Metalarbejderen tænker nogle gange på, hvorfor maskinen ikke automatisk går på standby, når han tager sig en pause.
Rengøringsassistenten undrer sig ofte over, hvorfor hun skal komme ind i et kontor med lyset tændt, når nu en timer kunne have sørget for, at lyset var blevet slukket.
De to medarbejdere er langt fra de eneste, som tænker grønt. Det vrimler med ansatte, som er opmærksomme på spild af energi.
Det viser en ny undersøgelse udført af TNS Gallup for LO og Ugebrevet A4 i dag. Næsten seks ud af 10 lønmodtagere siger, at de har ideer til, hvordan forbruget af energi på deres arbejdsplads kan mindskes.
Med andre ord både vil og kan medarbejderne gøre noget for, at kloden 'sveder' mindre og spare virksomhederne for store el- og varmeregninger.
Desværre bliver mange af ideerne bare ikke samlet op. Ifølge undersøgelsen fra TNS Gallup oplever kun hver sjette lønmodtager, at ledelsen i høj grad drøfter virksomhedens forbrug af energi med dem. Hovedparten af medarbejderne synes, at ledelserne kun en gang imellem eller i ringe grad inviterer dem til en 'grøn' snak.
Den manglende opsamling af medarbejdernes miljø-ideer er desværre ikke noget særsyn fortæller Mikael Lindholm, som er direktør for konsulentfirmaet Innovation Inside.
Ærgerlig mangel
»Desværre er det et generelt problem i erhvervslivet, at alt for få af medarbejdernes ideer bliver brugt af cheferne. I mange virksomheder mangler der simpelthen en kultur for åben og kreativ dialog,« siger Mikael Lindholm. Det er ganske enkelt dårlig ledelse ikke at trække på de ansattes grønne ideer.
Det mener politisk valgt leder i LO Marie-Louise Knuppert, der har energi- og klimapolitik som ansvarsområde.
»Lederne glemmer i den grad at tale indgående med deres egne medarbejdere, der har masser af konkrete forslag til klimaløsninger. Det er simpelthen for sløjt af lederne. Både over for klimaet og medarbejderne,« siger Marie-Louise Knuppert.
I erhvervsorganisationen DI medgiver miljøchef Bjarne Palstrøm, at grønne ideer fra ansatte bør bruges.
»Det er ærgerligt, at virksomhederne ikke i højere grad udnytter det potentiale, der er i medarbejdernes ideer. Virksomhederne bliver jo endnu mere konkurrencedygtige, når de for eksempel reducerer spild af strøm og varme,« siger Bjarne Palstrøm.
Ifølge direktør Mikael Lindholm vælger ledelserne nogle gange bevidst at lade være med at bruge de ansattes opfindsomhed.
»Hvis ledelsen inviterer til forslag, ligger der implicit en opfattelse af, at alt ikke fungerer, som det skal. Deri ligger der også en kritik af ledelsens indsats. Det kan få nogle chefer til at vige tilbage for at bede om miljøforslag,« siger Mikael Lindholm, og fortsætter:
»Man skal også være opmærksom på, at hvis lederne får en masse miljøforslag, så havner opfølgningen og dermed et stort arbejde på ledernes bord, hvor der ofte i forvejen ligger en bunke af andre opgaver.«
Det er ikke manglende vilje, som får medarbejdernes grønne ideer til at forblive ideer. Det mener professor ved CBS (Handelshøjskolen i København) Peter Neergaard, som forsker i virksomheders sociale ansvar og miljøledelse.
»Når medarbejderne ikke bliver inviteret til at gøre arbejdspladsen grønnere, skyldes det manglende opmærksomhed fra ledelsens side og ikke ond vilje. Ledelsen tænker ganske enkelt ikke på det potentiale, der er i at spørge medarbejderne. Det ved vi fra en række undersøgelser,« siger Peter Neergaard.
Klimapolitik, hvorfor?
Når så mange medarbejdere oplever, at deres ledelse ikke lytter til deres gode klima- og miljøforslag, kan det også skyldes, at virksomhederne slet ikke har en formuleret klimapolitik. I hvert fald er det kun hver tredje lønmodtager i undersøgelsen, der har indtryk af, at deres arbejdsplads har en nedskrevet politik for at nedbringe virksomhedens ødelæggelser af klimaet. Det overrasker ikke Arne Jensen, der er konsulent for klima- og miljøpolitik i Dansk Metal.
»Det her med at være grøn virksomhed har nået det samme stadie, som kvalitet havde for 15-20 år siden. Det er blevet en selvfølge, at man tænker miljø overalt, hvor man kan. Virksomhederne formulerer ofte kun en klimapolitik, hvis de har planer om at gå hele vejen og for eksempel blive CO2- neutrale,« siger Arne Jensen. Professor Peter Neergaard mener, at der vil komme mange flere klimavisioner fremover.
»Klimaet er først for alvor kommet højt på dagsordenen inden for det seneste års tid, så mange virksomheder har endnu ikke fået sig en klimapolitik. Men jeg fornemmer klart, at mange er på vej,« siger Peter Neergaard.
Klima ind i hverdagen
Miljøchef Bjarne Palstrøm fra DI mener, at nogle virksomheder belaster klimaet så relativt lidt, at det ikke giver mening at lave en egentlig klimapolitik. Og andre har ikke en tradition for at gå ud og bryste sig af, at de rent faktisk gør et seriøst arbejde blandt andet for at skåne naturen.
LO sekretær Marie-Louise Knuppert mener, at alle virksomheder bør have en klimapolitik uanset størrelse.
»Det er fuldstændigt naturligt, at virksomheder, små som store, formulerer en klimapolitik. Og i mange tilfælde handler det om at gøre det, mange i forvejen gør derhjemme: slukker for lyset og computeren; sparer på det varme vand og så videre. Det behøver ikke koste virksomheden en masse tid og penge at formulere en klimapolitik,« siger Marie-Louise Knuppert.
Flere kilder peger på, at forudsætningen for grønnere arbejdspladser er, at virksomhederne får en kultur og et system, der fremmer brugen af medarbejdernes ideer. Derudover skal der mange steder skabes en ny bevidsthed blandt de ansatte.
»Det handler i bund og grund om at opfinde en grøn arbejdskultur, hvor alle tager det for givet, at man slukker for lyset og pc'en, før man går hjem. Desværre sidder dårlige vaner ofte dybt begravet, og derfor kræver det en indsats fra ledelsen at ændre holdninger. Men man kan jo for eksempel starte helt simpelt med at spørge om, hvor mange i virksomheden, der ved, hvor stort elforbruget er,« siger Mikael Lindholm.
Miljøarbejdet skal integreres i virksomhedernes hverdag. Det vil sige, at alle medarbejdere skal engageres og ikke blot for eksempel ingeniører og andre teknikere.
idag@information.dk
