uigennemskuelige for borgerne.

De er også et problem for kommunens samarbejdspartnere, siger adm. direktør Frederik Spanning fra Skanska Bolig, der var involveret i den afgående overborgmester Ritt Bjerregaards (S) kuldsejlede projekt med at bygge boliger ved Kløvermarken.

»Processen, som vi kender fra andre kommuner, er langt mere reel og gennemskuelig. Her siger kommunen: Vi vil det her projekt. Og hvis der opstår problemer, kan vi justere kadence og retning på det undervejs. Men styreformen i København tillader, at enkeltpersoner eller partier har mulighed for - mange faser henne i et projekt - pludselig at sige: Nu passer det ikke så godt,« siger Frederik Spanning, der mener, at de uigennemskuelige beslutningsprocesser gør København mindre attraktiv for erhvervslivet at samarbejde med.

Ritts argument

Netop styreformen var den begrundelse, Ritt Bjerregaard gav for at smide tøjlerne og opgive at genopstille som overborgmester - efter det ikke lykkes hende at indfrie valgløftet om 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden.

Hendes sandsynlige efterfølger, Frank Jensen (S), er også utilfreds med styreformen, som han kalder »dyr og bøvlet«. Men hans reform-iver er ikke lige så stor.

»En ny styreform rammer ind i hjertet af det lokale demokrati, og ændringer skal ske med omtanke,« siger han.

Pind: Del kommunen op

Søren Pind (V), der i en årrække var »oppositionsleder« på Københavns Rådhus som bygge- og teknikborgmester, tror ikke, at en centralisering af magten er en løsning på problemerne for hovedstaden.

Han foreslår en radikalt anden løsning.

»Borgertilfredsheden i Frederiksberg er højere end i København. Det skyldes, at Københavns Kommune har en kolossal størrelse, hvor politikerne kan udkæmpe deres magtkampe - og hvor borgerne føler sig uden for indflydelse. Derfor burde man simpelthen dele København op i syv selvstændige kommuner. Dermed ville man i langt bedre grad kunne stille politikerne til ansvar,« siger han.

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Samarbejdspartnere"? Nyt ord for leverandører?

Deter da muligt at Københavns administration og styre skal ændres, men det skal da ihvertfald ikke ske på baggrund af hvad leverandørerne synes er praktisk for dem!

Så kunne vi ved samme lejlighed også fjerne de andre rester af enevelden.

Pind: Derfor burde man simpelthen dele København op i syv selvstændige kommuner.

Man kan jo undre sig over dette forslag da det jo givet vil ende op i 6-7 socialistisk styrede bydele...

...men forsættelsen af Pinds forslag er, at der oprettes et Københavnsministerium til varetagelse af koordinerende opgaver...

...og mon ikke Pinds skumle bagtanke er, at han så kunne få posten og dermed indflyelse på den by der i sin tid ikke ville vide af ham...

Ja, det er sørgeligt med disse arbejdspladser, hvor folkevalgte partiarmeer bruger store dele af tiden på at mobbe hinanden og markedsføre sig selv frem for samarbejde i borgernes interesse.

Man kan givetvis indføre en anden styreform i retning af mere blokpolitik, men ellers har København vist ikke den højeste kommuneskat og hvad angår bureaukrati vil det stadigt være overvældende for mange borgere, eftersom store dele udspringer af politikeres kontrolmanier, herunder også regeringens.

Hvad angår København ville det ikke undre mig, hvis rapporten er bestilt af Københavns kommune. Der er ironisk nok set mange gange før, at man her kun vil undersøge, bevise og betale for konklusioner man allerede har truffet og hvad man selv har interesse i. Det er en del af overbureaukratiet samme sted.

peter fonnesbech

Besynderligt at lige netop dette tema ikke figurere aktivt hos nogen af partierne op til valget.

Københavns kommune er alt for stor til at fungere som kommune.
Alle partierne på Rådhuset er desværre mere eller mindre fanget af centraliseringens logik (og oligarkiets jernhårde lov).
Hvis København fik f.eks. 10 kommuner i stedet for kun en, så ville der blive meget mere demokrati og mangfoldighed. De mest spændende bydele ville kunne komme videre og trække resten af byen med sig og det ville være sværere at glemme alt om vedligeholdelsen af skolerne i udkanten af byen.
Nørrebro kunne måske blive rigtig bilfrit.

Det forurenende, ekstremt dyre og Assistenskirkegårdssmadrende metrobyggeri er et tydeligt eksempel på at centralismen og betontænkningen er gået amok i København.
Jeg tror at kommuner i bydelene ville foretrække et billigt miljøvenligt letbane/sporvognsnet til hele byen i stedet for betonrørerne.

Og se på Enhedslisten, der på Københavns Rådhus ligger langt til højre (eller længere mod midten om man vil) i forhold til det den ellers er kendt og elsket for.

Søren Kristensen

Søren Pind siger af og til nogle ting, der så fornuftige at man bliver nødt til at revidere sin opfattelse af ham.