Baggrund
Læsetid: 7 min.

Kommunalpolitik kræver sin kvinde

De halvgamle mænd dominerer massivt i byrådene. Af i alt 98 kommuner har kun syv en kvinde som borgmester. Kvinder og eksperter siger, at den skæve kønsfordeling dels skyldes et voskende arbejds­pres, sene møder og mangel på løn for hvervet
De halvgamle mænd dominerer massivt i byrådene. Af i alt 98 kommuner har kun syv en kvinde som borgmester. Kvinder og eksperter siger, at den skæve kønsfordeling dels skyldes et voskende arbejds­pres, sene møder og mangel på løn for hvervet
Indland
9. november 2009

Kun syv danske kvinder har fundet vej til en af de i alt 98 borgmesterposter. Og på 10 år er antallet af danske kvinder i lokalpolitik kun steget én procent. Fra 26 procent til i dag 27 procent.

Det er altså langt fra en nyhed, at der er langt mellem kvinderne i politik på kommunalt niveau. Men selv om ligestillingsministeren har som formuleret målsætning, at der skal flere kvinder i landets byråd og kommunal­bestyrelser, og selv om FN’s kvindekommission gentagne gange har opfordret den danske stat til at tage hånd om problemet, rokker kvindeandelen sig ikke ud af stedet.

»Hvis vi havde en regering med kun syv procent kvinder, ville der lyde et ramaskrig i den offentlige debat. Men når det kommer til at få kvindelige borgmestre, så bliver problemet overset. Når man nu har et ideal om, at der skal være ligestilling i demokratiske forsamlinger, så er det et stort problem, at man har et så centralt område, hvor andelen er så lav og slet ikke flytter sig,« siger Ann-Dorte Christensen, der er professor i sociologi ved Center for Kønsforskning på Aalborg Universitet:

Og hun har en pointe, for mens ligestillingen halter bagefter i kommunerne, udgør kvinderne i dag 38 procent af Folketingets medlemmer.

Ifølge Ann-Dorte Christensen skyldes forskellen mellem lokal- og landspolitik, at der på landsplan har været mere fokus på at få flere kvinder ind i politik, mens ligestillingsdiskussionen simpelthen er druknet ved de seneste kommunalvalg.

»I 2001 talte man om Folketingsvalget, fordi det lå samme dag. I 2005 diskuterede man især kommunal­reformen og kommunesammenlægningerne. Begge gange betød det, at vi ikke fik den nødvendige debat om ligestilling og kønsaspektet,« forklarer hun og peger især på, at de lokale partiforeninger ikke fokuserer lige så meget på ligestilling, som partierne gør på landsplan:

»Andelen af kvinder, der bliver valgt ind i Folketinget, er større end andelen, der stiller op. I kommunalpolitik er det omvendt. Årsagen er, at man ikke tænker i ligestilling lokalt; de færreste tænker på at vælge en kvindelig kandidat fremfor en mandlig, hvis de skal vælge mellem to kandidater, som begge har nogle holdninger, de ønsker at bakke op.«

Evig byrde for privatlivet

Kommunalforsker Ulrik Kjær, der er professor ved ­Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er enig i, at debatten om ligestilling har fyldt meget lidt under de seneste kommunalvalg.

Men han mener ikke, at den væsentligste forklaring på den lave andel af kvinder i byråd og kommunalbestyrelser skal findes i valgkampens temaer. Den findes snarere i den måde, det politiske arbejde er skruet sammen på i kommunerne:

»Når der kun er syv procent kvindelige borgmestre, må det efter min mening afspejle, at der er nogle strukturelle barrierer, der lukker kvinder ude af lokalpolitik. Kvinderne har simpelthen sværere ved at passe kommunalpolitik ind i en hverdag,« siger han.

Ann-Dorthe Christensen er enig i, at arbejdsforholdene i kommunalpolitik skræmmer mange kvinder væk.

»Der er større barrierer for kvinder i lokalpolitik end i Folketinget. For bliver du valgt ind i Folketinget, så er dét dit arbejde. Det lokale engagement bliver bare lagt oven i dit fuldtidsjob«.

Det betyder, at møderne bliver lagt sidst på eftermiddagen eller om aftenen, og det kan være svært for mange kvinder at få til at passe ind i hverdagens puslespil af familieliv, arbejde og fritidsinteresser.

Gamle mænd kan sagtens

»Til gengæld kan de halvgamle mænd med et godt bagland sagtens få tid til at deltage i møderne,« siger hun.

Den forklaring passer ifølge Ulrik Kjær også ganske godt på, at det kommunal­politiske miljø fortsat er indrettet på samme måde som for årtier siden. Og derfor er der ikke noget, der tyder på, at det er blevet lettere at kombinere det politiske liv med privatlivet.

I takt med at kommunerne er blevet større og har fået flere opgaver at tage sig af, er arbejdspresset for lokalpolitikerne tværtimod blevet markant større. En ny undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning viser, at kommunalpolitikerne i gennemsnit bruger mellem 15 og 19 timer om ugen på det politiske arbejde. For 15 år siden lå arbejdstiden på 12-15 timer.

»Man er ved at have nået en smertegrænse. Det er kun de færreste, der kan finde tid til en halvtidsstilling til politisk arbejde,« siger han.

Demokratisk problem

Spørgsmålet er så, hvad konsekvensen af den ulige kønsfordeling i kommunalbe­styrelser og byråd er?

Ulrik Kjær vurderer på sin side ikke, at det har den store indflydelse på den politik, der bliver ført, at det primært er mændene, der sidder på den politiske magt.

»To socialdemokrater, hvoraf den ene er kvinde, har mere til fælles, end to kvinder, hvoraf kun den ene er socialdemokrat. Partierne er de væsentlige skillelinjer, når det handler om prioritering af skattekronerne,« siger han.

Men selv om han mener, at det primært er partifarven, der afgør, hvordan den enkelte politiker ønsker, at pengene skal bruges, afviser han ikke, at politikernes køn også kan have en betydning.

»Mænd og kvinder bringer ikke de samme erfaringer med sig ind i politik, fordi de stadig har forskellige roller i samfundet, og man kan ikke udelukke, at den bagage har en betydning for den førte politik,« siger han.

Ann-Dorte Christensen er ikke i tvivl om, at politikernes køn – og de ofte køns­specifikke erfaringer, som mænd og kvinder har med sig ind i politik, har en betydning for, hvordan politikerne agerer på tværs af politisk observans, og netop de to køns traditionelt forskellige roller er faktisk med til at gøre fraværet af kvindelige politikere mere alvorligt, mener hun.

Kommunalbestyrelserne kommer ganske enkelt til at mangle politikere med bestemte typer af erfaringer og kompetencer, mener hun.

»Kvinder har typisk haft ansvar for centrale velfærds­områder – børn, syge, ældre og omsorgsfunktioner generelt. Det er paradoksalt, at kvinderne så ikke er til stede i lokalpolitik, hvor man i stigende grad beskæftiger sig med disse områder,« siger hun.

De to forskere understreger begge, at der ikke eksisterer forskning, der konkret belyser, hvad det ville betyde for den førte politik, hvis der kom flere kvinder i kommunalbestyrelserne. Men uanset hvilken betydning køn har og poten­tielt kan have – mener Ann-Dorte Christiansen, at man skal gøre noget ved den skæve kønslige fordeling.

»I Danmark har vi formelt ligestilling, og vi har ikke mindst en forventning om, at danske kvinder er ligestillede. Men i virkeligheden er der stor ulighed på dette område. Det er et stort demokratisk problem, at vi ikke kan leve op til vores egne idealer, når det gælder lokalpolitik,« siger hun.

Ingen indblanding

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg (V) synes, at det ærgerligt, at der er så få kvinder i kommunalpolitik. Men hun er ikke enig i Ann-Dorte Christensens karakteristik af problematikken.

»Jeg synes ikke, man kan sige, at det er et demokratisk problem. Det er nu en gang sådan, at alle kandidaterne er valgt blandt dem, der stiller op og derefter af vælgerne,« siger hun og tilføjer, at i den bedste af alle verdener ville både Folketinget, kommunalbestyrelserne og regionsrådene afspejle samfundets sammensætning, både hvad angår køn og andre parametre som uddannelse og alder.

»Men det gør de nu en gang bare ikke.«

Ministeren er helt enig i, at de sene møder i kommunalbestyrelserne gør det svært for især kvinder at passe de politiske aktiviteter ind i kalenderen, fordi de fleste gerne vil bruge de sene eftermiddag og aftener sammen med deres børn. Men hun mener hverken, det er Folketingets eller en ministers opgave at blande sig i, hvordan en kommunalbestyrelse planlægger sine møder.

Slå i bordet

»Jeg har mange gange sagt, at jeg synes, at kommunalbestyrelserne skal overveje at tilrettelægge arbejdet, så det bliver nemmere at få familieliv til at passe sammen med det at være politiker og have et arbejde ved siden af,« siger hun, men understreger, at det bør være noget, som kommunalbestyrelserne selv tager stilling til.

I Frankrig behøver lokal­politikerne umiddelbart slet ikke at tage stilling til fordelingen af kvinder og mænd, for i den franske forfatning står det direkte, at der skal være lige mange af hvert køn i lokal­politik. Det betyder, at der altid stiller lige mange mænd og kvinder op til lokalvalgene.

Men den model afviser Inger Støjberg at overføre til Danmark. »Jeg skal ikke bestemme, hvem der stiller op. Det er en forpligtelse, som partierne må påtage sig. Det er de enkelte partiers ansvar at opfordre og tilskynde flere kvinder til at stille op, og vi må have tiltro til de lokale partiforeninger, hvad det angår,« siger hun og tilføjer:

»Det må være dem, der har mest lyst til at stille op, som stiller op. Politikere skal være nogle, der brænder for det. Det skal ikke være nogen, der er udpeget for at opfylde en kønskvote«.

Ulrik Kjær understreger, at der er en udbredt modvilje og skepsis over for kønskvoter i en dansk sammenhæng, og han vurderer, at det hænger sammen med, at debatten i Danmark generelt har været præget af en tro på, at problemet langsomt er ved at løse sig af sig selv.

»Først og fremmest trænger debatten til et rusk. Der mangler nogle sure, velformulerede kvinder, som stiller sig op, råber højt og slår i bordet.«

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Kristensen

Flere sure, mere eller mindre velformulerede kvinder der råber højt og slår i bordet - pleeaaze. Vi har ikke andet!

Gør det dog lettere at være kommunalpolitiker for alle, fremfor at behandle kvinder som en eller anden truet dyreart.

Det ER et problem som kommunalpolitik er skruet sammen idag, hvor det er umådelig svært at finde plads til hvis ikke:

- Man er offentligt ansat
- Børnene er fløjet fra reden eller ihvertfald gamle nok til at klare sig selv, men man er dog ikke pensionist (p.g.a. arbejdspresset)
- Det familiemæssige bagland bakker op, i og med det er RIGTIG mange timer der bruges mange steder.

Man får altså en skævvridning hvor kommunalbestyrelserne overhovedet ikke afspejler befolkningen. Dette betyder igen at for eksempel erhvervsforhold ignoreres.