Ny brevafstemning i Nordjylland

Fejl på valglisterne til regionsrådsvalget i Nordjylland betyder, at omkring 650 borgere får mulighed for at afgive en ny brevstemme i Aalborg, Frederikshavn og Skagen.
I alle tilfældene er fejlene gået ud over Enhedslisten.
Aalborg Kommune blev torsdag opmærksom på, at vælgerne på fire biblioteker og på socialforvaltningens kontor i Nørresundby ikke havde haft mulighed for at stemme på Enhedslisten. Partiets kandidater stod nemlig ikke opført på valglisterne.
Servicechef Anni G. Walther siger til Nordjyske.dk, at Aalborg Kommune i løbet af fredagen sender bud ud med et brev til de godt 250 borgere, der har stemt pr. brev de fem steder.
Af brevet vil det fremgå, at de får mulighed for at brevstemme en gang mere, og at den sidst afgivne stemme tæller.
Enhedslisten krævede torsdag omvalg til regionsrådet i Nordjylland. Det skete dels med henvisning til fejlen på valglisterne i Aalborg, dels fordi der var opstået problemer i forbindelse med brevafstemningen i Frederikshavn Kommune.
Her stod kun spidskandidaten, Jens Otto Madsen, på de lister, der kunne benyttes til at brevstemme på borgercentrene i Frederikshavn og Skagen. De øvrige 13 kandidater, som Enhedslisten har opstillet, var ikke kommet med.
- Det er meget beklageligt og skyldes, at stemmesedlen blev trukket ud fra en foreløbig liste, siger Marianne Lessél, leder af byrådssekretariatet i Frederikshavn Kommune.
Kommunen har valgt at ringe til godt 400 borgere, der nu får en ekstra chance for at brevstemme. Hvis det ikke lykkes at få kontakt med borgene, får de i stedet beskeden med posten.
Enhedslisten i Nordjylland forlangte torsdag omvalg til regionsrådet. Fredag aften vil partiet tage stilling til, om kravet fastholdes.
/ritzau/
Kommunalvalg 2009
Seneste artikler
Kammerater, tænk på kulturen i kommunen
18. december 2009Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højtArkitekturgryde a la socialisme
28. november 2009Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'
20. november 2009Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
fejl??!, yeah right;)