Danske skolebørn skal op i top fem i de internationale PISA-undersøgelser, hvis det står til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men hvis danske børn skal være verdens bedste til at læse og regne, skal de trives socialt og personligt. Ifølge en ny undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA) oplever lærerne imidlertid en konflikt mellem det øgede fokus på faglighed og elevernes alsidige udvikling, som det hedder i folkeskoleloven. Ifølge Marianne Hornskov, der er projektleder på evalueringen, vurderer lærerne, at det er et reelt problem.
»Hvis eleverne ikke fungerer socialt eller personligt, så oplever lærerne, at det kan være svært at komme igennem med det faglige. De ser alsidig udvikling som fundamentet for undervisningen, men bliver overvejende holdt op på de faglige mål. For eksempel når lærerne skal tage eleverne op til prøver, så fortæller lærerne, at det kan blive svært at tage hånd om konflikter mellem eleverne, fordi arbejdet med de faglige mål fylder så meget,« forklarer Marianne Hornskov.
Faglighedsdagsorden
Men alsidig udvikling og faglighed er ikke hinandens modsætninger, mener direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Jørgen Søndergaard, der også er formand for Skolerådet:
»De to ting burde ikke være modsætninger, men hinandens forudsætning. Men der har været rigtig meget fokus på det fagfaglige, som læsning, naturfag og matematik, derfor er der nu også god grund til at koncentrere sig mere om de bløde værdier, hvis ikke skolen skal blive for ensidig i sin måde at tilrettelægge undervisningen på.«
Rektor for Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, mener, at en del af konflikten mellem faglighed og bløde værdier er historisk betinget, fordi reformpædagogikken, der har domineret den danske skole i årtier, har haft for lidt fokus på faglighed.
»Derfor har den borgerlige faglighedsdagsorden været rigtig nok, men den er kun for alvor potent i forhold til lærernes og skolernes opgave, hvis den allierer sig med dannelsesdagsordenen i stedet for at fiksere sig på præstationer og måleri,« siger Stefan Hermann.
Mister mening
Siden 1975 har det været folkeskolens opgave at fremme den alsidig udvikling, og i de første PISA-test i 1990'erne klarede danske skoleelever sig rigtig godt på de bløde værdier som f.eks. problemløsning. Derfor undrer det Marianne Hornskov, at diskussionen af den alsidige udvikling ikke fylder mere.
»I dag er det meget overladt til den enkelte lærer eller til lærerteamet, men det er svært at sidde med sådan et stort spørgsmål alene, derfor skal skoleledelsen støtte arbejdet med alsidig udvikling, så det løbende bliver drøftet. I vores nationale selvforståelse er vi rigtig gode til det her med de bløde kompetencer, men hvis vi vil være verdensmestre, så må vi blive bedre til at finde ud af, hvad vi gør, og hvad der virker,« mener Marianne Hornskov.
Jørgen Søndergaard er enig:
»De bløde værdier mister mening, hvis ingen rigtig forstår, hvad de går ud på og arbejder med dem.«
Stefan Hermann mener, at man skal passe på med at sætte de bløde værdier for meget på formel. Han er dog enig i, at der er brug for fokus på, hvad alsidig udvikling er for en størrelse.
»Statsministerens ønske om, at Danmark skal op i top fem, når det gælder skoleelevernes faglige præstationer, ender med at blive en ren ranglistedagsorden, hvis ikke spørgsmålet om den alsidige udvikling eller dannelse bliver inddraget. Man kan ikke flytte lærerstanden og skolen ved på forhånd at definere nogle politiske målsætninger, der bøjes i stål,« siger Stefan Hermann, der mener, at skolens motto bør være ingen faglighed uden dannelse og ingen dannelse uden faglighed.
