Nyhed
Læsetid: 2 min.

Danmark har den højeste dødsrate for brystkræft

Danmark er det OECD-land, hvor flest dør af brystkræft, viser en ny rapport. Hos Kræftens Bekæmpelse ærgrer man sig over, at det ikke som lovet er lykkes regeringen at indføre obligatorisk screening inden årets udgang
Regeringen indgik i 2005 en aftale med Dansk Folkeparti om screening af alle danske kvinder mellem 50 og 69 år fra udgangen af 2009. Men aftalen er ikke blevet overholdt. I stedet indtager danskerne i dag bundplaceringen blandt OECD-landene i kampen mod dødelighed som følge af brystkræft.

Regeringen indgik i 2005 en aftale med Dansk Folkeparti om screening af alle danske kvinder mellem 50 og 69 år fra udgangen af 2009. Men aftalen er ikke blevet overholdt. I stedet indtager danskerne i dag bundplaceringen blandt OECD-landene i kampen mod dødelighed som følge af brystkræft.

Mikal Schlosser

Indland
10. december 2009

Danmark har fortsat den højeste dødelighed blandt OECD-landene, når det gælder brystkræft. Det viser en netop offentliggjort rapport fra OECD, Health at a Glance. Når man spørger forskerne, om årsagen til den kedelige rekord, er svaret klart.

»Den væsentligste grund til, at vi har en højere dødelighed er, at vi finder canceren senere,« siger Iben Holten, overlæge i Kræftens bekæmpelse.

Det er chefstatistiker i Danish Breast Cancer Cooperative Group, Susanne Møller enig i.

»Der er én ting, der springer i øjnene, og det er, at vi i Danmark ikke har haft scree-ning. Hvis man sammenligner med de svenske tal, så har de haft screening i mange år, og de har derfor også fået fat i kvinderne på et tidligere stadie og fået bedre overlevelse,« siger Susanne Møller.

Løftebrud

Det var oprindelig meningen, at alle danske kvinder mellem 50 og 69 år skulle have haft tilbuddet om at blive screenet fra udgangen af 2009. Det indgik regeringen, med daværende Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen, en aftale med Dansk Folkeparti om tilbage i 2005. En aftale, som sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K) har måttet løbe fra. Hverken Region Sjælland eller Region Syddanmark når således at blive klar med screeningstilbuddene før en gang i det nye år.

»Jeg er meget ked af, at det nu bliver yderligere udskudt at få screeningen fuldt implementeret. De kvinder, der ikke bliver fundet, har langt dårligere prognoser. Det er dokumenteret, at hvis kvinderne først kommer, når de selv opdager symptomerne - altså senere, end hvis de får en mammografiscreening - så er deres overlevelseschancer langt mindre,« siger Iben Holten.

Hun mener, at screeningerne burde have været indført for længe siden, og understreger, at Danmark har haltet langt efter vores nabolande, samt England og USA, når det handler om at få indført screeningerne.

»De er kommet alt for sent i gang, og man har ikke taget hånd om problemerne, selvom man kendte dem,« siger Iben Holten.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, men han har tidligere til Berlingske Tidende opfordret de to regioner, der halter bagefter, til at »komme i mål i en fart« og desuden udtalt:

»Det er drønærgerligt, at screeningen er forsinket nogle steder. Det er jo ikke det, der var tanken, da regeringen sammen med Dansk Folkeparti satte penge af til at fremrykke det her tilbud.«

Flere rekorder

Ifølge rapporten fra OECD er det imidlertid ikke kun på brystkræftområdet, at danskerne sætter rekord i dødelighed. Det samme gælder for prostatakræft, hvor vi også ligger nummer sjok, mens vi samtidig har en af de højeste dødsrater, når det gælder tyktarmskræft.

Peter Gøtzsche, som er leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, understreger, at han ikke har set OECD-rapporten, og derfor udtaler sig på et generelt plan. Han mener imidlertid, at det kan være svært at sammenligne dødeligheden mellem forskellige lande på en pålidelig måde, og at kræftbehandlingen i Danmark er på et meget højt niveau. Han mener derfor, at det er på tide, at politikerne fokuserer mere på andre dele af sundhedssystemet.

»Efter min opfattelse er der andre områder, der trænger mere til politikernes bevågenhed, fx. psykiatrien,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Knud Helmer Andersen

OECD skulle ofentliggøre dødsrater for alle kræftformer, med faste terminer.
Så vil det formentligt blive fastslået, at når et land som Danmark, der halter bagefter f.eks Norge og Sverige med lavere bevilinger på sundhedsområdet, med ikke mindre end kr.4000 pr indbygger årligt. Ville fremstå som det man er, sorteper.
Altså en udsultning på mere end 20 MIA årligt.
Detrammer naturligvis hårdt på moderne kræftbehandling, der efter sigende er endog meget dyr.
Her i landet afviser Regeringens højst rangerende embedsmænd i Sundhedsstyrelsren, næsten al ny kræftmedicin samt behandlingsformer. Allene med henvisning til at, man ønsker yderligere dokumentation.
Dette sker imedens danske kræftpatienter dør, Når og hvis de ikke af privat lomme kan købe sig til den efterspurgte effektive behandling i vores nabolande, hvor behandlingen ikke bliver bremset af myndighederne, af besparelseshensyn.
MVH
KHA