Radikale: Godt kørt, Bondam

Miljø- og teknikborgmester i København Klaus Bondam får bred opbakning fra det radikale bagland, efter han endnu en gang sikrede partiet en borgmesterpost ved at lave en aftale med DF. Der er dog ingen skulderklap fra de radikale vælgere, der karakteriserer aftalen som 'vælgerbedrag'
Mens det radikale bagland ikke har de store problemer med, at Klaus Bondam sikrede partiet en borgmesterpost i København ved at lave en aftale med Dansk Folkeparti, føler mange radikale vælgere, at de er blevet svigtet.

Mens det radikale bagland ikke har de store problemer med, at Klaus Bondam sikrede partiet en borgmesterpost i København ved at lave en aftale med Dansk Folkeparti, føler mange radikale vælgere, at de er blevet svigtet.

Keld Navntoft

Indland
19. november 2009

Det radikale bagland står bag Klaus Bondam.

Sådan lyder det fra flere fremstående medlemmer af partiet, efter Bondam konstituerede sig med Dansk Folkeparti og på den måde fortsat sikrede sit parti en borgmesterpost i København til gengæld for ekstra udvalgsposter til DF.

»Han gjorde det, der var bedst for partiet. En borgmesterpost kan give os en skarpere profil, og på den lange bane er det nødvendigt. I den henseende, synes jeg, det er godt kørt,« siger Elisabeth Geday, medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse.

Klaus Bondam står efter forhandlingerne til at kunne beklæde beskæftigelses- og integrationsborgmestertaburetten. Og dét resultat støtter partiformand Margrethe Vestager også op om.

»Det er meget stærkt gået af dem,« siger hun til Politiken.

Peter Mandrup, der er formand for vælgerforeningen, Hovedstadens Radikale Venstre, er enig.

»Det er en fin beslutning, Klaus Bondam traf. Vi skal ikke have vores folkevalgte gemt væk i bestyrelser, når der er mulighed for en indflydelsesrig borgmesterpost. I længden er det mere respektfuldt over for vores vælgere,« siger han.

'Fusk'

De radikale vælgere i hovedstaden kan dog ikke finde respekten i den radikale borgmesters samarbejde med DF, efter at Bondam flere gange har meldt ud, at Det Radikale Venstre er »det eneste bolværk mod DF«.

På Klaus Bondams hjemmeside har flere hundrede vælgere givet deres meninger til kende - og de er ikke positive. Blandt andet skriver Mads: »Jeg har altid troet, at de radikale stod for anstændighed og troværdighed, men det formår du at sætte dig ud over.«

Torben Jørgensen skriver ligeledes: »Der røg de radikales rest af troværdighed på gulvet med et brag. Jeg er helt færdig med at stemme på jer. Det er vælgerbedrag.«

Ganske sammenfattende for tonen i de fleste af indlæggene skriver Peter Andersen kort og kontant blot ordet »fusk«.

Politikerlede

Den radikale kommunalkandidat Manu Sareen er enig i vælgernes kritik: »Igennem hele valgkampen har vi lovet at holde DF så langt væk fra indflydelse, som muligt. Når vi så er med til at sikre dem mere indflydelse i form af flere udvalgspladser, så sender vi et problematisk signal, der svækker vores troværdighed, siger han til TV2 News og fortsætter:

»Det er den her måde, man skaber politikerlede på.«

Men den udlægning hopper Peter Mandrup ikke på.

»Det er i virkeligheden bare en teknisk aftale, og vi giver ikke DF mere indflydelse, end de ellers kunne have fået. Det, vi havde lovet, var, at de ikke ville få en borgmesterpost, og det løfte holder vi,«

Elisabeth Geday forstår vælgernes reaktion, men hun mener ikke, at partiets troværdighed er ødelagt.

» Vælgernes kraftige udmeldinger er en øjebliksreaktion. Om nogle måneder vil ingen huske, hvordan vi fik den borgmesterpost. Vi vil tværtimod blive husket for, hvad vi kommer til at udrette med posten, som er meget vigtig for os, fordi vi netop dér kan komme frem med vores værdipolitik. Det er derfor en nødvendig pris at betale, at DF får ekstra indflydelse,« siger hun.

Uhellige aftaler

Politisk kommentator Hans Engell er ikke overrasket over, at der er så stor uoverensstemmelse mellem vælgernes reaktioner og det radikale baglands udmeldinger.

»Baglandet er lettet over, at det lykkedes at beholde en borgmesterpost, hvorimod vælgerne ikke forstår magtspillet og ser det som et politisk svindelnummer af dimensioner,« siger han.

Samtidig mener han også, at partiets valgkamp i København er med til hidse vælgerne op.

»Det er den eneste kommune, hvor to partier har ført valgkamp direkte mod hinanden, som DF og radikale har, og derfor virker det som en uhellig aftale,« forklarer Hans Engell.

Han mener dog ikke, at dramaet i København vil smitte af på valgresultaterne, hverken på landsplan eller lokalplan:

»Vælgere kan bære utroligt meget, og om to og fire år vil det ikke have nogen betydning, fordi dagsordenen vil være en hel anden.«

Kommunalvalg 2009

Seneste artikler

  • Kammerater, tænk på kulturen i kommunen

    18. december 2009
    Vi har en regering, der har sat kulturpolitikken på standby. Men i kommunerne har de mange socialdemo-kratiske borgmestre nu muligheden for at gøre en stor forskel, og det er vigtigt, at vi prioriterer området højt
  • Arkitekturgryde a la socialisme

    28. november 2009
    Du skal bruge en ordentlig bunke alment boligbyggeri, en god portion tilflyttere fra arbejderklassen samt folk med mellemlang akademisk uddannelse, en bar mark og en masse børn
  • 'Den evige 1. maj-stemning bliver svær at holde'

    20. november 2009
    Oppositionens permanente valgkampsstemning kommer til at toppe for tidligt, spår V-næstformand Kristian Jensen op til Venstres landsmøde i weekenden
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Dickhudt Christensen

Kan man kun profilere sig hvis man har en borgmasterpost ?

Anyway, mener jeg stadig at bondam minimum 1 måned om året, bør tjene sin løn ved at arbejde som taxachauffør i Kbh.

Jeg ved ikke om man politisk bare kan opfatte en konstitueringsaftale, som en rent teknisk aftale, som Peter Mandrup gør det.
Klaus Bondam skal fungere, ikke som viceoverborgmester, som han havde håbet, men som beskæftigelses - og integrationsborgmester, som er et af de områder, hvor der nok er nogle af de største idelogiske forskelle på de radikale og DF.
I og med at Bondam selv har været med til, at invitere DF ind i varmen, vil det nok, i enhver tænkelig forstand, blive opfattet som lettere hyklerisk, hvis han på den post rent værdipolitisk, prøver at markere sig som værende voldsomt i opposition til DF, som han jo selv har været med til at give mere magt.
De Radikale har virkleig fået taget deres ideologiske mødom med den aftale, men det kan selvfølgelig godt være, at det altsammen er til det bedste.

Olav Bo Hessellund

Klaus Bondam lover ét og leverer noget andet.

Han kan passende finde sig et job som brugtvognsforhandler, når han ryger ud af borgerrepræsentationen ved næste valg.

Det er aldrig klogt at nedvurdere vælgernes hukommelse som visse kyniske og selvfede politikere gør.

John V. Mortensen

Radikal politik handler om mere end - en "købt" borgmesterpost, partiets social-liberalske klima- og finans-politik har fået et ordentlig gok i nøden, som det vil tage lang tid at komme over.

Fat-Cat