Læsetid: 5 min.

Hvad hvis orangutang var dagens ret?

Danske restauranter har truede fiskearter på menuen, herunder den yndede spise ål. Forbrugerne har ingen mulighed for at vurdere, om fisken på spisekortet eller i butikken er truet af overfiskning eller fanget på en bæredygtig måde
Stegt ål var en folkespise. 1.300 ton blev fanget alene i Limfjorden. Nu er fanges kun tre ton i danske farvande årligt, og fisken er en truet art.

Stegt ål var en folkespise. 1.300 ton blev fanget alene i Limfjorden. Nu er fanges kun tre ton i danske farvande årligt, og fisken er en truet art.

Indland
11. november 2009

Hvis det var en orangutang, en sneleopard eller en bengalsk tiger, der var på spisekortet, ville folk storme restauranten, gå i fakkeltog og presse deres politikere til det yderste. Nu er tilfældet imidlertid bare, at de ekstremt truede dyr, vi møder på restauranter og i supermarkeder, er fisk, og de er som bekendt ikke særlig søde. Sammenligningen stammer fra dokumentarfilmen The end of the line, der i aften bliver vist i København i forbindelse med filmfestivalen Cph:Dox.

Filmen dokumenterer, hvordan den globale fiskebestand er faldet med 90 procent som følge af overfiskeri, mens de uddøende arter ignoreres af både politikere og fiskeindustrien. 70 procent af verdens fisk er ifølge FN enten overfisket, truet eller på grænsen til at uddø. Hvis udviklingen fortsætter, vil det eneste havdyr, vi vil få serveret i 2050, være en vandmand, konkluderer filmen. Men det er vanskeligt at være bæredygtig fiskespiser, fortæller Hanne Lyng Winther, kampagnemedarbejder i Greenpeace.

»Som det er nu, er forbrugeren på bar bund, og man kan reelt ikke tage et bevidst valg i supermarkedet. Der er en mærkningsordning, men den siger ikke noget om, hvordan fiskene er fanget. Man kan f.eks. ikke vælge at undgå fisk, der er taget med bundtrawl,« siger Hanne Lyng Winther om den fangstmetode, der udover at fange alle fisk i området også ifølge Greenpeace skader havbunden. Hun er generelt ikke glad for mærkningsordninger, der lægger ansvaret over på forbrugeren.

»Det tungeste ansvar ligger hos de politikere, der har fået tildelt et ansvar for vores fælles natur, men som ikke har levet op til det.«

Julespisen ålen

En af de fisk, der er alvorligt udrydningstruet, er ålen. Den vil i de næste måneder være at finde på de fleste julefrokostborde, men det burde den ikke. Kun en anden fisk er på samme liste: Støren, der giver os kaviar. 99 procent af de glasål, der omkring 1980 ankom fra Sargassohavet til Europas floder og søer, er forsvundet. Engang blev der alene i Limfjorden fanget 1.300 ton ål om året. I dag registreres der kun fangster på tre-fem ton ål årligt samme fjord. Den tilbagegang er katastrofal, har Danmarks Fiskeriundersøgelser gentagne gange advaret om.

Kokken Nikolaj Kirk er en af dem, der har besluttet af gøre noget ved det.

»Vi arbejder ikke med tun, torsk og ål og er også lige stoppet med at bruge rødfisk. Man kan sagtens lave lækker luksusmad og samtidig sikre, at vores børn faktisk også kan se og smage en ål,« siger Nikolaj Kirk, der fortæller, at han følger råd fra diverse ngo'er, herunder Verdensnaturfondens (WWF's) liste.

Nikolaj Kirk har oplevet, at det er svært at finde leverandører, der garanterer fisk fanget på en bæredygtig måde.

»Men man kan godt presse sine leverandører og informere kunderne. Folk ved simpelthen ikke, at ål og torsk er udrydningstruede. De fleste tror, at verdenshavene er uudtømmelige,« siger Nikolaj Kirk, der mener, at vi alle bærer et ansvar for den situation, vi nu står i .

»Vi pressede jo på for at få billigere fisk og stemte på politikere, der omlagde flåden til de her kæmpetrawlere,« siger Nikolaj Kirk.

Tillid

Oscar Davidsen Siesbye, ejer af frokostrestauranten Ida Davidsen, har ingen planer om at tage den populære ål af menukortet.

»Det er jo så dansk, som det kan være og hører smørrebrødet til,« fastslår Oscar Davidsen Siesbye, der har tillid til, at fiskerikontrollen holder godt øje med bestanden.

»Der er delte meninger om, hvor truet den er, og der er mange tunger, der taler,« siger Oscar Davidsen Siesbye, der dog lover at undersøge forholdene for ålen nærmere.

- Oplever du generelt, at det er nemt at få informationer fra jeres fiskeleverandører om, hvor fisken kommer fra, og hvordan den er fanget?

»Jeg har ikke spurgt ham direkte. Men jeg er helt sikker på, at jeg altid får en frisk rødspætte, så min kunder kan få det bedst mulige.«

Et andet sted i byen, på Fiskebaren i Kødbyen, forsøger restaurantchef Anders Selmer at købe ind i overensstemmelse med anbefalingerne hos WWF og Greenpeace.

»Men vi er ikke fanatiske,« siger Anders Selmer. Fiskebaren har ål på julemenuen, og restaurantchefen var faktisk ikke klar over, at ålen nu var så truet, at den er havnet på WWF's røde liste. I filmen The end of the line vælger et par restauranter i London at gøre kunden opmærksom på, at den blåfinnede tun, som de serverer, er udrydningstruet. Det er ikke en model, som Fiskebaren vil kopiere. »Det er for nemt at lægge det over til kunden. Så vil vi hellere tage den helt af menuen. Det vil jeg ikke udelukke, at vi nu vil gøre med ålen,« siger han. Greenpeace opfordrer til, at de mest ødelæggende fangstmetoder forbydes på sigt, at fiskeflåden reduceres, og at man udpeger særlige områder, hvor der ikke må fiskes.

Men ikke alle råber dog så højt vagt i gevær - hverken over ålen eller den øvrige fiskebestand.

»Rygtet om ålens død er stærkt overdrevet,« fastslår Michael Andersen, biolog i Danmarks Fiskeriforening, der derfor ikke går ind for et totalt fangststop. Han anerkender, at de ål, der i dag fanges, svømmede ind i de danske åer for syv år siden, og det kan derfor vise sig at komme et endnu mere drastisk fald.

»Jeg siger ikke, at den ikke er overfisket - du kan nok ikke finde selv den mest ekstreme fiskerirepræsentant, der ville sige det. Men at den er ved at uddø er altså tvivlsomt. Vi har halveret fangsten, og flere fiskere siger, at de oplever, at bestanden er i bedring, « siger Michael Andersen. Danmarks Fiskeriforening mener, at miljøorganisationer generelt griber problemet forkert an: »Der er globalt set problemer med det illegale fiskeri, men dem løser man ikke ved at stramme skruen for den legale og regulerede del,« siger Michael Andersen, der understreger, at netop Danmark er et land, der har gjort meget.

- Men er I så at sige i havn, hvad angår arbejdet for et mere bæredygtigt fiskeri?

»Nej, selvfølgelig kan vi gøre mere. De udfordringer er mere politiske og biologiske. Og så foregår det i EU, og det er ikke nemt at få 27 uvorne børn til at blive enige, om de kan lide rødt eller blåt garn.«

- Kan fangsten ikke reguleres ved at forbyde de værste typer af fangstmetoder bundtrawl?

»Altså, bulldozere er jo forfærdelige på en blomstermark, men meget praktiske på en byggeplads. Det handler om at gøre det nænsomt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det er jo så dansk, som det kan være og hører smørrebrødet til."

Enough said. Danmark über Alles.

Ja, nobody mess with das volk! Wehrmachten må have sine julefrokost...

Hvordan er ålen truet i Danmark. Den yngler på den anden side af atlanterhavet, og de voksne ål vandre ikke tilbage for at yngle.
Når der er fæære ål i Danmark er det fordi der ankommer færre larver med Golfstrømmen, men den er ikke truet i danmark. Desuden opdrettet de fleste ål, men opdretteerne er stadig afhængige af larver fra Saragossahavet.

Når artiklen bygger på sådan en gang vås, at der kun fanges 3-5 tons årligt i DK, så er det svært at have tillid til resten i artiklen.
Fangsterne udgør som minimum 500 Ton om året.
Spørgsmålet om hvor mange ål der fanges i Limfjorden idag ctr. dengang, skal desuden holdes op mod, at der idag kun er 1-2 % af det antal fiskere der var registreret for f.eks. 25 år siden. Der er ingen der tæller ålene ude i vandet - kun hvor mange der hives op af vandet, og med færre fiskere bliver der hevet færre garn og ål op ! Sukker-roen er jo ikke ved at uddø, bare fordi der høstes færre end tidligere....
Anna Von Sperling - du ved for lidt til at skrive om det!

Anna von Sperling

Du har fuldstændig ret, Niels. Det er en fejl. Det er i limfjorden at der kun bliver fanget 3-5 ton.

Det ændrer dog ikke ved at ålen er truet. Det erkender selv Dansk fiskeriforening.

Og tja, det er desværre journalisters arbejde, at skrive om ting som de ikke nødvendigvis har en doktorgrad i. Så skal vi bare være det hårdere til at tjekke vores fakta. Den smuttede her. Det beklager jeg.

Vedrørende ålefangst

Det oplyste fangsttal er nu blevet rettet, således at der korrekt fremgår at de 3-5 tons fangede ål er tallet for limfjorden, ikke hele landet. Vi håber at justeringen af denne fejl gør at læserne påny kan have den samme store tiltro til Anna von Sperlings arbejde som vi andre på redaktionen har.

Debatvært
Espen Fyhrie

At der fanges væsentligt færre ål end tidligere er uomtvisteligt, men årsagerne er der rigtigt mange forskellige af. Så kan man vælge den der nu passer bedst til éns virke, og køre derudaf i den valgte rille.
Opbremsningen af ålefiskeriet er en glohed politisk kartoffel på EU plan, som primært handler om at bremse for fangst af ålelarver langs Middelhavslandenes kyster med efterfølgende export til "det Store Stygge Kina" som jo kan opdrætte hurtigere og billigere end deres europæiske kolleger,, og efterfølgende re-exportere de spiseklare ål tilbage til Europa. Bl.a. derfor har hele "sagen" så stor politisk opbakning i Europa!
I Danmark har man i Fiskeridirektoratet udarbejdet en 5-års plan, der henover perioden 2004 -2009 vil gøre åle-fiskeriet bæredygtigt i Danmark, og denne plan ligger p.t. til godkendelse i EU. Den har reguleret reglerne for mindstemål, fangstredskaber, fangstperioder, mængder og ikke mindst udstedelse af licenser til ålefiskeri, og iflg. planen er alt ålefiskeri i Danmark lige netop nu og fremadrettet kategoriseret som Bæredygtigt, da man er kommet igennem med alle de punkter man ville regulere. Blot EU-godkendelsen af planen mangler.
På den baggrund er det selvfølgelig rigtigt ærgerligt at skulle læse igen og igen at ålen er ved at være udryddet, og endda være vidne til, at de forkerte oplysninger ukritisk viderebringes af D.I.Fødevarer i deres nyhedsbrev til Dansk Industris medlemmer.
Det ville være fint, hvis der kun blev råbt op, når der var noget ny viden om sagen, men rigtig mange ser den gode historie i at gentage hvad andre allerede HAR bragt, og ved gentagelse på gentagelse bliver oplysningerne til sidst ukritisk taget for gode varer, af de der ikke har indsigten.

niels on wheels