Nyhed
Læsetid: 3 min.

Udannelsesinvesteringer sluges af nedskæringer og store årgange

Globaliseringspuljens investeringer i ungdomsuddannelse går primært til at finansiere større ungdomsårgange og ikke til at få flere til at uddanne sig. Samtidig bliver en stor del af det beløb, der reelt investeres, slugt af nedskæringer på finansloven
Indland
23. november 2009

Globaliseringspuljen blev lanceret som den helt store investering, der skal sikre, at regeringens mål om at flere unge får en uddannelse, kan opfyldes. Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at langt størstedelen af de bevilgede penge til ungdomsuddannelserne går til at dække de øgede udgifter, der kommer som følge af de større ungdoms- årgange, der er på vej ind i uddannelsessystemet.

»De store milliardbeløb der tager sig ud af så meget, er i virkeligheden ikke ekstra penge. Det er bare til at finansiere, at der blev født nogle store årgange omkring 1990, der nu ryger igennem uddannelsessystemet,« siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har stået for undersøgelsen.

Analysen viser, at der i globaliseringspuljen afsættes over to milliarder kroner til ungdomsuddannelserne frem til 2011. Men langt størstedelen af de afsatte penge går til taxameterbevillinger, der først kommer i spil, hvis den unge gennemfører en uddannelse. Det løser ifølge Lars Andersen dermed ikke det fundamentale problem, som er frafald:

»Det overraskede os, at det store beløb, der blev bevilget i globaliseringspuljen, ikke går til at sikre, at der var en større andel, der fik en uddannelse. Det store problem er jo ikke, at de unge ikke starter, men at de falder fra,« siger han.

Netop frafaldet fremhæves som grunden til, at det på nuværende tidspunkt kun er 80 procent af en ungdoms- årgang, der får en uddannelse. Det er lavere end niveauet for 1995, og der er dermed langt op til regeringens mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennem- føre en ungdomsuddannelse.

Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther, ser ikke noget problem i fordelingen af finansieringen.

»Vi har valgt, at det er gennemførelsen, der skal være den, der animerer til, at skolerne modtager penge. Jeg ser ikke noget problem i, at vi laver gennemførelsestaxameter og så løfter opgaverne med frafald undervejs,« siger hun.

Uddannelsernes satspulje

Ud af de to milliarder kroner, der er afsat til ungdomsuddannelserne i globaliseringspuljen, er 500 millioner kroner i 2009 afsat til at forøge antallet af unge, der får en uddannelse.

Men ifølge analysen bliver uddannelserne på samme tidspunkt skåret med 266 millioner i 2010 og 404 millioner i 2011 som følge af lavere enhedstaxametre. Besparelserne skal skolerne blandt andet selv finde ved effektiviseringer af Statens Ind- købsprogram og ved at etablere administrative fællesskaber. Og det er uholdbart, mener Lars Andersen:

»Samtidig med at man afsætter penge for at sikre, at en større andel af unge får en uddannelse, har man i de sidste finanslove taget penge ud til at finansiere blandt andet kriminalforsorgen. Det er ikke den måde, vi sikrer, at flere unge får en uddannelse,« siger han.

Effektivisering

Den udlægning er Anne-Mette Winther ikke enig i. Hun mener slet ikke, at der er tale om besparelser, men effektiviseringer:

»Man kan ikke sige, at vi har sparet. Vi har givet en effektivisering til skolerne, som de ikke selv var gået i gang med, hvis ikke vi havde pålagt dem det, og samtidig får de jo penge i globaliseringspuljen,« siger hun.

Ifølge Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini, der selv var med til at forhandle forliget på plads, er besparelserne dog en tendens, der længe har gjort sig gældende for globaliseringspuljen. Hun sammenligner puljen med satspuljen på det sociale område, der oprindeligt var til særlige initiativer, men nu finansierer en stor andel af den almindelige socialpolitiske indsats.

»Globaliseringspuljen var til ekstraordinære initiativer, der skulle sikre, at flere unge får en uddannelse. Men den ender som uddannelsernes satspulje, fordi der skæres på finansloven, mens mere og mere bliver hevet over i globaliseringspuljen,« siger hun.

»Det var ikke meningen, at det skulle være en nem løsning for regeringen, at de kan skære på deres finanslov og så få det finansieret over globaliseringspuljen. For det kommer der jo ikke nogen yderligere investering ud af«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her