Læsetid: 3 min.

Ny offentlighedslov: Små skridt frem og store hop baglæns

Det bliver nok nemmere at være politiker - men sværere at være kritisk offentlighed, hvis Offentlighedskommissionens netop afleverede forslag til ny lov om offentlighed i forvaltningen vedtages
Det bliver nok nemmere at være politiker - men sværere at være kritisk offentlighed, hvis Offentlighedskommissionens netop afleverede forslag til ny lov om offentlighed i forvaltningen vedtages
13. november 2009

Det har taget mere end syv år og 49 møder for medlemmerne af Offentlighedskommissionen at blive (så godt som) enige om et nyt forslag til lov om offentlighed i forvaltningen, som i forgårs blev afleveret til justitsminister Brian Mikkelsen (K).

Det ny lovforslag er indeholdt i kommissionens moppedreng af en redegørelse - i alt 1.216 sider - og ifølge kommissionen er formålet med forslaget generelt at styrke åbenheden i den offentlige forvaltning.

Det sker ved 26 forslag til forbedringer, bl.a skal Kommunernes Landsforening (KL) fremover ind under loven, og det samme skal private selskaber og institutioner, der træffer afgørelser på vegne af det offentlige samt ikke børsnoterede selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent. Desuden skal myndigheder fremover tage større hensyn til åbenhed, når de etablerer it-løsninger, ligesom der skal være bedre adgang til at få aktindsigt i myndighedernes databaser. Endelig rummer lovforslaget en række bestemmelser, f.eks. om kortere sagsbehandlingstid for myndighederne, som vil gøre det enklere og ikke mindst hurtigere for en borger at få besvaret en evt. aktindsigt.

Men lovforslaget indeholder også markante forringelser i forhold til den eksisterende lov om offentlighed. Lovforslaget undtager nemlig tre områder, som i dag er undergivet offentlighed. Det drejer sig om: 1) Den politiske beslutningsproces mellem minister og folketingsmedlemmer, 2) Faglige præmisser for fremsatte lovforslag og handlingsplaner, og 3) kalendre. På alle tre punkter har et stort mindretal i kommissionen afgivet dissens.

Forringelse I

Den første undtagelse drejer sig om, at dokumenter, der udveksles mellem en minister og folketingsmedlemmer om lovgivning og »anden tilsvarende politisk proces« fremover skal undtages fra aktindsigt. Kommissionsflertallet ønsker hermed at »beskytte« den politiske beslutningsproces, men det er 10 ud af kommissionens 21 medlemmer uenige i. Set i forhold til, at et stigende antal lovforslag forhandles 'på plads' mellem en minister og forskellige partier, inden forslaget kommer til behandling i Folketinget, finder mindretallet forslaget »betænkeligt i forhold til magt- og funktionsdelingen mellem regeringen/centraladministrationen og Folketinget«, som de skriver i dissensen.

Mindretallet finder også, at formuleringen »anden tilsvarende politisk proces« er alt for vidtgående, og at undtagelsen derfor bliver meget, meget omfattende. Hvis lovforslaget vedtages, vil det f.eks. ikke være muligt at få aktindsigt i de eventuelle dokumenter, som finansministeren har udvekslet med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven.

Forringelse II

Den anden undtagelse drejer sig om dokumenter, der indeholder faglige præmisser for bl.a. fremsatte lovforslag og offentliggjorte handlingsplaner. Her mener kommissionsflertallet ikke, at der skal være aktindsigt i interne faglige vurderinger, hvis de er udarbejdet til brug for rådgivning af en minister eller til formandsskabet i KL eller Danske Regioner. Flertallet ønsker hermed at styrke fortroligheden i sagsforberedelsen.

Ni medlemmer af kommissionen har afgivet dissens og understreger, at det vil betyde ringere muligheder for at få indsigt i beslutningsgrundlaget for lokale spørgsmål som f.eks. planer om sygehuse, skoler osv. I og med at ministre inddrages i de vigtigste lovgivningssager, vil det at undtage dokumenter, der udarbejdes med henblik på ministerrådgivning her, ifølge mindretallet få den »paradoksale konsekvens«, at offentlighedens ret til indsigt reduceres mest netop i de vigtigste sager.

Mindretallet betoner, at den politisk-strategiske rådgivning af ministrene i forvejen er undtaget aktindsigt, så også at undtage dokumenter om det faglige grundlag, vil være alt for vidtgående.

Forringelse III

Den tredje store undtagelse fra den gældende offentlighedslov drejer sig om kalendre: I foråret vedtog seks partier i Folketinget at undtage ministrenes kalendre fra aktindsigt, og som en slags modydelse skulle ministrene fremover selv offentliggøre oplysninger om bl.a. rejser, repræsentationsudgifter og modtagne gaver. Ifølge kommissionsflertallet skal undtagelsen fra offentlighedsloven nu gælde samtlige kalendre i det offentlige, f.eks. for borgmestre, afdelingschefer i ministerierne, kommunaldirektører, styrelseschefer - >men vel at mærke uden en tilsvarende modydelse med informationspligt om de pågældendes rejser, repræsentation og gaver. Hermed vil kommissionsflertallet dels beskytte kalendrene som et planlægningsværktøj, dels beskytte privatsfæren.

Her har otte medlemmer af kommissionen afgivet dissens, fordi en generel undtagelse af kalendre vil være »et stort indgreb i den almindelige åbenhed om den offentlige forvaltnings aktiviteter«, ikke mindst fordi der er rig mulighed i den eksisterende lovgivning for at beskytte privatsfæren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer