Interview
Læsetid: 2 min.

Sundhedsstyrelsen erkender problem i WHO

Det er problematisk, når man ikke kan gennemskue, hvilke WHO-forskere der er betalt af medicinalindustrien, mener Else Smith. Hun har dog fortsat tillid til WHO's beslutninger om svineinfluenza, men efterlyser en skarpere definition af 'pandemi'
Indland
17. november 2009

Der skal være større åbenhed om interessekonflikter, så der ikke er tvivl om, hvilke WHO-eksperter der er på lønningslisten i medicinalindustrien.

Det mener Else Smith, der er chef for Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen.

»Det er god latin, at man deklarerer sig tydeligt, så alle personlige interesser kommer frem i lyset. Det kan alle blive bedre til - også WHO,« siger Else Smith. Udmeldingen kommer efter, at Information i går kunne fortælle, at flere af WHO's rådgivere er betalt af medicinalindustrien og dermed kan have haft en interesse i at få svineinfluenza klassificeret som en pandemi:

»Et moderne samfund kræver gennemsigtighed. Man skal kunne finde alle oplysninger om folks ansættelsesforhold osv. Og det skal være let tilgængeligt,« siger Else Smith.

Siden svineinfluenzaen af WHO blev udråbt som pandemi har medicinalvirksomhederne fået vaccineordrer på mere end 55 milliarder kroner. Trods sammenfaldet af interesser mellem rådgiverne og WHO's beslutninger, har Else Smith ikke mistet tilliden til WHO:

»Vi har ikke mistillid til WHO - tværtimod. Der behøver ikke at være et problem i, at man får gode råd fra medicinalindustrien. Mange af de dygtigste eksperter er ansat i industrien, og det er helt naturligt at tage dem med på råd. Problemet opstår først, når der ikke er åbenhed om det,« siger Else Smith og tilføjer, at man generelt skal »tænke sig om og forholde sig til alle informationer - også dem fra WHO«.

Definition

Else Smith mener derimod - lige som flere af de forskere, som Information har talt med - at definitionen af en pandemi skal skærpes:

»Der er en 'dark horse' i den måde, pandemibegrebet er defineret på. I dag er det nok, at der er tale om en ny type virus, og at den er spredt til flere verdensdele. Det kan virke misvisende. I offentligheden vil man nok tro, at en pandemi også er meget farlig. Men det behøver den sådan set ikke at være,« siger Else Smith, som derfor efterlyser en klareredefinition af begrebet:

»Det vil være oplagt at diskutere, om eksempelvis risikoen for at dø også skal være med i definitionen af en pandemi fremover,« siger hun.

Både SF og Enhedslisten har i går stillet spørgsmål til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) på baggrund af sagen om interessesammenfald blandt WHO's rådgivere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det vil være oplagt at diskutere, om eksempelvis risikoen for milliardgevinst også skal være med i definitionen af en panikdemi fremover..

Ikke alene bør WHO's medlemslande stille krav om åbne kort fra WHO - men skal medlemslandenes borgere nu også til at stille krav til myndighederne om gennemsigtighed i rapporterne om bivirkningerne fra guldvaccinen? Kan vi stole på de oplyste tal?

Ikke nok med at producenten har solgt vaccinen på et opreklameret grundlag og dernæst fraskrevet sig ansvaret for evt. bivirkninger, hvilket i sig selv er problematisk nok, men oven i købet får vi så sandsynligvis aldrig de rapporterede bivirkninger af den dårligt testede vaccine oplyst korrekt. Det er der nemlig meget der tyder på at købskontrakten forbyder. Se anneks D, stk g) i denne hemmeligstemplede købskontrakt mellem GlaxoSmithKline (Pandemrix-vaccine) og det franske økonomiministerium som ligger offentligt tilgængelig på det franske nyhedsmagasin Le Point's hjemmeside. Aftalens røde liste om svineinfluenzavaccinen forbyder information til offentligheden om resultaterne af overvågningen af vaccinationskampagnen !!

http://www.lepoint2.com/sons/pdf/vaccin-H1N1%20medias.pdf

En oversættelse lyder:
APPENDIKS D - KOMMUNIKATION
1. FORTROLIGE OPLYSNINGER
1,1 RØD LISTE
(...)
g) Eventuelle oplysninger om lægemiddelovervågning (med garanti for at dette ikke griber ind i de rettigheder og forpligtelser som de kompetente myndigheder har i udførelsen af deres juridiske forpligtelser).

Det kunne synes som om franskmændene har taget denne velmente advarsel ilde op da kun 17% af dem ønsker guldvaccinen. Man spørger unægteligt sig selv om dette kun gælder Frankrig.

Her er såmænd en indrømmelse fra Aftonbladet af at aftalen med GSK også i Sverige er mørklagt – 40 af de 78 sider er hemmeligstemplede. Ingen lækkede dokumenter dog.
http://www.aftonbladet.se/nyheter/svininfluensan/article6097525.ab

Derfor ophørte de svenske medier pr. 25.10 abrupt med at rapportere bivirkninger. Netop nu angiver Läkemedelsverket ca. 1.500 (ca. 600 + ca. 900) anmeldte vaccinationsbivirkninger efter 2.1 mio. leverede doser - intet om antal givne doser - samt 8 dødsfald i Sverige. Underlig statistik: Drejer det sig om 1493 eller 1511? Sådan plejer man ikke at angive statistik. Dette smager af fiktive tal.

http://www.lakemedelsverket.se/Alla-nyheter/NYHETER-2009/Sammanstallning...

Er der nogen umiddelbar grund til at tro at aftalen skulle være anderledes for Danmark?

Den begrundede mistanke underbygger det troværdighedsproblem som SSI allerede har. Se Ugeskrift for Læger om den nyligt debatterede problematik omkring det store indhold af hjælpestoffet squalen i vaccinen hvor mange spørgsmål forbliver ubesvarede fra afdelingschef på Statens Serum Institut, Kåre Mølbaks, side.

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEG...

Endnu mere problematisk bliver det når vi lærer at de autoimmune sygdomme, som squalen i Pandemdrix er under kraftig mistanke for at forårsage, ofte er længere tid om at udvikle sig.

Den europæiske lægemiddelstyrelse, EMEA, fortæller at sikkerhedsundersøgelserne for Pandemrix er foretaget 7 dage efter første og 30 dage efter anden vaccination (formentlig længe før autoimmunsygdomme dukker op), at man intet ved om sikkerheden hos børn - og at der ikke foreligger postmarketing sikkerhedsundersøgelser.

http://www.emea.europa.eu/humandocs/PDFs/EPAR/pandemrix/H-832-en6.pdf

Det burde være en selvfølge at vi har krav på både fyldestgørende information om de stærkt mistænkte bivirkninger fra hjælpestoffet squalen i vaccinen, samt korrekte oplysninger om de indløbne bivirkninger ved lægemiddelovervågning af en utilstrækkeligt testet vaccine - hvis altså Danmark og andre lande skulle være underlagt samme tavshedspligt som Frankrig - og efter al sandsynlighed også Sverige.

Men alt hvad vi får er smørelse.

Denne sværvægter af en kombi-cocktail af tilbageholdte risikofaktorer og evt. også reelle bivirkninger, med ansvarsfritagelsens spiddede røde bær som vores blimkende alarmlys, som det ser ud til der bydes os - kan kun være opskriften på troværdighedsbrud – i bedste fald. Jeg mener også vi fortjener at blive bedre informeret om de sikre, effektive og længe afprøvede alternative løsninger som fx avanceret sølvhydrosol og andet som jeg er stødt på i min egen research, og som vi kan være sikre på at medicinalindustriens guldnåle ikke har lyst til at vi skal vide noget om. Det ville gøre os langt bedre udrustet til at kunne træffe en vigtig beslutning på et informeret grundlag inden vi godtroende og uvidende lader os udsætte for noget der kunne indebære en stor helbredsmæssig risiko for langt de fleste af os.

Squalen er under kraftig mistanke for at kunne forårsage alvorlige autoimmune sygdomme, angiveligt ikke så meget i ældre som i yngre - og dusinvis af dyreforsøg bekræfter desværre dette. Det kunne komme til at koste os dyrt. Under alle omstændigheder: Danske myndigheder har katastrofalt forsømt deres oplysningspligt.