Læsetid: 5 min.

'Mere støtte løser ikke landmændenes problemer'

EU's landbrugspolitik er en konstant kamp mellem forskellige politiske kræfter. Det har landbrugskommissær Mariann Fischer Boel lært efter fem år på posten, som hun forlader til årsskiftet, når den nye EU-Kommission kan tiltræde
Den afgående landbrugs-kommissær Mariann Fischer Boel har stået for en reformvenlig linje, som har gjort op med mange af EU's støtteordninger til landbruget. Derfor betragtes hun som ultraliberal i visse lande, ikke mindst i Frankrig

Den afgående landbrugs-kommissær Mariann Fischer Boel har stået for en reformvenlig linje, som har gjort op med mange af EU's støtteordninger til landbruget. Derfor betragtes hun som ultraliberal i visse lande, ikke mindst i Frankrig

Georges Gobet

16. november 2009

Hun er netop landet fra Moskva aftenen før. Skal videre til Uppsala samme aften, for så at tage til København dagen efter og sidde i møder hele dagen.

Et program, der kan udmatte de fleste 66-årige, men Mariann Fischer Boel (V), Danmarks nu afgående landbrugskommissær i Bruxelles virker hverken træt eller slidt, den dag sidst i oktober, hvor hun tager imod på kontoret i den karakteristiske Berlaymont-bygning.

Heller ikke selv om, Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy netop dagen før har meddelt, at de franske landmænd nu får 1,65 milliard euro til deres trængte erhverv.

Det er nemlig bestemt ikke en meddelelse, der huer landbrugskommissæren, men til gengæld et klasseeksempel på de interessekonflikter, der har domineret hendes arbejde. Konflikter, der udspiller sig mellem EU's medlemslande og Kommissionen. Og Sarkozy og Frankrig er en af Mariann Fischer Boels faste modstandere.

»Han gør lige det modsatte af, hvad jeg mener, der er nødvendigt. Vi gør ikke landmændene i stand til at konkurrere ved hele tiden at fylde flere penge på sektoren, når presset fra dem, bliver for stort. Man opnår simpelthen ikke den omstilling, der er nødvendig, fordi man så bare fastholder landmændene i den situation, de er i,« siger Mariann Fischer Boel, der nu vil undersøge, om den franske hjælpepakke er i strid med statsstøttereglerne.

Og det er så den skarpeste udmelding, man får fra hende p.t. om Sarkozys tiltag, som ifølge ham skyldes 'mangel på europæisk og global regulering'. En direkte provokation af landbrugskommissærens politik, men hun lader sig ikke så let provokere.

Ultraliberal reformator

Fem år i stillingen som landbrugskommissær har lært Fischer Boel, at EU's landbrugspolitik er et politisk minefelt, og det betyder skridt både frem og tilbage.

Hun betragtes med egne ord som 'ultraliberal' i visse lande ikke mindst i Frankrig.

Fordi hun har stået for en reformvenlig linje, som har gjort op med mange af EU's støtteordninger til landbruget. Både en sukkerreform, reformer af frugt- og grøntsektoren og vinsektoren er det blevet til, og i 2008 kom så sundhedstjekket af landbrugspolitikken, som tog initiativ til at kanalisere flere penge fra den direkte produktion af fødevarer over til hjælp til en renere, grønnere og mere bæredygtig udvikling af erhvervet. En omlægning, det har været op ad bakke at komme igennem med.

»Jeg tror ikke rigtigt nogen der hjemme har været klar over det, men det har sgu' ikke altid været let,« siger Mariann Fischer Boel med eftertryk.

For selv om hun aldrig har været i tvivl om linjen, er der gange, hvor det politiske pres bare ikke er til at modstå.

En luns på 280 millioner

Sådan en situation opstod her i efteråret, hvor europæiske mælkebønder i stor stil demonstrerede over de faldende mælkepriser. De krævede loftet sænket over mælkeproduktionen, så priserne kunne presses op.

Mariann Fischer Boel har ellers arbejdet hårdt for at afskaffe mælkekvoterne, som efter planen skal falde helt væk i 2015, og som hun nægter at røre ved, fordi reformprocessen så vil rulle baglæns. Men bøndernes protester blev så højlydte, at det med Frankrig og Tyskland i spidsen lykkedes at mobilisere 21 af EU's medlemslande.

Fischer Boels løsning var en støttepakke til mælkebønderne på 280 millioner euro til næste år. Meget mod hendes vilje, for nu er landbrugsbudgettet næsten brugt til sidste euro.

»Man kunne vist godt se på det pressemøde, at jeg ikke syntes, det var det mest fantastiske skridt, jeg har taget. Men når 21 lande bakker op om en model, så er det politiske pres så stort, at man ikke kan modstå det,« siger Mariann Fischer Boel med et smil. Hun er hverken sur eller bitter, for sådan er spillet.

»Det er det, der har været allermest spændende: At operere i det her spændingsfelt og prøve at finde kompromismuligheden, hvor alle forskellige holdninger skal tages i betragtning.«

Særinteresser styrkes

Derfor er Mariann Fischer Boel også spændt på, hvem hendes efterfølger bliver. Om vedkommende kan opretholde reformtempoet og gennemføre den næste store landbrugsreform inden budgettet for 2014-2020 skal vedtages.

En opgave, der absolut ikke bliver lettere nu, hvor Lissabontraktaten træder i kraft og EU-Parlamentet får medbestemmelse på landbrugspolitikken, som indtil nu udelukkende har ligget i hænderne på medlemslandene i ministerrådet.

»Det bliver tidsmæssigt væsentligt mere tungt, og det vil betyde, at de nationale særinteresser bliver endnu mere tydelige. Skal jeg være ærlig, har jeg ikke haft noget imod, at jeg har kunnet køre løbet alene sammen med Rådet. Reformerne har ligget så tæt, at det simpelthen ikke ville kunne have ladet sig gøre med parlamentet om bord.«

Mariann Fischer Boel er dog ikke i tvivl om, at reformerne vil fortsætte, og at der stadig vil være behov for en fælles landbrugspolitik.

»Det er dyrere at producere i Europa end stort set alle andre steder i verden. Vi har højere krav på dyrevelfærd og miljø, men det er forbrugerne ikke parate til at betale.«

Derfor er der nødt til at være offentlig støtte til europæisk landbrug, så priserne kan konkurrere på det globale marked, og man kan opretholde en europæisk produktion.

»Hvis vi ender med at basere hele vores fødevaresituation på import, risikerer vi at stå i den situation, vi gjorde med gas. Pludselig er der nogen, der af politiske grunde lukker for hanerne, og så er man virkelig sårbar, når det gælder fødevarer,« siger Mariann Fischer Boel.

Rigtig beslutning

Hun har nu ganske kort tid tilbage i stolen som landbrugskommissær. Så snart José Manuel Barroso har sin nye kommission på plads går turen hjem til Fyn.

Lejligheden i Bruxelles er opsagt pr. 1. januar.

»Det er det, der bliver aller sværest. At sige farvel til alle de skønne mennesker, jeg har arbejdet tæt sammen med. Det har været fantastisk at opleve deres engagement og vilje til at ville. At sidde sammen ovre i rådet og pludselig kunne se, hvordan puslespillet skal lægges for at gå op, det er en helt unik følelse,« siger Mariann Fischer Boel, der bestemt ikke glæder sig til sin sidste dag.

»Havde jeg været ti år yngre, var de ikke sluppet af med mig, men jeg har stort set ikke været hjemme i 20 år, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil kunne holde til at arbejde så meget mere. Og kan man ikke selv bevare dynamikken og begejstringen, så vil det smitte af på medarbejderne.«

Samtidig trækker de syv børnebørn. 100 procent hjemme-mormor bliver hun dog ikke.

»Der er jo altid nogen, der kan bruge sådan en ekspertise og viden, jeg har. Det bliver ikke politik, for det vil blive for svært at gå tilbage til herfra, men når jeg er landet, så kigger jeg på det.«

Og så kommer den igen:

»Det er den rigtige beslutning, det er jeg overbevist om. Men det bliver sgu' ikke let.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu