Læsetid: 3 min.

Store huller i den nye offentlighedslov

Politikere og embedsmænd skal have arbejdsro, lød argumentet for at lukke af for borgernes og pressens indsigt i myndighedernes arbejde fra medlemmer af offentligheds-kommissionen under et debatmøde i Folketingets fællessal
17. november 2009

Borgere og presse får langt større åbenhed i det politiske arbejde på 26 områder, mens offentligheden bliver indskrænket på en håndfuld andre områder.

Sådan præsenterer Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen offentlighedshedskommissionens nye forslag under et debatmøde arrangeret af netværket Åbenhedstinget i Folketingets fællessal.

Kritikerne i salen virker dog knap så overbeviste.

Et af kommissionens mest omdiskuterede forslag vil nemlig betyde, at kommunikation mellem ministre og folketingsmedlemmer, der ikke foregår i udvalgene, fremover kan holdes hemmelige.

Et stort mindretal i kommissionen - 10 ud af de 21 medlemmer - har dog været uenige i det forslag. Kommissionen har derimod været helt enige om at fratage borgere og journalister retten til at få indsigt i dokumenter, der er blevet sendt fra en myndighed til en anden, hvis sker »i forbindelse med ministerbetjening.«

Og som offentlighedsloven ser ud i dag, så er det netop her, at mange journalister og borgere har mulighed for at få aktindsigt i lovgivningsprocessen.

Journalist Jesper Tynell fra P1's Orientering mener, at begrebet ministerbetjening er så uklart, at det kan udbredes til at omfatte næsten alt.

»Hvordan står jeg som journalist? Enhver embedsmand vil da sige ja til, at lige præcis den sag, som journalisten er interesseret i, selvfølgelig også handler om ministerbetjening,« siger Jesper Tynell og påpeger, at Danmark går fra at have et klart princip til ikke at have nogen klare retningslinjer med kommissionens forslag til ny offentlighedslov.

Flere idéer

Folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen forklarer forslagene om indskrænkningerne af loven med, at kommissionen har ønsket at beskytte den politiske arbejdsproces.

»Vi vil gerne beskytte de offentlige ansattes mulighed for at komme med nye idéer, tage nye initiativer eller dumme sig. Muligheden for offentliggørelse risikerer at forhindre, at politikerne får den bedste politiske rådgivning,« siger Hans Gammeltoft-Hansen, der dog samlet set mener, at kommissionens forslag styrker åbenheden og demokratiet.

Ombudsmanden kan dog ikke komme i tanke om nogle eksempler på, at det lovforberedende arbejde er blevet hæmmet af, at embedsmændene ikke havde haft mulighed for at give den bedst mulige politiske rådgivning.

»Men vi har fået præsenteret den problemstilling fra repræsentanter for de offentlige ansatte,« siger Hans Gammeltoft-Hansen og fortsætter:

»Arbejdsformen i det offentlige foregår i dag meget på tværs af ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder.«

Har skabt en mur

Og det beskytter offentlighedsloven ikke som den ser ud i dag. Lektor i mediejura, Oluf Jørgensen, der også er medlem af kommissionen, er enig. Han mener, at åbenheden i forvaltningen har skabt en mur mellem ministerier og styrelser, som gør, at embedsmændene ofte ikke søger om den information og rådgivning, som de burde have fået.

»Samfundsmæssigt set er det vigtigt, at ministerier og styrelse kan have kontakt, samarbejde og udvikle idéer på kryds og tværs,« siger Oluf Jørgensen.

Han mener dog stadig, at der er chance for at få indsigt i relevante oplysninger om det politiske arbejde via en række andre forslag. Spørgsmålet er så, hvem der forstår de regler.

Hans Gammeltoft-Hansen erkender, at vejen til at få indsigt i politikernes gøren og laden kan blive mere besværlig:

»Offentlighedsloven vil ikke blive mindre kompliceret - tværtimod, men det har været prisen for at opnå mere åbenhed.«

Jesper Tynell mener derimod, at en lang række journalistiske historier ikke vil se dagens lys, hvis ændringerne af offentlighedsloven bliver vedtaget:

»Med det nye princip bliver det helt op til ministeriets vurdering, og det vil gøre det meget mere vanskeligt at få at vide, om politikerne taler sandt eller overholder loven. Jeg mener, det her forslag sætter os langt tilbage tiden.«

Læs mere om offentlighedsdebatten på www.aabenhedstinget.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sikke dog et vandet argument. Gu' skal politikere og embedsmænd ej have arbejdsro, vi skulle efter sigende have et demokrati her i landet (det har jeg i hvert fald hørt et sted), og det skulle gerne betyde at befolkningen har mulighed for at se den politiske proces over skuldrene.

Hvis de vil have arbejdsro så kan politikerne og embedsmændene flytte til Kina, der kan de blive fri for den irritationsfaktor som befolkningen er, og få al den arbejdsro som de ønsker sig når beslutningerne tages.

Er I blevet totalt hamrende vanvitte? Dette er vel et af de første mange skridt der nu bliver taget til at sylte, nedlægge, mørklægge og forhindre offentligheden i at få adgang til noget som helst.

Er man valgt i et demokrati må man, også som embedsmand, finde sig i at alt bliver vendt og drejet.

Hvis man f.eks. tager sagen om Bondam's rod med regnskaberne i Københavns Kommune, ja så behøver man jo bare stille spørgsmål til en minister om den sag; det er jo en sag om minister-betjening så...

Befolkningen, den jævne og den knap så jævne skal have mulighed for at kigge politikerne og embeds-mændene over skuldrene, når de laver deres aftaler. Det er det der er selve kernen i et demokrati.

Og derfor har vi en fri presse (også selvom jeg nu synes det godt har knebet lidt med det begreb de sidste 7-8 år) der kan holde et vågent øje med politikernes evt. misbrug af systemet - irær da til egen fordel.

21 Klogeåger har afholdt 50 møder på 7-8 år.
Ikke noget hastværk, for at gå 1 skridt frem,
og 2 tilbage.
Folketinget udhuler borgernes rettigheder,
og får med kommisionens forslag, yderligere "arbejdsro", til at banke Demokratiet tilbage til stenalderen.
Konklusion: Det rager IKKE befolkningen,
om politikere og embedsmænd, overholder loven.
VI kan bare knytte sylten!

Man må spørge sig selv hvordan det forhold at "offentlighedden" muligvis kan få indblik skulle forhindre politikere i at få den bedste rådgivning ..
Som Lene E og de andre neo-STASI'er altid siger :
"Folk der ikke har noget at skjule skal ikke være bekymret .. "
Kan det tænkes at dette sker for at vi ikke får indblik i den "rådgivning" der ydes fra CFR, The Trilateral Commission, CEPOS, AEI og alle de andre ?

Der ér allerede problemer med offentlighedens indsigt, især efter en række af oplysninger er undtaget og overladt til politikernes 'samvittighed' (f.eks ben). At udvande Offentlighedsloven er udelukkende bekvemt for politikere. Hvis gøren og laden er baggrund for loven. Yderligere begrænsninger kan kun svække tilliden til, at der ikke er en tilstrækkelig gennemskuelighed, fordi ikke alt kan tåle dagslys for den politiske proces. DK er dermed påny på vej længere ud af overgangen fra demokrati til lobby-kratur. Det virker som om også denne kommision har været sammensat på vilkår, som har tilsidesat dén offentlige kontrol, som ikke forsøger at gøre offentligheds-begrebet til et myndigheds-begreb. Og det er der grund til journalistisk at forfølge ihærdigt...

Med venlig hilsen