Baggrund
Læsetid: 6 min.

Prøvevalg for unge har en skjult dagsorden

For første gang får så mange danske unge lov at stemme ved et kommunalvalg. Men bag ønsket om at lade de unge deltage i valghandlingen ligger skjulte ønsker om sænkelse af valgretsalderen og at få elektronisk valg via computeren
For første gang får så mange danske unge lov at stemme ved et kommunalvalg. Men bag ønsket om at lade de unge deltage i valghandlingen ligger skjulte ønsker om sænkelse af valgretsalderen og at få elektronisk valg via computeren
Indland
9. november 2009

En stemmeprocent langt under landsgennemsnittet, meningsmålinger, der viser ringe interesse for lokalpolitik og udbredt ukendskab til det forestående kommunalvalg.

Kommunalpolitik er ikke de unges livret. Men nu vil en række af landets kommuner og ungdomsorganisationer lære de 16-17-årige at spise op, når der står lokalpolitik på menuen.

Næsten en tredjedel af landets kommuner lader de unge prøvestemme ved kommunalvalget. Det er i høj grad resultatet af intensivt lobbyarbejde fra paraplyorganisationen Ungvalg ’09, som er dannet af 13 danske børne- og ungdomsorganisationer.

De har gennem længere tid kæmpet for at få kommunerne til at give de unge lov til at teste sig selv i stemmeboksene; nu arbejder de for at sikre en høj stemmeprocent ved de i alt 31 kommuners prøvevalg for de 16-17-årige.

Både kommunerne og Ungvalg ’09 fortæller, at det primære formål med prøvevalget er at få de unge til at interessere sig for politik på lokalplan og lære dem vigtigheden af at stemme. Men her hører enigheden også op; både kommuner og ungdomsorganisationer under Ungvalg ’09 har flere andre motiver til at engagere sig i prøvevalget.

Skyts til alderdebatten

Bag organisationen Ungvalg ’09, der har kæmpet for prøvevalg i landets kommuner, står blandt andre oppositionspartiernes ungdomsafdelinger, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) og Radikal Ungdom.

De tre ungdomspartier har alle været engageret i debatten om valgretsalderen, og både DSU og SFU går ind for, at den generelle valgretsalder skal sættes ned til 16 år. Derfor håber de to ungdomsorganisationer på, at stemmeprocenten ved kommunal-prøvevalgene bliver så høj, at det kan virke som bevisførelse for, at også unge under 18 år interesserer sig for og engagerer sig i politik.

»Det, vi helt konkret håber på at opnå, er, at stemmeprocenten bliver så høj, at folketingspolitikerne får øjnene op for, at unge under 18 år er modne nok til at deltage i demokratiet,«, fortæller Pelle Dam, der er landsformand for Socialistisk Folkepartis Ungdom.
Også de socialdemokratiske unge håber at kunne udnytte prøvevalgene politisk.

»Vi håber på, at prøvevalgene kan være med til at flytte holdningen til 16-års stemmeret. Vi mener, at de 16-årige skal have lov til at stemme, og med prøvevalgene håber vi på at kunne få kickstartet debatten og rykket holdningerne hos dem, som er imod stemmeret til de unge«, lyder det fra DSU’s forbundsformand, Peter Hummelgaard Thomsen.

Radikal Ungdom er imod at sætte valgretsalderen ned, men organisationen vil gerne have gang i debatten. Det er derfor, at partiet har lagt arbejdskræfter i prøvevalgene, fortæller landsformand Simon Dyhr:

»Vi er med til at organisere prøvevalgene, fordi vi ønsker en demokratisk diskussion af, hvorvidt det er en god idé med 16-års stemmeret.«

Ungvalg ’09 er uenige

Udmeldingerne fra de politiske ungdomsorganisationer går stik imod meldingen fra paraplyorganisationen Ungvalg ’09. Organisationen har arbejdet hårdt for at få organiseret prøvevalgene og mener ikke, at de skal bruges som afsæt for endnu en runde af debatten om valgretsalderen.

»Det er slet ikke formålet med prøvevalgene. Prøvevalgene er udelukkende et forsøg på at bakke op om det initiativ, der er taget ude i de kommuner, der vil give unge mulighed for at deltage aktivt i demokratiet,« siger talsmanden for Ungvalg ’09, Jens Nielsen, der er KFUM-spejdernes repræsentant i Ungvalgs kampagnegruppe. Han mener, at ungdomspartierne har misforstået formålet med prøvevalgene:

»Det er så deres bevæggrunde for at være med i det her. Men selve prøvevalgene har altså ingenting at gøre med valgretsalderdebatten,« understreger han.
Ifølge flere politikere skal ungdomspartierne da heller ikke skrue forventningerne for højt op, når det gælder effekten af prøvevalgene; uanset stemmeprocenten vil regeringspartierne tilsyneladende ikke ændre deres holdning i debatten om en eventuel nedsættelse af valgretsalderen.

Afviser debatten

I maj i år stemte regeringspartierne imod et forslag om at nedsætte en valgretskommission, og det vil en høj stemmeprocent ved prøvevalgene ikke ændre på.

»Jeg vil slet ikke gå ind og kigge på de unges stemmeprocent eller resultatet af prøvevalgene. For mig at se er det positivt, at de unge bliver politisk bevidste i en tidligere alder, men derfra er der langt til at lade dem bestemme, hvem der skal lede landet. Jeg mener, at man skal holde fast i, at myndighedsalderen og valgretsalderen følges ad, og når myndighedsalderen i Danmark nu er 18 år, så skal man også først have stemmeret der«, lyder det fra skatteminister Kristian Jensen fra Venstre.

Han er positiv over for prøvevalgene, men vil fortsat ikke være med til at sætte valgretsalderen ned.

»De unge kan være nok så modne og politisk engagerede, men for mig er det ikke det, det handler om,« siger han.

Frederiksberg er en af de kommuner, der afholder prøvevalg for de unge, og her håber den konservative borgmester Jørgen Glenthøj på en høj stemmeprocent. Men selv hvis stemmeprocenten blandt de unge på Frederiksberg bliver tårnhøj, vil det alene ikke få ham til at foreslå at sætte valgretsalderen ned, understreger han:

»Det er fint, hvis de unge engagerer sig og møder op i stort tal på valgdagen. Men derfra og så til at foreslå, at man adskiller valgrets- og myndighedsalder, det hænger ikke sammen«, siger han.

Digitale prøvekaniner

Også kommunerne har mere end en grund til at afholde prøvevalgene, vurderer Roger Buch, der er kommunalvalgsforsker og lektor i statskundskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han mener, at der er lige så mange begrundelser, som der er kommuner – og de handler ikke udelukkende om at gøre de unge interesserede i politik:

»Selvfølgelig har kommunalpolitikerne en interesse i at få de unge til at engagere sig i lokalpolitik, men der er flere andre grunde til, at de vælger at afholde prøvevalg for de unge, vurderer han.

»Nogle gør det for at få afprøvet de digitale valghandlinger, nogle gør det for at være med på noderne, nogle gør det for at slå et slag for, at valgretsalderen skal nedsættes, og nogle gør det for at demokratisere de unge«, siger valgforskeren.

Roger Buch hæfter sig ved, at 26 ud af de 31 prøvevalg bliver afholdt elektronisk. Det betyder, at de unge kommer til at stemme via internettet, på sms og på elektroniske valgbokse – som de første i Danmark. Og det er en afgørende grund til, at kommunerne har valgt at afsætte ressourcer til prøvevalgene, mener han:

»Prøvevalget for de unge er en oplagt mulighed for kommunerne til at afprøve de digitale valghandlinger,« siger han.
I Frederiksberg Kommune afholdes prøvevalget elektronisk og dermed får kommunen mulighed for at afprøve en metode, som den gerne så indført ved det egentlige kommunalvalg.

Trodser ministerium

To gange har kommunen søgt Indenrigsministeriet om lov til at afholde kommunalvalg digitalt, men begge gange har svaret været nej. Nu tager kommunen så revanche ved at lade de unge stemme via sms og på internettet. På den måde slår kommunen to fluer med ét smæk: Kommunen kan afprøve de digitale valghandlinger, og samtidig kan det muligvis lykkes at få flere unge til at stemme, når valghandlingen foregår på de unges ’hjemmebane’, forklarer borgmester Jørgen Glenthøj:

»Min personlige opfattelse er, at unge er fantastisk dygtige til det tekniske, så jeg tror, det vil gøre en forskel for stemmeprocenten«, siger han. Borgmesteren afviser dog, at kommunen afholder valget udelukkende for at afprøve de digitale valghandlinger, men samtidig ærgrer han sig over, at de valgberettigede ikke får samme mulighed for at stemme elektronisk.

»Vi vil meget gerne gennemføre fulde digitale valg, men vi har desværre igen fået nej fra Indenrigsministeriet. Det vil helt sikkert medvirke til at holde demokratiet levende at gøre det lettere for borgerne at afgive deres stemme. Så jeg tror på sigt vi kommer til at digitalisere valghandlingen«, siger Frederiksberg-borgmesteren.

Frederiksberg Kommune håber således, at det elektroniske valg forløber smertefrit, så man kan arbejde videre med de digitale valghandlinger – også ved det rigtige valg.

Serie

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her