Læsetid: 3 min.

Mediefolk støtter omstridt paragraf i offentlighedslov

Hvorfor har repræsentanter for TV2, specialmagasinerne og Journalistforbundet støttet paragraf 24 i Offentlighedskommissionens forslag til ny lov om aktindsigt?
28. november 2009

I pressekredse har det vakt opmærksomhed og ikke mindst undren, at samtlige medierepræsentanter i Offentlighedskommissionen har accepteret den omstridte paragraf 24 i forslaget til ny offentlighedslov.

Paragraf 24 går, sagt meget kort, ud på, at i sager om ministerbetjening vil samtlige ministerier, styrelser og direktorater være én og samme myndighed, hvorfor der i udgangspunktet ikke vil være aktindsigt i dokumenter, der er udvekslet på tværs.

Som tidligere beskrevet i Information vil det formentlig betyde farvel til væsentlige dele af den afslørende journalistik, som i dag laves på baggrund af aktindsigt.

En af dem, der har godkendt paragraf 24, er direktør Christian Kierkegaard fra brancheorganisationen Danske Specialmedier:

- Hvorfor har du sagt ja til paragraf 24?

»Paragraf 24 har været udgangspunktet. Det lå allerede i kommissoriet, at der skulle ske en ændring med henblik på, at forvaltningen i dag arbejder anderledes end tidligere,« siger han.

- I kommissoriet står der, at det er et problem, der kan overvejes? (Se fakta, red.)

»Det var en klar forudsætning. På en række andre områder har vi fået en række forbedringer, og vores udgangspunkt var, at vi ikke havde mulighed for at ændre på det.«

- Var det bestemt på forhånd, at paragraf 24 skulle have den formulering?

»Det var det, ja. Og så har vi valgt at prioritere andre områder og afgivet dissens der. Derfor var der ikke dissens i forhold til paragraf 24.«

- Hvad mener du med at det lå i kommissoriet?

»Den måde, som det blev formuleret og sagt på, viser, at det var en politisk præmis fra starten,« vurderer Christian Kierkegaard.

At kommissoriet på forhånd har bundet medlemmerne af kommissionen, er ikke en opfattelse, som deles af professor Jørgen Grønnegaard Christensen fra Aarhus Universitet:

»Kommissoriet oplister en række problemer, som kommissionen skal forholde sig til og ræsonnerer eller begrunder så, hvorfor det er problemer. Men kommissoriet siger ikke noget som helst om den konklusion, man forventer. Det siger bare, at der er nogle grunde til at belyse nogle emner,« siger han.

- Så der er ikke noget, der binder på forhånd?

»Det binder ikke på anden måde, end det og det emne skal I forholde jer til.«

Forelagt Grønnegaard Christensens vurdering af kommissoriet replicerer Christian Kierkegaard:

»Jeg kom først ind i kommissionen, da den havde siddet i tre år, og på det tidspunkt var meldingen entydigt, at den ændrede organisering af arbejdet i ministerier og styrelser betød, at en ændring af den nuværende bestemmelse om ministerbetjening som foreslået i paragraf 24 var en forudsætning.«

Protest var nytteløs

Journalist Kate Bluhme fra Ekstra Bladet har repræsenteret Dansk Journalistforbund, lige siden kommissionen blev nedsat tilbage i maj 2002:

»Man kan godt sige, at kommissoriet blot stiller krav om, at emnet overvejes, og at overvejelsen meget vel kunne ende med, at ændringer på dette område frarådes. Min erfaring med politik, bl.a. som folketingsreporter gennem det meste af en menneskealder og deltager i andre lovforberedende udvalg på DJ's vegne, siger dog, at det ikke ville have ført noget produktivt med sig,« siger hun.

»Formuleringen i kommissoriet udtrykker efter min vurdering ikke et ønske om overvejelse, men et krav om ændring på dette område. Forløbet i den langvarige behandling af emnet, som kommissionen foretog, har ikke svækket denne vurdering. Det tør jeg nok slå fast uden at bryde den fortrolighed, som kommissionens drøftelser var underlagt,« lyder analysen fra Kate Bluhme.

Et af flere kompromisser

Souschef på TV2 Mikkel Hertz har også sagt god for paragraf 24, men det har været en meget, meget lang diskussion:

»Der er indgået mange kompromisser, og paragraf 24 er et af dem. Men ser man forslaget til ny offentlighedslov samlet, så mener jeg, at det er positivt.«

Ifølge Mikkel Hertz fremgik det af kommissoriet, at man »målrettet« skulle overveje, om ikke der skulle tages hensyn til, at centraladministrationen arbejder på andre vilkår end for 10-15 år siden.

»Argumentet er, at der er særlige hensyn at tage til den politiske og strategiske ministerrådgivning. Det vil jeg ikke udelukke kan være et reelt hensyn, men altså kun den og ikke den faglige rådgivning,« mener Mikkel Hertz.

»Jeg er slet ikke så sikker på, at paragraffen vil være et knusende slag mod afslørende journalistik. For det første, fordi loven endnu ikke er vedtaget, for det andet fordi undtagelsen fra aktindsigt efter min vurdering kun gælder for den strategiske, politiske rådgivning af ministrene.«

- Du tror måske, at vi får mere offentlighed?

»Jeg tror ikke, at enhver sag vil stå bedre. Men mange sager vil. Paragraf 24 skal ikke ses isoleret, men i sammenhæng med paragraf 28, der åbner op for, at relevante faktiske oplysninger om en sags grundlag skal være omfattet af aktindsigt, uanset paragraf 24,« siger Mikkel Hertz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Der er en ting jeg ikke forstår, hvis mediefolkene der deltog i Mediekommissionen fandt det som et krav fra regeringen om en omlægning af aktindsigtloven skulle ændres så medierne ikke længere kunne få aktindsigt i korrespondancen mellem de forskellige ministerier og andre statslige institutioner , hvorfor gik de mennesker så ikke ud i pressen og slog det stort op så befolkningen kunne deltage i en debat om rimeligheden af et sådant krav.