Læsetid: 4 min.

Milliarderne strømmer ukontrollabelt til fusionsenergiens 100 års-projekt

I et diskret notat fortæller Helge Sander, at Danmarks bidrag til et internationalt forsøg med fusionsenergi mere end fordobles på grund af massive budgetoverskridelser. Nu forlanger oppositionen stop for fantasiprojektet
I et diskret notat fortæller Helge Sander, at Danmarks bidrag til et internationalt forsøg med fusionsenergi mere end fordobles på grund af massive budgetoverskridelser. Nu forlanger oppositionen stop for fantasiprojektet
18. november 2009

Vi bringer et dementi: Den 19. august 1978 skrev Information en artikel under overskriften »Risø-forsker: Fusionsenergi først klar omkring år 2010«. Det er desværre ikke korrekt. Fusionsenergien er ikke klar. Poul Michelsen, forskeren der blev citeret i avisen for godt 30 år siden, siger i dag til Information:

»Kommercielle fusionskraftværker bliver altså tidligst klar om 50 år.«

50 år fra nu indebærer, at der vil være gået 110 år, fra den britiske atomenergimyndighed, UKAEA, i 1948 udtog det første patent på de basale, stadig gældende principper for energiproduktion ved fusion af brintkerner, og til det første elproducerende, kommercielle fusionskraftværk kan være i drift - forudsat de fortsatte eksperimenter og forsøg lykkes og resulterer i en stabil og konkurrencedygtig energiteknologi.

Har fusionsforskningen ikke givet elektricitet i ledningerne, har den til gengæld resulteret i en strøm af skatteyderpenge til eksperimenterne. Og nu skal der endnu flere penge på bordet. Videnskabsminister Helge Sander har i et kort notat dateret den 4. november og oversendt »til underretning« for Folketingets Europa-udvalg oplyst, at budgettet for et kommende, internationalt forsøgsanlæg bliver »væsentligt« overskredet.

EU, der er én ud af syv internationale parter i det planlagte ITER-forsøgsanlæg, skal således over en 10-årig periode lægge mindst 6,1 milliarder euro mod hidtil budgetteret 2,7 mia. Det er i dansk valuta en stigning fra 20 til 45 mia. kr. Ifølge Helge Sanders notat betyder det, at Danmark nu skal bidrage med 900 millioner kr., en ekstraomkostning på 510 mio. kr. Totalt lyder den formodede regning for ITER-forsøgsanlægget nu på næsten 100 milliarder kr.

Beslutning i morgen

I notatet til Europa-udvalget oplyses det, at Danmark på et uformelt EU-rådsmøde den 16. oktober bakkede op om fortsat støtte til projektet. Den internationale samarbejdskreds bag ITER - der foruden EU tæller USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og Indien - skal allerede i morgen tage stilling til budgetoverskridelsen. Helge Sander skriver i notatet, at en hjemlig høring om den ændrede situation er »ikke relevant«, og ministeren har ikke selv planlagt at udbede sig Folketingets opbakning før torsdagens møde.

Det har provokeret både de radikale, SF og Dansk Folkeparti. Partierne har hasteindkaldt Helge Sander til samråd i Europa-udvalget i dag, så Danmarks position kan blive drøftet og afklaret inden ministerens deltagelse i morgen i ITER-projektets styringsråd.

»Vi har fået de nye oplysninger sådan lidt ad bagvejen med et lille notat om, at der er en budgetoverskridelse på 125 pct., hvilket er voldsomt,« siger Pia Adelsteen, EU-ordfører for Dansk Folkeparti.

»Der er jo kastet en masse penge i projektet i forvejen, så bare at stoppe det vil måske være lidt overilet. Men spørgsmålet er, hvordan det kan sikres, at vi ikke får disse fuldstændig ukontrollable budgetoverskridelser. Vi skal vide, at der kan skabes styr på det - ellers kan vi lige så godt skrotte det nu,« mener DF-ordføreren.

Ét sekund

ITER-forsøgsanlægget skal etableres i Cadarache i Sydfrankrig som efterfølger til det mindre JET-forsøgsanlæg i England. Det langsigtede mål er at producere el ved at kopiere processerne i Solen, hvor tunge brintkerner under ekstemt høje temperaturer smelter sammen, fusionerer, og frigiver kerneenergi. Det er det modsatte af fission i traditionelle atomkraftværker, hvor man spalter kerner af det tunge grundstof uran.

Havvand skal være kilde til fusionskraftværkernes brint, så hvis processen kan etableres og kontrolleres, er brændstoffet ubegrænset. Den store vanskelighed er, at man i reaktorens indre skal skabe temperaturer på over 150 mio. grader - meget varmere end Solens indre - og samtidig etablere magnetfelter, der vedvarende kan bringe brintkernerne i en tæt plasma-tilstand, der gør kernefusionen mulig.

»På Jet-anlægget har man været oppe på en kapacitet på 20 megawatt fusionsenergi, men det er meget mindre end den energi, man bruger på at varme systemet op og skabe magnetfeltet. Vanskeligheden er at holde på den producerede fusionsenergi, for den forsvinder ud som stråling, partikler og varme. På Jet er man oppe på, at energien bliver derinde ét sekund,« fortæller Poul Michelsen, i dag seniorforsker på Risø. Denne energiproduktion i ét sekund blev præsteret for 18 år siden. Nu skal ITER bringe forskerne videre.

»ITER er et eksperiment, der skal vise, om det her kan lade sig gøre i stor skala. Efter ITER er planen at bygge en demonstrationsreaktor på 1.500 megawatt. Denne reaktor - formentlig ikke selv en økonomisk energikilde - skal være sidste skridt før kommercielle fusionsreaktorer. Hvis alt går vel, og politikerne bevilger de penge, der skal til, så kan man måske bygge demonstrationsreaktoren i 2035. Så kommercielle kraftværker bliver tidligst om 50 år,« siger Poul Michelsen, i dag seniorforsker på Risø.

Skrot det

SF's Anne Grete Holmsgaard mener, at der er brugt penge nok.

»Vi har hele tiden advaret om, at det her kunne blive en pengesluger. Det seneste er mere end en fordobling af budgettet, og jeg mener, vi skal sige stop og arbejde for, at fusionsprojektet bliver afviklet. 50 års indsats uden en eneste kilowatt-time i udbytte må være nok,« siger hun.

»Vi kan ikke bruge yderligere 50 år med uvist resultat i en situation, hvor vi har så travlt for at skabe energiløsninger, der hjælper klimaet. De mange penge skal bruges på det, der kan give resultater inden for de nærmest 5-10 år: forskning i solceller, termisk solenergi, bølgekraft osv.«

De radikales EU-ordfører, Lone Dybkjær, er lige så skeptisk.

»Vi er bange for, at man smider gode penge efter dårlige. Det virker mere og mere urealistisk,« siger hun til fagbladet Ingeniøren.

I Helge Sanders notat angiver han som den danske regerings holdning, at EU's bidrag til ITER-projektet ikke må stige frem til år 2011. Hvad der sker derefter afhænger af EU-Kommissionens overvejelser, anfører videnskabsministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikkel Sørensen

."Totalt lyder den formodede regning for ITER-forsøgsanlægget nu på næsten 100 milliarder kr."

Altsaa HELE projektet anslaas p.t. at koste ca. som ET aars underskud paa lille Danmarks offentlige finanser. Og HELE verden betaler.

Nu skal andedammen altsaa lukke naebbene. Hvis fusion engang virker - bliver det en meget bedre verden, paa alle mulige maader.

Cadarache er et stort haab for menneskeheden.

Karsten Johansen

Her må man minnes den berømte
"parallellaksjonen" i romanen "Mannen Uten Egenskaper".

Eller sluttscenen i Goethes "Faust", der den blindede Faust tror seg å høre hvordan alle hans prosjekter skrider mektig fremover under Mephistos trygge ledelse, mens det han hører i virkeligheten er lemurene som tar mål og graver hans egen grav...

Jeg har da lidt af min romantiske positivisme overfor fusionsenergi i behold fra mine unge dage, så jeg kan stadig støtte tanken om at forfølge projektet, selvom forskernes løfter fra min pubertetstid om, at jeg skulle kunne nå at opleve en reaktor i drift i min levetid, ser ud til at blive gjort til skamme.

Men når det er sagt, så skal man selvfølgelig ikke bare efterkomme en anmodning om flere penge til at dække et budgetunderskud i det format, uden at kræve en forklaring. Og Sanders evne til at vurdere en forklaring har jeg absolut ingen tiltro til, - lad Risø og statsrevisorerne se på det istedet for.

Mikkel Sørensen

Ka' statsrevisorerne fransk?

ITER er langt over dansk vurderingskapacitet. Endsige projektstyringsevne. Det her er mindst syv stoerrelsesordener mere indviklet end IC4-toget.

Lad os bare vaere glade for at faa lov til at vaere med - og at EU er vaert for hele verden. For en gangs skyld er det ikke i lommen paa Washington.

Ja, jo, rigtigt, masser af teknologiprojekter gaar (formelt set) i vasken; hvor der handles, der spildes. Men dette her er potentielt saa enormt - vi boer stoette det.

Det kræver store hjerner og megen erfaring at lave projekter i ITERs størrelsesorden, men paradoksalt nok kræver det væsentligt mindre at kontrollere projekternes indhold.

Nøjagtigt ligesom leverandørerne til f.eks. NASAs rumprojekter nok er nogle fantastisk krative mennesker, men der kun skulle nogle ganske almindelige revisorer til at finde de rådne æbler der gemte sig i kurven.

For hvor der jongleres med megasummer, er der altid nogen der falder for fristelsen til at stikke en sjat i egen lomme, og det skal man altså ikke være geni for at opdage, - bare grundig og ihærdig!

Mikkel Sørensen

Tjoh, hm, ja noget maa man goere for at holde folk i oererne, Sven. Men man kan ikke forhindre svindel, kun proeve at afsloere den. Og her tillader jeg mig at antage at de mange store internationale deltagere allerede har insisteret paa de fineste revisorer. Og at DK ikke har noget videre ekstra at byde paa i dagens anledning.

Kære Mikkel Sørensen,

jeg tror egentlig også at mange af dem der overlod deres penge til Madoff, gik ud fra at alle de andre storinvestorer havde checket at det var kosher?!

;-)

... men det kunne naturligvis være sjovt at høre hvad Lomborg synes om det miljømæssige aspekt i den investering ... 1 milliard (idag, - og sandsynligvis en hel del mere med tiden), og mindst 50 år til der kommer et afkast?

Og hvis vi så ellers lige tolker de 50 år i fusionsteknologiens verden, så blev den 40-års-prognose der blev talt om, da jeg var dreng,altså fordoblet, så det er ikke urealistisk at forvente 100 år.

Men jeg er stadig positiv overfor ideen ;-)

Torben Munk Nielsen

Der er mig bekendt andre måder at lave energi på som ville koste en brøkdel, hvorfor buger man ikke penge på det. jeg tænker på Tesla inspirerede metoder.