Læsetid: 4 min.

Den store forbeholdsmaskerade

Statsministeren ønsker ikke at sende EU-forbeholdene til afstemning nu, så det er rent spil, når han siger, at han gerne ser et samlet opgør med alle fire på én gang
De radikales Margrethe Vestager, Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt og SF's Villy Søvndal var til møde med statsministeren om EU- forbeholdene i går. Men oppositionens ønske om en afstemning til foråret, kommer ikke til at blive indfriet, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) efterfølgende.

De radikales Margrethe Vestager, Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt og SF's Villy Søvndal var til møde med statsministeren om EU- forbeholdene i går. Men oppositionens ønske om en afstemning til foråret, kommer ikke til at blive indfriet, sagde Lars Løkke Rasmussen (V) efterfølgende.

Jens Nørgaard Larsen

26. november 2009

Man kan mene, hvad man vil om Pia Kjærsgaard (DF), men da EU-forbeholdene i går var på den politiske dagsorden, var hun den eneste, der ramte plet: Lars Løkke Rasmussen (V) tør ikke tage et opgør med EU-forbeholdene før et folketingsvalg.

Det er det, der står tilbage efter, at statsministeren havde inviteret samtlige partiformænd til 'en grundig diskussion', som han lovede i sin tale ved Folketingets åbning i år. Diskussionen var overstået på under en time i går formiddag og ud fra den kom de tre oppositionspartier S, SF og R med en blank afvisning af deres fælles udspil til statsministeren: En afstemning 23. marts næste år om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og en indførelse af den såkaldte tilvalgsordning på retsområdet, hvor Danmark selv kan vælge, hvilke politikker vi ønsker at være med i.

Maskerade

Men Lars Løkke vil kun være med til en folkeafstemning, hvis euroforbeholdet også kommer med, og han vil kun sende euroen til afstemning, hvis der er bred opbakning i Folketinget til en tilslutning. Det er et umuligt krav, for SF vil ikke bakke op om at udskifte kronen med euroen. Det ved statsministeren. Så på trods af, at han i sidste måned selv påpegede, at Danmark p.t. slet ikke kan komme med i euroen, fordi vi på grund af den finansielle krise ikke opfylder de økonomiske krav, det kræver at være med, vil han altså ikke snakke folkeafstemning uden at snakke euro. Dermed er maskeraden fuldendt. Statsministeren kan pege fingre ad oppositionen, fordi han nu har prøvet at tage en diskussion, og de ikke kan samle en fælles front om at fjerne alle forbehold. Og oppositionen kan pege fingre ad statsministeren, fordi han tydeligvis er mindre EU-glad end dem og ikke er klar til at komme af med i hvert fald nogle af de forbehold, som en stor del af de borgerlige vælgere meget gerne ser afskaffet.

Gylden regel

Det så da heller ikke ud til, at det kom synderligt bag på hverken Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager eller Villy Søvndal, at mødet endte som det gjorde. De ved udmærket, at statsministeren aldrig vil gå ud og tage en afstemning om forbeholdene nu.

Det er en gylden regel i dansk politik, at man ikke skal lægge upopulære ting som EU-afstemninger op til et valg, som Lars Løkke ventes at udskrive næste gang en gang i starten af 2011. Hvor galt det kan gå, så man i september 2000, hvor danskerne stemte nej til euroen. Et nej der blev daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) og økonomiminister Marianne Jelveds (R) nederlag, fordi Anders Fogh Rasmussen (V), der også ønskede forbeholdet afskaffet, som oppositionsleder lænede sig tilbage og førte den mest minimalistiske valgkamp Venstre har stået bag i nyere tid. Året efter overtog han statsministeriet.

Rygende uenighed

Så selvom Helle Thorning-Schmidt har en klar interesse i at få afskaffet forbeholdene, inden hun eventuelt selv kommer i regering og får overdraget det følsomme problem, så vil hun køre samme taktik, som Fogh gjorde og videst muligt overlade det til Lars Løkke at skrabe et ja hjem, så hun ikke kan sværtes for et eventuelt nej.

Men Lars Løkke, der har nok at gøre med at overbevise vælgerne om, at de skal tage fjerde runde med en Venstre-ledet regering, har ikke brug for den ekstra udfordring oveni. Slet ikke når en bidende skarp Pia Kjærs- gaard i haserne ikke vil tøve med at gøre helvede hedt for ham.

For lige nøjagtig når det gælder EU, er det umuligt for V og K at lave en fredsaftale med Dansk Folkeparti, og det er sjældent gavnligt at udstille en rygende uenighed mellem de partier, som skal danne grundlag for en regering efter et valg.

Giftig sag

Den mest giftige sag for regeringen i den sammenhæng er tilvalgsordningen, som skal erstatte retsforbeholdet. Anders Fogh Rasmussen fik den med hjem, da han forhandlede Lissabon-traktaten, og den betyder, at Danmark på retsområdet selv kan vælge, hvilke områder vi ønsker at være med i.

Vi kan altså for eksempel deltage i politisamarbejdet, men vælge at stå uden for asyl- og immigrationspolitikken, som kan udvande den danske udlændingepolitik. Problemet er bare, at et folketingsflertal til enhver tid kan vælge, at gå med alligevel, så hvis oppositionen kommer til magten, kan den skifte dansk udlændingepolitik ud med europæisk på et splitsekund.

Med den konsekvens at det så aldrig kan laves om igen.

Det vil Pia Kjærsgaard aldrig acceptere, og derfor vil en forbeholdsafstemning lynhurtigt komme til at handle om, hvorvidt det er muligt at opretholde dansk udlændingepolitik.

Læg så der oveni, at man også skulle snakke en fjernelse af dronningen fra mønterne og eventuelle prisstigninger, hvis euroforbeholdet også skulle med i en afstemning, og man har næsten sikker definition på en tabersag i dansk politik.

Derfor mener Lars Løkke det ikke seriøst, når han snakker for en alt eller intet folkeafstemning om forbeholdene.

Han ønsker simpelthen ikke at sende forbeholdene til afstemning nu, for risikoen for, at de sender ham ud i kulden er alt for stor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis vi får euroen, får vil også dens mønter. Og personligt er jeg hamrende ligeglad med om dronningen (eller kongen) er på mønterne, uanset om de er danske eller europæiske (euroen).

Mht. retspolitikken og forbeholdet stemmer jeg 'nej' hvis det kommer til en afstemning. Og det gør jeg af den simple grund at jeg ønsker forbeholdet afskaffet totalt.

Ang. om Danmark (som stat) kan opretholde vor egen udlændinge-politik, er det hamrende og totalt urealistisk at tro dette - i hvert fald på længeres sigt.

Sjældent har politik været så beskidt og krævet så mange ofre som set i borgenkrigen i gaderne - som da SF's Holger K Nielsen som en anden offerged lod sig lokke til at være talsmand for de 4 Forbehold - der skulle vare til verdens ende !

Det lyder som om det ville være taktisk rigtigt for SF at være villige til at tage euro forbeholdet med på valgseddlen, Løkke ville iflg. ovenstående analyse stadig være nødt til at nægte at udskrive valget, og ville så være fuldstændig udstillet.

Pia var den eneste, der ramte plet: Lars Løkke Rasmussen (V) tør ikke tage et opgør med EU-forbeholdene før et folketingsvalg.

Igen får Pia Kjærsgaard maksimal mediefokus.

Det er sgu da Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard der ikke tør tage konsekvensen af deres egen EU-politik...