11. juni 2009 gik verden i panik

»Verden er nu ved begyndelsen af en pandemi«, sagde generalsekretær for WHO, Margharet Chan, til den samlede verdenspresse i Geneve d. 11. juni 2009.

141 mennesker var døde. Omtrent 30. ooo mennesker i 74 lande var smittede med influenza H1N1. Verden stod over for en virus, der ville smitte to milliarder mennesker, sagde WHO's vicegeneraldirektør, Keiji Fukuda.

Da Margharet Chan sagde 'pandemi', aktiverede hun nationale beredskaber i det meste af verden. Kirker, fodboldstadioner og skoler blev lukket. I lufthavne blev passager screenet for feber og hoste og fly omdirigeret af frygt for, at svineinfluenzaen skulle sprede sig over endnu flere landegrænser.

Samtidig aktiveredes hvilende kontrakter mellem de største vaccineproducenter og regeringer. Kontrakter, som ifølge investeringsbanken JP Morgan har givet medicinalindustrien en omsætning på 55 milliarder kroner. Og mens verden ventede på vaccinerne, kom Tamiflu og Relenza på markedet for at forhindre, at folk døde af lungebetændelse som følge af svineinfluenza.

I dag, seks måneder senere, har svineinfluenzaen vist sig at være ganske ufarlig for langt de fleste smittede. Kun 9.596 mennesker meldes på verdensplan døde af H1N1, hvilket er langt mindre end ved en normal sæsoninfluenza. Mange har på grund af influenzaens mildhed og frygten for bivirkninger takket nej til vaccination, og flere hundrede millioner af vaccinedoser for milliarder af kroner samler i dag støv på lagre i Frankrig, Tyskland, England, Sverige og Danmark.

Gode råd er dyre

Tilbage i Geneve den 11. juni 2009 fortæller generalsekretær Margaret Chan til pressen, hvem der står bag beslutningen om, hvad der skal ske, når verden rammes af pandemi:

»Jeg har konfereret med ledende influenzaeksperter, virologer og embedsmænd inden for offentlig sundhed, som følge af internationale sundhedsprocedurer.«

Det er 18 mennesker, der beslutter, hvornår de videnskabelige kriterier for en pandemi er tilstede. 18 mennesker, som offentligheden ikke må vide, hvem er, fordi 'de ikke må komme under pres', udtaler WHO.

Konsekvenserne ved manglende gennemsigtighed i WHO ser dog dagens lys, da Information og Svenska Dagbladet afslører, hvordan WHO-eksperter har problematiske dobbeltroller.

I maj 2009, en måned før pandemien bryder ud, mødes en anden magtfuld WHO-ekspertgruppe, SAGE, for at diskutere, hvor mange og hvor hurtigt medicinalindustrien kan producere vacciner. Med ved mødet i SAGE sidder der 24 officielle repræsentanter fra flere af de vaccineproducerende virksomheder som GlaxoSmithKline, Novartis og Sanofi Aventis. Industrien har hverken tale- eller stemmeret ved SAGE's møder. Indflydelsen ligger hos eksperterne, der primært er forskere fra universiteter, som rådgiver generalsekretær Margharet Chan om vacciner.

Senere viser det sig, at tre af de forskere, der er faste medlemmer i SAGE, også er lønnede konsulenter i medicinalindustrien. Det samme gælder to særligt inviterede eksperter og to eksperter i et af SAGE's underudvalg. I alt syv mand. Dobbeltrollerne fremgår ingen steder på trods af, at WHO påstår, at de kræver fuld åbenhed fra WHO-eksperter. Først efter skriverierne er det muligt at finde finansielle oplysninger på eksperterne på WHO's hjemmeside.

Til Information siger epidemiolog Tom Jefferson fra det uafhængige forskningsinstitut, Cochrane Center:

»Rådgiverne skal adskilles fra WHO-beslutningstagere og fra dem, der evaluerer WHO-anbefalinger. Det skal være to adskilte processer. Og så må vi sikre, at ingen kan slippe af sted med at undlade offentliggørelse af deres interessekonflikter«.

Ukendte bivirkninger

Ved det ekstraordinære møde i maj 2009 fastslår SAGE-gruppen, at medicinalindustrien kan producere 4,9 milliarder vacciner inden årets udgang. Det svarer til en vaccine til fem ud af seks mennesker på kloden. Fra et mødereferat fremgår det desuden, at alle voksne skal have to vacciner. En beslutning, der reelt fordobler salget af vacciner, og som siden viser sig at være forkert. En enkelt dosis er i langt de fleste tilfælde nok og er i dag WHO's officielle anbefaling.

SAGE-eksperterne fastslår desuden, at vaccinen skal overvåges nøje i befolkningen, fordi 'sikkerhedsprofilen for H1N1-vaccinen, herunder risikoen for Guillian Barré-Syndrom, endnu ikke er etableret'. Den sidste fase af lægemiddelafprøvningen, der skal afgøre risici for lammelser i centralnervesystemet, sker altså i befolkningen.

Frygten for, at vaccinen er farligere end svineinfluenzaen, spreder sig i løbet af efteråret. I vinteren 2009 påpeger flere forskere og læger, at bivirkninger ved H1N1-vaccinen er for ukendte til, at man tør anbefale et stik.

Pandemrix er navnet på GlaxoSmithKlines H1N1-vaccine, som danskerne bliver tilbudt, og vaccinens konserveringsmiddel thiomersal skaber frygt, fordi det indeholder kviksølv.

»Ikke mere kviksølv end i en halv rødspætte,« gentager Statens Serum Institut konstant i medierne.

»Men en anden type kviksølv - og det virker på en anden måde, når det sprøjtes direkte ind i blodet,« hævder kritikere, som stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor vacciner overhovedet skal konserveres med kviksølv. Det kviksølvholdige konserveringsmiddel blev opgivet i begyndelsen af 90'erne, da vacciner med Thiomersal blev sat i forbindelse med autisme hos børn. I USA arbejder lægemiddelstyrelsen FDA på at udfase brugen af thiomersal i vacciner.

Anti-vaccinelobbyen fører aktiv kampagne mod vaccinen og påpeger desuden en sammenhæng mellem stoffet squalen i vacciner og Goldkrigssyndrom, der i slutningen af 90'erne viste symptomer som funktionsnedsættelse, hukommelsessvigt, angst og depression hos soldater. Også hos soldater, der aldrig kom i krig. Men de blev alle vaccineret med den samme thiomersal-holdige vaccine.

Til dato findes der hverken videnskabelig dokumentation for en sammenhæng mellem thiomersal og autisme eller squalen og Golfkrigssyndrom. Der findes i det hele taget forsvindende få tilgængelige data på H1N1-vacciner og Tamiflu.

Mens vi venter

Tamiflu blev verdenskendt i forbindelse med fugleinfluenzaen i begyndelsen af dette årtusind. Fra 1999 til 2002 solgte producenten Roche 5,5 millioner doser Tamiflu. Men sloganet 'Tamiflu-vores håb mod fugleinfluenzaen' sendte salget i skyerne.

Da de første forvarsler om H1N1-pandemien i foråret 2009 ramte verden, blev Tamiflu relanceret som pillen, der skal holde lungebetændelse fra døren, indtil vaccinerne var klar i efteråret 2009. I dag anslår det britiske lægetidsskrift BMJ, at Tamiflu er solgt i omtrent 85 millioner doser.

I løbet af sommeren samler det uafhængige forskningsinstitut, Cochrane Center, al tilgængelig data om Tamiflu, og i december kan Information og British Medical Journal samtidig offentliggøre to af Cochranes større resultater. For det første at Tamiflu ikke har nogen nævneværdig effekt i forhold til at forhindre følgesygdomme ved influenza. Og for det andet, at producenten Roches data er i så ringe stand, at forskere ikke kan analysere på dem.

Til Information siger forskningsleder på Cochrane-undersøgelsen, Chris del Mar:

»Flere databaser rapporterer om bivirkninger, men ingen af dem er tilstrækkelige, så vi har ingen viden om, hvorvidt det her stof er sikkert. Vi har langt mindre information om Tamiflu, end man bør forvente af et stof, der er givet til 64 millioner mennesker«.

Dr. Fiona Godlee, der er chefredaktør for British Medical Journal, skriver på lederplads:

»Regeringer i hele verden har brugt milliarder af pund på et lægemiddel, som det videnskabelige forskningsmiljø i dag viser sig ude af stand til at >bedømme.«

Vacciner samler støv

I slutningen af december beslutter WHO at donere 180 millioner doser til 95 'særligt sårbare lande', altså u-lande, der risikerer at blive hårdt ramt af en pandemi. Vaccinerne har WHO fået fra overskudslagre i Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Danmark, hvis regeringer har købt alt, alt for mange vacciner. Frankrig købte 94 millioner vacciner, men har kun brugt tre millioner doser, Storbritannien købte 60 millioner doser og brugte 2,3 millioner doser. 'Overskudsvaccinerne' kritiseres bl.a. af formanden for Europarådets sundhedskomité, Wolfgang Wodarg, der i januar 2010 iværksætter en tilbundsgående undersøgelse af medicinalindustriens indflydelse på WHO.

Wolfgang Wodarg er desuden epidemiolog og tidligere sundhedsdirektør i Flensburg:

»Enhver, der kender epidemiologi, bør have stillet spørgsmålstegn fra begyndelsen ved de uhyrlige påstande, der har gjort, at millioner af mennesker er blevet udsat for ikke-gennemtestede vacciner. Nu bør medlemslandene tage ansvar og kræve uvildighed af WHO,« siger Wolfgang Wodarc.

Intet ansvar til industrien

Det gigantiske overskud af vacciner skyldes dels, at pandemien aldrig blev så farlig som frygtet, og dels at mange er bange for at tage vaccinen af frygt for bivirkninger. Da WHO sagde pandemi, skulle H1N1-vaccinerne hurtigst muligt på markedet for at forhindre unødvendig spredning. Godkendelse af vaccinernes effekt og bivirkninger, der i flere lande tager op mod 18 måneder, tog derfor under to måneder, og flere forskere påpegede, at det ikke var muligt at forudsige bivirkninger.

Frygten blussede op, da det kom frem, at vaccineproducenterne fralægger sig ethvert ansvar for bivirkninger ved H1N1-vaccinerne. Erstatningskrav betales således af staterne, står der i de - for medicinalindustrien - særdeles favorable kontrakter.

Og det er netop kontrakterne mellem medicinalindustrien og regeringer, der er problemet, mener overlæge på Rigshospitalet og professor i virussygdomme, Jens Lundgren:

»Det er et problem, at bestillinger af vaccinationer er koblet direkte til begrebet pandemi. WHO og de øvrige eksperter skal kunne kalde en influenza for en pandemi uden, at det automatisk udløser salg af en mængde vacciner,« siger Jens Lundgren og tilføjer:

»Eksperterne skal kunne kalde en pandemi for en pandemi, og så må sundhedsmyndighedernes aftale med vaccineproducenterne tage højde for, hvor meget vaccine der skal bestilles alt efter, hvor alvorlig influenzaen er,« siger han.

Også han mener derfor, at vi fremover skal forholde os forskelligt til en pandemi alt efter, hvor alvorlig den er:

»Hvis influenzaen ikke er særlig smitsom, men meget farlig - som eksempelvis fugleinfluenzaen - så skal der én type beredskab til. Hvis den er meget smitsom, men ikke ret farlig - som svineinfluenzaen - skal der en anden type beredskab til. Og hvis der en dag kommer en influenza, der både er meget smitsom og meget farlig, skal der en tredje type beredskab til. Det håber jeg, at vi lærer af svineinfluenzaen,« siger Jens Lundgren.

Troværdighed i bund

Praktiserende læge Claus Hancke har fra begyndelsen frarådet danskerne at tage influenzavaccinen, fordi sygdommen ikke var alvorlig nok:

»Politikerne bør med det samme ophæve den kontraktmæssige forpligtelse til at købe vacciner, alene fordi WHO siger pandemi. Fremover bør vi selv tage stilling til, hvor meget vi skal købe i tilfælde af en pandemi. I hvert fald så længe medicinalindustrien er filtreret ind i WHO,« siger han og tilføjer, at WHO's troværdighed har lidt et alvorligt knæk i forløbet:

»Vi har været vant til at stole på, hvad WHO siger. Derfor er afsløringerne af medicinalindustriens indflydelse i WHO en meget, meget alvorlig sag,« siger Claus Hancke, som frygter, at befolkningerne fremover mister tilliden til WHO:

»WHO har spillet hasard med verdensbefolkningens sundhed. De har råbt 'ulven kommer', selv om alt tydede på, at influenzaen var mildere end den, der kommer hvert eneste år. Når man på den måde blæser tingene op og skræmmer folk, så risikerer man, at folk ikke gider lytte til WHO den dag, der kommer en pandemi, som reelt er farlig. Derfor kan det ikke nytte noget, at vi mister respekten for det, WHO siger,« siger han og tilføjer:

»Vores handlinger har været præget af panik. Både i Danmark og i WHO. Og det bør ikke ske igen. Det har været en sæbeopera. En sæbeopera, som bør få et efterspil«.