Nyhed
Læsetid: 3 min.

Uklogt at sætte dato på dansk Afghanistan-exit

Oppositionen vil have afghanerne til at overtage ansvaret for Helmand-provinsen i løbet af tre år, men det er en dårlig idé at sætte dato på, mener Afghanistan-ekspert. Formanden for Hærens Konstabel- og Korporalforening advarer mod at trække soldaterne hjem, før opgaven er løst
Efter at snart 30 danskere er dr©°bt i krigen i Afghanistan, mener oppositionen, at vi b©™r tr©°kke os ud inden 2012. Til den tid vil der v©°re uddannet 250.000 afghanske soldater, som er langt bedre rustet til opgaven, argumen°©terer bl.a. Socialdemokraterne.

Efter at snart 30 danskere er dr©°bt i krigen i Afghanistan, mener oppositionen, at vi b©™r tr©°kke os ud inden 2012. Til den tid vil der v©°re uddannet 250.000 afghanske soldater, som er langt bedre rustet til opgaven, argumen°©terer bl.a. Socialdemokraterne.

MANPREET ROMANA

Indland
28. november 2009

Danske soldater skal være ude af Helmand-provinsen i Afghanistan i 2012, så afghanske soldater kan overtage ansvaret. Det mener Socialdemokraterne, de Radikale og SF. Regeringen og DF er uenige, mens den internationale Afghanistan-ekspert Daniel Korski kalder det farligt at sætte konkrete tidshorisonter på, hvornår Danmark skal være ude af landet.

»Det kan godt lade sig gøre for Danmark at trække sig ud af Afghanistan inden 2012, og der er ingen tvivl om, at amerikanerne og briterne ville kunne dække det hul, som en tilbagetrækning af de danske soldater ville skabe. Men det er farligt at sætte konkrete tidshorisonter på, fordi det netop er det, som Taleban venter på. Det er at spille kispus med oprørsstyrkerne og hjælper ikke processen i Afghanistan,« siger Daniel Korski fra tænketanken European Council of Foreign Relations. Han erkender dog, at tidspresset virkede i Irak, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen, mener, det er nødvendigt at lægge pres på den afghanske regering.

»Vi er meget bekymrede for, at udviklingen i Afghanistan er gået i stå, og hvis ikke vi bliver lidt hårdere i filten og sætter en dato på, så tror jeg ikke, de afghanske politikere vil tage den her opgave alvorligt. At vi overlader ansvaret for sikkerheden betyder ikke, at der bliver færre til at løse opgaven, for til den tid vil der være uddannet 250.000 afghanske soldater, som er langt bedre rustet til opgaven end danskere og amerikanere, simpelthen, fordi de er afghanere,« siger John Dyrby Paulsen.

Uddannelsesstyrker

Både De Radikale og SF bakker Socialdemokraterne op.

Niels Helveg Petersen (R) understreger, at tilbagetrækningsdiskussionen drejer sig om Helmand-provinsen, hvor langt de fleste af de 750 danske soldater befinder sig.

»Vi lægger maksimalt pres på ved at sætte en dato, og sige: 'Venner, I skal ikke regne med, vi er der til evig tid'. På den måde får vi dem hurtigere til at tage ansvar,« mener Niels Helveg Petersen, der understreger, at der fortsat vil være dansk tilstedeværelse i Afghanistan efter 2012 til hjælp med genopbygning, uddannelse o.l.

SF's Holger K. Nielsen har tidligere foreslået en exitstrategi, der blandt andet lægger op til at gradvist at omprioritere indsatsen i Afghanistan over de næste to år, så Danmark sender flere uddannelsesstyrker derned, og til gengæld gradvist trækker kamptropperne hjem.

»Vi håber, den her diskussion kan munde ud i en egentlig exitstrategi. Det er vigtigt at sætte en tidsramme på, så afghanerne bliver klar over, at der er en grænse for. hvor længe vi bliver i landet,« siger Holger K. Nielsen.

Utryghed

Formand for Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF) Flemming Vinther mener, det er godt, at politikerne tager fat på diskussionen om tilbagetrækning fra Afghanistan, men han advarer også.

»Politikerne skal selvfølgelig forholde sig til, hvordan vi kommer ud af Afghanistan, for det er alvorlige sager at have 750 mennesker i krig. Men det er vigtigt, at en exitstrategi ikke skaber utryghed blandt de lokale afghanere, for det kan gøre arbejdet med at få genetableret en hverdag for afghanerne overordentligt vanskeligt,« siger han.

At sætte et konkret årstal på tilbagetrækningen mener han, forudsætter en meget sikker viden om situationen i Afghanistan, som de færreste politikere har.

»Risikoen er, at vi må smide alt, hvad vi står med i hænderne, selv om det ikke giver mening. Det håber jeg, at exitstrategien tager hensyn til,« siger Flemming Vinther.

Hvis briterne smutter ...

DF's forsvarsordfører, Søren Espersen, mener også, at det er irrelevant at sætte en dato på tilbagetrækningen.

»Vi kan ikke vide, hvordan udviklingen bliver. Tænk, hvis briterne trak sig ud næste år, så kunne vi stå der helt alene tilbage. Man kan lave en målsætning om tilbagetrækning, men man kan ikke sætte en dato på,« siger Søren Espersen, der gerne så, at Danmark satsede mindre på genopbygning og langt mere på at få bugt med talebanerne ved at sende både flere kampfly og flere tropper til Afghanistan.

John Dyrby Paulsen (S) mener til gengæld, at det er vanvittigt at forsætte med regeringens nuværende strategi:

»Lige nu tager vi det lidt, som det kommer, men jeg er ikke videre imponeret af de afghanske politikeres deltagelse, for det er jo meget bekvemt så længe danskere, briter og amerikanere træder ud i forreste række og klarer det hele. Men hvis man er afghaner, så tror jeg først, man for alvor vil føle, at Afghanistan er blevet sig selv, når de soldater, der står for sikkerheden, er afghanske.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Råb fra det dybe sorte hul : Søren Espersen for president

Mon ikke Afghanerne skal få hverdagen til at fungere på en eller anden måde når de har smidt de fremmede ud, som de plejer ?
Hvornår de Danske okkupations-styrker skal hjem er i øvrigt et rent politisk spørgsmål som hærens personale-organisationer skal blande sig uden om ..

Steen Erik Blumensaat

Super Søren, hvad med selv at tage af sted. Vær et godt eksempel, din fjende vil overgive sig med det samme. Det er ikke for at lokke dig, du tør ikke!

Og når så amerikanerne har sagt vi SKAL smutte, så hører vi ikke mere fra sorte-søren om den sag!

Mon disse "eksperter" nogensinde fatter, at den krig var tabt på forhånd. Der var ikke, er ikke, og kommer aldrig et folkeligt mandat til den forbrydelse. 30 unge danske mænd er blevet ofrede på krigsmagernes alter, alene for at sikre Fogh en stilling i Nato!

Exitdagen kommer måske helt af sig selv:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1261733.ece

Peter Jensen

"Mon ikke Afghanerne skal få hverdagen til at fungere på en eller anden måde... som de plejer ?"

Det var det samme FN sagde, da de trak sig ud af fx. Rwanda og vendte ryggen til, da ½ til en mio. mennesker blev nedslagtet på bare 3 uger.

Forskellen er her, at der i Rwanda ikke var nogen fundamentalistisk islamist organisation, der stod på spring for at generobre magten, hvormed en hjemtrækning nu vil få endnu værre og aldeles uoverskuelige konsekvenser for de alm. afghanere.

Peder Pedersen

Så nu er det altså risikoen for borgerkrig i Afghanistan der holder danske styrker fast der - hvor langt ud kan man efterhånden trække begrundelserne for at 30 unge danske mænd skulle sætte livet til.
Fogh Rasmussen e r jo blevet generalsekretær for Nato, så nu kan vi godt tage hjem, derved sparer vi liv, både vores egne og afghanske.

Mikkel Sørensen

Tak til HKKF for en uforlignelig vits: "det er vigtigt, at en exitstrategi ikke skaber utryghed blandt de lokale afghanere"

Aaaaaaaaaaaah hvor er det dejligt at grine.

Paene hvide mennesker smadrer gennem mange lange aar afghanernes land til grus, og goer derved deres liv til lort. Af ren og skaer omsorg for disses TRYGHED.

Tjoh, andet end totalt hykleri kan man vel ikke vente fra statens lejede drabsspecialister.

Og det er da positivt at de "ansvarlige" begynder at mumle om tilbagetog, aah undskyld jeg mener exit.

Mikkel Sørensen

Fra EB: "Utilfredsheden er så stor, at Hærens Operative Kommando direkte skriver, at hvis bevillingerne for næste år fastholdes, må vi overveje, om det er forsvarligt at sende det nye hold soldater af sted til februar."

Her boer alle soldater give deres familer, venner, og andre skatteydere en rigtig god julegave: en opsigelse til Cirkus Mili.

Kom hjem i live, nu, og tag ikke ud igen.

Vi vil takke Jer!

Mosbak

Hvis du mente, dengang du drog til Ex-jugoslavien, at formålet med den mission var at sikre Poul Nyrup en international stilling, en gang ude i fremtiden, er din egen sag, men dette er som bekendt IKKE formålet med indsatsen i Afghanistan.

Svaret til Jensen var konkret ud fra hans indlæg, der i lige så høj grad som dit er blottet for enhver tanke om konsekvens.

Mikkel S.
Hvis du prøvede at sætte dig ind i, hvordan situationen var for afghanerne under Taliban, hvorved du vil finde ud af, at det faktisk er dig selv, der ufrivilligt morsom.

@ Peter Pedersen

Du har nu slået fast, og du har måske ret, hvad formålet med indsatsen i Afghanistan IKKE er.

Statsministeren slog den 23.10.2009 fast, at en dansk soldat har mistet livet for vores sikkerhed og for det afghanske folks håb om en bedre fremtid.

Indsatsen i følge Rasmussen (III), drejer sig altså om vores sikkerhed. Har du et bud på, hvad der idag truer vores sikkerhed i Afghanistan ?

Indsatsen drejer sig i følge samme Rasmussen også om en bedre fremtid for det afghanske folk eller i hvert fald håb om samme. Har et bud på, hvorledes den danske indsats tjener dette formål ... lidt mere end alt det der med, at (måske) havde det frygteligt under Taleban, for det ved vi da vist ret beset ikke ret meget om ?

Jongberg

Du har da ret i, at jeg ret beset ikke ved mere om forholdene under Taliban-regeringen, end hvad der fremgik af presserapporterne fra tiden før invasionen (prøv evt. selv at google de, der utvivlsomt er tilbage på nettet) samt hvad, de godt 100 afghanere, jeg har talt med selv har berettet.

Med henvisning til Sørensen,er det dog et ubestrideligt faktum, at landet var "i grus" længe før invasionen.

Om hvordan DK bidrager til at forbedre forholdene, har jeg andre skrevet om, temmeligt mange på INFOs debatsider, og da jeg pt. er under tidspres, må jeg nøjes med at henvise til mine kommentarer her, - som fx i :

http://www.information.dk/214779#comment-
185078

..Ligesom andre forhold fremgår af UMs officielle hjemmeside:
http://www.afghanistan.um.dk/da

Prøv at se på billedet til denne artikel: En NATO-soldat i fuld udrustning parat til at skyde, når han trænger ind i det fattige hjem bag sækkelærredsdøren. Undertrykkelsen lyser klart ud af billedet.

I bagagen har NATO-soldaten tillige 1000-vis af dræbte afghanere i de seneste 8 år - hvad enten det er talebanere eller ej.

Hvordan er den fattige families syn på den baggrund på NATO? Er det befriere? Er det nogen der kommer med demokrati? Er det nogen der kommer med noget godt?

Nej, nej og atter nej.

Lad os lege med tanken, at vi vender scenariet 180 grader rundt:

Danmark er ludfattigt, og i blandt os har vi nogle dansk-talibanere. Vi kunne kalde dem medlemmer af Folkepartiet i Danmark.

I det rige Afghanistan drøner 4 fly ind i afghanske bygninger. Flyene er kapret af 20 svenske terrorister.

På den baggrund besætter afghanske soldater det ludfattige Danmark og vil udrydde Folkepartiet, fordi man mener det er en trussel mod det rige Afghanistan, idet Folkepartiet vist nok har militærlejre, hvor folk oplæres i terror mod muslimske lande.

Den afghanske besættelsesmagt siger de kommer med islamisk demokrati og indsætter som ny dansk præsident en korrupt dansker, som har fået oplæring i afghansk efterretningstjeneste

De afganske soldater dræber mange medlemmer af Folkepartiet og ind i mellem dræbes "ved uheld" også mange andre danskere, der enten står i vejen eller er til bryllupsfest.

Den afghanske besættelsesmagt tæller nøje antal dræbte afghanere, men er lige glade med antal dræbte danskere.

I fjernsynet kan danskerne se, hvordan de dræbte afganske soldater hjemme i Afghanistan får en æres-begravelse, mens ingen tænker på de dræbte danskere - uanset politisk observans.

Vil de afghanske besættere blive modtaget med glæde af danskerne? Man skal i givet fald virkeligt hade Folkepartiet.

Vil danskerne se passivt på, at landsmænd bliver mejet ned af droner, helikoptere, bomber og alskens militært isenkram af veludrustede afghanske besættelsestropper?

Hvordan ville vi se på, at den afghanske besættelsesmagt hen over hovedet på os diskuterer en exit-strategi? En strategi, hvor danskere skal oplæres af afghanere. Ville disse oplærte danskere ikke blive opfattet som landsforrædere?

Ville danskerne ikke i stedet sige: Forlad vores land så hurtigt som muligt. Vi har ikke bedt jer komme. Vi danskere skal nok selv klare vores egne problemer.

@ Peter Pedersen

Tak, jeg kigger på dine henvisninger.

Når du får mere tid, måske du ville overveje mit første spørgsmål:

Indsatsen i følge Rasmussen (III), drejer sig altså om vores sikkerhed. Har du et bud på, hvad der idag truer vores sikkerhed i Afghanistan ?

Jeg ved godt, at dernede truer Taleban de danske soldaters sikkerhed, men Rasmussen (III) taler om vores sikkerhed ... hvad mon han tænker på ?

Lad mig sætte en dato på.
Julegaven til Afghanistan ( og Danmark ).
23/12-2009 kl. 00.00 dut,
slutter Danmarks krig mod Afghanistan.
Hvad er problemet?
( Regeringen taber ansigt-Det er en win-win situation ). Tak.

Peter Pedersen

"Hvis du mente, dengang du drog til Ex-jugoslavien, at formålet med den mission var at sikre Poul Nyrup en international stilling, en gang ude i fremtiden, er din egen sag, men dette er som bekendt IKKE formålet med indsatsen i Afghanistan."

Jeg havde næppe forladt landet før der var regeringskifte - vi hængte et billede af Marianne Jelved op - det virkede mod hjemve!

Imidlertid finder jeg, at det må være krigsmagerne der skal levere en exit strategi - det er dem der startede balladen i den salige tro at de ville vinde.
Nu har de så tabt - alle deres delmål er skudt ned, og der er kun den "ærefulde tilbagetrækning" tilbage, og jo længere de trækker pinen ud for at redde ansigt på hjemlige politikere, desto flere bliver der dræbt, også danske soldater.

Hvad eventuelle afghanske landsforrædere som Karzai og Dostum, der også er krigsforbryder angår. falder det ærlig talt svært at føle så meget omsorg for dem, de spillede på den forkerte hest som så mange før dem, og tabte - deres personlige berigelse ufortalt.

Men at fastholde besættelsesstyrkerne for at undgå det afghanske opgør der naturligt vil komme, det er det rene galimatias, og det skulle man så have planlagt for i forbindelse med besættelsen, men det gjorde man ikke fordi man troede at "vi" vandt.

Men at tro at situationen ligner Rwanda - det er der altså ikke belæg for Pedersen.

Vi har ikke tabt, og der vil være vestlige styrker i Afghanistan i årtier fremover.