Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regeringen vil ikke støtte opfølgning på klimatopmøde

Regeringen har ikke sat en krone af til at følge op på de initiativer og det samarbejde, der er skabt op til den folkelige del af klimatopmødet i København. 'Spild af tid og penge', kalder organisationsfolk og eksperter dén beslutning
Indland
14. november 2009

1. januar 2010 lukker og slukker People's Climate Action, der har stået for samarbejde, udvælgelse af projekter og alt det praktiske i forbindelse med den folkelige del af klimatopmødet i december i København.

Ikke en krone har regeringen sat af på finansloven til at følge op på nogle af de mange ideer, initiativer og netværk, der er skabt op til og under klimatopmødet, forklarer bestyrelsesformand for People's Climate Action, Berit Asmussen:

»Ligegyldigt hvilken slags aftale, der kommer ud af klimatopmødet, så er der brug for en opfølgning både politisk og folkeligt. Det er spild af ressourcer at sætte alle de her ting i gang og så ikke følge op på alt det, der er opstået,« siger hun.

Også Klimaforum09, der arrangerer det store alternative klimatopmøde i DGI-byen, mangler penge til at videreføre deres aktiviteter:

»Der er brug for finansiering. Et af de springende punkter, hvis man vil have det her til at blive en vedvarende bevægelse, er, hvor pengene skal komme fra. Vi har kun de 8,5 millioner kroner, vi har fået fra regeringen, som vi bruger på at afholde Klimaforum under topmødet. Thats it,« siger Niels Fastrup, der er presseansvarlig i Klimaforum09.

John Thøgersen, professor i økonomisk psykologi på Handelshøjskolen ved Aarhus Universitet, kalder det 'utroligt', at regeringen ikke har sat penge af på finansloven til at følge op på resultaterne fra den civile del af topmødet:

»Det er forkasteligt og i bedste fald kortsigtet, at politikere og embedsmænd ikke har kigget længere ud i fremtiden. Det er nu, man skal have valuta for pengene, men hvis ikke man sørger for at have en plan for at holde det engagement, der er skabt, ved lige, så sender politikerne jo et signal om, at nu er alt klaret,« siger John Thøgersen

Jeppe Læssøe, der er professor for folkeoplysning og bæredygtighed på DPU ved Aarhus Universitet, er enig i, at det er spild af gode kræfter og penge ikke at bygge videre på de mange gode initiativer, ideer og folk, der er sat i gang op til og under klimatopmødet.

»Det er meget sandsynligt, at der kommer et antiklimaks, efter der er blevet sat en masse nye initiativer i gang op til COP15, fordi politikerne ikke har tænkt på at sætte penge af til opfølgning. Og det er ærgerligt, for der er initiativer, der virkelig kunne være med til at sætte noget nyt og innovativt i gang,« siger Jeppe Læssøe, der også er formand for klima- og energiminister Connie Hedegaards rådgivende panel om borgerinvolvering.

Panelet har også gjort ministeriet opmærksom på, at der skal økonomi til, hvis det folkelige engagement skal bibeholdes og udvides yderligere.

Ifølge Jeppe Læssøe er de folkeoplysende institutioner og folkelige bevægelser afgørende for, om samfundet kommer ind i en bæredygtig udvikling eller ej, fordi de kan stå for en læring lokalt.

»Hvis man vil have folk til at engagere sig, udvikle nogle nye visioner og nye måder at leve på, så skal de føle ansvar og ejerskab,« siger Jeppe Læssøe, der i forvejen mener, at budgettet til det brede folkelige klimatopmøde har været noget skrabet.

En del af problemet er ifølge Læssøe, at embedsværket og diverse eksperter inden for miljøområdet ikke har den store interesse i borgerinddragelse.

»Hvis du ser på Miljøministeriet, så er de meget fremmede over for at tænke læring og sociale processer. De er overvejende økonomer, jurister og folk med en masse ekspertise, og mange af dem er meget utilbøjelige til at fremme borgerinddragelse, fordi det åbner op for forhandlinger og gør, at de taber magt,« siger Jeppe Læssøe.

Spørgsmålet er så, om det er statens ansvar at bakke op med økonomisk støtte til miljøengagementet?

John Thøgersen er ikke tvivl om, at det ansvar bliver staten nødt til at påtage sig. Klimaforandringerne kræver, at folk ændrer vaner, og her er det ikke nok med statslige oplysningskampagner.

»Hvis vi skal reducere energiforbruget i vores boliger og biler, så er der brug for at få ændret vaner hos folk, og det slutter ikke med klimatopmødet. Det er en statslig opgave at skabe nogle rammer, som gør, at det her arbejde fortsætter, for det sker ikke af sig selv. Ngo'ernes fordel er jo, at de har en tættere kontakt med folk og kan være lokale opinionsdannere, hvor politikere har et hav af forskellige hensyn, de skal balancere,« siger John Thøgersen.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo er enig i, at civilsamfundet spiller en central rolle hvis klimaproblemerne skal løses:

»Ngo'erne kan få en del af befolkningen med ved at være meget aktive og engagerede. For det er klart, at hvis de ting, der vedtages på klimakonferencen, skal realiseres, så er det befolkningen, der skal gøre det, og ikke de politikere der sidder inden for i Bella Centeret,« siger han.

Eyvind Vesselbo mener dog ikke, at det er regeringens ansvar at sikre, at arbejdet også bliver videreført efter klimakonferencen er slut:

»Jeg synes, de skal være glade for, at de har fået nogle penge til deres aktiviteter. Alternativet er jo, at de slet ikke havde fået noget. Det er klart, at de altid kan sige, at de ikke har fået nok penge, så de mangler til arbejdet bagefter, men så må de jo bare gemme nogle af dem, de allerede har fået,« siger Eyvind Vesselbo

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Pengene er brugt på Lomborg og fægsler til demostranter.

Olav Bo Hessellund

Ja, det er typisk for denne regering, hvis verdenssyn bedst kan karakteriseres med dette herlige ord, Benny Andersen fandt på: SKRUMPEHORISONT.
Eyvind Vesselbos slutkommentar demonstrerer det tydeligt for dem, der måtte være i tvivl.

Hvis man hælder penge ud, så kan man købe en masse "folkelig støtte".

Hvad der er brug for er den ægte vare, som lever uden statsstøtte.

Statsstøtte korrumperer.

Robert Kroll:

Hvad der er brug for er den ægte vare, som lever uden statsstøtte.

Du mener dem som bliver pryglet af politiet og smidt i fængslerne, kaldt terrorister og autonome, af en forskanset flok, som dårligt nok har kendskab til ordets betydning? Eller hvilken ægte vare er det du hentyder til?

Klassisk politisk beslaglæggelses-strategi udfra en liberal-ideologisk forestilling om at overlade det til erhvervslivet at tackle klimaproblematikken. Og samtidig en diskvalifikation af offentligheden til fordel for en snæver videns-indsats, hvis karakter rimer særdeles godt med dén form for politisk magtteknologi, der ligger bag styringen udenom en bred folkelig indsats, som inkluderer politiske såvel som vidensmæssige modstandere. Der ér ikke noget nyt under solen med den siddende Regering og støtteparti. Analytisk har økonomi altid været et politisk magtmiddel, når det drejer sig om at sætte sig på dagsordenen og slippe af med ubekvemme initiativer. Og her ses det såmænd tydeligere end artikuleringerne i artiklen giver udtryk for. Med mindre den følges op, kunne den forekomme en anelse for tandløs. Klimaet er jo dog et anliggende, som angår hver enkelt i sidste ende...

Med venlig hilsen

Dorte Sørensen

Det er ikke første gang at regeringen kun vil støtte ting op til Topmødet – for et par år siden oprettede regeringen et Universitet på Grønland med forskning i Klima som opgave, men regeringen ville KUN støtte universitetet op til Topmødet. Det undrede mig at en sådan adfærd fra regeringen ikke skabte en vældig debat og da den ikke gjorde er det vel klart, at regeringen roligt vil gentage ”succes” over for det folkelige arbejde.
Men helt grotesk bliver det når regeringen på DFs opfordring vil hæve beløbet til Lomborg.

Vi kan da vel ikke både betale milliarder til lystige finansjonglører og deres skamredne banker og så til et nyt klima ?

Steen Erik Blumensaat

Li : `bagge, bjergskråning. Urnord : klaiwa-`grav.
gr : klitos : `bjergskråning. Oldind : srayati `læner. Klimax : `stige, stigning.
Klima ( jordens) skråning ( fra ækvator mod polerne).
Forandringen i skråningen fører den til en forvridning mod højre eller venstre af skråningen, forkastning, huller, øget krumning, eller en udretning til en lige linje.
Talende hoveder, eftersnakkende papagøjer, menigheder af dommedags prædigkanter, om vinteren går jorden under i en syndflod, om sommeren i den himleske brand ( tørke).
Fællessang med jehovasvidnere, selvpinere, og omverdens fornægtere ( det hele er en forestilling inde i hovet). Verden er ond, homo sapiens er ond.

Steen Erik Blumensaat

Men hun havde jo forudset det altsammen! Fra den første gang, hun stirrede ind i sin Sjæls uvejsomme tjørnekrat og med panisk skræk flygtede for mørket og de røde rovdyrøjne derinde, havde hun kendt sin skæbne.
`` De dødes rige ``

Maria Francisca Torrezão

”Regering vil ikke støtte opfølgning på klimatopmøde” SURPRISE!

”Spild af tid og penge”, kalder organisationsfolk og eksperter den beslutning” SURPRISE!

Endnu en gang udstilles regeringens hykleri!

Og godt at organisationsfolk og vi andre hver især har eksperternes ord for at vi simpelthen ikke kan foretage os noget som helst med mindre vi får penge for det – og af denne regering oven i købet!

Hvor svært kan det være?

http://www.youtube.com/watch?v=58QNcoDjr4I&feature=related