Læsetid: 1 min.

2000 demonstranter pressede på mod Bella Center

Politiet brugte stave og peberspray mod demonstranter, der pressede voldsomt på ved indgangen til Bella Center. 260 personer er anholdt
Politiet brugte stave og peberspray mod demonstranter, der pressede voldsomt på ved indgangen til Bella Center. 260 personer er anholdt
16. december 2009

Planen om at forcere hegnet til Bella Center og holde et alternativt klimamøde på området mislykkedes for de godt 2000 demonstranter, der onsdag deltog i aktionen "Reclaim Power".

Demonstranterne marcherede som planlagt mod hovedindgangen, men blev mødt af talstærkt politi i kampuniform og bevæbnet med stave og peberspray.
Flere demonstranter blev slået og ramt af politiets krasse spray, før ordensmagten valgte at opløse demonstrationen og presse folkemængden baglæns ad Vejlands Allé.

Under tilbagetoget lykkedes det enkelte demonstranter at krydse en mindre kanal på oppustelige liggeunderlag og dermed tiltvinge sig adgang til Bella Centers område.

Succesen var dog kortvarig, da betjente med hunde stod klar til at anholde de flydende aktivister.

Politiets fremfærd på Vejlands Allé fik i sidste ende den noget decimerede demonstration til at vende rundt og trave mod Christiania og Axeltorv i indre by.

Samlet har politiet ved onsdagens demonstration anholdt 260 personer, der er bragt til det såkaldte klimafængsel i Valby, hvorfra størstedelen forventes løsladt i løbet af dagen.

/ritzau/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu