Læsetid: 3 min.

Kommission overdrev gevinster ved kommunalreform

Bevidste overdrivelser af de positive sider ved en kommunalreform og en kraftig nedtoning af de negative. Sådan arbejdede regeringens Strukturkommission ifølge en af kommissionens medlemmer. Stort problem siger Socialdemokraterne, mens Venstre føler sig tilstrækkeligt oplyst
Professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet var en del af Strukturkommissionen, og han erkender nu, at han og kollegerne tog politiske hensyn i deres kommissionsarbejde.

Professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet var en del af Strukturkommissionen, og han erkender nu, at han og kollegerne tog politiske hensyn i deres kommissionsarbejde.

Anders Birch

9. november 2009

Helt frem med det politikerne vil have, mens forbehold og alternative konklusioner pakkes væk til sider, som ingen alligevel læser. Sådan endte Strukturkommissionens betænkning, der dannede grundlag for regeringens kommunalreform i begyndelsen af 2004.

Eksempelvis betonede man stordriftsbesparelser på 1,5 milliarder kroner, mens stordriftsulemper i geografisk spredte kommuner blev grundigt gemt væk. Netop stordriftsfordele blev siden et af de centrale argumenter for nødvendigheden af en reform. Afsløringerne fremgår af et bidrag til bogen De store kommissioner af professor i statskundskab på Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen, der var en af de tre uafhængige eksperter, der sad med i Strukturkommissionen:

»Man plukkede nogle ting fra en række undersøgelser, når det passede ind i flertallets kram. Havde man taget noget andet fra de samme undersøgelser, havde det vist det modsatte. Det handlede grundlæggende om at vise, at der var god økonomi i at lave en reform,« siger Poul Erik Mouritzen.

Tallene byggede blandt andet på en rapport af projektchef i konsulentfirmaet NIRAS Kurt Houlberg, der har forsket i kommunale stordriftsfordele:

»Da man kiggede på mulige stordriftsfordele, brugte man forstørrelsesglasset, når man så på gevinsterne, mens man kiggede i formindskelsesglasset, når det handlede om ulemperne,« forklarer han. Kurt Houlberg har netop færdiggjort en analyse, der ud fra tallene i august 2009 viser, at stordriftsfordelene efter kommunalreformen indtil videre er stærkt begrænsede.

»At der ville komme stordriftsfordele var en væsentlig begrundelse for strukturreformen, og i lyset af det er det da tankevækkende, at de ikke er kommet,« siger han.

Tag selv bord

Strukturkommissionen var ifølge Poul Erik Mouritzen præget af stærke interessekampe, hvor specielt embedsmændene fra ministerierne kom til at have stor indflydelse. Det viste sig blandt andet ved, at de tre eksperters forslag om at fremlægge en betænkning med politiske anbefalinger på 50-100 sider blev skrottet.

Det endte i stedet med en betænkning på 1.562 sider uden anbefalinger, men med en lang række muligheder som politikerne så frit kunne vælge ud fra:

»Indholdsmæssigt er der intet i betænkningen, der taler for en reform med det indhold, der blev slutresultatet. Næsten ethvert politisk parti vil fra Strukturkommissionens betænkning kunne samle elementer op til en reform af den offentlige sektor, som svarer til partiets ideologi,« konkluderer Poul Erik Mouritzen i antologien.

På den måde endte kommissionen med at fungere som en rambuk for de reformer af det kommunale system, som VKO alligevel ønskede sig.

»Normalt er det en kommissions opgave at give et bud på, hvordan man skal løse et problem. Men det endte med, at kommissionen blot tjente til at påpege, at der var nogle problemer, der så kunne legitimere en bestemt politisk løsning,« siger Poul Erik Mouritzen.

Og det er problematisk, mener Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn:

»Frem for at få et nøgternt embedsmandsarbejde, der bidrager med en objektiv vurdering, så fik man et subjektivt partsindlæg, der mere havde til formål at sælge ideen om en reform end at give politikerne et realistisk udgangspunkt for at træffe en beslutning,« siger han.

Ifølge Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, var der dog ikke noget betænkeligt ved kommissionens arbejde:

»Der var et meget grundigt forarbejde. Det gav mig som politiker nogle klare begrundelser for at iværksætte en kommunalreform. Det var tydeligt, at der skulle gøres op med det delte ansvar mellem kommuner og amter, samt at der i de små kommuner sad for mange medarbejdere, der skulle være eksperter på for mange områder.«

- Men er det ikke problematisk, når Poul Erik Mouritzen viser, hvordan man nedtoner, at der er tvivl om stordriftsfordelene?

»Det er da fint, at han som forsker peger på det, han som forsker vil pege på. For mig som politiker handler det om, at jeg kigger efter de begrundelser, jeg synes er holdbare.«

- Har du ingen betænkeligheder ved, at en kommission, der skal give jer det bedst mulige beslutningsgrundlag, gemmer de ubehagelige konklusioner?

»Nej, jeg synes, det er fint, at de har peget på det, de har. Der er jo også en lang række andre rapporter, der peger i modstridende retninger. Så er det op til os som politikere at tage bestik af det, vi får fremlagt, træde i karakter og lægge linjerne for, hvad det er, vi ønsker.«

Serie

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor kom disse ting ikke op i medierne før vedtagelsen af Strukturreformen og hvorfor blev debatterne i Folketinget ikke dækket af medierne. I de 3 måneder det tog Løkke Rasmussen at få jappet Strukturreformen igennem Folketinget med DFs stemmer var der mange konkrete advarsler fra oppositionen og høringssvarene, hvor regeringens og DFs standart afvisning var at de havde fuld tillid til kommunerne.
En anden forunderlig ting, der bekræfter Mouritzen, var at Løkke Rasmussen hårdnakket nægtede at få udført en økonomivurdering af Strukturreformen før den blev vedtaget i Folketinget og før vælgerne skulle vælge de ny kommunalbestyrelser og regionalråd.

Knud Helmer Andersen

Hvad kan man forvente af en statsminister, der er så primitiv, at han fusker med bilag. Det er noget der er accepteret hos Venstre, konservative og DF. Lige som grådighed.
M.V.H.
Knud

Hvad er det mest frustrerende man kan opleve ?

At blive belært af mennesker der ikke forstår hvad de selv laver, mens man ved de ikke forstår hvad de selv laver.

Hvordan gør de ?

Blokpolitik.

Hvilket firma ville indgå en aftale med den regering ?

Et firma med stor risikovillighed.

Findes de ?

Ja

Hvad driver alt dette ?

Magtbegær. Nemme penge, uden hoved eller hale.

Et demokraties intention er at skabe en udveksling af viden omkring indhold, altså en såkaldt debat af udvekslinger.

Udveksling foregår ved fremlæggelse af henvoldsvis argumentation i følge med dokumenteret viden.

Denne regering har på alle områder vist at den ikke forstår de mest grundlæggende principper i et demokrati, ved konstant ikke at stille op til debat, med fremlæggelse af dokumentation for argumentation. Det er intellektuel svaghed udstillet.

Nogle kalder det fascisme.

Et demokraties intention er at skabe en udveksling af viden omkring indhold, altså en såkaldt debat af udvekslinger.

Udveksling foregår ved fremlæggelse af henholdsvis argumentation i følge med dokumenteret viden.

Denne regering har på alle områder vist at den ikke forstår de mest grundlæggende principper i et demokrati, ved konstant ikke at stille op til debat, med fremlæggelse af dokumentation for argumentation. Det er intellektuel svaghed udstillet.

Nogle kalder det fascisme.