Nyhed
Læsetid: 4 min.

Brian Mikkelsen 'lyver og overdriver'

Brian Mikkelsens (K) fejlagtige udtalelser om, at klima-demonstranter kastede bomber mod politiet, er en del af et mønster, siger oppositionen om ministerens troværdighed
En samlet opposition mener ikke, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) er til at stole på, og beskylder ham for »lemfældig omgang med sandheden«.

En samlet opposition mener ikke, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) er til at stole på, og beskylder ham for »lemfældig omgang med sandheden«.

Indland
18. december 2009

Brian Mikkelsen (K) »lyver og overdriver«. Han spreder »usande postulater«. Han »tilbageholder informationer« og siger »en masse ting, der ikke holder vand«.

Sådan lyder opsigtsvækkende skarpe udtalelser om justitsministeren fra en samlet opposition, der mener, at Brian Mikkelsen ikke er til at stole på.

»Det kan godt være, at man kan grine lidt af, at han gang på gang har den her lemfældige omgang med sandheden - men det bliver meget alvorligt, når han, som den øverste ansvarlige for borgernes tryghed, går ud og taler konflikter op. Og det gør han, når han lyver eller overdriver om bomber og om børns kriminalitet,« siger politisk ordfører Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten.

På direkte tv i søndags udtalte Brian Mikkelsen, at klimademonstranter havde angrebet politiet med »bomber«.

Efterfølgende måtte Brian Mikkelsen beklage ordvalget, der sigtede på demonstranters brug af fyrværkeri og ikke »sådanne bomber, som bliver brugt i Afghanistan«.

Mod bedre vidende

Men »fortalelsen« om bomber er ikke en enlig svale, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen.

»Jeg tror, at han mener det godt - men på en eller anden måde får han flere gange sagt noget, der ikke passer,« siger hun.

Karina Lorentzen og flere af de andre ordførere henviser blandt andet til Brian Mikkelsens argumenter for at sænke den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år.

Da forslaget blev lanceret sagde han, at der var en markant stigning i kriminaliteten blandt 14-årige, når man sammenlignede med 13-årige. »Det er her, at springet sker«, sagde han.

Men ifølge tal fra Rigspolitiet er der intet markant knæk i kriminalitetskurven hos de 14-årige. Den stiger helt jævnt med alderen. Samtidig har unge under 15 på denne side af årtusindsskiftet aldrig været mindre kriminelle og begået mindre voldskriminalitet.

Brian Mikkelsen argumenterede også med, at regeringens forslag »flugter med FNs anbefalinger« om en kriminel lavalder på mellem 14 og 16 år.

Men han nævnte ikke, at FN's Komité for Børns Rettigheder samtidig anbefaler, at medlemslandene hæver lavalderen - og dét udløste i november skarp kritik fra flere af komiteens medlemmer.

»Det er lidt svært at arbejde med, når han mod bedre vidende kommer med usande postulater, der bliver spredt for det ganske land og efterhånden får karakter af sandhed«, siger Karina Lorentzen.

I november kunne Rigspolitiet oplyse, at man kun var stødt på én person i bandekrigen, der ikke kunne straffes, fordi han var under lavalderen.

Dét fik Brian Mikkelsen til at sige, at »nedsættelsen har (..) ikke noget med bandekonflikten at gøre«.

Burkaer og retseksperter

Også dén udtalelse vakte undren i oppositionen. Flere VK-politikere - såvel statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som de konservatives retsordfører Tom Behnke - har netop kædet sænkningen af lavalderen sammen med den verserende bandekrig.

»Brian Mikkelsen har sagt en masse ting, der ikke holder vand. Dermed bekræfter han et kedeligt billede af politikere. Det kommer til at gå ud over os alle sammen, og det er helt uacceptabelt,« siger de radikales retsordfører Lone Dybkjær, der også har hæftet sig ved justitsministerens argument om trafiksikkerheden som en grund til, at burkaer generelt skal forbydes.

Ifølge et svar, som tidligere justitsminister Lene Espersen tidligere har givet til Folketinget, har Rigspolitiet ellers ikke noget kendskab til, at »beklædningsgenstande som f.eks. burka skulle udgøre et særligt trafiksikkerhedsmæssigt problem«.

Da regeringen sidste år ville gennemføre den såkaldte tuneserlov, der indskrænker bevægelsesfriheden for personer på tålt ophold, blev forslaget kritiseret for at stride mod grundloven af professor, dr. jur. Henning Koch.

Til Jyllands-Posten reagerede Brian Mikkelsen med at sige, at »du skal prøve at slå op, hvor mange gange Henning Koch har taget fejl«. I et efterfølgende samråd - indkaldt af S-retsordfører Karen Hækkerup - stod ministeren ved citatet, men afviste, at han dermed stillede spørgsmålstegn ved Henning Kochs kvalifikationer.

Karen Hækkerup siger, at Brian Mikkelsen har »skuffet fælt« som justitsminister - ikke mindst i forligskredsen omkring politireformen, som også S, R og SF er med i.

Løgn og manipulation

»Der bliver holdt informationer tilbage - og det er en kamp hele tiden bare at finde ud af, hvad der foregår. Det siger både noget om, hvordan man er som minister og om den holdning, man har til magten. At det er noget, man bare ejer,« siger hun , og tilføjer, at dét er et symptom ved hele regeringen.

»Det brede, samarbejdende folkestyre er erstattet af et koldt og hårdt system, hvor løgn og manipulation er en del af dagligdagen,« siger Karen Hækkerup.

Brian Mikkelsens troværdighed har tidligere været i offentlighedens søgelys - blandt andet da han i 2003 fejlagtigt udtalte, at en senere ledende DR-medarbejder havde truet Per Stig Møller (K) med at blive hængt op i en lygtepæl - eller hævdede, at han i modsætning til venstreorienterede medstuderende var blevet forhindret i at udgive et konservativt skoleblad på sit gymnasium.

Men politisk kommentator Niels Krause-Kjær, der har en fortid som konservativ pressechef, tror ikke, at oppositionens angreb for alvor vil skade justitsministeren.

»De skruer den politiske slagsudveksling en tand i vejret og forsøger at gå ind på mandens karakter - og dét har han måske også givet dem grund til at gøre. Men de mangler den rygende pistol, der virkelig kunne gøre det alvorligt for ham« siger Niels Krause-Kjær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Herregud manden er jo kun justistsminister. Se bare hvilken prestige hans chef har tabt i den sidste uges tid. En dårlig fest går altid ud over værten.

Hvorfor skulle lille Brian skille sig ud fra resten af flokken?

'Lille Brian' er tidligere KU'er og skråremstilhænger. Sådan er det ...

Hans forgængere hyldede KZ-lejrenes behandling af de venstreorienterede - det kan den tidligere konservative spindoktor, Krause, ikke ændre på.

Tyv tror at hver mand stjæler.
Det må jo være philosofien bag lovgivningen i dette årtusinde. Justitsministeren ligner tit en,
der har sk.. i bukserne, tegn på dårlig samvittighed,
hos ethvert børnehavebarn. Brian, et barn du ikke kan nå!

En justitsminister der lyver og overdriver og snakker sort, samt tror at "Grundloven" hører under landbrugsministeriet! Come on...Man skal da mindst være forhenværende Konservativ Spindoktor, for at overse ´den rygende pistol´.

Politiske Kommentatorer, som f.eks.
Niels Krause-Kjær, bidrager gladeligt, til den omsiggribende fordummelse i Dansk Politik! ( suk )

:

."De skruer den politiske slagsudveksling en tand i vejret og forsøger at gå ind på mandens karakter - og dét har han måske også givet dem grund til at gøre. Men de mangler den rygende pistol, der virkelig kunne gøre det alvorligt for ham«

Som det er dokumenteret i artiklerne findes der massevis af "rygende pistoler" i betydningen eksempler på at Brian Mikkelsen har et yderst afslappet forhold til sandheden - eller udtrykt på jævnt dansk, at justitministeren lyver så meget at det halve kunne være nok.

Men det er jo fuldstændig ligegyldigt hvor meget Biran Mikkelsen og resten af VKO lyver, svindler og bedrager så længe de kan være sikre på at Niels Krause-Kjær og resten af den borgerlige presse til enhver tid vil støtte regeringens mantra om at "der ikke er noget at komme efter".

Niels Krause-Kjær:

.”De skruer den politiske slagsudveksling en tand i vejret og forsøger at gå ind på mandens karakter - og dét har han måske også givet dem grund til at gøre. Men de mangler den rygende pistol, der virkelig kunne gøre det alvorligt for ham«

Som det er dokumenteret i artiklerne findes der massevis af “rygende pistoler” i betydningen eksempler på at Brian Mikkelsen har et yderst afslappet forhold til sandheden - eller udtrykt på jævnt dansk, at justitministeren lyver så meget at det halve kunne være nok.

Men det er jo fuldstændig ligegyldigt hvor meget Biran Mikkelsen og resten af VKO lyver, svindler og bedrager så længe de kan være sikre på at Niels Krause-Kjær og resten af den borgerlige presse til enhver tid vil støtte regeringens mantra om at “der ikke er noget at komme efter”.

Søren Kristensen

Bomber er jo mange ting. Der er bordbomber og den slags bomber man laver hvis man ruller sig sammen og hopper i vandet. Der kan også være tale om bomber, hvis man fyrer en kontroversiel bemærkning af. Ja, det er næsten kun fantasien der sætter grænser for hvordan man kan bruge en bombe. Derfor bliver det nok ret svært at fange ministeren lige med det ord. Men prøv igen, hvem ved om det lykkes en dag at få skovlen under ham?

Bjarne Thyregod

Jeg syne at det er så sympatisk at den tidligere Konservative spindoktor - forsvarer Brian Mikkelsen.
Jeg tror at Krause-Kjær har inside viden om Ministerens "jo ikke har opfundet mange skarpe knive i skuffen".
http://www.youtube.com/watch?v=y2n4SkWQiNc

Jeg har altid syntes Brian M ligner et barn, der hele tiden frygter en lussing ... armen er stivnet i parathed til lynhurtigt at smutte op for at afværge det kommende slag... måske en uheldig barndom, måske paranoiske forestillinger, hvem ved?

Per Holm Knudsen

Det er synd at drille Brian Jernnæve, han kan jo ikke gøre for det!

grete jørgensen

Har man overhovedet gode eksempler på at stramninger, mere politi, flere straffe, såkaldte lømmelpakker, nedsættelse af kriminel lavalder, fordømmelse af menesker, der er uenige med den førte politik - at alle disse foranstaltninger har nogen brugbar og længevarende effekt? Er der mon ikke flere eksempler på, at tryk avler modtryk, at vold optrapppes, at fordomme blomstrer.
Med den nuværende justitsminister er vi ilde stedt, tror jeg. På mig virker han som et menneske, der mangler format og menneskekundskab. Måske er det uretfærdigt at tænke sådan, men når man ser billeder fra dagenes København, så ligner det mistænkeligt meget billeder fra de lande, vi helst ikke vil sammenlignes med. Kan det virkelig være rigtigt? Man græmmes.

Martin Ammentorp

Ak ja - vi har vel den regering og de ministre vi fortjener. Intelligensniveauet hos befolkningen følger måske det hos regeringen!

Det ser sølle ud for Danmark ;-)

Tja-regeringen er demokratisk valgt og så er alt jo godt-hvor uhyrligt det end måtte være....

Den er ikke folket der har valgt ministrene, de er udpeget af.., når har er der jo ikke længere.

Martin Kaarup

En opdatering om Brian Mikkelsens systemiske lyveri findes her:

Lyver Brian Mikkelsen for Politiet?
(http://www.information.dk/223012)

grete jørgensen:

"Har man overhovedet gode eksempler på at stramninger, mere politi, flere straffe, såkaldte lømmelpakker, nedsættelse af kriminel lavalder, fordømmelse af menesker, der er uenige med den førte politik - at alle disse foranstaltninger har nogen brugbar og længevarende effekt?"

Ja, der er tilsyneladende en stærk formodning om at stramningerne har positiv effekt for de involverede partiers stemmeprocenter.

Ja da, der er masse af undersøgelser, og de viser alle sammen at problemerne bliver større og kriminaliteten stiger og bliver grovere.