Læsetid: 5 min.

'I dag ændrer vi verden'

Venstrefløjens ikoner Michael Hardt og Naomi Klein forventer at se begyndelsen på en ny folkelig bevægelse i dag. Aktivister vil fredeligt forsøge at trænge ind over hegnet til Bella Center for at mødes med de lande, der protesterer mod forhandlingerne. Politiet har på forhånd anholdt netværkets talsmand
I et cirkustelt på Christiania diskuterede en flok aktivister forleden dagens aktion. En af talsmændene for den ikke-voldelige aktion, Tadzio Müller fra Climate Justice Action, blev i går anholdt, og sigtes for at planlægge vold mod politiet.

I et cirkustelt på Christiania diskuterede en flok aktivister forleden dagens aktion. En af talsmændene for den ikke-voldelige aktion, Tadzio Müller fra Climate Justice Action, blev i går anholdt, og sigtes for at planlægge vold mod politiet.

Kristine Kiilerich

16. december 2009

Han taler fra scenen i et stort cirkustelt på Christiania. Der er proppet med mennesker, og flere hundrede er blevet afvist, fordi der ikke er plads.

»På onsdag (i dag, red.) ændrer vi verden, på onsdag laver vi historie,« siger Tadzio Müller, en af talsmændene for aktivistnetværket Climate Justice Action, og en af de aktivistledere, der i de seneste dage har argumenteret højlydt for at undgå vold.

Dagen efter bliver Müller anholdt efter en pressekonference i Bella Center, hvor han har fortalt om planerne for den ikke-voldelige civile ulydighedsaktionen. Han bliver i dag fremstillet i dommervagten for planlægning af vold mod politiet og voldsomt opløb.

Der er store drømme og håb på spil i København i disse dage. Aktivister og tænkere taler om et nyt Seattle, hvor blokaderne af WTO-topmødet i 1999 blev startskuddet på en global demokratibevægelse. Men drømmene er også udfordret fra mange sider: Af de, der hellere vil forsøge at stoppe klimatopmødet med brosten og af et politi, der slår tidligt og hårdt ned.

En ny forbindelse

Panelet i cirkusteltet tæller forfatter og aktivist Naomi Klein, den politiske filosof Michael Hardt og aktivisten Tadzio Müller.

Diskussionen tager udgangspunkt i dagens aktion, den største der er planlagt under topmødet.

Aktivisterne vil, som de selv formulerer det, bruge ikke-voldelig civil ulydighed i forsøget på at trænge ind i Bella Center, for at lave et »folkets parlament« sammen med de lande og deltagere, der protesterer indenfor på den officielle konference. Med andre ord forsøger de at skabe en direkte kontakt mellem folket og politikerne på en måde, man normalt ikke forbinder med topmøder.

»På onsdag vil vi kickstarte en ny bevægelse,« siger Tadzio Müller, og forklarer, hvordan han forestiller sig mødet:

»I mit hoved har jeg det her billede af en 20-årig dansk autonom, der snakker med regeringsrepræsentant fra Venezuela, en amerikansk videnskabsmand og en filippinsk bonde om, hvordan vi kan bekæmpe klimaforandringerne.«

Teltet brager af klapsalver, hver gang det slås fast, at aktionen bliver ikke-voldelig. Men der er også folk, som hellere vil gadekamp.

»Panserne vil stoppe os, før vi når frem til Bella Center,« skriger en hæs aktivist.

Tadzio tager ordet og siger: »Der er en konsensus beslutning om, at vi ikke bruger vold.«

En fra salen råber: »Nej, der er ikke konsensus,« og en anden bakker op: »Hvorfor ikke bare lukke mødet?«

Igen svarer Tadzio Müller:

»Der ligger en klar beslutning. Der kan være tidspunkter, hvor det kan være rigtigt at bruge militans (voldelige metoder, red.). Når man f.eks. forsvarer et besat hus. Men det er ikke på onsdag. Der skal vi skabe et sikkert sted for repræsentanterne fra det globale syd.«

»Har du været væk de sidste fire dage?« råber en fra mængden og ordstyrer Liza bryder ind: »Wov, vent. Det her er ikke, hvordan vi skaber en ny bevægelse.«

»Her har folk arbejdet et år for at bygge nogle andre relationer. Og du behøver ikke deltage, hvis du er uenig. Men vi ved, at hvis vi tropper op flere tusinde og oversvømmer det sted med menneskelighed, så vinder vi. Sådan vinder vi,« siger Liza, der også var med i Seattle i 1999.

Tadzio Müller tager ordet og fortæller om blokaden i Heiligendamm i Tyskland, hvor fredelige aktivister snød politiet, kom forbi 15.000 tyske politifolk for så at blokere indgangene til G8 topmødet. »Så snart vi optrapper og bliver mere militariseret, så er erfaringen, at vi taber,« siger han.

»Vi skal overraske politiet ikke med magt, men med hastighed og bevægelse. Ikke imod dem, men bagom dem,« siger han, og teltet letter i klapsalver.

Alting for alle

Naomi Klein har inde i Bella Center været med til fortælle de officielle deltagere på topmødet, at de skal komme ud og mødes med aktivisterne, der forsøger at komme ind.

»Der foregår noget vanvittigt indenfor i Bella Center, hvor de selv samme firmaer, som er skyld i klimaforandringerne, bliver belønnet.«

Naomi Klein kritiserer CO2-markedet og skovaftalen for at give penge til de transnationale firmaer uden at gøre noget ved klimakrisen.

»Skovene skal privatiseres, så de optager CO2, for at vi ikke behøver at ændre vores livsstil,« siger hun.

Hun argumenterer for, hvordan de rige lande skal anerkende, at de har en økologisk gæld, og begynde at betale af på den.

»Onsdag handler om at skabe en alliance mellem dem indenfor og dem udenfor. En alliance, der udtrykker, at vi er med de fattige lande derinde. Det her er klassekamp og vi kæmper side om side med det globale syd,« siger Naomi Klein.

Ingen planet b

Michael Hardt er mere filosofisk.

»Kampen mod klimaforandringer handler om kampen for det fælles. Det er en kur mod neoliberalismen,« siger han, og bevæger sig så på sin egen lidt nørdede måde ud i to forskellige definitioner af fællesskab. Den type, der genfindes i sloganet »der er ingen planet b,« og som handler om planetens materielle grænser. Og så den type, der repræsenteres af sloganet »Vi vil have alting for alle,« som mere handler om immaterielle ting som viden og kærlighed. Pointen handler vist nok om, hvordan modsætningen mellem de to definitioner kan genfindes i os alle, men skal løses politisk og i bevægelsen - den politiske.

Tadzio Müller går mere konkret ind i diskussionen. Han beskriver, hvordan dagens aktion skal sætte »retfærdige klimaløsninger på dagsordenen«

Der er fire krav: Fossile brændsler skal blive i jorden. Vi skal bevæge os væk fra et eksportorienteret landbrug og mod lokal fødevaresikkerhed. Det globale nord skal i gang med at betale af på den økologiske gæld og energisystemet skal decentraliseres og socialiseres, for at det kan gøres vedvarende.

Da panelet har talt første gang, opfordres alle i teltet til at snakke lidt med dem, de sidder tæt på. Folk skal fortælle hinanden, hvem de er og diskutere, om de har spørgsmål eller andet, de godt vil sige forsamlingen. En pige siger: »Jeg vil gerne spørge, om han vil kysse med mig,« og kigger op mod Tadzio Müller.

Da mødet stopper, starter en fest i teltet, men udenfor i Prinsessegade er nogle maskerede unge, flest udlændinge, gået i gang med at lave en spontan blokade. Det udvikler sig senere til gadekamp og brændende barrikader inde på Christiania.

En christianit trækker på skulderne i mørket ved Pusherstreet og siger: »Det er ligesom at holde fest, og så kommer ens lillebrors venner på besøg.«

Og de aktivister, der helst vil kaste med sten har med anholdelsen af Tadzio Müller, fået et godt argument for, at den ikke-voldelige civile ulydighed ikke dur. Tadzio Müller blev i går anholdt inde i Bella Centret, efter et pressemøde, hvor han fortalte om aktionen. I dag vil han blive sigtet for at planlægge vold mod politiet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan man hævde, at "det er fredeligt" at gå i konflikt med politiet, som er forbandet forpligtiget til ikke at politisere, men overholde de sikkerhedsgrænser omking FN-området som er fastlagt og bekendt, og som efterlader hele resten af Amager græsklædte sletter til mulige konfliktfrie demonstrationsområder.

@Johannes
NTAC er muligvis 'anarkister', men i den insurrektionistiske forstand og er bestemt ikke en taktisk retning inden for anarkismen som jeg er enig med. Jeg giver dog Tadzio ret. Vold bør kun bruges i selvforsvar, når ens integritet eller tilkæmpede frirum bliver angrebet af en undertrykkende statsmagt i form af et voldeligt politikorps/militærinstitution.

Der bør i mine øjne altid ligge taktiske overvejelser bag før man vælger at bryde statens voldsmonopol. Når man gør det, skal det ikke være 'for sjov', men fordi man rent faktisk er villig til om nødvendigt at risikere sit liv for en sag man brænder for. Ergo er indianernes voldsanvendelse imod de transnationale selskaber og massakrerende paramilitære militser, der ulovligt eksproprierer de oprindelige folks jord mere berettiget end de europæiske livsstilsanarkisters pubertære oprør imod blåhjelmet kampklædt politi. For dem handler det mere om en eller andens slags evig oppositionsidentitet end om egentlig politik, det er tydeligt. I alt fald har de fuldstændig misforstået gadekampenes vitale betydning for sociale forandringer fra neden gennem de sidste århundreder.

Vold kan sagtens indgå som en del af ens politiske overvejelser både som magthaver (sjovt nok bygger stabiliteten i vores samfund på opretholdelsen af voldsmonopolet og trusler om vold eller i værste fald mord, hvis nogen anfægter det) og som demonstrant, men jeg appellerer blot til at hver part må tænke sig om inden man kaster en sten eller skyder en tåregaspatron af.

Enhver grænseoverskridende og integritetskrænkende handling må have konkrete politiske motiver eller være en direkte del af kampen for en alternativ samfundsorden, ellers er den ikke retfærdig.

"Da panelet har talt første gang, opfordres alle i teltet til at snakke lidt med dem, de sidder tæt på. Folk skal fortælle hinanden, hvem de er og diskutere, om de har spørgsmål eller andet, de godt vil sige forsamlingen. En pige siger: »Jeg vil gerne spørge, om han vil kysse med mig,« og kigger op mod Tadzio Müller."
Utrolig smukt. Det her er hvad protestbevægelsen for ægte demokrati har at spille ud med. Politiets modsvar er knipler og tåregas, vi har dog kun kærligheden og tiltroen til folket at byde på, men jeg vælger nu at være optimist og tror at vi nok skal vinde kampen en dag. ¡Venceremos!