Interview
Læsetid: 2 min.

'Den uspolerede renhed kan ikke bruges politisk'

Personligt har Klaus Bondam det svært med at have sat sin underskrift ved siden af Dansk Folkepartis (DF), men politisk er det en anden sag: Her handler det om indflydelse, og det har de radikale fået i København, mener Bondam
Indland
21. november 2009

»Er glad efter nattens forhandlinger. R fastholdt borgmesterpost i København. Vi fik 5 mandater og 8,4 procent af stemmerne.«
Sådan skrev Klaus Bondam på sin hjemmeside morgenen efter kommunalvalget tirsdag. Fredag blev hjemmesiden lukket ned, fordi antallet af vrede e-mail blev uoverskueligt, forklarer Klaus Bondam.

»Jeg forsøger at svare på så mange henvendelser som muligt. Men vi har helt klart lavet en fejl i kommunikationen, når vi ikke lynhurtigt gik ud onsdag morgen og fortalte, hvad vi havde gjort,« siger Klaus Bondam.
Når det gælder de mange vrede vælgeres reaktioner, så har Klaus Bondam det ikke godt at få skudt i skoene, at han har givet DF mere indflydelse.
»Personligt har jeg det dårligt med, at min underskrift står ved siden af Dansk Folkepartis, men aftalen handler ikke om at føre fælles politik, men om at sikre maksimal radikal indflydelse, og de radikale har også mange andre steder i landet konstitueret sig sammen med DF og de borgerlige,« siger Klaus Bondam, der ikke mener, at DF har fået mere indflydelse via aftalen med de radikale.
»Vælgerne har givet Dansk Folkeparti fire mandater, og de har ikke fået hverken mere eller mindre magt, end hvis de havde lavet en aftale med borgerlige,« mener Bondam.

Oldschool radikal

Mange vælgere vil gerne have de radikale til at fremstå rene og uspolerede på grund af den klart formulerede modstand mod Dansk Folkeparti, mener Bondam: »Men for de oldschool radikale er der tradition for, at det handler om at søge indflydelse. I mine øjne skal vi passe på med ikke at pudse glorien for meget – også i Folketinget indgår de radikale jo forlig med DF. Det ændrer ikke på vores grundlæggende holdning til DF’s politik.«
Bondam erkender, at de radikale måske har spillet lovlig meget på modsætningen til Dansk Folkeparti i kommunalvalgkampen, og det sætter de radikale i en sårbar politisk situation.

»Vi skal have rettet op på troværdigheden i forhold de radikale som parti, og så skal vi have taget hul på den her snak om, hvordan vi finder tilbage til at søge kompromiser. Den uspolerede renhed kan vi ikke bruge til noget rent politisk,« siger Klaus Bondam.

Han er ikke i tvivl om, at hans person også godt kan provokere folk: »Jeg er svær at sætte i en kasse, når du siger mit navn, så dukker der mange forskellige billeder op af mig i Langt fra Las Vegas, på cykeltur og var der ikke også noget med nogle restaurantregninger. Når det bliver kombineret med nogle af de kontroversielle beslutninger om blandt andet at lukke Nørrebrogade, så påvirker det selvfølgelig, og det har jeg jo også måttet sande efter det her valg,« siger Bondam og tilføjer: »Men du skal ikke være i politik, hvis ikke du kan håndtere et fravalg – både fra din egne og vælgerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er ikke forundret over at Klaus Bondam vil gøre hvad som helst for at skaffe sig selv en borgmesterpost.
Det er heller ikke nogen hemmelighed at DF og C hader hinanden så meget at de vil gøre næsten hvad som helst for ikke at hjælpe hinanden.

Men jeg fatter ikke at de Radikale vælger at lade Klaus Bondam få borgmesterposten, ved sidste valg blev det jo ellers gjort klart at den ære skulle gå til den Radikale politiker der fik flest stemmer, og her har Manu Sareen jo mere end 3 gange så mange...........

Vi skal huske at Klaus væltede spidskandidaten sidste gang p.g.a. hans mange personlige stemmer, stemmer der ikke er der mere.

Det er rent ud sagt noget vrøvl når Bondam påstår at han har sikret De Radikale maksimal indflydelse. Han har nemlig gjort det stik modsatte.
I øjeblikket er De Radikales stærkeste trumfkort at partiet er en af de få tilbageværende bastioner i kampen mod racismen og Dansk Folkepartis værdipolitiske indflydelse. Dette trumfkort er blevet kraftigt devalueret som en følge af Klaus Bondams stunt.

Når de Radikale fremover kritiserer den danske udlændingepolitik, vil man meget effektivt kunne lukke munden på De Radikale ved at pege på at de jo ikke er bedre selv. Hvordan vil De Radikale fremover på en troværdig måde kunne kritisere regeringen for at føre blokpolitik med Dansk Folkeparti som støtteparti, når den radikale borgmester i København har fået sin post med racisternes stemmer?

Derfor vejer De radikales tab af troværdighed langt tungere end de små kortsigtede fordele Bondam har vundet ved at indgå en aftale med racisterne. Klaus Bondams stunt kan kun beskrives som et gigantisk radikalt selvmål.

@ Per Thomsen

Hvis man skal prøve at følge din "logik" Per Thomsen, hvor mange er så tilbage, nu hvor at De Radikale også er faldet fra?

MORALISMENS PARTI.
Moral er at afgøre, hvad ondt og godt er, måske ligefrem et forsøg på at finde nogle leveregler, åbenbart i modsætning til artiklens politik, så hvorfor bruge betegnelsen moralisme i stedet for moralitet!
Man skal vist ikke være hverken radikal'er eller moralsk, for at være "moralist" som Johannes Andersen, der ligesom aktuelle Søren Mørch søger at beskrive magten, Dvs. ikke en hvilken som helst magt, men den politiske magt, som fører til tops i samfundet, og den har vist aldrig sat moral i centrum. Mørchs Ritt er et godt udtryk for at nå magten som reklamen betager forbrugeren, ikke noget med moral, men at sige alt det, lige gyldigt hvad, som skaber opmærksomhed, sælger varen og styrker magten, en særlig slags pragmatisk politik, som for vælgeren forties i valgkampen: det er vigtigt, at du har en mening og sætter et kryds.
Er det måske bare Andersens egen´"moralisme", siden han opfatter det taktiske spil som grundlag for samarbejde - den ligegyldige borgerligheds morale - en erstatning for at sætte spørgsmål ved magten i sig selv? Kompromisser er nødvendige resultater når meninger brydes, mens de forudgående får vognen til at vælte eller stå stille, og så råder magten.

Med Bondam som kransekagefigur, har de radikale
lagt sig i slipstrømmen, af mainstream "Folkestemningspartier".

Inger Sundsvald

For mig er det ret afgørende for respekten for de radikale, at Bondam har givet DF nogle ”platforme” i form af div. poster, hvorfra DF kan udøve sin politik. Hvis man sætter sig op på den høje hest og tordner imod DF og deres ”umoral” gennem en hel valgkamp, så falder man ikke alene af hesten, når man skifter holdning, men helt ned i muddergrøften. Og så trækker man hele partiet med ned.