Læsetid 3 min.

De færreste får erstatning for psykiske arbejdsskader

Selv om antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er steget støt siden 2000, sker det sjældent, at skaden udløser en erstatning, viser ny opgørelse. De fleste psykiske sygdomme er nemlig ikke optaget som erhvervssygdomme hos Arbejdsskadestyrelsen. Det efterlader den syge uden anerkendelse og økonomisk hjælp
Der skal tilsyneladende være fysiske spor efter en arbejdsskade, hvis man skal have erstatning. I hvert fald fik kun knap 7 procent af de personer, der anmeldte en psykisk skade, erstatning i 2008. Til sammenligning fik over 77 procent en erstatning for hudsygdomme.

Der skal tilsyneladende være fysiske spor efter en arbejdsskade, hvis man skal have erstatning. I hvert fald fik kun knap 7 procent af de personer, der anmeldte en psykisk skade, erstatning i 2008. Til sammenligning fik over 77 procent en erstatning for hudsygdomme.

Henrik Vering
12. december 2009

Siden 2000 har flere og flere personer anmeldt psykiske arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. I 2008 anmeldte 3.453 personer således en psykisk skade, hvorimod kun 691 gjorde det i 2000.

På trods af den voldsomme stigning, sker det sjældent, at en person får erstatning, hvis skaden er psykisk. Kun knap 7 procent af de personer, der anmeldte en psykisk skade, fik erstatning i 2008, viser en årsopgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen. Til sammenligning fik over 77 procent en erstatning for hudsygdomme erhvervet i en jobsituation.

»Det er bundulykkeligt, fordi det er et enormt slag for den enkelte, som efterlades uden økonomisk hjælp til for eksempel psykologhjælp o.l., men samtidig er det ekstra nedbrydende ikke at få sygdommen anerkendt som en skade, man ikke selv var skyld i,« siger Helle Holt, der er seniorforsker i beskæftigelse og arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), og fortsætter:

»Det vidner om, at psykiske sygdomme stadig ikke er anerkendte i vores samfund, selv om mange slås med dem.«

Væk med tabuet

Majken Blom Søefeldt, erhvervspsykolog og afdelingsleder i erhvervsrådgivningen hos Psykiatrifonden, er enig.

»Der mangler generelt accept af psykiske sygdomme, så de bliver lige så legitime som sygdomme, der er synlige. Selv om vi er i 2009, mangler psykiske sygdomme i den grad at blive aftabuiseret,« siger hun og forklarer:

»Hos Arbejdsskadestyrelsen er få psykiske sygdomme optaget som erhvervssygdomme. Det udelukker arbejdsskadeerstatning for en lang række psykiske sygdomme, selv om de sagtens kan være erhvervet på grund af uhensigtsmæssige forhold på arbejdet. Når det er svært at få erstatning for en psykisk sygdom, skyldes det, at det er svært at bevise en konkret årsagssammenhæng, altså at sygdommen netop skyldes negative arbejdsforhold og ikke individuelle omstændigheder. Og det er altså et problem, der går ud over den enkelte.«

Det er netop kun lidelsen Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD), der er godtaget som erhvervssygdom hos Arbejdsskadestyrelsen, fordi det ikke kan dokumenteres, at resten af de psykiske sygdomme, så som stress, angst og depression, udløses på grund af urimelige arbejdsforhold. Derfor udløser de nævnte sygdomme sjældent en erstatning.

Ikke nok viden

Ifølge Majken Blom Søefeldt er det svært at skabe den nødvendige årsagssammenhæng, fordi der mangler viden på området.

»Det kan være svært at dokumentere, at for eksempel stress skyldes forhold på arbejdspladsen, fordi der ikke findes forskning nok på området,« forklarer hun.

Ingrid Parsby, der er faglig chef ved Center for Erhvervssygdomme hos Arbejdsskadestyrelsen, stemmer i.

»Der skal være medicinsk dokumentation, for at vi kan optage en sygdom som erhvervssygdom, og det er der kun ved PTSD lige nu. Problemet ved de andre sygdomme er netop, at der ikke findes ret meget forskning om dem og derfor heller ikke tilstrækkelig medicinsk dokumentation. Vi holder hele tiden øje med videnskabelig litteratur, og hvis vi en dag finder forskning, der kan ændre vores opfattelse af en sygdom, så vil vi selvfølgelig vurdere, om der er grundlag for at optage sygdommen på erhvervsfortegnelsen,« siger hun.

Hvis sygdommen ikke er godkendt som erhvervssygdom, kan psykisk syge prøve deres sag hos Erhvervssygdomsudvalget, men her skal der bevises »overvejende sandsynlighed« for, at forhold på arbejdspladsen er skyld i skaden.

»Og det siger sig selv, at det er ganske svært. Men sådan som det ser ud nu, kan vi ikke ændre på reglerne,« forklarer Ingrid Parsby.

Kollektiv forebyggelse

Ifølge Karen Albertsen, forsker i psykisk arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), skal problemet afhjælpes gennem forebyggelse, fordi det altid vil være svært at bevise en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og psykiske sygdomme.

»Der sker en skævvridning gennem det nuværende system, og derfor er forebyggelse vejen frem, så færre ender i arbejdsskadesystemet. Men lige nu er der ikke nok vejledningsmuligheder for virksomhederne. De ved ikke, hvordan stress og lignende skal håndteres,« forklarer hun.

En ny undersøgelse fra SFI viser da også, at kun 14 procent af landets arbejdspladser har retningslinjer for håndtering af stress.

»Det er et kæmpe problem, at vi er så dårlige til det i Danmark, når dem, der bliver syge, så heller ikke kan få erstatning. Virksomhederne skal tilskyndes til at få en egentlig personalepolitik, så det bliver løftet fra det individuelle plan til det kollektive,« siger Helle Holt.

Majken Blom Søefeldt bakker op:

»Der skal investeres i mere forskning på området, så vi kan få mere viden, og der skal fokus på det i de forskellige relevante virksomhedsnetværk. Forskningen må prioriteres politisk, men ellers handler det i høj grad om at gøre virksomhederne og lederne bevidste om, hvordan de kan forebygge mistrivsel. De skal have tilført brugbar viden, fordi initiativerne først og fremmest må komme fra dem.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu