Læsetid: 3 min.

EU's ministre står i vejen for ambitiøs klimaindsats

I dag begynder forhandlingerne med ministerdeltagelse i Bella Center, og det kan være dårligt nyt for klima-ambitionerne. Da EU forberedte sit forslag til klimatopmødet, besluttede de 27 landes ministre at udvande den fælles tekst på en række punkter i strid med EU-Kommissionen og EU-Parlamentets ønsker
I dag begynder forhandlingerne med ministerdeltagelse i Bella Center, og det kan være  dårligt nyt for klima-ambitionerne. Da EU forberedte sit forslag til klimatopmødet,  besluttede de 27 landes ministre at udvande den fælles tekst på en række punkter  i strid med EU-Kommissionen og EU-Parlamentets ønsker
14. december 2009

I denne uge skal der tales alvor. Fra USA, Kina, Maldiverne og resten af verden vil ministre og statsledere komme til København for at redde klimaet. Blandt dem er EU-landenes ministre, som sidste år var med til at udvande de europæiske klimamål ganske kraftigt. Det viser en sammenligning af teksterne i EU's klimapakke før og efter EU-ministrenes mellemkomst, som Information har foretaget.

Klimapakken var nået igennem både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet i en relativt ambitiøs form, da parlamentet stemte om den i oktober 2008. Men da ministrene var færdige med den i december 2008, var den blevet kraftigt udvandet på en række punkter (se faktaboks side 10).

Et eksempel er støtten til en mere klimavenlig udvikling i de fattige lande - et af de helt store stridsemner i COP15. Ifølge parlamentets udspil skulle mindst 50 procent af overskuddet fra den europæiske emissionshandel været gået til udviklingslandene. Med en forventet indtægt på 30 milliarder euro om året ville det have givet mindst 15 milliarder euro til udviklingslandene på en regelmæssig basis, siger Terhi Lehtanen, som er klima-eksperten i den grønne gruppe i EU-Parlamentet. Men sådan gik det ikke - det forhindrede ministrene fra EU's 27 medlemslande sidste år i december. De valgte at gøre det frivilligt, om pengene skulle sendes til udviklingslandene eller blive hjemme i de europæiske statskasser.

Under det netop overståede topmøde lovede EU godt nok at give 2,4 milliarder euro årligt til udviklingslandene i tre år.

Men det er blot en brøkdel af det, som EU-Parlamentet og EU-Kommissionen oprindeligt foreslog, påpeger Lehtanen. Langt størstedelen af de lovede midler er ifølge Tom Sherman fra bistandsorganisationen Action Aid hentet i eksisterende u-landsbistand og bliver altså blot overført fra andre midler til DenTredje Verden. Og endelig har EU kun lovet støtte for tre år, ikke regelmæssige overførsler i mange år frem. EU-Kommissionen har ellers vurderet, at der vil være brug for 100 milliarder årligt fra 2020, skriver det tyske nyhedsbureau ddp.

Eksemplet er blot et ud af en hel stribe, hvor EU's ministre har udvandet de mere ambitiøse krav, som EU-Kommissionen og EU-Parlamentet havde forberedt.

Ministre kigger hjemad

Den endelige lovtekst i Bruxelles var et kompromis. Det var prisen for, at EU i disse dage kan gå ind i reelle forhandlinger.

»Vi ville flytte os for at blive færdige inden København. Med tunge hjerter,« siger Avril Doyle, den konservative EU-parlamentariker, der var ansvarlig for en af de vigtigste dele af EU's lovpakke.

Inden kompromis'et var der foregået heftig lobbyvirksomhed i Bruxelles, og kræfterne var yderst skævt fordelt med masser af ressourcer hos industrien og langt færre hos klima-aktivisterne. Det viser en nylig undersøgelse fra International Consortium of Investigative Journalists. Forhandlingerne nåede et klimaks ved en lynforhandling i december 2008.

Her skar EU's ministre, med Tysklands Angela Merkel i spidsen, kraftigt ned på ambitionerne. Eksempelvis skulle det have været helt slut med gratis udledning af CO2 i 2020, men det blev forlænget til 2027. El-producenterne skulle have betalt for udledning af CO2 fra 2013, men ministrene gav en undtagelse til østeuropæiske el-producenter. Og hvis der blev opnået en international aftale, så havde EU lovet automatisk at sætte sit mål højere, fra 20 til 30 procent nedskæringer i CO2. Ministrene sørgede for, at det nye mål skal gennem endnu en langtrukken lovgivningsproces.

»Opgørelsen viser jo, at ministrene i den grad trak ambitionsniveauet ned,« siger John Nordbo fra Verdensnaturfonden WWF.

Samtidig tyder forhandlingsforløbet i EU på, at de nationalt orienterede ministre kan stå i vejen for klimaindsatsen, fordi de er optaget af deres alliancer med vælgere og interessenter i deres hjemlande.

»Jeg har indtryk af, at ministrene i virkeligheden er mere sensitive i forhold til opinionsmålinger end for eksempel politikerne i Bruxelles. EU-parlamentarikerne har i mange år formået at holde en konsistent, langsigtet politik på både klima og andre miljøhensyn,« lyder hans vurdering. »Ministrene derimod er ekstrem følsomme. De byder ind med noget, når den offentlige opinion er til det. Men de løber også hurtigt fra det igen. Derfor er det hamrende vigtigt at få en juridisk bindende aftale her i København,« siger John Nordbo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Conny Hedegaard står i vejen.... For snart må de såkaldte u-lande indse forklædningen, at hendes tale om klima handler om erhvervsinteresser, akkurat som for Bjørn Lomborg. Sagen handler om vækst og rigdom - i i-landene.
Aprospos lader Information igen Machiavelli gå over spalterne i en kronik, ang. den italiener (han hedder Niccolé og ikke Silvio), som Anders Fogh Rasmussen lejlighedsvis henviste til og dermed selv indså en sammenhæng mellem historie, filosofi og politik, men ikke just det fællesskab, som andre forstod.