Amnesty brugte iraker-indsamling til at hverve medlemmer

Da sagen om de afviste irakiske asylansøgere var på sit højeste, indledte Amnesty International en underskriftsindsamling, der krævede, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech gav irakerne humanitært ophold.

Appellen blev læst op til demonstrationer, refereret i artikler, annonceret i landsdækkende aviser og blev hurtigt den mest populære underskriftsindsamling i dansk Amnestys historie.

Men Amnesty glemte i mange tilfælde at fortælle, at de senere ville bruge de oplysninger, de indsamlede, til at hverve medlemmer til organisationen.

Flere underskrivere som Information har talt med, har efterfølgende oplevet at blive ringet op af en 'fundraiser' fra Amnesty, uden at de har givet tilladelse til at blive kontaktet.

Ifølge Informations oplysninger var strategien fra fundraiserne først at spørge generelt ind til interessen for de afviste irakeres situation, om den pågældende godt kunne tænke sig løbende at blive opdateret om udviklingen, for så til sidst at forsøge at få folk til at melde sig ind eller støtte andre af organisationens sager med penge:

»Jeg blev ringet op af en sælgertype fra Amnesty, der spurgte ind til min interesse for irakerne, og om jeg løbende ville have opdateringer om deres situation. Det var en medlemshvervning camoufleret som en oplysningskampagne,« forklarer Rasmus Voss, der er en af underskriverne på Amnestys appel.

Generelt beskrives samtalerne som «mærkværdige« og »vævende rundt om det egentlige formål, som var at hverve medlemmer«.

Meget beklageligt

Da Information første gang kontakter Amnesty for at høre, hvorfor de bruger iraker-underskriftsindsamlingen til at hverve medlemmer, er svaret, at det er helt legitimt, da man har fået en udtrykkelig tilladelse:

»På alle de underskrifter, vi har indsamlet, har der været en tydelig markering, hvor man skulle krydse af, hvis man ønskede at blive kontaktet. Det er altså kun dem, der beder om det, der bliver ringet op,« siger presseansvarlig hos Amnesty Ole Hoff-Lund.

Han oplyser, at organisationen er meget bevidst om ikke at kontakte folk, der ikke ønsker det. Er der alligevel enkeltstående tilfælde, hvor det er sket, så er det selvfølgelig beklageligt, oplyser han.

Men flere af Informations kilder fastholder, at de ikke har indvilget i at blive ringet op.

Anden gang, Information kontakter Amnesty, er beskeden da også, at der ser ud til at være sket en fejl i systemet.

Ole Hoff-Lund oplyser, at systemet viser, at præcis 957 mennesker er blevet ringet op, selv om de ikke har bedt om det.

Det er sket på grund af en såkaldt 'procedurefejl'.

»Vi har ellers forsøgt at styre det ret stramt. Så det ærgrer os rigtig meget, at der er gået koks i det,« siger han og lover, at procedurerne nu bliver strammet op, så en lignende fejl ikke kan ske igen.

Ifølge fuldmægtig ved Forbrugerombudsmanden Danielle Brisson er Amnestys praksis umiddelbart ikke ulovlig, da det er en humanitær organisation.

»En forenings hvervning af medlemmer er som udgangspunkt ikke omfattet af markedsføringsloven,« siger hun.

Ulovligt eller ej, så forstår Ole Hoff-Lund godt, at folk bliver forargede, over at irakernes sag bliver brugt til at hverve medlemmer til organisationen uden tilladelse:

»Jeg ville selv blive irriteret, hvis jeg skrev under på en underskriftsindsamling, og så senere blev kontaktet, på trods af at jeg havde bedt om det modsatte,« siger han.

Det billede bekræftes af Rasmus Voss.

»Jeg havde med sikkerhed ikke skrevet under, hvis jeg havde vidst, at denne her indsamling var en forløber for en hvervning. Hvis intentionen med at lave en underskriftsindsamling er at hverve medlemmer, så gider jeg da ikke at deltage,« siger han.