Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tysk erhvervsliv advarer mod skattelettelser

Kansler Merkel vil give tyskerne skattelettelser. Men forslaget er blevet mødt med massiv kritik, og selv tysk erhvervsliv, der har udsigt til at få halveret selskabsskatten, kalder det unødvendigt i en tid, hvor det offentlige bløder
Indland
4. november 2009

Kravet om skattelettelser plejer at være for erhvervslivet, hvad amen er for præsten i kirken. Den er sikker hver gang som afslutning på deres tale.

Derfor gjorde tyskerne også store øjne, da de søndag, kunne se præsidenten for Tysk Industri (BDI), Hans-Peter Keitel, undsige kansler Angela Merkels masterplan om at gennemføre skattelettelser for 24 milliarder euro og i den forbindelse halvere selskabsskatten fra de nuværende 30 til 15 procent.

»Hvis vi bare låner flere milliarder, betyder det også, at renterne på vores lån bliver højere, og det indsnævrer vores økonomiske og politiske muligheder endnu mere. Derfor bør stabilisering af det offentlige budget have højeste prioritet. Det er vigtigere end skattelettelser,« sagde Hans-Peter Keitel, der repræsenterer mere end 100.000 virksomheder, i et interview med det tyske Focus Magazine.

Med den overraskende udmelding borer den mægtige industriboss fingeren lige ind i et af den netop genvalgte kansler Merkels ømmeste punkter. Nemlig løftet om massive skattelettelser, som er kernen i hendes nye koalitionsregeringens program.

Enestående udfordring

For Angela Merkel spidser situationen dermed til.

Tidligere var hun kendt som forsigtigheden selv, og mange iagttagere betragtede det som en kendsgerning, at hun skulle blive den første kansler i 40 år, der bragte de tyske statsfinanser i balance. Selv har Merkel da også yndet at sammenligne sin økonomisk filosofi med den svabiske husmors. Kort og godt: Brug aldrig mere end husstanden tjener.

Men nu risikerer Merkel i stedet at gå over i historien som kansleren med det største offentlige underskud nogensinde, som avisen Financial Times skrev i en leder for nogle dage siden. Anledningen var, at prognoser fra såvel EU som det tyske finansministerium peger på, at det tyske underskud næste år runder 100 milliarder euro - svarende til mere end fire procent af BNP - hvis skattelettelserne bliver en realitet.

Ifølge Merkel selv er det den slukne økonomi, som forventes at svinde ind med fem procent af BNP i år, der har fået hende til at gribe i det skattehåndtag, hun selv tidligere har forsvoret.

»Den økonomiske situation lige nu er en enestående udfordring. Derfor har det været nødvendigt at gå nye veje,« svarede hun på et pressemøde, da hun blev bedt om at forklare, hvordan skattelettelserne hang sammen med udtalelser fra 2008, hvor hun forklarede den økonomiske krise med, 'at det private forbrug var blevet pustet kunstigt op'.

Merkels støtter forklarer kovendingen med, at kansleren er i stand til at udvise politisk ledelse og indtage nye standpunkter, når tiden kræver det.

»Merkel er en pragmatisk problemknuser med en uovertruffen fornemmelse for tidsånden,« siger professor i statskundskab på universitetet i Bonn og forfatter til en stor Merkel-biografi, Gerd Langguth, og peger på, at Merkel ingen anden udvej har end at satse på, at skattelettelserne kan få Tyskland ud af krisen.

Overfor står en stadig større gruppe af kritikere. En af dem er socialdemokraternes Frank-Walter Steinmeier, der var vicekansler i Merkels første regering og nu er leder af oppositionen.

Han peger på, at der allerede er taget tilstrækkeligt med kriseinitiativer, fordi tallene for andet kvartal viser, at visse dele af tysk økonomi er i vækst.

Derfor handler skattelettelserne - vurderer Steinmeier - også alene om, at Merkel har solgt ud af sine principper for at kunne etablere en koalitionsregering med det liberale FDP, som havde skattelettelser som sit største valgløfte.

Største forhindring

I koret af kritikere står også både den tyske og den europæiske centralbank. Begge advarer om, at Tyskland med de planlagte skattelettelser vil blive et skræmmende dårligt eksempel for resten af EU's lande ved at underminere Maastrichtaftalen om, at offentlige underskud ikke må overskride tre procent af BNP. Samt altså senest Tysk Industri, der ud over at kalde skattelettelserne unødvendige også efterlyser en plan for, hvordan det offentlige underskud kan reduceres.

Så den tyske regering står uvant alene med ønsket om skattelettelser. Men ifølge ekspert i tysk politik og kommentator i den britiske avis Independet Sean O'Grady, kan det i sidste ende være Angela Merkels egne bedrifter, der forhindrer - eller i hvert fald udskyder - skattelettelserne.

»Som kansler i den tidligere regering fik Merkel vedtaget et supplement til den tysk grundlov, der sætter loft over, hvor meget de enkelte Ländern må skylde væk. Og vokser underskuddet som forventet vil det stride mod den lov,« påpeger Sean O'Grady i Independent og tilføjer:

»Derfor er Merkels nye regering nødt til at pege på, hvor den vil spare henne i den offentlige sektor for at finansiere skattelettelserne. Men det vil den sandsynligvis ikke gøre før efter de regionale valg i 2010. For ellers risikerer regeringspartierne at tabe valget og dermed også majoriteten i Bundesrat (det tyske overhus, red.), hvilket vil lamme Merkels regering fuldstændig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som så ofte før i historien er de rabiate højrefolk og deres politikere gået i selvspin. De befinder sig langt ud til højre for de interesser de påstår at varetage. Erhvervslivets moderne og fremsynede ledere er mere solidariske med deres ansatte og med velfærdssamfundet, end med de omklamrende højrefløjspolitikere på tinge.

Vi kan konstatere at højrefløjslakajernes virkelige interessegruppe er finansverdenen, og at kimen til fascisme ligger i højrefløjens politiske lag. Ægte konservative og liberalister må have en dårlig smag i munden…