Det bør siges til alle unge danskere, der fra nu af melder sig til at gøre militærtjeneste i Afghanistan: Hvis I dør eller bliver sårede, sker det udelukkende for at redde ansigtet på politikere, der selv inderst inde er holdt op med at tro på, hvad de siger ...
Det mener forfatteren Carsten Jensen, der har besøgt det krigshærgede bjergland fire gange, senest for knap et år siden i januar 2009.
»Unge mænd tror jo på, at de er udødelige, men statistikken viser noget andet: Hvert år, vi fortsætter i Af-ghanistan, kan koste cirka 10 dræbte, mange flere ender på livstid i kørestole foruden alle dem, der - uden vi ved det eller kan registrere det - vil slæbe rundt på indre ar. Hvis vi fortsat bilder de unge soldater ind, at de skal til Afghanistan for at gøre en forskel, så lyver vi. De vil tage til Afghanistan, og nogle af dem vil også dø, men for ingenting, de vil dø helt forgæves.«
- Jamen, hvad med alle de skoler og brønde, som danske soldater har hjulpet med?
»Når man læser danske journalisters triumfatoriske beretninger, så taber Taleban terræn hele tiden. Jeg finder det slående, at til trods for al den floromvundne hyldest til os selv, så finder der ikke nogen genopbygning af betydning sted. Reelt er det så uendeligt lidt, vi har udrettet. Det var for eksempel fuldstændigt grotesk at høre udviklingsministeren fortælle om det 'sundhedscenter', vi havde stået bag i byen Gheresk. Ud fra omtalen skulle man nærmest tro, at det var en mastodont på linje med Herlev Hospital, men i virkeligheden er det et beskedent hospital med 60 sengepladser, der allerede eksisterede, før vi kom. Den foretrukne operation er amputation, og ifølge danske læger er det mest synlige fremskridt i forhold til før, at de afskårne lemmer ikke længere efterlades på gulvet, men smides ud af vinduet, så hundene kan æde dem.«
Sådan kan man ifølge Carsten Jensen blive ved:
»Man kan tage det ene såkaldte fremskridt efter det andet, som danskerne har medvirket til, og pille det fra hinanden. Realiteten er, at vi ikke længere taler om at opbygge en moderne afghansk stat med demokrati, ytringsfrihed osv. Nu taler vi kun og udelukkende om sikkerhed, og det betyder en eneste ting: At vi er på vej ud. Om vi gør det nu eller først om to år, er revnende ligegyldigt. Vi vil forlade Afghanistan, og det vil synke hen i endnu mere anarki og kaos. Så vil vi lære at leve med Afghanistan, som vi i dag lever med Irak, hvor vi også havde danske soldater, nemlig ved at vende ryggen til det. Når den sidste danske soldat har forladt Afghanistan, bliver landet et nyt sort hul i mediefladen,« forudser Carsten Jensen.
Bevogtet af pjalter
Da Carsten Jensen i januar 2009 som journalist besøgte Afghanistan på et ophold, arrangeret af forsvaret, skulle han også besøge Price-lejren, hvor danske og britiske soldater har en fremskudt base i den sydlige del af Helmand-provinsen. Man kører af til Price-lejren fra Highway One, som snor sig i en bue gennem Afghanistans provinser.
På et tidspunkt flader vejen ud i en ørkensteppe, og et par kilometer ude i ørkenen ligger Price-lejren, som oprindeligt blev bygget af russerne som en fangelejr.
Lige før ankomsten til lejren så Carsten Jensen et mærkværdigt syn:
»Vi skulle gennem et check-point, der var omgivet af lervolde, og der sad en håndfuld mænd med AK 47'ere med tilhørende magasiner i bæltet og uniformer, der så ud, som om de stammede fra et militært overskudslager. Det var medlemmer af Mullah Daouds private milits, som formedelst kontant betaling holder vagt om Price-lejren.«
Carsten Jensen havde svært ved at fatte, hvordan sikkerheden for flere end 300 sværtbevæbnede britiske og danske soldater, udstyret med tungt artilleri og med mulighed for at tilkalde omgående flystøtte, skulle være afhængig af en pjaltet bande. Senere i lejren hørte han, hvordan militsen blev betalt 20.000 dollar om måneden, måske ikke så meget for at holde Taleban på afstand, men snarere for ikke at overdænge lejren med mortergranater.
»Det er et afpresningsarrangement, som vi har accepteret. Begrundelsen er den pragmatiske, at betalingen sikrer en stabil nattesøvn for soldaterne, der ikke skal tumle ud af feltsengene for at søge ly for indkommende granater.«
- Det er vel et både fornuftigt og billigt arrangement?
»Jeg mener tværtimod, at det peger lige på kernen af hele Afghanistan-politikkens fiasko. Jeg aner ikke, om Mullah Daoud har stor eller lille betydning i Helmand-provinsen, men dét, han repræsenterer, er efter min mening alt det, som er gået galt.«
Invasion til lavpris
Helt fra starten på den amerikanske invasion har der været en strid mellem to skoler, som Carsten Jensen kalder henholdvis for rejectionisterne og collaborationisterne.
Den første fløj, rejectionisterne, består mest af personer, der kender til eller tidligere har boet i Afghanistan, og deres syn var (og er), at det først fornødne var at få knækket de lokale warlords, krigsherrerne, inden de igen voksede sig for stærke.
Collaborationisterne derimod mente, at for at stabilisere landet hurtigst muligt gjaldt det om at alliere sig med hvem som helst, der var en fjende af taleban-regimet.
»Som enhver kan se, er det den sidste strategi, der har vundet, selv om man retorisk har fremstillet det anderledes, nemlig at man var i landet for at opbygge en moderne afghansk stat med demokrati, stemmeret osv.«
Ifølge Carsten Jensen manglede amerikanerne fra starten også en plan for, hvad der skulle ske, når Taleban var trængt fra magten. Det skete forbavsende hurtigt efter få ugers kampe i efteråret 2001.
»For amerikanerne har Afghanistan ikke været andet end en skydebane. De har indtil for nylig set operationen som en lavbudgetinvasion, og det betyder konkret, at det primære mandskab på marken skulle udgøres af lokale militser. Og hvem var så det? Det var alle de warlords, som Taleban afsatte og undertrykte, fordi de repræsenterede det totale kaos, som Afghanistan var havnet i efter først en borgerkrig, så en sovjetisk besættelse og siden endnu en borgerkrig. Amerikanerne reinstallerede i realiteten anarki og kaos. Og derved har de på forhånd umuliggjort projektet med at opbygge en moderne stat.«
Kendetegnet på en moderne stat, også i en pragmatisk og tillempet version a la Afghanistan, er ifølge Carsten Jensen først og fremmest, at staten har monopol på vold, altså hær og politi, og dernæst at der er et retssystem, og at loven gælder ens for alle.
»Men når man allierer sig med alle mulige krigsherrer, der hver har deres private milits og fra hundrede og op til tusind mand under våben, så bliver statsopbygningen en larmende og frem for alt blodig selvmodsigelse, som konstant bliver undergravet nedefra.«
Den brutale gud
For to år siden viste en opgørelse, at der i Afghanistan var 180.000 bevæbnede mænd fordelt på 2.700 militser, forklarer Carsten Jensen. Tilsammen er de talrigere, de er mere veltrænede og frem for alt er de mindst lige så godt bevæbnet som den afghanske hær.
»Så når vi nu beskylder Karzai for korruption, så er det - uanset om det så er korrekt eller ej - strukturelt indbygget i den afghanske stat, at statslederen vil være nødt til konstant at alliere sig med de lokale militser. Vi har på forhånd umuliggjort opgaven at bygge en moderne stat.«
- Betyder det, at Taleban var godt for afghanerne?
»Hvis jeg et øjeblik skal være filosofisk, vil jeg sige med spanieren Fernado Savaters ord, at Taleban var den frygtelige gud, som indførte en brutal orden, der gjorde ende på anarki og lovløshed. Hvis valget står mellem den totale lovløshed og fanatikere som Taleban, så vil Taleban fremstå som et bedre valg, fordi de lagde ulven, altså de lokale krigsherrer, i lænker. Alle mennesker har brug for lov og orden, men det er ikke det, vi har givet afghanerne. Hvad vesten gjorde, var at befri ulven for sine lænker, da vi invaderede landet.«
For at illustrere sin pointe opridser Carsten Jensen et danmarkskort, hvor hver by regeres af de lokale HA'ere.
»Det, vi nu omtaler som Karzais korruption, dækker over den bitre kendsgerning, at han for at regere er nødsaget til at alliere sig med de lokale Jønker. Dem har vi jo bragt til magten. Når en menig afghaner ser en vestlig soldat, så er det, han tænker: Der går en af Jønkes venner. Så det er gået galt for os fra starten, selv om vi retorisk har forsøgt at rette op på det med al den tale om genopbygning og om at gøre en forskel.«
Men selv den retorik er vesten nu ved at forlade, vurderer Carsten Jensen.
»Nu taler vi mest om sikkerhed, og det dækker kun over, at vi vil forlade landet nogenlunde med æren i behold.«
- Så hvad skal vi gøre?
»Vi er på fortvivlende og ukyndig vis blevet draget ind i en borgerkrig, der mere eller mindre heftigt har stået på over mange årtier i Afghanistan, nemlig mellem en intellektuel Kabul-elite, der for enhver pris og med brutale metoder ønskede et moderne Afghanistan, og en landsbynationalisme, der ønsker at bevare den traditionelle livsstil. Den borgerkrig dukker op igen og igen, og vi tror måske, at vi har fat i noget ægte lokalt og traditionelt, når vi allierer os med en lokal milits. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at efter så uendelig mange års krig er det ikke kun huse og veje, der ligger i ruiner, det gør landets sociale og kulturelle strukturer også. Og da vi ikke fra starten var villige til at punge ud med, hvad det ville have kostet rigtigt at genopbygge landet, må vi i dag betale prisen for kun at have satset på militær tilstedeværelse.«
Tiden som våben
Carsten Jensen kommer i tanke om en samtale mellem en amerikansk officer og en nordvietnamesisk ditto, han engang har læst om. 'I vandt jo ikke et eneste slag, vi vandt jo hver gang', siger amerikaneren, hvortil vietnameseren svarer: 'Det er fuldstændig korrekt - men fuldstændig irrelevant!'
»Talebans måde at føre krig på er jo kopieret fra den maoistiske folkekrig. Det betyder, at man skal se udviklingen i et næsten endeløst langt perspektiv, hvor talebanerne satser på at knække modstanderens politiske vilje til at fortsætte krigen - frem for selv at vinde hvert enkelt slag.«
- Men så er det vel endnu mere forkert for det danske forsvar at give op?
»Medmindre vi ser det som en livsopgave for det danske folk at få bragt Afghanistan på fode, så er der ingen politisk realisme i at fortsætte. Selv NATO-officerer erkender, at krigen ikke kan vindes militært, og derfor argumenterer man for, at nu skal vi træne den afghanske hær op til selv at kunne klare opgaven. Det har vi bare forsøgt i otte år uden imponerende resultater, så hvorfor skulle to eller for den sags skyld fire ekstra år gøre nogen forskel? Samtidig vil man oven i købet intensivere alliancen med lokale militsledere.«
- Vestens invasion har fået et par millioner afghanske piger til at gå i skole. Hvilken fremtid vil de have i det kaos, vi så efterlader os?
»Vores svigt kunne ikke være mere totalt. Vi har ikke kun svigtet det afghanske folk, men også vore egne løfter og sidst, men ikke mindst vore egne soldater.«
Fuldstændig enig med dig Hr. Jensen
Udover at vi ikke er i Afghanistan for at redde det afghanske folk.
Enig - krigen er reelt tabt, og hovedparten af de vestlige styrker vil blive trukket ud inden 2016.
George W. ignorerede nødvendigheden af at lægge tyngde umiddelbart efter den vellykkede invasion, mens befolkningen var relativt begejstrede for USA. I militære termer kaldes den slags Window Of Opportunity eller WOO og er essentielt for succes, men George W. kastede sig i stedet af forskellige idiotiske grunde over Iraq, og der var dermed ikke nok landstyrker til Afganistan.
Der er ikke megen sandsynlighed for at udviklingen kan vendes, tværtimod ser det ud til at Taleban styrkes dag for dag - efter devisen om at afganerne skal samarbejde med Taleban ellers bliver de slået ihjel nu - eller når amerkanerne trækker sig tilbage til Bagram og to-tre andre megabaser, der anvendes som udgangspunkt for SOF og drone operationer.
På nuværende tidspunkt er ISAF på hælene og Mccrystal's "nye" strategi er den man skulle have anvendt fra 2002 og skaber måske ikke de nødvendige hurtige resultater, for at vende en signifikant andel af hearts and minds.
På den anden side - er JSOC sluppet løs på fuld styrke og kan give essentielt manøvrerum for genopbygning og sikring af befolkningen (Center of Gravity)
Det bliver ligesom tolvte runde i en boksekamp - Afgørende.
Ja men hos Venstres vælgere, så går det flyvende, minder lidt om propagandaen i Tyskland i 1945, der var Tyskland også ved at sejre og folk troede først noget andet da Ivan pustede dem i nakken.
Men skulle dog tro at folk blev klogere, men nej, tilliden til Løkke og Co er ubegrænset og desuden vil en Venstremand hellere flække begge arme på langs end at indrømme en fejl så vi kan se frem til at være i Afghanistan for ever.
Jeg er bange for at Carsten Jensen befinder sig på et intellektuelt analyseniveau hvor lille Lars ikke kan følge med. Der skal vist noget mere John Wayne agtigt til. Vi er de gode og de er onde, syntes holdningen at være. Hved 'de' er, må man gætte sig til.
Fra nu af dør danske soldater i Afghanistan kun for at redde ansigt på politikerne
Hold nu op - Et flertal af danskerne mener at det er for at bekæmpe taleban og al-queda, og af andre årsager som du også nævner.
Iøvrigt er det taleban der dræber den afghanske civilbefolkning, og ikke tropperne, og til spørgsmålet om hvilken stand vesten tilbageleverer afghanistan, så kunne man ligeså godt spørge hvilken stand afghanistan havde befundet sig i hvis taleban bare fik lov til at brede sig uhæmmet?
Carsten Jensen - det burde du kunne gøre bedre!?
Hans Hansen, jeg ser frem til en bedre kronik fra dig..
P. Wulff
Så længe Odin får sit er alting godt.
Fremragende artikel af Ulrik Dahlin.
Enig med Chris Peedersen. At smide alt væk nu og opgive et hvert håb, vil være at skide dem har lidt og døde i krigen langt ned ad nakken.
Men helt enig i at for at "lykken" kan vende, kræver det en massiv indstats som ikke afhænger af våben og stor ildkraft (igennem alliance med militser etc), men et håb om at flere soldater måske kan skabe bedre plads til genopbygning, mens militser bliver afvæbnet.
Dette tror jeg kræver flere udlandeske soldater i en periode og absolut er et forsøg værd, men kræver samtidigt at der bliver smidt en masse penge i genopbygningen fra de deltagene lande/NATO.
Men Carsten Jensen har hvert fald fået nogle nye tanker frem i mit hoved, som helt sikkert vil give lidt eftertanke de næste par dage =)
Men undre mig stadigvæk over hans sidste svar i artiklen, hvor han overhovedet ikke svare på spørgsmålet ang. piger og skole.
."'Fra nu af dør danske soldater i Afghanistan kun for at redde ansigt på politikerne"
Det forklarer jo meget godt hvorfor forsvarministeren er begyndt at uddele kuglepenne til soldaterne med inskriptionen "For Danmark".
Hvis kuglepennen havde en inskription i stil med "For at redde ansigtet på far her", ville det nok ikke være så godt for kampmoralen.
Nu kommer der 400.000 afghanske soldater. Med vestlig luftstøtte er det rigeligt til at holde Taleban fra magten, og vi kan derefter bruge landet til det egentlige formål.
Kim Vibe:
."Nu kommer der 400.000 afghanske soldater."
Tjah ikke for at ødelægge den gode stemning, men det nummer har russerne forsøgt sig med tidligere.
Problemet var dengang som nu at de mange afghanere i uniform har en tilbøjelighed til at være særdeles illoyale overfor udelandske besættere.
I går skød en afghansk soldat 3 NATO soldater, og sådan er det jo med besættelsesmagter.
Hvorledes Peter Wulf?
Det er da beviseligt at et flertal af befolkningen (stadigt) er for denne krig, af førnævnte årsager.
Carsten Jensen udtaler sig om hvad han mener grunden er, mens han tilsyneladende ikke tillægger folks holdning større betydning. Dertil kommer at han ikke har dokumenteret sin påstand...;
Fra nu af dør danske soldater i Afghanistan kun for at redde ansigt på politikerne
Og jeg kan derfor kun opfatte bemærkningen som en personlig holdning, eftersom Carsten Jensen som sagt har overhørt befolkningens begrundelser, men det er da ikke usandsynligt at stemningen kan skifte, og noget lignende som Carsten Jensens udtaler, kunne gå hen og blive sandt.
Hans,
Jeg orker ikke CJ, men du rammer meget godt.
Naturligvis tillægger CJ det ikke nogen vægt hvad befolkningen måtte mene. - den er jo ikke på hans niveau, med hans udsyn. Og være: den kunne finde på at træffe valg der er et flertal bag.
Men for en stor profet er det ikke noget problem.
det går som han siger - Hvad sagde jeg!
det går ikke som han siger. - Sagde jeg det ikke nok!
man ved der er noget, men ikke hvad det kan være. Det er et tågehorn.
Artiklen sidder lige i skabet, og Carsten Jensens
klarsyn er befriende ( bedre sent end aldrig ).
Hvis et flertal af befolkningen, fortsat støtter denne
forrykte krig.......må jeg konkludere, at et flertal af
Danskerne er idioter......so be it!
( man har altså ikke opfundet den dybe tallerken,
når man genvælger VKO igen og igen......! ) ~~*~~
Det er da ikke sikkert flertallet har ret, men sandsynligheden er større. og flertallet siger noget andet end Carsten Jensen. Derfor er det mindste man kan forlange af Carsten Jensen, at han dokumenterer sin påstand.
Men på den anden side, gider jeg heller ikke rigtig Carsten Jensen....
Hans Hansen, jeg forstår dig udmærket. Jeg er dog tryg ved at benytte mig af Hr. Jensen`s øjne, og ører nu, jeg ikke selv kan dokumentere yderligere end CJ.
Venlig hilsen P. Wulff
Mmh, to uger i Afghanistan og manden er ekspert.
jae, men de dør da også for at gøre det sikkert for den pipeline der skal føres fra Uzbekistan til det indiske ocean. Det er den hele krigen startede over, og når først den er sikret, og der er en korrupt afghansk regering der vil samarbejde i forsvaret for den, så er det først at vi iøvrigt kan lade afghanerne sejle deres egen sø.
Nu kan selv ikke USA - blot svinge en tryllestav - hvorefter Afghanistan over natten forvandles fra et af verdens mest tilbagestående, underudviklede, dysfunktionelle og fattigste stater til en progressiv, veludviklede, velfungerende og velstående stat.
Litteraten Carsten Jensen må kunne forstå, at vi ikke har at gøre med et eventyr, men barske realiteter. Og her nytter det ikke at forfalde til mismod og tristesse blot fordi vi efter få års halvhjertet indsats ikke har skabt paradisiske tilstande for Afghanistans befolkning. Med man bør nu heller ikke se bort fra de fremskridt som faktisk er opnået efter talibans fald - her kan bl.a. nævnes:
Flygtningestrømme - efter talebans fald - er fem millioner tidligere afghanske flygtninge vendt hjem.
Uddannelse - efter talebans fald - er seks millioner afghanske børn, heraf to millioner piger, kommet i skole.
Økonomi - efter talebans fald - har væksten gennemsnitligt været på 10% om året.
Sundhed - efter talebans fald - har 80% af befolkningen fået adgang til basale sundhedsydelser mod 10% under taleban.
Og så bør det måske også lige bemærkes, at voldsniveauet i Afghanistan, i forhold til en række andre ulande, er forholdsvist moderat med et par tusind civile dræbte om året.
I det sydlige Afghanistan er situationen dog præget af, at ISAF kun har opereret her siden medio 2006 - hvorfor resultaterne af udviklingshjælpen i det sydlige Afghanistan endnu er moderate.
Helt generelt er udviklingshjælpen i Afghanistan hverken mere eller mindre virkningsfuld end i så mange andre ulande - man kan i det hele taget sætte et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt med traditionel ulandsbistand, at udvikle en multikulturel statsdannelse, hvori det eneste der samler hovedparten af landets magtelite og den bredere befolkning, er, at bevare de feudale, ekstremt patriarkalske, religiøst svært dogmatiske og klanbaserede afghanske samfundsstrukturer.
Det er hvad vi har at arbejde med - og derfor samarbejder vi med lokale klan- og militsledere - da alternativet, og det burde Carsten Jensen vide, ville være med magt at påtvinge det afghanske samfund en voldsom og omfattende kulturrevolution, der ville blive mødt af en voldsom og omfattende modstand - jeg vil antage vi på kort tid skulle slå en tre-fire millioner afghanere ihjel førend de så småt ville underlægge sig den nye samfundsorden.
Det blodbad har hverken Carsten Jensen eller de vestlige regeringer appetit på, hvorfor vi kører på med den langsommelige og uperfekte "de små skridts-politik".
Hvis vi følger Carsten Jensens råd om en militær tilbagetrækning (hvilket er helt urealistisk) ville Afghanistan nedstige i et blodbad, der vil få de seneste 8 års konflikt til at ligne et godmodigt værtshusslagsmål på Skipperkroen i Marstal.
Og hvis vi ikke giver op, som Carsten Jensen foreslå os, spår jeg det sydlige Afghanistan om 4-5 år vil være ligeså stabilt og forholdsvist fredligt som de nordlige provinser er det i dag.
Lars Hansen:
."Nu kan selv ikke USA - blot svinge en tryllestav - hvorefter Afghanistan over natten forvandles fra et af verdens mest tilbagestående, underudviklede, dysfunktionelle og fattigste stater til en progressiv, veludviklede, velfungerende og velstående stat."
Nej det ser man jo tydeligt efter næsten et årtis brutal militær besættelse af landet.
NATO har tabt krigen, og det hjælper ikke noget at trække pinen ud og udskyde at tage konsekvenserne af det militære og politiske nederlag.
Man kan lige så godt trække tropperne ud først som sidst. Hvorfor blive ved med at ofre soldater til ingen verdens nytte?
Per Thomsen, "vi" bliver ved med at ofre soldater fordi ellers ville de allerede døde soldater være døde forgæves. Således ser det ud til at besættelsen vil være uendelig...
"Brutal besættelse." Du må sgu leve i parallel univers, Per. Der dør formentligt færre afghanere i dag end på noget tidspunkt siden 1980. Vi taler jo nærmest om en "besættelsesmagt" af uniformerede nødhjælpsarbejdere og socialrådgivere.
... med dødelige våben lige til hånds og ubemandede droner som bryllupsgaver...
Ja ellers kunne de jo ikke arbejde der. Tjetjenien er en brutal besættelse. Afghanistan er det rene flinkeskole.
Jeg er rigtig glad for, at Carsten Jensen har fået en anden opfattelse og også, i modsætning til tidligere, er begyndt at udtrykke sig så alle kan forstå det. Eller det er måske at tage munden for fuld – næsten alle. Godt at de kloge også kan blive klogere. Det eneste der undrer mig er, at han selv måtte rejse ud og have fingrene ned i svineriet for at forstå det.
Rigtig godt interview af Ulrik Dahlin.
False flag-operationer er historien rig på.
Nero var den første der gjorde det i stor stil, men ikke den sidste...
I starten af 2002 startede jeg en debat på dr.dk omkring mærkværdigheder ved den officielle historie om 911, al-qaida, bin-laden, etc.
Den massive latterliggørelse gav mig grund til at tro at der var noget råddent ved hele affæren.
Og efter at have studeret 911-begivenheden og andre "terrorsager" (samt hvad diverse "præventive krige" giver af udbytte i form af naturresourcer) står det mig klart at der ingen vej er tilbage for de politikere, tænketanke og medier som har deltaget i dette svindelnummer af rang.
De opfinder hele tiden nye frygtscenarier for at forhindre at nogen tør sætte spørgsmålstegn ved deres løsninger - domstole medregnet.
Altså er det den voksende voldspiral vi er vidne til, der giver vore politikere retslig immunitet og vi lever reelt i en slags undtagelsestilstand.
Globalt, vel at mærke...
Folk vil have krig, vi kan lige så godt vænne os til det. Danskerne er ingen undtagelse - al den fred er for kedelig i det lange løb for hr. og fru dansker, som dog mener at de burde have et og andet at fortælle verdens underudviklede folk, om det så skal ske for enden af et riffelløb. WW2 er længe siden, og nu må der snart til at ske noget igen.
Og vi kommer næppe til at vente længe. Vores evige allierede, USA, har nemlig snart ikke længere noget andet valg end krigen, hvis de skal undgå fallitten, nedværdigelsen og den totale opløsning. I fredstid vil det være umuligt at gennemføre den omstilling f det amerikanske samfund som er nødvendig for at redde stumperne. Der skal en krig til, det indså allerede Bush, men hans halvhjertede 'krig mod terror' var ikke nok. Om ikke Obama, så hans efterfølger kommer til at opfinde en ny fjende, og helst en med lidt kød på.
Og så får vores krigsglade landsmænd endelig noget at gå op i, sammen! Jeg kan næsten ikke vente med at høre de optimistiske toner fra musikken og talerne om det nationale og om demokratiets og kapitalismens eviggyldige sandhed, som det er vores ansvar (white man's burden) at udbrede til alle folkeslag, hvad enten de vil have det eller ej.
Vores børn har sandelig noget at glæde sig til - de af dem som vil overleve.
Hvor ville det være en lettelse, hvis en ung mand/soldat, som har fået begge ben skudt af, på tv ville sige lidt mere end at han (måske) har fortrudt. Det var dog udmærket at han fik sagt, at han tog af sted fordi han gik og småkedede sig.
Desværre spurgte journalisterne ikke statsministeren om hvad han havde at sige i den anledning.
Carsten Jensen har ret i at NATO for længst har tabt krigen militært samtidig med, at der findes massevis af mennesker i NATO –landene og Danmark, der har en interesse i at krigen varer så længe som muligt. Der er de politikere som Carsten Jensen nævner, der vil tabe ansigt, den dag vi begynder at evakuere tropperne i Afghanistan, men der er jo også mange andre.
Bagmændene, der producerer krudt og kugler i den hastigt voksende danske rustningsindustri, er de sande vindere af krigen, samt ikke at forglemme alle de personer der er ansat i nye vellønnede stillinger i forsvaret der er opstået i kølvandet på den militaristiske udenrigspolitik. Krigen er nemlig også Big Business i Danmark.
Der sidder massevis af officerer i tryghed langt fra fronten og tjener fedt på krigen, som eksempelvis de talrige krigsopviglere (de såkaldte presseofficerer) der har til opgave at sælge krigen til befolkningen osv.
Jeg synes at man skulle følge op på Ulrik Dahlins glimrende artikel ved at sætte fokus på de grupper i Danmark der tjener fedt på krigen i Afghanistan eller på anden måde har en stor personlig fordel ved at krigen varer så længe som muligt.
Det kunne passende være et nytårsforsæt for Dagbladet Information.
Per,
Officerer får samme løn uanset om der er krig eller fred.
Jeg kan ikke få mig selv til at ønske noget ondt for nogen, selv om det er fristende.
Godt nytår også til dig Kim Vibe.
Ufatteligt at man fortsat skal høre på den samme gamle sang "Jamen flertallet er jo for krigen." Ja, og?
Hvad andet siger det end at flertallet tænker som de får besked på? Ville det også legitimere et folkemord på eksempelvis Bornholms befolkning hvis blot flertallet var for? Det er og bliver et papirstyndt argument.
Kim Vibe,
Det bliver en reel udfordring at ramme en talebaner inde fra kontoret i lejren.
Men godt nytår.
"Jeg skal nok prøve at pelse en talebaner for dig i det nye år. Lad det være mit nytårsforsæt." skriver Kim Vibe.
Kim Vibe er et forfærdelig menneske. Og derfor bliver mit seneste nytårsforsæt for 2010, at holde mig ude af den elektroniske debat på information.dk.
For selv om det kun er de få der deltager i denne og andre elektroniske debatter, så er det mit indtryk, at en del mennesker faktisk holder sig a jour med hvad der foregår på de elektroniske debatter.
Og nu er det nytår og nu må vi, som vi må det i forhold til den globale opvarmning, altså tage ansvar for hvad vi foretager os.
Stopper normale mennesker disse aktiviteter kan det offentlige rum, i det mindste, få lidt mindre af de forfærdeligheder som Kim Vibe og andre med ham fyldet det med.
Jeg ville gerne, men jeg kan ikke af hjertet ønske deltagerne på denne tråd et godt og lykkebringende nytår.
.
Kurt Bertelsen Christensen
Det ville virkelig være en skam med det nytårsforsæt. Det gælder om at ”erobre” debatten, og engang imellem lykkes det, så mennesker der helt uforvarende og uforberedte kommer ind på denne netavis ikke får den opfattelse, at alt ævlet fra Forsvarets pressetjeneste får lov til at stå uimodsagt.
Jeg ønsker et godt og lykkebringende nytår til dig fra mig ;-)
Fantastisk artikel. Intet mindre.
Nu hvor dronningen skal til at holde sin nytårstale, så kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad hun mon tænker ved, at så mange danske unge mænd er døde, lemlæstede – fysisk og psykisk, for noget så idiotisk som en krig i Afghanistan for ”Gud, konge og fædreland”.
Hendes egne børn har aldrig været i nærheden af noget farligt i ”forsvar for landet”. Tænker hun mon på de forældre der har mistet deres børn? Eller går hun mere op i om formalia bliver overholdt om blå uniformer i dag? Hvad tænker konen egentlig?
Selvom jeg godt kan følge kurt Bertelsens apati for Kim Vibe, og Inger S.s ønske, så mener jeg at, hvor uenig jeg end måtte være med Kim Vibe, så har han lige så meget ret til at ytre sig, som alle andre.
godt nytår...
ps. Alfons Åberg og Kim Vibe kan i, ikke pelse hinanden for mig ?...
Hold k*ft hvor er jeg glad for ikke at være ung mand idag der skal stramme sig op og være macho-national og føre DK's George Dubia Bush's politik ud i den virkelige verden. At Osa... ups, Obama sidder ved roret nu betyder ikke en døjt, det er samme "New World Order" hvor magtens og kapitalens gale indavlede hunde styrer det show.
Næh, det var dejligt at være ung i 1976 og aftjene sin langhårede værnepligt ved Søværnet. Det var meget uskyldigt og sådan lidt for sjov, for udstyret var noget bras og officererne nogle halv-fordrukne driverter! Det var dejlige nedturs-Danmark, hvor Anker gældsatte landet udover afgrunden, men vi var søde og rare, og uskyldige, og så Olsen Banden film og Panduro på TV, og det går jo nok alt sammen, der er en ny dyrtidsportion i næste måned sååhhh...
Herlige tider, som jeg langt vil foretrække fremfor nutidens totalt sindssyge maniske ponzi/pyramidespils/ paranoiasamfund.
Det var rart at være langhåret flipper-soldat, ingen gad sku' skyde på os, vi var alt for søde og rare, har-har!
Det er åbenbart sværere at slå taleban end nazityskland. Så lad os stoppe forsøget og lade afghanerne selv om det, når de har fået nok.
Hvis de allierede i 2.verdenskrig havde haft hr Carsten Jensens og hr . Ulrik Dahlins holdning, så havde Adolf Hitler og hans bavianer samt Japan vundet 2. verdenskrig.
Det så på et tidspunkt mere end sort ud for de allierede , men heldigvis gav de ikke op.
Afghanistan er også et langt sejt træk med et meget usikkert udfald - ingen tvivl om det .
Hvem bekymrer sig om, hvad Carsgten Jensen mener? Det er jo fuldstaendig ligegyldigt for taenkende mennesker.
Robert Kroll
"Afghanistan er også et langt sejt træk med et meget usikkert udfald - ingen tvivl om det ."
Godt nytår - og kan du så forklare hvor det er trækket skal føre hen - det står efterhånden noget uklart hvad målet er, midlerne kender vi - de har været anvendt i 8 år uden succes.
Kim Vibe, Tænk indad, så ved du hvad jeg mener..
Godt Nytår,
P. Wulff
Danmark udvider i midten af årtiet krigsindsatsen i og for at Afghanistan ikke længere skal være storeksportør af narkotiske stoffer, siger Per Stig Møller. Han tilføjer, at man samtidig må sørge for, at opiumvalmueavlere får noget andet at dyrke. - http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/12/08/201856.htm
Inger,
jeg håber også de "indre svinehunde" sorteres fra, men jeg tror debatværten får svært ved....
Per, der er altså temmelig mange ting du får skrevet, som afslører du ikke ved nok, men mere at du debatterer ud fra følelser.
Ingen presseofficerer tjener tykt på at sælge nyheder - de er ansat som alle andre og får fast offentlig løn (som bekendt ikke en guldgrube).
Og så vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved evigt tilbagevendende kommentar om, at private virksomheder tjener guld på at producere krudt og kugler. Ammunitionsarsenalet er ejet af staten....
Om igen, Per.
Chris Peedersen
Jeg tror, at du har et helt misforstået billede af mit arbejde. Det foregår der, hvor soldaterne udfører deres.
Godt nytår
Sider