Læsetid: 3 min.

Danmark er kørt ud på et sidespor i EU

Retsforbeholdet har sat danskerne uden for døren i de sidste dages forhandlinger om kursen for EU's rets- og integrationspolitik. S og SF frygter, at regeringens berøringsangst over for udlændingepolitikken vil sende Danmark helt ud af rets- og politisamarbejdet
Lissabon-traktaten er trådt i kraft og uanset Danmarks forbehold og stramme udlændingepolitik vil flygtningeområdet alligevel blive påvirket, mener eksperter, da Danmarks ydre grænse i praksis går ved Middelhavet.

Lissabon-traktaten er trådt i kraft og uanset Danmarks forbehold og stramme udlændingepolitik vil flygtningeområdet alligevel blive påvirket, mener eksperter, da Danmarks ydre grænse i praksis går ved Middelhavet.

Indland
12. december 2009

Siden den 1. december har Danmark været sendt uden for døren, når det gælder indflydelse på EU's fælles rets- og asylpolitik. Årsagen er, at Lissabon-traktaten er trådt i kraft.

Det danske forbehold sætter os dermed uden for indflydelse under de igangværende EU-forhandlinger om Stockholm-programmet, der blandet andet handler om fælles politiindsats, international kriminalitetsbekæmpelse og asyl- og indvandrerpolitik. Danmark vil dog stadig blive påvirket af de beslutninger på det retspolitiske område, som resten af EU-landene tager, mener eksperter.

»Stockholm-programmet sætter nogle ret ambitiøse målsætninger for asyl- og flygtningepolitikken, og det sætter os i en svær situation på grund af vores forbehold, fordi vi på nogle områder alligevel bliver bundet af de beslutninger, som resten af EU-medlemmerne tager,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der er projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Flygtninge er et eksempel på et område, hvor Danmark uanset vores stramme udlændingepolitik vil blive påvirket, mener EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet:

»Mængden af indvandrere og flygtninge og hvilke rettigheder, de skal have i EU, vil påvirke Danmark uanset vores forbehold. På den måde er retsforbeholdet illusorisk. Desuden går Danmarks ydre grænse jo i praksis ved Middelhavet og Polen.«

Udlændingepolitik truet

Stockholm-programmet skal opbygge et borgerens Europa ved at fremme rettigheder og sikkerhed, hedder det ifølge kommissionens målsætning. Og det er et område, som de fleste europæiske lande er bekymrede over, at EU bevæger sig ind på, fordi det går meget tæt på den statslige suverænitet.

»Når EU alligevel er nået hertil, er det i erkendelse af, at det er svært at kontrollere international kriminalitet og flygtningestrømme i de enkelte lande. Derfor giver det mening at samarbejde om de problemer for de øvrige EU-lande. Men fra dansk side har man altså sagt, at vores nationale selvbestemmelse er vigtigere end at finde en fælles løsning på de her ting,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Stockholm-programmet risikerer ifølge Venstres Karen Jespersen at sætte dansk udlændingepolitik under pres. Som hun skriver i en kommentar i Berlingske Tidende, så kan det ske: »At Danmark på trods af forbeholdet måtte slække på den stramme udlændingepolitik.«

Derfor må de danske politikere ifølge Karen Jespersen arbejde for, »at Stockholm-programmet ikke vedtages nu«, da det ellers vil blive et »demokratisk problem.«

Margrete Auken, der er medlem af EU-parlamentet for SF, mener, at Venstre -lige som regeringsstøtterne i Dansk Folkeparti - er ved at udvikle sig til EU-skeptikere.

»Det virker som om, at det er blevet et onde for Venstre at komme fuldt med i EU, når Karen Jespersen på den her måde nærmer sig Dansk Folkeparti, og statsministeren får beskrevet tilvalgsordningen som en fælde i stedet for en god mulighed for Danmark. Hvis regeringen bliver ved med at skubbe et opgør med forbeholdene ud, så risikerer vi jo at blive meldt helt ud af rets- og politisamarbejdet,« siger Margrete Auken.

EU-ordfører Michael Aastrup Jensen (V) mener ikke, der har sneget sig EU-skepsis ind i Venstre rækker.

»Jeg er meget uenig med Karen Jespersen. Det er at male fanden på væggen at sige, at dansk udlændingepolitik bliver sat under pres. Stockholm-programmet er bare en handlingsplan, den konkrete lovgivning kommer først senere,« siger Michael Aaastrup Jensen.

Han mener, at opgøret med de danske undtagelser skal tages inden for de næste tre til fem år, hvis Danmark skal undgå at blive tvunget ud af rets- og politisamarbejdet. Men det retspolitiske forbehold skal dog erstattes af en tilvalgsordning, som ligner den Storbritannien og Irland har, understreger Aastrup Jensen.

Socialdemokraternes Europaparlamentariker Dan Jørgensen mener, at vi allerede nu bliver påvirket af den manglende indflydelse på EU's retspolitik.

»Vi har våben i gaderne, grænseoverskridende kriminalitet og kvindehandel, derfor har vi allerede nu behov for mere samarbejde i EU. Derfor ser vi gerne en afstemning om forbeholdene til marts, men det virker som om Lars Løkke er bange for en afstemning og for at tage det opgør med Dansk Folkeparti, som den vil kræve,« siger Dan Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her