Baggrund
Læsetid: 4 min.

Europæiske universiteter mister friheden

De seneste års udvikling i forholdet mellem stat og universitet truer ikke bare den frie forskning, men er et slag mod demokratiet. Sådan lyder advarslen fra en britisk forsker, der dog mener, at vi i Danmark modsat Storbritannien stadig kan nå at vende udviklingen
Det er ikke for sent i Danmark at vende om og forlade modellen, hvor staten er kunde hos universiteterne, hvorefter universiteterne igen kan blive reelt uafhængige af staten, siger den britiske professor Rebecca Boden.

Det er ikke for sent i Danmark at vende om og forlade modellen, hvor staten er kunde hos universiteterne, hvorefter universiteterne igen kan blive reelt uafhængige af staten, siger den britiske professor Rebecca Boden.

Kristine Kiilerich

Indland
2. december 2009

Brugerbetaling, ensretning og kommercialisering af forskningen er bare nogle af de konsekvenser, de seneste års udvikling inden for universitetsverden i Danmark, og store dele af den øvrigevestlige verden, har ført med sig.

Uafhængighed

Selvom universiteterne officielt er uafhængige, har forholdet mellem universitet og stat ændret sig i sådan en grad, at der i dag kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor fri den forskning, der produceres på universiteterne, egentlig er. Det mener professor i kritisk ledelse ved University of Wales Institute Cardiff, UWIC, Rebecca Boden, som er med i et forskningsprojekt på Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, der blandt andet undersøger vidensøkonomiens indflydelse på staters måde at drive universiteter på.

»I dag finansieres universiteter i Danmark og Storbritannien på en måde, der markant har ændret hvilken slags forskning, der foretages,« siger hun, og uddyber:

»Staten og universiteterne har indgået en form for kontrakt, hvor staten er blevet kunde hos universiteterne, og universiteterne har forpligtet sig til at levere det, som kunden efterspørger. Problemet ved den konstellation er, at kunden altid har ret. Derfor producerer universiteterne i dag den slags forskning, staten ønsker, i stedet for at satse på de områder, der ikke nødvendigvis har en direkte økonomisk nytteværdi for staten.«

Mål- og ramme-styring

Den nye finansieringsform kaldes 'mål og ramme'-styring, forklarer Rebecca Boden. Politikerne opsætter politiske mål for universiteterne samt budgettet, som disse mål skal opnås inden for. Metoden er langt fra begrænset til Danmark og Storbritannien. Både i Europa, Australien, New Zealand, Canada og USA ses samme tendens, hvor universiteterne i stigende grad gøres til et aktivt instrument for staten i dens stræben efter at nå nationale økonomiske målsætninger. Denne neoliberale universitetsmodel har sine rødder i det, Rebecca Boden kalder 'Thatcher-revolutionen'.

»Det er i høj grad Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatchers opfindelse, som siden har spredt sig til resten af verden. Staten betaler universiteterne for at udføre den forskning, der kan bidrage til effektivisering af samfundet, og det betyder, at forskning inden for fag som astronomi, middelalderstudier eller engelsk litteratur prioriteres langt lavere end eksempelvis forskning i økonomi og business, da markedsværdien ikke er lige så høj,« siger hun.

Da Labourregeringen kom til magten i Storbritannien i 1997 sagde tidligere premierminister Tony Blair, at hans regering i ville træffe beslutninger på baggrund af forskningsmæssige resultater, altså 'evidence based policy' frem for politik formet på baggrund af ideologi. Flere har imidlertid kritiseret regeringen for at gøre det modsatte, heriblandt Rebecca Boden.

»En tendens man ser i mange lande er, at regeringerne, i stedet for at træffe beslutninger på baggrund af forskningsmæssige resultater, kun accepterer de forskningsmæssige resultater, der understøtter deres politik,« siger Rebecca Boden, som i stedet for 'evidence based policy' kalder det for 'policy based evidence'. I Storbritannien så man et eksempel på dette, da regeringen fyrede professor David Nutt, der var formand for regeringens rådgivende udvalg for misbrug af stoffer, efter han havde kritiseret regeringens politik for ikke at svare overens med den forskning, der forelå på området.

»Følgerne af en sådan udvikling er et stigende pres på forskere for at levere 'brugbar' forskning, hvor 'brugbarheden' udelukkende defineres ud fra politikernes politiske holdninger,« siger Rebecca Boden.

Brugerbetaling

Thatcher-modellen sætter på samme måde lighedstegn mellem uddannelse og velstand. Jo større en andel af befolkningen, der uddanner sig, jo større velstand vil samfundet producere. Målet er derfor at få så mange som muligt gennem universiteterne som muligt, og det har ført til brugerbetaling på universiteterne i Storbritannien, forklarer Rebecca Boden. Samtidig er formålet med universitetsuddannelsen ændret, så det ikke længere er selve det at tilegne sig viden eller at skabe oplyste, kritiske, demokratiske borgere, der tilstræbes. I stedet er fokus nu på de studerendes 'employability' eller på dansk 'arbejdsduelighed'.

»De studerende skal uddannes til at blive borgere, der vil have job, villa og bil, og de vurderes ud fra it-færdigheder og andre kvalifikationer, som anses for nyttige på arbejdsmarkedet. I stedet for at lade interessen være styrende for studievalget, vil man have de studerende til at vælge studieretning ud fra, hvor meget de har udsigt til at komme til at tjene efterfølgende,« siger Rebecca Boden og peger på den nyligt vedtagne strategi for universitetsuddannelserne i Storbritannien 'Higher Ambitions', hvor uddannelserne i fremtiden blandt andet vil blive akkrediteret ud fra de færdiguddannede kandidaters lønniveau.

»Det er et stort slag imod demokratiet, hvis fritænkning blandt forskere og studerende forsvinder. Vi har brug for folk, der forholder sig kritiske og sætter spørgsmålstegn ved tingenes tilstand,« siger hun.

Evaluering

I morgen kommer den længe ventede evaluering af universitetsloven fra 2003, der har været med til at rykket Danmark et skridt nærmere den udvikling, som Rebecca Boden advarer imod. Men ifølge Rebecca Boden er det ikke for sent at vende udviklingen i Danmark.

»I Danmark er I ikke nået lige så langt i neoliberaliseringen af universiteterne, som vi er i Storbritannien. Derfor er det heller ikke for sent i Danmark at vende om og forlade den model, hvor staten er kunde hos universiteterne, så universiteterne igen kan blive reelt uafhængige af staten,« siger hun, og understreger:

»Det er selvfølgelig vigtigt, at universiteterne tager sin 'kontrakt' med skatte-yderne, der betaler for universiteternes forskning, alvorligt. Derfor er der også brug for en diskussion af, hvordan universiteterne kan være til bedst mulig nytte for samfundet. Men det er de ikke med den model, der er ved at blive dominerende i dag. Nøglen er i stedet, at stat og universitet skal være 'kritiske venner'. Universiteterne skal fortsat bidrage til samfundet med viden og uddannelse, men der skal være plads til kritikken,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg kan bekræfte Rebecca Boden's påstande til fulde. Jeg begynder efter nytår et phd studie ved Cardiff University's School of Welsh, og skal i den forbindelse, i en finanskrisetid, finde en måde at finansiere hele baduljen ud af egen lomme eller ved søgning af danske legater. De 'block grants' som bliver uddelt fra de statslige 'Research Councils' til universiteterne bliver nemlig, på mit universitet som andetsteds, næsten udelukkende tilbudt studerende ved business- og til en vis grad science- uddannelser. Dette på trods af at det også er disse uddannelser som har lettest ved f.eks. at lave en erhvervs-phd, hvor en virksomhed betaler for deres uddannelse.
Man kan, som arts & humanity researcher godt i længden blive forfalden til en fornemmelse af at der er nogen der forsøger at kvæle éns virke.