Nyhed
Læsetid: 5 min.

DF-støtte til islamkritiker

Islam er en hær. Muslimer voldtager deres børn og lyver uden dårlig samvittighed. De opfatter massevoldtægt som en ret og anskuer ikke kvinder som mennesker. Det siger formand for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard. Støtten til selskabet smuldrer, men Dansk Folkeparti bakker op
Efter at Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, er kommet med flere kontroversielle synspunkter om muslimer, har både Naser Khader (K) og Søren Pind (V) smækket med døren, mens Søren Krarup og Søren Espersen fortsat har fuld tillid til Lars Hedegaard

Efter at Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, er kommet med flere kontroversielle synspunkter om muslimer, har både Naser Khader (K) og Søren Pind (V) smækket med døren, mens Søren Krarup og Søren Espersen fortsat har fuld tillid til Lars Hedegaard

Jens Nørgaard Larsen

Indland
23. december 2009

»De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.« Det er blandt andet ordene fra Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, i et interview, der er blevet tilgængeligt på snaphanen.dk.

Under titlen 'Islam er en hær' kommer Hedegaard således i over en halv time med hans karakteristik af islam i modsætning til 'vores' kultur. Sidst i interviewet peger han på den - for ham - uovervindelige kløft, der eksisterer mellem at være muslim og være 'os':

»Vores livsform og deres er som ild og vand. Én må sejre og én lide nederlag. Dem eller os.«

Og spørger man rundt i Trykkefrihedsselskabet bestyrelse, er den holdning ikke problematisk. Hedegaard er nemlig en meget vidende mand, der ved, hvad han taler om.

Næstformand og medlem af DR's bestyrelse Katrine Winkel Holm udtaler således over for politiken.dk, at Hedegaard er »en fremragende formand«.

Hedegaard bliver ligeledes støttet af et andet bestyrelsesmedlem og Folketingskandidat for DF, Jette Plesner Dali. Og også nede blandt suppleanterne til selskabet er det støtte at hente. Eva Selsing udtrykker således problemer med at få øje på 'det kontroversielle' over for Information.

Søren Krarup fra Dansk Folkeparti bakker ligeledes op, ligesom Søren Espersen (DF) gør det:

»Lars Hedegaard er den i Danmark - uden for den muslimske kreds - der ved mest om islam og koranen. Og jeg har ikke hørt ham sige noget forkert tidligere. Hans indgang bygger på langt mere viden, end jeg har,« siger Søren Espersen.

- Du synes ikke, at han generaliserer unødigt?

»Han har utroligt meget styr på tingene. Han har helt sikket en forklaring,« >siger Søren Espersen.

- Ville det ikke være klogt at påpege, at det ikke er alle muslimer, det handler om?

»Det må Lars Hedegaard selv svare på. Han er sin egen herre. Han må sige, hvad han vil. Inden jeg begynder at tage afstand fra Lars Hedegaard, kunne jeg først godt tænke mig at høre nogle imamer tage afstand fra alle de her ting. Det kunne være forfriskende,« siger Søren Espersen.

- Så de skal først bevise, at de ikke voldtager deres egne børn?

»Jeg ved bare, at der er masser af eksempler på, at muslimske piger står i kø for at få syet deres mødom sammen før ægteskabet. Der er masser af eksempler. Men det er jo klart, at det ikke foregår i alle muslimske familier, det tror jeg heller ikke, Hedegaard mener,« siger Søren Espersen.

- Så man har i DF ingen problemer med Hedegaards udtalelser, så længe de ikke er generaliserende?

»Jeg vil ikke gå ind i hans udtalelser. Men jeg har ikke før i hans forfatterskab eller i hans interviews oplevet, at han har sagt noget, der ikke var i overensstemmelse med sandheden. Så det må han også gøre i dette tilfælde,« siger Søren Espersen.

Sætter alle i bås

I en pressemeddelelse, som kom i går eftermiddags, skriver Lars Hedegaard, at udtalelserne ikke gælder alle muslimer. Men det er ikke nok til at overbevise de konservatives integrations- og udenrigsordfører, Naser Khader, som i går meldte sig ud af Trykkefrihedsselskabets rådgivende udvalg. Han tager 'total afstand' fra de udtalelser, som Lars Hedegaard fremkommer med:

»Jeg kan ikke stå inde for det her,« siger Naser Khader og tilføjer:

»Jeg føler mig personligt ramt og er rystet over hvor generaliserende, de udtalelser er. Han taler f.eks. om en global muslimsk sammensværgelse. Det kender jeg altså ikke noget til. Fordi der er nogle få tosser, der gerne vil omvende os, betyder det altså ikke, at alle danske muslimer har det på samme måde,« siger Naser Khader.

I aftes valgte også Venstres Søren Pind at forlade det rådgivende udvalg - og præst Kathrine Lilleør truede i går med at gøre det samme, hvis ikke Lars Hedegaard trækker sig fra formandsposten.

Finansmand Asger Aamund, der ligeledes sidder i det rådgivende organ, mener også, at Hedegaards udtalelser er problematiske:

»Det er jo ikke rigtigt. Jeg forstår slet ikke, hvorfor han kommer med de udtalelser, for de er overhovedet ikke dækkende for et samfund, hvor man har islam som tro. At forbinde islam med seksuelt misbrug er forkert. Dér har han nok ladet sig rive lidt med og sagt noget, som vi andre ikke kan skrive under på,« siger Asger Aamund.

-Er der behov for at korrigere de her udtalelser?

»Ja, for han trækker tæppet væk under trykkefrihedsselskabet, som ellers har sin berettigelse, når han overspiller religionens rolle, som han gør. Hans udtalelser er på ingen måde dækkende, og derfor skulle han ikke have fremsagt dem,« siger Asger Aamund.

Masken falder

Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll er heller ikke begejstret for Hedegaards udtalelser, som han kalder absurde og 'udtryk for den værste ekstremisme'.

»Det er sådan noget som det her, der giver mig en grund til at stå op og gå på arbejde hver morgen. Vi må bekæmpe den ekstremisme og de svovlfulde indlæg, som står i vejen for en god integration. Man skal se på mennesker som mennesker, hverken forbrydere eller ofre, og så bedømme dem på, hvad de rent faktisk gør,« siger Simon Emil Ammitzbøll.

Også Formand for Det Radikale Venstre, Margrethe Vestager, tager på det skarpeste afstand fra Hedegaards udtalelser, som hun mener, er det afgørende bevis i forhold til at afsløre, at Trykkefrihedsselskabet i sin grundvold først og fremmest er antimuslimsk.

»Det her er den totale afklædning af Trykkefrihedsselskabet. Hvis nogen har været i tvivl før, må det nu for alle stå lysende klart at det eneste, det handler om, er at formidle et helt uhildet had til mennesker med muslimsk tro. Vi må finde et mere passende navn, for er der noget, det her ikke har noget at gøre med, så er det da trykkefrihed. Det er formidling for had mod muslimer. Det er, hvad det er,« siger Margrethe Vestager.

- Men politisk bliver der jo ellers støttet op fra DF. Hedegaard har aldrig sagt noget forkert før, lyder det blandt andet fra Søren Espersen...

»Det siger måske mere om Søren Espersen end om noget som helst andet,« siger Margrethe Vestager.

Information forsøgte i går uden held at få en kommentar på Dansk Folkepartis støtte til Lars Hedegaards udtalelser fra Venstre og de konservative.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Her må jeg give Per Thomsen ret - det er en meget grim sag denne her. Selvfølgelig ikke i forhold til de idiotiske udtalelser fra Lars Hedegaard, som kun kan forsvares med, at han har været stinkende beruset, eller på anden måde helt ude af sig selv. Så pyt med ham - og hvis han ikke mener han selv har opført sig som en idiot forventer jeg selvfølgelig også et sagsanlæg fra ham.

Langt være er det, at alle som har noget med den mand at gøre, nu uden forbehold tage afstand fra ham. Det gør folk da heldigvis også, men det er der skammeligt folk der ikke gør og der ligger den grimme sag.

Ledende folk i Dansk Folkeparti gør det ikke og det vælgerne tage sig af. Men det samme er tilfældet med et medlem af DR's bestyrelse. Kan Danmarks Radios bestyrelses formand og øvrige bestyrelse, minus en enkelt forstås, leve med (og kan vi licensbetalere) at have et medlem i sin bestyrelse som bakker Lars Hedegaard op i denne grimme sag?

Det håber jeg sku ikke.

Jørgen Nielsen

Kurt har ret: DR og DF må straks tage afstand til denne marxistiske galning.

Per Holm Knudsen

Jeg har faktisk oftere hørt, at kristne voldtager deres døtre, sønner, elever m.fl. Tænk blot på Varde-sagen eller alle de mange sager med præster i USA og Irland. Kristendommen - som DF hylder - har født megen fascisme. Kristendommen er en hær, tænk blot på Frelsens hær!

Lars-Bo Abdullah Jensen

Jeg er ikke utilbøjelig til at give Lars Hedegaard ret, man hører formodentlig hele tiden om det, hvor han befinder sig. Det er jo sådan at man ofte hører hvad man ønsker at hører.
Jeg kunne måske nævne, at det i lang tid virkede som om de katolske overhover ikke hørte noget om misbrug af børn, i det mindste ikke i deres egne rækker, formodentligt ikke fordi der ikke blev talt om det, men fordi det ikke var hvad de ønskede at hører.
Så min påstand må være, at man formodeltligt hører det som han påstår, specielt hvis man færdes i en omgangskreds, hvor dette er hvad man ønsker at hører. Spørgsmålet er om man så også hører alt det andet der foregår, også inden for egne rækker, og formår at sætte det i relation eller nærmer i forhold til alt det andet man hører.

At DF toppen så støtter eller i det mindste bare misser chancen til at tage afstand, gør det jo så meget nemmer, at vende ønsket om at jeg fordi jeg er muslim, skulle være forpligtet til at tage højlydt og tydeligt afstand fra alt hvad andre med samme overordnet tro, udføre i livet.
DF har jo tydeligvis på andre områder, fraskrevet sig muligheden for at diskutere betydningen af den danske grundlov, og kræve respekt i for denne lov. Idet de tydligvis selv er imod denne.

....er julefrokosten løbet løbsk,
i "Tryk-den-af-selskabet"?
( Stor underholdningsværdi! )

At konstatere, at der bliver begået voldtægter indenfor alle (tros)samfund er næsten en banalitet. Det har der allerede været eksempler på i ovenstående debat.

Det, der hidser os op nu, er jo, at en stærkt frastødende højreorienteret organisation vil beskylde alle muslimer for at voldtage deres pigebørn (de tør jo alligevel ikke sladre til nogen).

Det er en uhyrlig påstand, som har fremkaldt stærke reaktioner fra et bredt spektrum. Og det er godt. Men i al vore hellige afvisning af, at der kan være problemer i den retning andre steder i verden, kommer vi til at hælde barnet ud med badevandet.

For nylig så jeg en opfordring fra en talebanleder (kan ikke huske kilde) om ikke at sende drenge til fronten uden skægvækst. Underforstået, at de ville blive seksuelt udnyttet af ældre soldater. Desuden har der været utallige beretninger om voldtægter – således om, at den nationale afghanske hær benytter voldtægt i sin terrorisering af den befolkning de sendes ud for at beskytte (Alternet, 19. november)

Alle der fordømmer antydningen af, at voldtægter forekommer i muslimske miljøer bør prøve at google rape afghanistan. Udbyg evt. Søgningen med war, boys eller girls.
Og please, antyd ikke, at dette er en støtte til Hedegaard-klanen.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Helle Empörung:
Krig har altid været noget møj, og soldater i krig, kommer meget ofte ned til det mest beskidte i mennesket. Selvfølgelig gælder det også soldater med muslimsk baggrund, jeg tvivler på at det har nogen speciel betydning, hvilken religiøse baggrund soldater har, mener mere at det har betydning at man i den situation, brænder en masse sikringer, der holder folk der ikke har været i samme situation, fra at opgive de sidste moralske værdier. Det er jo ikke kun i krig, men ligeledes i andre moralsk belastede miljøer at man oplever dette. Igen på tværs af religion og ja kulturelle forhold.
Den af dig omtalte taliban leder, kan i sin grusomhed faktisk siges af være både modig og forbløffende ærlig, i hans advarsel om hvad der kan ske de unge drenge ved fronten. At jeg så heller havde set, at han i stedet havde opfordret til ikke at sende nogle kæmpere overhovedet, er jo nok mere et udtryk af mit eget ønske om at beskytte folk imod de oplevelser kampene vil præge disse mennesker med fremover.

Dog den seksueller udnyttelse, både af fjenden og de svageste af sine egne, er jo set igennem historien i stort set alle militære enheder i kamp.
Nu er jeg dog ret overbevist om, at Lars Hedegaards udtalelser ikke sigtede på muslimer i kamp eller ved frontlinen specifikt, det er min opfattelse at det var en lidt bredere gruppering han antyede til, om ikke andet forekommer det mig meget lidt sansynligt at den norske pige han omtalte med somalisk baggrund bosiddende i norge, ville have det store at frygte, såfremt det skulle dreje sig om talibanere i kamp. Jeg er dog åben for at skulle ændre opfattelse, såfremt der kommer dele af hans udtalelse, der kan knytte den omtalte pige til risikoen for unge drenge udsendt til frontlinien for talibanerne, dog tror jeg der vil gå mindst et par år, før frontlinien når så højt op at det vil bringe hende i fare der.

Hedegaard og Helle Merete Brix samt Søren Krarup mener jo, at Islam er en hær, parat til at erobre vesten. Derfor henviser til de modstands-kampen under 2.verdenskrig; landet stander i våde er og i fare at blive erobret - af muslimer. Og netop derfor må folket rejse sig og gøre oprør - som det jo netop skete mod landets ledere under den 2.verdenskrig.

Og netop i de kredse, hvor Hedegaard færdes, har man jo de her ovennævnte holdninger. Og man hører jo sikkert også om det hele tiden, dvs. det som Hedegaard taler om i interviewet - især hvis Hedefærd næsten udelukkende færdes i de kredse hvor man næsten kun taler om Islams forfær-deligheder.

Ang. seksuelt misbrug af børn på Grønland handler det ikke om racisme, men om druk ganske simpelt.
Mht. seksuelt misbrug, voldtægt og lign. er det en kendt sag at soldater (uvist af hvilken grund) voldtager kvinder :( hvor de end kommer frem. Og mon ikke Taleban-lederen ville forhindre børn i at blive soldater, når han sagde, at unge mænd uden skægvækst ikke kunne blive soldater.

Hedegaards udtalelser er vel dækkende for hans holdning, og dermed også for Trykkefriheds-Selskabets holdninger? især da når han bakkes op af sin bestyrelse.

Hedegårds udtalelser om en global muslimsk sammensværgelse er noget vrøvl og sludder. En sådan findes ikke - til gengæld støtter Saudi-Arabien bygningen af moskeer worldwide, hvor der skal prædikes wahabisme/salafisme - og udbrede den saudi-arabiske udgave af religionen Islam til hele verden, i et nyt Kalifat. Til alt er der kun ca. 1-2% af muslimerne i Danmark som støtter dette.

Heinrich R. Jørgensen

Andreas Relster og Kristian Villesen burde vide bedre, end at omtale Lars Hedegaard som "islamkritiker". Manden er jo sygeligt fobisk, i en grad hvor kritisk sans tydeligvis har forladt ham.

"islamhader" kunne være et mere velvalgt ord.

Abdullah,

Når overhovedet for de Australske muslimer / islam er ude med så sygt et forsvar for en flok forbrydere, som tilfældigvis er muslimer, og han ikke bliver undsagt af hverken de der har valgt ham eller hans medpartnere i andre lande, så er det bekymrende.

Det ville have været befriende, om fx isalamisk trossamfund havde givet ham tørt på og belært ham om, at der intet er i islam eller i hans opdrag som religøs leder, der kan retfærdiggører hans smagløse udmelding.

Og hvis konsekvensen er at portene til fortolkning må slås op i den anledning, så var det måske en meget god anledning.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Asgar Pedersen:
Nu mener at have læst en hel del der har taget afstand til hans udtalelser, måske kigger vi forskellige steder. Desuden så er det med muslimers overhovede jo noget af en tilsnigelse. Rigtig han er valgt til at repræsentere nogle muslimer, ingen tvivl om dette, men lige som paven, ikke repræsentere alle kristne, så kan en Muffi eller Sheik ikke repræsentere alle muslimer i et område. Det er lidt i stil med Israelernes forsøg på at gøre Stormuffien af Jerusalem til "muslimernes talsmand", for derved at sammenkæde Islam med Nazisterne, nu glemmer man at fortælle at omtalte Stormuffi var udpeget af den engelske kolonimagt. Islam har ikke som den katolske kirke, et fælles overhovede.

Inger Sundsvald

Jeg følger spændt udviklingen.

DF støtter Lars Hedegaard. DF støtter også regeringen. Venstre og Konservative har ingen kommentarer..........Hvad er det nu man siger.?
Nåh ja....Den som tier samtykker.......................!
Har jeg misset noget?

....For 10 år siden, var Hedegaard blevet stemplet,
som en rabiat racist....men tiderne har ændret sig
( til det værre.....føj!!!! )

For ti år siden var han røget bag tremmer, Thorsten. Det gør hans type forhåbentlig igen på et tidspunkt.

Marianne Mandoe

@ Klara Liske.

Det er der nok lange udsigter til.
Det er en gradvis tilvænning.
Om et par år er der ingen der vil løfte et øjenbryn over at folk bliver fængslet fordi de er ikke-kristne.
Allerede nu er de fleste flintrende ligeglade med at folk kommer i hundebure fordi de vil give udtryk for deres mening på lovlig vis.

Disse Hedegaard-typer røg vel ikke direkte i fængsel for ti år siden.
Men "stuerene" er de sgu godt nok blevet.

Skal vi dog alligevel ikke være enige om, at vi ikke smider folk i spjældet, fordi vi er uenige med dem?

Per Holm Knudsen

Når Lars sidder på tønden og trykker, så skal han da have love til at komme af med alt det lort han kan, der af navnet Trykkefrihedsselskabet.

Det må, under en eller anden form, være muligt at afdække om problemet med voldtægter inden for muslimske familier eksistere. Hvis det så viser sig at det er tilfældet, ja så må man jo gøre noget ved det.
Man kunne eventuelt tale med krisecentre eller telefoniske rådgivningstjenester for unge, for at finde ud af om det er et problem de har erfaring med.
Jeg savner i det hele tager kvalificerede fakta i denne sag.

Inger Sundsvald

Det er det dér med de kvalificerede fakta der mangler, for ikke at tale om problemet med hvilket videnskabeligt system man vil anvende for at få disse oplysninger.

Og også i den grad om hvad man vil gøre ved fadæsen, når det viser sig at spekulationerne er langt ude i hampen, hvilket ethvert tænkende væsen ville kunne sige sig selv. For ikke at tale om at det er spild af penge m.v. at forsøge.

Hvor stor er den procentvise andel mellem ”danske”/”udenlandske” misdædere?

I den forbindelse kunne det jo også være interessant at få afdækket hvor mange prostituerede der elsker deres job: – Alder, køn, nationalitet, religion og ideologi f.eks.

Kan der mon rettes op på tåbelighederne? Hvor mange tror på julemanden?

Bernhard Dragsbjerg

I.S. Helt enig.
At bruge tid på en dårligt opdraget glatnakke, der udgyder sine stupide perversiter, er mildest talt tåbeligt.
Ren afledning fra sidste uges katastrofe.

Søren List:

."Mig bekendt har jeg aldrig dæmoniseret hverken indvandrer eller muslimer."

Lars Hedegaards og Trykkefrihedsselskabets projekt går i al sin enkelhed ud på at mistænkeliggøre indvandrerne og muslimerne. Det har ikke en pind med ytringsfrihed at gøre.

Når Sørens List foreslår at der skal igangsættes endnu en undersøgelse med det formål at afdække problemer der kan relateres til indvandrerne går han værdikæmpernes og Lars Hedegaards ærinde, uden at han måske selv er klar over det.

En meget udbredt og effektiv metode til at mistænkeliggøre indvandrerne på, er alle de sære og mærkelige undersøgelser og opinionsmålinger der uafladeligt initieres og produceres for at forsøge at påvise, om man nu ikke kan identificere det ene eller det andet sociale problem eller anomali, som man mener, kan relateres til og forklares med indvandrernes kultur eller religion.

Man sætter jo kun den slags kostbare undersøgelser i gang, hvis man på forhånd mener at have en begrundet formodning om, at man har identificeret et problem. Derfor virker det i sig selv yderst mistænkeliggørende overhovedet at sætte en undersøgelse om voldtægt i muslimske familier i gang, sådan som Sørens List foreslår.

Det har nogenlunde den samme effekt som når en sladderjournalist spørger sit offer: ”Er du holdt op med at tæve din kone?”

Et godt og aktuelt eksempel på hvordan undersøgelser bevidst kan anvendes til at mistænkeliggøre befolkningsgrupper er det tåbelige ”burkaudvalg” som regeringen for nyligt har nedsat.

Burkaudvalget dækker over et stykke pseudovidenskabeligt politisk bestillingsarbejde, hvor nogle forskere for en rigtig god betaling har fået til opgave at forsøge at grave noget materiale frem, der kan kastets i hovedet på muslimerne.

Undersøgelsen er 100% politisk begrundet og skal ene og alene skal anvendes til at legitimere Naser Khaders og Henrisk Sass Larsens ulyksalige og diskriminerende lovforslag om et ”burkaforbud”.

Når alt kommer til alt har alle disse mange undersøgelser og målinger i realiteten kun et eneste formål, nemlig at tjene som en tynd legitimerende fernis over mediernes hetz og politikernes store produktion af det der med god ret kan betegnes som vor tids Nürnberg-lovgivning.

Per Holm Knudsen

Apropos religion og seksuelle overgreb
http://www.information.dk/telegram/219647

Islamforbi, er vist den rette diagnose.

Morten Kjeldgaard

Prøv jødeprøven på Hedegaards udtalelser og læg mærke til om det bringer noget i erindring.

Vi skal eddermaneme til at passe på i dette lille, latterlige land, hvor det ekstreme er ved at blive det normale.

Jeg er efterhånden blevet meget bange for mig selv, og grunden til det, er at jeg ikke mere blir' Helt så overrasket over helt horrible udtalelser, som fx dem fra LH og ligesindede. Jeg er nød til at ruske op i kraven på mig selv, der kommer ikke nogen og gir' mig et spark bagi.

formand, Lars Hedegaard ligner sådan en over bevokset skoledreng, som aldrig holdt op med at bruge bølletricksene han lærte som ung i skolegården, bare mob løs din gamle hadske svamp.

... vi ved af hvilken støbning du er, så kan vi hellere ikke tage dig alvorligt.