Baggrund
Læsetid: 2 min.

Udvikling fra mig til vi - et dansk eksempel

Når man i en dansk sammenhæng skal udvikle den kollektive intelligens og skabe en udvikling 'fra mig til vi' på en arbejdsplads, bruger konsulentvirksomheden Ankerhus en række relativt simple teknikker
Indland
21. november 2009

Det indledende spørgsmål kan være: 'Hvad kan holde dig vågen om natten?' Det fortæller Bent Engelbrecht, direktør i konsulentfirmaet Ankerhus, om arbejdet med de principper, Otto Scharmer beskriver.

Et konkret eksempel er fra en afdeling på et dansk provinssygehus, hvor spørgsmålet blev stillet i mindre grupper, og frustrationerne var mange - lige fra en alderstung overlægeskare og vedvarende rekrutteringsproblemer til frustrationerne over ikke at have tid og ro til at sætte patienten i centrum. Hver sit ansvarsområde, hver sit perspektiv på de vågne nætter.

Bent Engelbrecht fortæller, hvad der dernæst skete, da spørgsmålet, 'hvad drømmer du om?', blev stillet. Så flyttede opmærksomheden sig i rummet til et helhedsperspektiv, og deltagerne begyndte at formulere noget, man kunne kalde 'den fælles højeste stræben':

»Hvordan udvikler vi rammer, der bringer afdelingens dybeste potentiale frem? Hvordan skaber vi en innovativ kultur med stor ansvarlighed over for vore patienter, vore omgivelser og os selv? Hvordan skaber vi en fremtid, som vi selv har lyst og mod på at være en del af?« forklarer Bent Engelbrecht.

Næste skridt i processen handler om at samle de individuelle drømme i et fælles udtryk, hvor Ankerhus ofte bruger kunstneriske udtryksformer såsom personlige skriverier, collager, indsamling af naturobjekter, fælles tegninger og individuel fordybelse.

Giv slip

»I den proces udvikles der overraskende nye billeder af mulighederne,« siger Bent Engelbrecht.

»Det handler om at åbne sind, hjerter, viljen og modet til at opdage den mulige fremtid. Og udfordringen er at skabe et klima af gensidig respekt og accept, hvor deltagerne giver forskellige bud på det afgørende spørgsmål: Hvilken attraktiv fremtid vil jeg gerne være en del af?«

Otto Scharmers metode handler blandt andet om, at deltagerne mærker sig selv og samtidig giver slip på de vante forestillinger. Deltagerne skal fornemme de små nye tiltag, som allerede er i gang, og som viser vejen til den fremtid, man gerne vil være en del af.

»Dernæst skal de små frø til det nye forstørres med konkrete initiativer, der kan iværksættes hurtigt. Folk skal med det samme i gang med at lave pilotprojekter uden lang planlægning.

»Det gælder om at begå flest mulige fejl i begyndelsen. Så mærker folk, at de er i gang, og hvis man ikke er bange for at fejle, så lærer man hurtigt,« siger Bent Engelbrecht.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her