Ikke truet nok til at få asyl

Flygtningenævnet har nu truffet afgørelse om, at Muhammed Salah Hussein skal tvangsudvises til Irak. Ifølge Rigspolitiets tolk blev han ellers truet af den irakiske delegation. Men han blev ikke truet nok til at få asyl, mener Flygtningenævnet. Flygtningeadvokat kræver sagen genoptaget eller humanitært ophold
Indland
2. november 2009
Muhammed Salah Hussein blev ganske vist truet af den irakiske delegation, men Flygtningenævnet mener ikke, han blev truet så meget, at der er grundlag for at genoptage hans asylsag.

Muhammed Salah Hussein blev ganske vist truet af den irakiske delegation, men Flygtningenævnet mener ikke, han blev truet så meget, at der er grundlag for at genoptage hans asylsag.

Det kan godt være, Muhammed Salah Hussein blev truet af den irakiske delegation. Men han ikke blev ikke truet nok til at få asyl i Danmark.

Sådan lyder ræsonnementet fra Flygtningenævnet, der netop har givet Muhammed Salah Hussein afslag på at genoptage hans asylsag.

»Medlemmerne af Flygtningenævnet må være meget sikre i deres sag, når de træffer afgørelse om ikke engang at genoptage sagen. Men for mig at se er afgørelsen usammenhængende,« siger Muhammed Salah Husseins advokat, Kåre Traberg Smidt.

En af Rigspolitiets egne tolke bevidner, at Muhammed Salah Hussein blev truet med genopdragelse og fængsling tilbage i Irak af formanden for den irakiske delegation, der den 18. og 20. august foretog afhøringer af afviste irakiske asylansøgere i Ellebæk Fængsel.

Rigspolitiet, der var ansvarlig for afhøringernes forløb, har til gengæld hævdet, at mødet mellem delegationen og de afviste asylansøgere foregik »i en god og venlig atmosfære«.

Flygtningenævnet konkluderer på den baggrund, at der er »nogen usikkerhed omkring det faktiske hændelsesforløb«, og at det er »usikkert om, og i givet fald i hvilket omfang, der er fremsat ytringer, der kan udlægges som trusler mod ansøgeren«.

Nævnet tager derfor udgangspunkt i, at truslerne rent faktisk kan være blevet fremsat.

Men »karakteren og intensiteten af sådanne ytringer« er ifølge afgørelsen ikke »af en så alvorlig og konkret karakter, at ansøgeren som følge heraf vil være i risiko for forfølgelse« - hvilket ville have kunnet begrunde asyl i henhold til Flygtningekonventionen.

Juridisk mulighed

Nævnet har derfor besluttet, at Muhammed Salah Hussein igen står til at skulle »udsendes tvangsmæssigt til Irak«, ligesom han som afvist asylansøger gjorde før mødet med den irakiske delegation.

Flygtningeadvokat Kåre Traberg Smidt hæfter sig ved, at nævnet altså på den ene side ytrer tvivl om omfanget af truslerne og på den anden side konkluderer, at truslerne ikke har et omfang, der kan begrunde asyl.

»Jeg læser afgørelsen som udtryk for, at der har været uenighed i Flygtningenævnet. Hvordan kan man ellers formulere sig så selvmodsigende?« spørger han.

Kåre Traberg Smidt overvejer derfor endnu en gang at søge om genoptagelse. Og desuden vil han mandag anmode Integrationsministeriet om humanitær opholdstilladelse til sin klient.

»Man bør ikke sende en mand tilbage på det grundlag. Tænk, hvad han risikerer at blive udsat for i Irak. Juridisk betragtet er der mulighed for at give humanitær opholdstilladelse i den slags undtagelsestilfælde, der falder uden for Flygtningenævnets normale praksis, og det bør man selvfølgelig gøre,« siger han.

Flygtningenævnet bemærker da også i afgørelsen, at nævnet alene har kompetence »til at tage stilling til asylrelevante spørgsmål« og således ikke kan give »opholdstilladelse af andre og mere humanitært prægede årsager.«

Nævnet ønsker ikke at udtale sig til pressen om enkeltsager.

De afviste irakere

Seneste artikler

  • Enl. og R: Et umenneskeligt system

    10. april 2010
    Myndighedernes behandling af 72-årige Hassan Gardi viser, at loven bliver brugt til at forhindre asylansøgere i at få hjælp, mener Enhedslisten og De Radikale
  • Så fik dement iraker lov at blive

    10. april 2010
    Integrationsministeriet afviste at få foretaget en hjernescanning af den svært demente 72-årige irakiske asylansøger Hassan Gardi, og Rigspolitiet fængslede ham. Efter læger udenom ministeriet foretog scanningen, har han nu - efter års ventetid - fået humanitær opholdstilladelse
  • De er flygtninge i deres eget land

    25. januar 2010
    Vinterkulden har lagt sig over Qalawa-flygtningelejren i Kurdistan. Her lever en lille del af de mange internt fordrevne irakere fra Kirkuk
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Stor ros til Anton Geist for at være en af de mest seriøse journalister på Information...

I et land hvor der dagligt myrdes mere end 100 mennesker af death squads, kan det næsten være ligegyldigt i den store sammenhæng for os andre hvor vidt manden bliver sendt tilbage til en uvis skæbne. Det danske millitær og den danske regering bærer ikke blot ansvaret for denne Husseins skæbne men en del af ansvaret for førnævnte myrderier. Invasionen af Irak var for oliens skyld, og dansk deltagelse var for at få del i kagen. Ikke noget med demokrati eller andet vås. Ikke noget med at hjælpe de stakkels irakkere imod den anden hussein, de er fløjtende ligeglade med irakkerne, denne og de andre. Det ville ikke se godt ud hvis manden blev skudt så snart han landede i irak, det kunne man miste snesevis af stemmer på, men ellers er man fløjtende ligeglad.

Og så længe man ikke ser Husseins skæbne sammen med irak-krigen som helhed, og det vil VKO næppe, så er der ingen vej ud af moradset.

Den primære grund til at Danmark skulle påtage sig at give irakkere asyl er at danmark er en af de hovedmedansvarlige for at det land de kommer fra er blevet ødelagt. Det er det mindste det danske folk kan gøre til gengæld for alt hvad Mærsk har tjent på krigen, for danmarks deltagelse i en beskidt løgnagtig, umoralsk berigelseskrig.
Men hvis man er ligeglad med alt andet i Irak end olien, og hvad der ellers kan tjenes af penge på at have destrueret landet, hvorfor skulle den danske regering så ikke også være ligeglad med Hussein?
Det er da næsten for meget at forvente.

Steffen Dickhudt Christensen

Jeg ville gerne vide HVORFOR han
"blev truet med genopdragelse og fængsling"

Det er vel også relevant ?

Dorte Sørensen

Viser denne sag ikke at Flygtningenævnet sammensætning igen skal udvides så det igen bliver bredere sammensat og mere uafhængig af ministeriet.

Måske skulle man lige se endnu engang på hvad det er, som tolken har sagt om emnet.

Tolken har sagt, at en iraker fra deligationen har sagt at "når du kommer tilbage, så skal jeg sørge for din genopdragelse".

Bemærk venligst, at der blev ikke truet med fængsel, hvilket heller ikke hverken Anton Geist eller Kåre Traberg Smidt siger noget om, hvilket kan give udtalelsen en noget andet vinkel.

Ingen siger noget om, at Irakeren måske har sagt et eller andet, som kunne provokere hans landsmænd. Det kunne være interessant at høre lidt om, hvorfor "truslen" blev fremsat. ;-)

Ehm...

Selvfølgelig sidder en irakisk delegation ikke og direkte truer med fængsel - at de truer med det ret diffuse begreb "genopdragelse" er vel nærmest værre - jeg tror personligt jeg ville blive rimeligt bleg hvis jeg blev truet med genopdragelse i Irak.

Udover det - hvorfor overhovedet have et "flygtningeråd" - når det er tydeligt at deres beslutninger er dikteret fra ministeriet - og deres eneste funktion i øvrigt er at legimere tvangshjemsendelser af flygtninge der ellers burde have muligheden for at blive, ifølge konventioner vi selv har tiltrådt.

Ja - jeg er uenig i hjemsendelserne, men jeg er især bekymret over at man i den grad pakker politiske beslutninger ind i bureaukratisk sovs og på den måde lader som om at man overholder en konvention - når man i virkeligheden gør alt for at modarbejde den. Uanset om man synes irakerne skal sendes hjem eller ej bør man være ekstremt bekymret over måden det foregår på - især hvis man holder af værdier som demokrati og et oplyst samfund. Politikerne burde fandme skamme sig!

Den politiske tradition der bliver indført her er Danmark uværdig.

@uggi

du mener truslerne er værre jo mere diffuse de er.
Du kan vel godt selv se det er uholdbart.

Sådan fungerer det ihvertfald ikke i et retssamfund.
Der er diffuse trusler mindre alvorlige end konkrete trusler.

Jeg syns oss der er flere spørgsmål end svar i denne sag.
Feks:
hvorfor oversatte tolken ikke truslerne for de danske politimænd i situationen?
hvad var truslernes eksakte ordlyd, de bliver refereret vist forskelligt i medierne?
hvorfor blev forhørene ikke båndet?

Ærgerligt at Anton Geist bruger energien på sine scenarier fremfor at finde svar på de mange ubekendte.

De ubekendte finder du i din egen nød!
John 249.
Kierkegaard.

Jeg er nu ikke sikker på, at Flygtningenævnet ligger under for direkte pres fra ministeren. Jeg tror mere, nævnet er sammensat af folk fra overdanmark, som ikke har problemet inde på livet, og som kigger mest på formaliteter og jura. Iøvrigt kan de dommere og advokater, der er i nævnet ikke bare afsættes, så de burde ikke ligge under for politisk pres.
Så meget desto mere kan man kun beklage de meget strikse afgørelser, de træffer overfor folk, som har fået deres problem påført af bl. a. DK pga vores krig dernede.
Og der er jo i hvert fald ikke håb om, at integrationsministeren skulle gribe ind og give humanitær opholdstilladelse. Så vil hun få alt for meget ballade med DF.

@ Peter

Jeg mener at trusler skal læses i en kontekst, i den her kontekst er det meget svært at forestille sig direkte trusler om fængsel - da det ligesom modarbejder hele formålet med at invitere en Irakisk delegation til Danmark for at få identificeret og sendt en flok flygtninge hjem - så ja - diffuse trusler i den her kontekst er alvorlige!

Derudover synes jeg det er glimrende du bringer netop retssamfundet på bane - noget der jo med disse administrative udvisninger stort set er sat ud af kraft - og det helt bevidst.

Der har du i øvrigt også svaret på at politiet ikke har båndet samtalerne, har gidet at besvære sig med at få tolken til at oversætte, og i det hele taget gøre deres arbejde - sagen var jo afgjort - møderne ren formalitet.

Retssamfund... hvor?

@uggi

truslerne om fængsel er det en iraker som påstår sig udsat for.
Det er en anden iraker som påstår sig udsat for truslen om genopdragelse og som bliver bakket af tolk.

At disse trusler flere steder bliver blandet sammen til trusler om fængsel og genopdragelse mod en iraker gør ikke forvirringen mindre.
(link: http://politiken.dk/indland/article771276.ece )

Og jeg er helt med på inddrage kontext.

Her er citat fra artiklen jeg linker til:

>>De tre irakiske myndighedspersoner nægtede at identificere sig selv, da han kom ind i rummet.

Efter at have bladret lidt i asylansøgerens papirer beskyldte de ham og de øvrige afviste asylansøgere for at være fulde af løgn.

»Så spørger min klient: 'er mine papirer måske ikke ægte?' En fra delegationen peger på ham, og råber: 'du trænger til opdragelse'«, siger Kåre Traberg Smidt.

»Når du kommer til Bagdad...«
Herefter beordrede den irakiske myndighedsperson angiveligt en kollega til at notere asylansøgerens navn ned til senere brug.

»Når du kommer til Bagdad, skal jeg nok få opdraget dig«, skal et medlem af delegationen have sagt til irakeren.

Ifølge den irakiske asylansøger, oversatte tolken ikke ordvekslingen for den tilstedeværende danske betjent, som heller ikke greb ind af egen drift. <<

Om den påståede trussel skal forståes som lovning på fængsel og tortur eller skal forståes som opfordring til at opføre sig ordentligt under interviewet skal man i det mindste kende den oprindelige ordlyd for at bedømme.
Den påståede trussel kom ikke ud af den blå luft men i forbindelse med en hård vebal tvist om ægtheden af nogle dokumenter.
Gik den påståede trussel på situationen eller på hjemkomsten til Irak ?

Og var denne iraker en af de som også havde brug for tolk til kommunikationen med delegationen fra Irak? Det var tilfældet med flere af de interviewede har jeg læst.

Mange ubekendte, ingen svar i Geists artikler.

..derfor havde det jo også været passende at forsvars-advokaten havde været til stede, og referatet ikke kun var bygget på dansk/irakiske tolke, politimænd og irakiske delegerede?

@pede

helt enig.
Men det betyder jo ikke at Geist har ret i sit worst case scenarie.

Og hvad havde en dansk forsvarsadvokat kunnet gøre? Den påståede trussel blev jo ikke oversat til dansk i situationen.
Optagelse af interviews havde imo været bedste løsning.

Tom W. Petersen

Hvornår kommer vor justitsminister på banen i anledning af, at selve rigspolitiet ulovligt har nægtet de udvisningstruede irakere at have bisiddere under den irakiske delegations afhøring af dem?
For man kan vel ikke forestille sig, at justitsministeren, som jo går ind for, at lov skal holdes, og at der skal slås HÅRDT ned på lovbryderne, vil se igennem fingre med det?

Da jeg var ung, hørte vi om, hvordan Danmark i 30'erne sendte flygtninge tilbage til Nazityskland.
Jeg glæder mig ikke til at skulle forklare mine børnebørn dansk flygtningepolitik anno 2009.

@ Peter

Det er en journalists fornemste opgave at stille de rigtige spørgsmål - ikke at svare på dem - den opgave synes jeg Anton Geist klarer rigtigt godt.

Du undlader helt at komme ind på min pointe omkring retsstaten, men forholder dig nu alene til truslen - jeg synes pointen om retsstaten var mere interessant - nemlig hvordan kommer vi overhovedet til det punkt, hvor irakiske flygtninge sidder uden deres retmæssige advokat og bliver forhørt af en Irakisk delegation, der de facto afgør deres hjemsendelse?

Hvad er flygtningekonventionen overhovedet værd hvis man begynder at spørge de lande folk er flygtet fra om det er ok at sende flygtningene hjem igen?

Er jeg virkelig den eneste der undres over hvad en irakisk delegation overhovedet laver i Danmark?

@ Peter

PS: Og hvad er det lige for en delegation der begynder at sidde og mundhugges med dem de skal bedømme - råber af dem, fortæller at når de kommer hjem skal de skal opdrages. Tænk at vi har en regering der forsvarer sådan en fremfærd på dansk jord?

Mener du virkelig seriøst at fordi truslen ikke konkret nævner fængsel eller tortur så skal man ikke reagere - hvordan forestiller du dig opdragelse foregår i Irak? Samtaleterapi? En venskabelig samtale?

Jeg må indrømme at jeg slet ikke forstår at du forsvarer en sag, der så oplagt bryder en lang række retslige og demokratiske principper.

Når klimaflygninge fra Strandvejen dukker op hos os inde i landet, må vi jo spørge om de virkelig er truet, eller om de ikke bare kan bo i deres både.

@ uggi

en journalist der kun stiller spørgsmål kommer da ingen steder.
Det er de hårde facts som kan bruges til at udfordre svarene som flytter noget.

Og her er der ingen hårde facts, kun en masse antagelser udfra en advokat som fører sin klients sag i medierne.

@ Peter

Hårde facts kommer af at stille de rigtige spørgsmål.

Hvis journalisten kunne svare selv - hvorfor så bruge en kilde?

@ Peter

Eller sagt på en anden måde - hvis journalisten ikke skulle stille spørgsmål, men selv svare på dem, så var han jo kilde og ikke journalist.

Journalister svarer i øvrigt også selv en gang i mellem, det kaldes kommentarer, hvor journalisten modsat den klassiske reportage kan indsætte alle de personlige holdninger han har lyst til. En leder er f.eks. en klassisk kommentar.

Ekstra Bladet ynder helt bevidst at blande de to genrer således at man tror at nu læser man en faktuel gengivelse af en begivenhed. Ekstra bladet yder bare den ekstra service, at de lige fortæller dig hvad du skal synes om sagen også.

F.eks. :
"TRAUMATISERET FOR LIVET
Sindsyg dræbermuskelhund flår lille uskyldig forældreløs piges forsvarsløse kanin"

Ikke ligefrem hvad jeg vil kalde en objektiv betragtning - men måske for nogen sjovere end Anton G´s objektive beretning (reportage) fra en grotesk sag (kommentar).

Uggi

Man skal aldrig skære alle over en kam. Men det er nogenlunde muligt at fremlægge dokumentation der viser at netop irakere er den befolkningsgruppe blandt muslimer der har den ringeste forståelse for demokratiske frihedsrettigheder.

@ Hans Hansen

Betyder det så at vi skal sjofle deres rettigeder fordi de alligevel ikke forstår dem? Eller hvad er din pointe...

Min pointe har intet med sjoflerier at gøre, men pragmatiske overvejelser om danskerne vil huse demokratiske misforståelser.

uggi kaldan

danmark er ikke større end en by, i flere tilfælde endog langt mindre. der er ikke plads til for mange antidemokrater.

@ Hans Hansen

Vil du smider Søren Espersen ud?

Stig Larsen

Jeg stemmer ikke DF, men jeg har ikke hørt Søren Espersen indrømme antidemokrati. Jeg er godt bekendt med at nogle nazister stemmer DF.

I denne forbindelse drejer det sig om ikke at importere folk med antidemokratiske holdninger. Vi har rigelige problemer med de hjemlige etniske.

Pas på, han tør tale med fanden!
John 249.

Man kan vel også diskutere om folk, som har falske papirer og ikke vil identificere sig, skal have de samme rettigheder, som personer, som er ærlige. Der er da selvfølgeligt en grund til, at man har falske papirer. Jeg kan ikke tænke mig anden begrundelse end, at de har begået forbrydelser et eller andet sted i verden. De bør selvfølgeligt ikke have advokathjælp, lommepenge, mad, flygtningestatus, før de sandfærdigt fortæller hvem de er. Når man griber folk i een løgn, så er det sjældent den første, måske den 10ende. Derfor kan man heller ikke tillægge Irakernes udsagn nogen særlig værdi.

@ Kim Ø
Glimrende forslag, at udskifte medlemmerne i nævnet med nogen fra underdanmark.

I hvilken retning tror du tilkendelses graden vil gå, hvis medlemmerne af nævnet alle havde prøvet at bo i fx Volsmose, Tingbjerg, Tåstrupgård og Gellerup?

Men det er måske ikke den del af "ikke overdanmark" du har i tankerne?

uggi: "Eller sagt på en anden måde - hvis journalisten ikke skulle stille spørgsmål, men selv svare på dem, så var han jo kilde og ikke journalist. "

du må meget undskylde men sikke noget vrøvl du skriver.

Dorte Sørensen

peter jensen
Ja asylansøgerens advokat har desværre ikke andre muligheder end fører sin klients sag i medierne , da han blev nægtet adgang som bisidder. Det er for øvrigt et lovbrud, da flygtninge har ekstra tilladelse til bisidder indskrevet i loven – eller er det noget jeg har misforstået.

@ Hans Hansen

Danmarks størrelse kan næppe være en undskyldning for at vi ikke følger de love vi selv har vedtaget?

Hvad er der i øvrigt demokratisk ved at vores love åbenbart ikke gælder for alle?

Nu har Dansk Folkeparti altid modarbejdet det demokratisk grundlæggende princip om lighed for loven - netop denne historie er et glimrende eksempel på hvordan det er lykkedes dem at indføre særlovgivning.

Det er problematisk og uheldigt - ikke kun for irakerne, men for os alle sammen at vores fine demokratiske traditioner bliver smadret for at udvise en lille flok flygtninge.

I den her sag behøver man jo slet ikke kigge på Irak for at finde udemokratiske tendenser - det klarer vi jo helt fint selv.

@ Peter Jensen

Jeg glæder mig til at høre din argumentation.

At du blot siger at det jeg skriver er noget vrøvl kan jeg jo ikke rigtigt sige andet end nå? til.

@uggi

sætningen jeg citerer er en logisk kortslutning fra din side.
Du skriver "men selv svare på dem" . >dem< refererer til >spørgsmål< tidligere i samme sætning : "hvis journalisten ikke skulle stille spørgsmål".
Altså i dit exempel svarer journalisten selv på spørgsmål som han ikke har stillet. Dit exempel som du fremstiller forklarende er ulogisk og yderligere mystificerende. Det syns jeg meget godt berettiger denne label: vrøvl.

@dorte
jeg tror dette er en speget sag juridisk. De afviste har jo netop ikke flygtningestatus. De påstår sig irakere men dette er endnu ikke berigtiget fra irakisk side, derfor disse forhør/interviews.

Efter denne sag og feks komedien med Brorsonkirke politivideoen er ens tillid til politiledelsens evner helt på nul. Jeg ville meget gerne se nogen fakta som kunne få konsekvenser for netop denne politiledelse.
Desværre kunne det jeg læser i denne artikel lisså godt være et indlæg på Johanne Schmidt-Nielsen's blog.

@ Hans Hansen

Du trænger til at få skiftet batterier i den humoristiske sans.