Læsetid: 3 min.

SF i modvind efter krav om exitdato

SF krævede i går en klar dato for exit fra Afghanistan. Men et politisk flertal kalder det for 'farligt' og 'en falliterklæring' at tale om specifikke datoer. Kun Enhedslisten er positive
Indland
7. november 2009

Holger K. Nielsen (SF) sammenligner krigen i Afghanistan med Vietnamkrigen og kræver en snarlig tilbagetrækning af de cirka 650 danske tropper i landet.

»Hvis vi f.eks. sætter 2015 som exitdato, får afghanerne fem-seks år til at få styr på tingene,« sagde han til Information i går og pointerede, at man skal fokusere på at træne afghanske soldater, frem for at slås mod Taleban. Men SF's forsvarsordfører står forholdsvis alene med kravet om en exitdato. Alle partier bortset fra Enhedslisten vil nemlig nå målet om en selvstændig afghansk hær før et exit kan komme på tale.

»Man skal være meget varsom med at fastsætte en præcis exitdato,« siger Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen, der mener, at en præcis dato kan være direkte ødelæggende for missionen.

»Det vil signalere til af-ghanerne i Helmand, at det er relativ ligegyldigt at samarbejde med danskerne, da de jo alligevel skal hjem snart. Det er et meget uheldigt signal at sende,« siger han og understreger, at »det afgørende for en exit er, hvorvidt afghanerne kan overtage sikkerheden selv.« DF's Forsvarsordfører Søren Espersen vil ligeledes »under ingen omstændigheder« have en exitdato og understreger, at »vi skal blive i Afghanistan indtil landet ikke længere er verdens største terroristrede.«

Falliterklæring

Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo kalder SF's forslag om exitdato for en »falliterklæring,« og henviser til situationen i Kosovo:

»Vi blev jo i Kosovo meget længe, og det går jo faktisk meget godt. Man er nødt til at være helt sikker på en stabil situation, før man kan påbegynde en nedtrapning.«

Helge Adam Møller (K) er enig og pointerer, at det kun vil styrke Talebans kampvilje, hvis man giver en dato.

»Det kan være farligt. For så ved de jo, at hvis de bliver ved indtil denne dato, så har de vundet. Der skal tales om mål - ikke datoer,« siger forsvarsordføreren, der også laver en historisk sammenligning:

»Havde de allierede ved 2. verdenskrigs udbrud fastsat et mål om at afslutte krigen inden f.eks. fire år, så havde nazisterne jo vundet.«

Mission under pres

Holger K. Nielsens udmelding kommer i forlængelse af nogle hårde uger i Afghanistan. Det mislykkede valg har skabt mistillid til den nyvalgte præsident Hamid Karzai fra både den afghanske befolkning og det internationale samfund, FN evakuerer hundredvis af medarbejdere fra landet efter bombeattentater, og herhjemme såede en række af de danske soldaters fagformænd tvivl om nytten ved missionen.

»Situationen i Afghanistan er meget alvorlig,« vurderede Holger K. Nielsen og konkluderede, at vi på trods af otte års indsats ikke bevæger os i den rigtige retning.

Og det er Enhedslisten enige i.

»NATO-soldaterne er en del af problemet i Afghanistan. Vi skal ud af landet hurtigst muligt,« siger forsvarsordfører Frank Aaen, der går et skridt videre end SF.

»Jeg mener faktisk ikke, at 2015 er hurtigt nok. Efter min mening skal vi ud inden for et år. Det år skal bruges at genopbygge det civile samfund ved at give flere penge til NGO'er, som så kan stå for at hjælpe det afghanske folk,« siger han og ræssonerer, at jo hurtigere vi kommer ud des bedre, da det jo »går værre og værre, for hver dag soldaterne er i landet.«

Denne vurdering er det dog ikke alle, der er enige i.

»Vi har bygget skoler for danske penge, afghanske piger går i skole, og børnedødeligheden er blevet lavere. Så at der ikke er nogen succeser er simpelthen noget vrøvl,« siger Helge Adam Møller.

Kniven for struben

I går truede Englands premierminister Gordon Brown med at trække de internationale styrker ud, hvis ikke regeringen får bugt med den omfattende korruption i regeringen. Et lignende pres mener Holger K Nielsen at kunne lægge på regeringen, hvis en exitdato bliver fastsat. Han pointerede, at en »deadline« ville være et incitament til at få de afghanske sikkerhedsstyrker til at stå på egne ben. Men det argument er hverken V, K, DF eller S enige i.

»Man kan godt presse den afghanske regering på andre måder end med en exitdato. F.eks. med nogle delmål, der skal være opfyldt,« siger Karsten Nonbo og afslutter:

»Det, der er afgørende for en exit, er, om afghanerne kan overtage sikkerheden selv. Det er det, der er målet for os, og det er i øvrigt også det, der er målet for afghanerne selv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsigtigt lufter SF tanken om en exitstrategi for den fejlslagne besættelse af Afghanistan, gerne en gang i midten af næste årti. Dette er skrappe sager for krigens fortalere, det gavner alene de oprørere og religiøse fanatikere Vesten siges at bekæmpe.
Venstre forsvarsordfører, Karsten Nonbo, kalder det ligefrem for en ’falliterklæring’ og henviser til eksemplet fra Kosovo-krigen, hvor ’vi’ jo blev meget længe. Og der går det i følge Nonbo ’faktisk meget godt.’
Henvisningen går på dengang ’vi’ i 1999 – i halvtredsåret for NATO’s beståen – skulle vise, at organisationen stadig havde en berettigelse og derfor gik ind og agerede luftvåben for de det albanske frikorps, UCK.
Nå, men går det så så godt dernede? Der er stadig 12.500 soldater dernede fra KFOR-styrken, der søger for det går godt. Den tyske general Markus Bentler, der leder styrken kan derimod se, at situationen i landet frustrerer befolkningen, der bl.a. lider under en høj arbejdsløshed (60 procent blandt de unge), at landsbyerne forfalder, m.v. Normaliteten lader også vente på sig med hensyn til anerkendelse af landet, fem af EU-landene, som Kosovo gerne vil tilsluttes, har ikke anerkendt det. I alt har kun 62 lande gjort det.
Godt? Den etniske vold fortsætter. Amnesty International opfordrede således i september måned til at angreb på romaer i Kosovo foretaget af etniske albanere bliver undersøgt.
Godt? Mange af de klyngebomber, der blev kastet i det, der blev kaldt ’den humanitære luftkampagne’ ligger stadig i Balkans jord, har det godt. Indtil nogen rører ved dem.
Godt? Udbredt kriminalitet, illegale våben, fattigdom, manglende respekt for grundlæggende menneskerettigheder …
Dette kan ’vi’ vist udmærket præstere i Afghanistan allerede nu.

martin sørensen

hvorfor kan vi det som der mislykkes for soviet der brugte alle deres millitære resurser og knækkede halsen i afganistan ?,

Ingen kan påstå at det var mangel på militære resurser der gjore at soviet tabte krigen i afganistan, 1979-1989. jo jo mujahadin var da godt nok støttet af den daværnde regan regering, men reelt så var det taliban med et par aflagte kalisnikov rifler og singer raketer der afgjore krigen, sammen med den jernvilje som taliban hade til at vælte det daværende soviet støttede korupte resime, godt hvad er reelt ændret andet end der nu sider et usa NATO støttet korupt resime, Der kæmper mod de samme talibaners børn fra soviet krigen, jo det er et folk der har været i krig i de sidste 30 år. som der nu kæmper mod os, hvorfor skulle vi ha mere held end soviet hade, ja sporet fra vietnam skræmmer og parelellen er nærmest direkte, vietnam et folk der i 1960ne hade været i krig i ca 30 år et land der betstår af primært jungle, skov hvor man let kan gemme en gurilla styrke og slå til gemt bag civil befolkningen med målrettede teror angreb mod besættelses styrken (først franskmænede senere usa) mod afganistan, der først smed soviet ud i 1989 og nu er de igang med at smide usa ud afganistan er et bjergrigt land hvor partisanere let kan gemme sig.