Læsetid: 3 min.

'Lad os nu få den sandhedskommission'

Hvis Blekingegadebandens aktiviteter skal undersøges igen, må det være for at finde sandheden frem for at placere et straffeansvar. Ellers kan topjuristerne intet huske, mener to journalister, der er medforfattere til ny bog om banden
Der er brug for en kommission der undersøger Blekingegadebandesagen. Men kommissionen skal fokusere på at få sandheden frem og ikke på at placere et eventuelt strafansvar, mener journalisterne bag den nye bog 'Politiets hemmeligheder - Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen'

Der er brug for en kommission der undersøger Blekingegadebandesagen. Men kommissionen skal fokusere på at få sandheden frem og ikke på at placere et eventuelt strafansvar, mener journalisterne bag den nye bog 'Politiets hemmeligheder - Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen'

3. november 2009

Jo, der er stadigvæk masser at undersøge om PET's håndtering af Blekingegadebanden.

Men nej, der er ikke brug for en ny PET-Kommission, der skal bruge et årti på at gennemtygge sagsakter og afhøre embedsmænd med advokater og bisiddere. I stedet kan man lade sig inspirere af den sydafrikanske sandhedskommission, hvor det i opgøret med apartheidpolitikken var sandheden, der var interessant - og ikke placeringen af et muligt straffeansvar. For som tidligere kommissionsundersøgelser har vist - f.eks. Dan Lynge, skyderierne på Nørrebro og senest PET - så kniber det gevaldigt med hukommelsen hos topjuristerne, hvis de risikerer at blive gjort personligt ansvarlige.

Det er hovedbudskabet fra to tidligere Ekstra Blads-journalister Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, der sammen med den nu pensionerede kriminalinspektør Jørn Moos har skrevet bogen Politiets hemmeligheder - Jørn Moos genåbner Blekingegadesagen.

- Hvorfor mener I, at der stadig er noget, der bør undersøges?

»Da PET og det almindelige politi begyndte at arbejde sammen for at opklare drabet i november 1988 på betjent Jesper Egtved Hansen i Købmagergade, brugte to kriminalbetjente halvanden måned på at sætte sig ind i efterretningstjenestens optegnelser om den personkreds, der senere blev kendt som Blekingegadebanden. Det viste sig nemlig, at PET havde oplysninger om banden i kassevis,« forklarer Anders-Peter Mathiasen.

Lyver Per Larsen?

Derfor tror Anders-Peter Mathiasen ikke meget på tidligere operativ chef i PET Per Larsen, når denne nu hævder, at PET ikke havde skyggen af beviser mod banden, selv om den blev overvåget op gennem 1980'erne.

»I sig selv er det da også dybt mærkeligt, at PET angiveligt havde mistanke mod banden i 1983 i forbindelse med det såkaldte Lyngbyrøveri, hvor to kriminalbetjente endda fik at vide, at de blev fyret, hvis de selv gik videre med efterforskningen. Men så droppede PET angiveligt enhver mistanke til banden, selv om man i de følgende år stod med stadig flere uopklarede røverier,« siger Jeppe Facius.

Han peger - i øvrigt lige som forfatteren Peter Øvig Knudsen - på en mystisk episode på Amager i 1986, hvor PET lod et kernemedlem af banden slippe af sted med et forsøgt biltyveri.

Kritikken af PET har været fremsat tidligere, men ifølge den nye bog er det ikke kun tidligere Lyngby-politifolk, der sidder tilbage med bitterhed og frustrationer over oplevelsen af at være blevet bremset i efterforskningen af banden. Det samme gør to tidligere kriminalfolk fra Rejseholdet, der efterforskede banden i 1980 og betjente fra Københavns Politi, der efterforskede røveriet mod Daells Varehus i 1986.

»Min mistanke - men det er kun en formodning - går på, at PET har taget hensyn til en udenlandsk efterretningstjeneste. Så vidt jeg overhovedet kan overskue sagen, er det den eneste forklaring, der giver logik. Men det er kun et bud. Det er derfor, at vi mener, at sagen må undersøges til bunds« siger Jeppe Facius.

- Hvorfor er det vigtigt at få undersøgt?

»Personligt har det taget mig flere måneder at formulere, hvad det her går ud på, fordi det virker så grotesk: Danmarks mest professionelle forbryderbande arbejdede i årevis under PET's beskyttelse. Og der er nogle betjente, der har fået ødelagt deres liv af det her, og de kan endda læse i PET-Kommissionens beretning, at de har været inkompetente,« siger Anders-Peter Mathiasen.

- Ifølge PET-Kommissionen er der intet at bebrejde PET?

»Mit indtryk af Kommissionen er, at den dels har beskæftiget nogle historikere, der har gravet oplysninger frem - og de er ofte meget interessante - men så har der også siddet nogen jurister, som mest har haft travlt med at bagatellisere oplysningerne,« siger Jeppe Facius.

- Jeres bog er ikke blevet omtalt i mange medier?

»Det undrer vi os også over. Det burde for alle være en god historie, når den tidligere leder af efterforskningen mod Blekingegadebanden nu mener, at PET i stedet for at opklare røverierne har holdt hånden over banden,« siger Anders-Peter Mathiasen.

Et møde i Justitsministeriet i dag mellem Brian Mikkelsen (K) og retsordførerne førte ikke til afklaring af, om der skal laves en ny undersøgelse af Blekingegadebanden. I første omgang vil ministeriet læse bl.a. Moos-bogen og derefter udarbejde et notat, som partierne så må tage stilling til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enhver der kender bare en lille smule til sagen kan regne ud, at efterretningstjenesten i årevis holdt hånden over Blekingegadebanden, fordi man ønskede at bandens synderegister skulle blive tilstrækkeligt stort til at banden kunne blive et perfekte redskab til at miskrediterer venstrefløjen.

Det er jo blandt andet den slags man har efterretningstjenester til.

Men selv om det er noget alle med et minimum af kendskab til politik ved, så må det aldrig blive en officiel sandhed, og derfor er det sikkert som Amen i kirken at vi ikke får nogen sandhedskommission og at den officielle forklaring fortsat vil være, at der fremdeles ikke er noget at komme efter…

Lyver Per Larsen?

Politiet og PET lyver ikke, i hvert tilfælde ikke rigtig meget! Kun en lille bitte smule gang imellem. Er det så mærkeligt, den stat de betjener er mere fyldt med løgn end én ko er fyldt med lort, men vi er da bare ligeglade, hvad rager det os, vi må stå sammen om løgnen, ellers krakelere hele pivtøjet og hvem kan se enden på den storvask!

Hvordan vil de få Mossad til at vidne?
For at tænke sig en sag med PFLA støtter, uden at Mossad er indblandet er temmelig utænkeligt.

Heinrich R. Jørgensen

Selvfølgelig vil topjurister, embedsmænd, politikere eller andre ikke erindre ret meget, hvis de stilles for en dommer.

En sandheds- og forsoningskommission efter Sydafrikansk forbillede er den eneste fornuftige og anstændige løsning. Og den eneste model, der vil være passende i et (påstået) demokrati.

Så vidt jeg husker , ved man vist endnu ikke hvilket bandemedlem, der skød og myrdede en betjent - det ville være meget mere interessant at få afklaret.

Iøvrigt er sagen vist ikke en sag , "der flytter stemmer" hverken den ene ellr den anden vej ( vælgerne er fornuftige) - og så mange år efter er det vel platumuligt at finde ud af noget - folk dør , bliver senile, kan ikke huske , blander ubevidst ny og gammel viden sammen o s v. ?